Læsetid: 4 min.

Russisk ambassadør i centrum for mistanke mod Trump

De mange og påfaldende tætte kontakter mellem Trump-administrationen og Kreml synes i vidt omfang formidlet af Ruslands ambassadør i USA, Sergej Kisljak – en veterandiplomat med ry for at være snu og manipulatorisk
Ruslands ambassadør Sergej Kisljak beskrives som både »handlekraftig, velunderrettet og snedig«. Han er i centrum for de sager om Trumps forbindelser til Rusland, som amerikanske medier dækker massivt disse dage.

Ruslands ambassadør Sergej Kisljak beskrives som både »handlekraftig, velunderrettet og snedig«. Han er i centrum for de sager om Trumps forbindelser til Rusland, som amerikanske medier dækker massivt disse dage.

Brendan Smialowski

4. marts 2017

WASHINGTON/NEW YORK – Han er lynaflederen for de verserende mistanker om Donald Trumps lidt for tætte bånd til Rusland, han har uforvarende bragt en af præsidentens nærmeste allierede til fald – og nu truer han endnu en.

Ambassadør Sergey Kisljak, Vladimir Putins mand i Washington, er som regel ude af syne, forskanset i sin imposante hvide marmorresidens, der ligger på den amerikanske hovedstads tredjehøjeste bakke – en placering, der i sin tid vakte frygt for, at Sovjet ville placere en aflytningscentral i ambassaden. Men nu er han i den grad havnet i spotlyset.

Kislyaks tidligere samtaler med Michael Flynn fik den 13. februar den konsekvens, at Flynn trak sig som national sikkerhedsrådgiver efter kun 24 dage på posten, da det kom frem, at han havde givet vildledende svar til vicepræsident Mike Pence om sine kontakter med ambassadøren.

Afsløringen af, at der også har været møder, to, mellem Kisljak og justitsminister Jeff Sessions fik torsdag Sessions til at erklære sig inhabil til at forestå en undersøgelse om, hvorvidt Rusland har blandet sig i det amerikanske valg – og også han er nu under pres for at træde tilbage.

Truende skyer

Denne seneste udvikling kommer netop som Trump ellers følte sig ovenpå igen efter sin relativt vel modtagne første tale til Kongressen. Den indikerer, at Rusland er en sky over hans præsidentskab, som snarere end at gå væk kun trækker stedse mere dystert sammen.

»Kisljak har strategisk søgt at knytte kontakter til enkeltpersoner, som den russiske regering har ment kunne være vigtige allierede i en ny amerikanske regering,« siger Alina Polyakova, vicedirektør for tænketanken Atlantic Councils Dinu Patriciu Eurasia Center i Washington.

»Det har han været overraskende dygtig til. Sessions er den anden person efter Flynn, der afsløres i at have høft møder med ambassadøren, som de så efterfølgende har søgt at mørklægge – det vil ikke forbavse mig, hvis vi ser flere afsløringer.«

Kisljak, 66, er oprindelig uddannet som ingeniør i Moskva. Han videreuddannede sig ved Sovjetunionens Akademi for Udenrigshandel og kom til Udenrigsministeriet i 1977. Hans første mission som diplomatisk gesandt i USA strakte sig fra 1985 til 1989 – det var i de år, hvor Mikhail Gorbatjov søgte at realisere sine nye åbenhedsreformer, perestrojka og glasnost. Hans fokus dengang var våbenkontrol.

Med præsident Trumps nye isolationskurs er den unipolære verdensorden, Putin tordnede imod, blevet en saga blot, uden at den retsbaserede tilgang til geopolitik og accentuering af FN’s rolle, som Putin for ti år siden plæderede for, er rykket nærmere.
Læs også

Steven Pifer, tidligere embedsmand i State Departement, USA’s udenrigsministerium, og i dag direktør for Våbenkontrol og Ikkespredningsinitiativet ved Brookings Institution, en tænketank i Washington, husker om denne tid:

»Kisljak arbejdede på at forbedre de amerikansk-sovjetiske relationer og forsøgte at skabe fremskridt i forhold til våbenkontrol. Jeg sporede hos ham ikke noget af den intense modvilje over for USA, man kunne finde hos visse andre sojetiske diplomater.«

»Han er intelligent. Han taler godt engelsk. Han er i stand til at udvise humoristisk overskud. Samtidig forstår han også at repræsentere sit land – også når han har dårlige kort på hånden som under militærinterventionen i Ukraine. Han er loyal over for Rusland. Jeg forestiller mig, han har haft en del at gøre med Putin, selv om han ikke er hentet fra Putins inderkreds i efterretningvæsenet og St. Petersborg.«

Kisljak var NATO-ambassadør fra 1998 og dernæst viceudenrigsminister fra 2003. I 2008 blev han udnævnt til ambassadør i USA, umiddelbart før Barack Obamas valgsejr. I december sidste år gav Obama ordre til udvisning af 35 af Kisljaks kolleger.

Under en af sine sjældne pressekonferencer sidste år erklærede Kislyak: »Vi var i stand til at afslutte Den Kolde Krig, men at opbygge en fred efter Den Kolde Krig har vi næppe evnet.«

Nogle amerikanske efterretningskilder vil vide, at Kisljak er den ledende hverver af agenter til SVR, Ruslands udenlandsefterretningstjeneste – en påstand, Moskva har afvist som amerikansk paranoia. Pifer, som var ambassadør i Ukraine fra 1998-2000 siger da også herom: »Det ville undre mig. Jeg kender ham kun som russisk diplomat.«

Urokkelig fastholder

Polyakova er mindre afvisende: »Det er bestemt en mulighed. I sovjettiden var det en kendt sag, at den funktion blev varetaget fra ambassaden.«

Hun tilføjer: »Som gesandt for det land, han repræsenterer, er Kisljak meget snu. Fra et andet perspektiv kunne man sige, at han er temmelig manipulerende og i visse henseender kan være nederdrægtig.«

De, som har haft personligt at gøre med Kisljak, der er gift og har en voksen datter, siger, at han en rolig og besindig mand, hvis udtalte charme ofte kan vige for en urokkelig fasthed, når det drejer sig om at forsvare russiske interesser på amerikansk grund.

Pentagons tidligere chef for ruslandspolitik, Evelyn Farkas, siger, at hun anser ham for at være »handlekraftig, velunderrettet og snedig«. Konfronteres han med politisk tvist, optræder Kisljak som en gentleman, men »rokker sig ikke ud af stedet«.

Kisljak siges i sit brød at have en ​​de bedste kokke i Washingtons diplomatiske kredse. Han er stolt af sin ukrainske baggrund og tilbyder gerne gæster og samtalepartnere pebertilsmagt vodka til at nedskylle de russiske delikatesser, som serveres på ambassaden. Han har hentet russiske balletkompagnier til Kennedy Center for Performing Arts og været vært for koncerter på ambassaden.

Sessions udtalte på sit hasteindkaldte pressemøde torsdag, at han huskede at have fortalt Kisljak, han engang deltog i en kirkegruppes besøg i Rusland i 1991.

»Han sagde, han ikke var troende selv, men glad over at have kirkefolk til at besøge landet,« sagde Sessions til de forsamlede reportere. »På mig virkede han meget som en sovjetisk ambassadør af den gamle skole.«

Kisljak var også til stede, da Trump holdt sine tale for Kongressen tirsdag. Præsidenten nævnte i talen ikke Rusland én gang. Men længe skulle der ikke gå, før dette emne igen begyndte at hjemsøge hans administration.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu