Læsetid: 3 min.

Ngo’er i EU: Landbrugspolitikken er brudt sammen

EU’s landbrugsministre begynder i dag den svære proces mod en reform af EU’s landbrugspolitik. 130 civilsamfundsorganisationer opfordrer dem til et opgør med det fabrikslignende landbrug via bl.a. ændrede støtteordninger
6. marts 2017

I dag mødes EU’s landbrugsministre i Bruxelles til deres første drøftelse af den reform af EU’s landbrugspolitik, som skal forberedes i år. Overskriften for reformen er ’modernisering og forenkling’, men opgaven bliver alt andet end enkel.

Reformen handler om fordelingen af 40 pct. af EU’s samlede budget – for tiden omkring 450 mia. kr. – og der bliver med sikkerhed strid om, hvem der skal have hvilken andel i støtten, hvordan den skal uddeles og til hvilke formål.

EU’s landbrugskommissær, Phil Hogan, ønsker en reform for tiden efter 2020, der kan skabe større økonomisk modstandsdygtighed for EU’s landmænd, en mere miljøvenlig landbrugsproduktion samt bedre betingelser for det generationsskifte, som i dag vanskeliggøres af gæld, høje jordpriser og stadig større bedrifter.

Hogan søsatte for en måned siden en offentlig høring om reformen og fremtidens landbrugspolitik.

»Jeg ønsker virkelig, at dette bliver en åben proces, som både byboer og folk på landet føler, de har en andel i,« sagde kommissæren, da han i begyndelsen af februar talte i Europa-Parlamentet om høringen, som man kan deltage i indtil den 2. maj via et spørgeskema med 34 spørgsmål på EU-Kommissionens hjemmeside.

’Brudt sammen’

Op til dagens ministermøde i Bruxelles har over 130 europæiske organisationer taget Phil Hogan på ordet og udarbejdet en fælles appel om en grundlæggende omlægning af landbrugsstøtten og dagens landbrugspraksis, som de betegner som »brudt sammen«.

Organisationerne fra 25 EU-lande omfatter bl.a. European Environmental Bureau, Soil Association, European Public Health Alliance, Greenpeace og WWF samt fra Danmark Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, NOAH og Ornitologisk Forening.

Appellen gør opmærksom på, at hvert fjerde landbrug i EU er forsvundet i perioden 2003-13

»EU’s fælles landbrugspolitik har medvirket til dette sammenbrud i fødevare- og landbrugssystemet ved at fremme agroindustrielle landbrugsmetoder og globale råvarekæder,« skriver organisationerne, der mener, at landmænd i dagens Europa er bragt i en umulig valgsituation mellem konkurs og yderligere intensivering og industrialisering af deres produktion.

En reformeret landbrugspolitik skal derfor ifølge appellens underskrivere bane vej for omstilling til fødevare- og landbrugssystemer, der sikrer landmændene rimelige indkomster og arbejdsbetingelser.

Det skal ske ved at skabe lettere adgang til jord samt ændre støtteordninger, så disse ikke primært er til gavn for store jordejere og fremmer industrielle produktionsformer, men i stedet tilgodeser mindre bedrifter og en mere alsidig og miljøvenlig – herunder økologisk – landbrugspraksis.

Samtidig skal der skabes større fødevaresikkerhed samt økonomisk robusthed ved at prioritere lokal produktion og salg frem for afhængighed af globale forsynings- og afsætningskæder.

Hektar eller samfundsnytte?

»Vi er opsat på at opnå en reel omstilling ved at indgå i samarbejde med landmænd, borgere og beslutningstagere,« skriver de godt 130 organisationer, hvis henvendelse er sendt til landbrugsministrene – i Danmark miljø- og fødevareministeren – der træder sammen i dag.

På mødet skal ministrene blandt andet markere, hvor de står i spørgsmålet om landbrugsstøttens fordeling, hvor størstedelen i dag har form af direkte støtte bestemt af, hvor mange hektar man har, mens en mindre del går til det såkaldt landdistriktsprogram, hvor midlerne bl.a. kan reserveres til mere miljøvenlige produktionsformer og projekter i landbruget.

Det konventionelle landbrugs organisationer – i Danmark Landbrug & Fødevarer og i EU paraplyorganisationerne Copa-Cogeca – ønsker fortsat hovedprioritet til den direkte støtte, mens de økologiske producenter – herhjemme Økologisk Landsforening og på EU-plan IFOAM – ønsker en vidtgående omlægning.

Her skal støtten til landmanden især bestemmes af den samfundsnytte i bred forstand, han kan levere, dvs. foruden fødevarer også miljø- og drikkevandsbeskyttelse, naturpleje, socioøkonomiske ydelser m.m.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Støtten skal først og fremmest sættes ned, og det uanset hvordan den fordeles. For støtten bruges til sikkerhed for lån, og dermed stiger jordpriserne, og dermed fremmes den udvikling, vi har set med større og færre brug på vej mod større gæld og sammenbrud. Så ned med støtten over hele linjen, undtagen til naturpleje af marginaljorde, drikkevandsbeskyttelse og lign., for der er jorden ikke noget værd, kan ikke belånes, og prisen ikke stige.

Støtten skal sættes ned, ikke fordeles. Midlerne skal tilbage til medlemslandene. Det med at bureaukrati avler bureaukrati behøver vel ikke være en naturlov ?