Læsetid: 9 min.

Saudierne vil lokke investorer til olien for at få råd til at forlade den

Verdens hidtil største børsnotering finder sted, når Saudi-Arabiens olieselskab Aramco til næste år skal delvis privatiseres. Spørgsmålet er, om investorer tør binde an med aktier i en olie, som klimaet ikke kan tåle afbrændingen af, og som grøn omstilling kan gøre overflødig
Den saudiske kong Salman bin Abdulaziz, landets energiminister Khalid Al Falih og et følge på angiveligt 1.500 personer har for nylig indledt en 14 dages rundrejse i Østen for at vække investorers interesse for børstnoteringen af olieselskabet Aramco. På billedet underskriver Aramcos direktør Amin al-Nasser og direktøren for det malaysiske selskab Petronas en samarbejdsaftale i Kuala Lumpur.

Den saudiske kong Salman bin Abdulaziz, landets energiminister Khalid Al Falih og et følge på angiveligt 1.500 personer har for nylig indledt en 14 dages rundrejse i Østen for at vække investorers interesse for børstnoteringen af olieselskabet Aramco. På billedet underskriver Aramcos direktør Amin al-Nasser og direktøren for det malaysiske selskab Petronas en samarbejdsaftale i Kuala Lumpur.

Cem Genco

9. marts 2017

I disse dage taler finanssektorens analytikere om, hvilken børs der mon vinder ’verdens største IPO’, den planlagte børsnotering af Saudi-Arabiens nationale olieselskab Aramco.

Det er første gang, saudierne med en sådan Initial public offering – introduktion på børsen – inviterer privat kapital ind i det, der allerede på forhånd karakteriseres som verdens mest værdifulde selskab og »i en liga for sig selv«, som det hedder i finansmediet Bloomberg.

Aramco har hidtil været et hemmelighedsfuldt selskab, der aldrig officielt har deklareret sine oliereserver, men selskabet skønnes at sidde på godt 260 milliarder tønder olie under ørkensandet. Seks gange så meget som de sikre oliereserver hos Exxon, BP, Chevron, Shell og Total tilsammen. Dertil kommer selskabets gasreserver.

Den styrtdykkende oliepris undergraver Saudi-Arabiens økonomi og presser landet til en omstilling, der skal starte med delvis salg af olieimperiet, nye afgifter og åbning af økonomien for privatisering. McKinsey leverer opskriften
Læs også

Omregner man reservernes værdi til penge, ender man ifølge brancheeksperter med et selskab til en markedsværdi af mindst to billioner dollar, betydeligt mere end Apple, der med godt 600 milliarder topper listen over verdens mest værdifulde private selskaber.

Forventningen er, at Saudi-Arabien ved børsnoteringen, som skal finde sted næste år, vil sætte 5 pct. af det statslige selskab til salg. Denne delvise privatisering kan med ét slag indbringe i størrelsesorden 100 mia. dollar som kapitaltilførsel til Aramco.

Rift om at være med

En børsintroduktion er i sig selv en kompliceret og bekostelig affære, som tager tid at forberede, og med så stor en handel er det ikke overraskende, at såvel store finansvirksomheder som aktiebørser i mange lande har stået på spring for henholdsvis at rådgive Aramco med handlen og lægge hus til IPO’en og det efterfølgende daglige køb og salg af selskabets aktier. Rådgiverne kan således forvente mindst én, formentlig flere milliarder dollar i honorar.

Aramco oplyste for nylig, at man har hyret de finansielle giganter J.P. Morgan, Morgan Stanley og HSBC til opgaven, og derfor er konkurrencen om at være med nu koncentreret om, hvilke af verdens store børser der skal introducere og løbende handle de saudiske olieaktier.

Givet er det, at aktierne vil blive udbudt på den saudiske aktiebørs i Riyadh, men dertil vil man introducere Aramco på en børs i Vesten eller en i Østen eller begge dele.

Wall Street Journal skriver, at børsen i New York er favorit til at blive del af IPO’en, men at saudierne også overvejer London og Toronto. Omvendt skriver medier i Asien, at oliestaten er ivrig efter at få asiatiske investorer med for at sikre et stærkere fodfæste på det fjernøstlige oliemarked. Og børserne i Tokyo, Singapore og Hongkong tripper for at blive den udvalgte. Chefen for HongKong-børsen HKEx, Charles Li, sagde forleden til tv-stationen CNBC, at man har et »yderst konkurrencedygtigt tilbud« til Aramco.

Hvis HKEx således kan binde storforbrugere af olie i Kina tættere sammen med den saudiske storleverandør via kinesiske investeringer i Aramco-aktier, »vil det i sandhed være et himmelsk match«, sagde Charles Li.

Den saudiske kong Salman bin Abdulaziz, landets energiminister Khalid Al Falih og et følge på angiveligt 1.500 personer har for nylig indledt en 14 dages rundrejse i Østen for at vække investorers interesse for børstnoteringen. Man har undervejs f.eks. købt sig ind i raffinaderier i Malaysia og Indonesien for at forankre Aramco i regionen.

»Investorer vil gå efter et selskab, der har bredde i sin portefølje,« forklarede energiministeren til Bloomberg.

Der spekuleres i, at Saudi-Arabien, når børsnoteringen nærmer sig, vil dæmpe sin olieproduktion for at presse oliepriserne op og dermed gøre det mere lukrativt at blive aktionær og medejer af Aramco. Konsekvensen vil være en højere kurs på selskabets aktier ved IPO’en og altså en større gevinst for Saudi-Arabien ved aktiesalget.

The Guardian

Skriften på væggen

Mens der således varmes op, og mange drømmer om at få andele i det gigantiske olieselskab eller procenter af aktiehandlen, er andre begyndt at advare. For er reserverne under ørkensandet virkelig billioner værd?

Det paradoksale ved børsnoteringen og den delvise privatisering af Aramco er, at Saudi-Arabien har brug for at sikre sig kapital til at forberede en omstilling til tiden efter olien. Man vil med andre ord lokke investorer ind i olieeventyret for selv at få råd til at komme ud af det.

»Hvorfor vil man børsnotere sit eneste værdifulde aktiv på et tidspunkt, hvor olieprisen er på det laveste niveau siden 2003,« sagde Andrew Logan for et år siden, da prisen var helt i bund, og saudierne annoncerede IPO’en.

Logan er direktør i Ceres, det internationale netværk af investorer, virksomheder og organisationer, der har fokus på bæredygtige investeringer.

»Den mest oplagte måde at tolke det er, at de er begyndt at se skriften på væggen: At olieæraen er ved at rinde ud, og at de prøver at indkassere mest muligt, mens tid er.«

»Det sidste, man ønsker sig, er at have en masse olie tilbage, når olieæraen ophører,« sagde Andrew Logan.

Saudi-Arabien har selv sagt, at man har nok til at opretholde en olieproduktion i 70 år, men olieæraen kan vise sig at slutte længe før det.

Den kan slutte, hvis verdenssamfundet tager sin egen beslutning fra COP21 i Paris i 2015 alvorligt. Det var her, man med den globale klimaaftale kollektivt forpligtede sig til at bremse den globale opvarmning et godt stykke før to graders temperaturstigning og helst allerede ved 1,5 grader.

Som olieselskabet Shell allerede indså for 20 år siden – beskrevet i Information sidste tirsdag – og som klimaforskere har understreget op til og under klimamødet i Paris, vil en afbrænding af alle de kendte reserver af olie, gas og kul indebære en CO2-koncentration i atmosfæren, der bringer den globale temperatur langt hinsides de to grader og dermed udløser katastrofale klimaændringer. Det såkaldte CO2-budget svarende til to grader vil blive sprængt.

»De skønnede totale reserver af fossilt kulstof overstiger det tilbageværende budget med en faktor fire-syv,« skrev FN’s klimapanel i sin store synteserapport fra 2014.

Sagt på en anden måde: 73-86 pct. af reserverne skal forblive i undergrunden, hvis Paris-aftalen og to graders-målet skal respekteres.

Saudierne har olie til 70 år, verden har kul til meget længere, men det globale CO2-budget vil være brugt op allerede om et par årtier med dagens forbrug og afbrændingshastighed.

Fingrene fra olien

To forskere ved University College London – energiøkonomerne Paul Ekins og Christophe McGlade – har i det videnskabelige tidsskrift Nature offentliggjort en omfattende, modelbaseret undersøgelse af, hvem der kan tillade sig at producere hvor meget af de kendte reserver af olie, gas og kul, hvis Paris-aftalens mål skal holdes.

»For kloden som helhed peger vore resultater på, at en tredjedel af oliereserverne, halvdelen af gasreserverne og 80 pct. af de i dag kendte kulreserver bør forblive ubrugt i tiden 2010-50, hvis to gradersmålet skal respekteres,« skriver Ekins og McGlade i Nature.

»Politiske beslutningstagere må forstå, at deres tilskyndelse til at udnytte alle de fossile brændsler i deres respektive lande er helt ude af trit med deres løfter om to graders-målet. Hvis de fortsætter med at udvikle deres egne (fossile, red.) ressourcer, må de stilles spørgsmålet, hvilke reserver andre steder som så ikke skal afbrændes for ikke at sprænge CO2-budgettet,« understreger Christophe McGlade i en pressemeddelelse.

Ved den geografiske opgørelse af, hvilke reserver der bør forblive i undergrunden, har de to forskere benyttet en avanceret, anerkendt model, der både tager højde for, hvordan reserverne er fordelt, og hvor det er samfundsøkonomisk optimalt at udvinde dem.

Når det gælder olien, siger undersøgelsen, at halvdelen af den olie i verden, som ikke må brændes af, befinder sig i Mellemøsten. Mængden, som bør forblive under ørkensandet, er godt 260 mia. tønder, tilfældigvis det samme som de anslåede saudiarabiske reserver.

Hvem i Mellemøsten, der skal holde fingrene fra de tilbageværende olierigdomme, har de to forskere dog ikke noget bud på – så detaljeret er modellen ikke – men sammenlagt betegner de 38 pct. af Mellemøstens oliereserver som ’ikke brændbare’, ligesom 61 pct. af regionens gasreserver bør forblive urørt.

Det rejser det ømtålelige spørgsmål, hvor sikker en forretning det egentlig er, hvis man ved den kommende børsnotering køber sig ind i Aramco. Måske ender selskabets aktier som ’stranded assets’, papirværdier der aldrig giver det forventede afkast.

»En voksende global opmærksomhed om klimapolitikken indebærer, at de fossile energiselskaber bliver stadig mere risikable for investorer, når det handler om at opnå langsigtet afkast. Jeg forventer, at fornuftige investorer i energisektoren i stigende grad skifter til fossilfri (’low-carbon’, red.) energikilder,« siger Paul Ekins.

Tiøren ved at falde

Han er ikke alene.

»Jeg tror, tiøren er ved at falde for alle, om at klimaændringerne udgør en af de mest alvorlige finansielle risici for investorer. Det handler ikke om 50 år, det er et her-og-nu-problem,« sagde Ross Barry, forskningschef hos den store australske pensionskasse First State Super, forleden til avisen Sydney Morning Herald.

Formanden for Bank of England, Mark Carney, advarer om risikoen ved fossile investeringer. Det samme gør den tidligere chef for FN’s klimasekretariat Christiana Figueres og Verdensbankens chef, Jim Yong Kim.

Ban Ki-moon gjorde det også, inden han fratrådte som FN’s generalsekretær. Og Barack Obama. Og på dette års G20-topmøde i juli vil en koalition af store finansielle og andre virksomheder med en samlet markedsværdi på 1,5 billioner dollar appellere til de politiske ledere om at tage den finansielle risiko forbundet med fossile energiinvesteringer alvorligt.

Til dato har investorer, der sammenlagt forvalter en kapital på næsten 5,2 billioner dollar, besluttet at fravælge fossile investeringer, fordi de er for risikable eller etisk uacceptable, beretter konsulentfirmaet Arabella Advisors i en statusopgørelse.

Omstillingen i gang – efterspørgslen vil falde

Engang var det en almindelig opfattelse, at den langsomme udtømning af oliereserverne ville føre til knaphed – ’peak oil’ – og dermed stigende oliepriser og en stedse bedre forretning for selskaber og deres investorer, indtil den sidste rentable dråbe var hentet. Nu er det en udbredt vurdering, at olieæraen stopper længe før udtømningen, fordi verden vender sig bort fra det sorte guld.

»Vi har længe været af den opfattelse, at efterspørgslen vil toppe før udbuddet. Og at dette toppunkt kan indtræffe mellem fem og 15 år fra nu,« citerede finansmediet Bloomberg Shells finansielle direktør, Simon Henry, for at sige på en konference i november sidste år.

Begrundelse: Det går hurtigt med energieffektivisering og med at introducere alternativer til olien.

Selskaber som Exxon, BP og Aramco holder fast i troen på voksende olieefterspørgsel længe endnu, men stadig flere fagfolk betvivler eller bestrider det.

En ny rapport fra forskerholdet Carbon Tracker Initiative og det britiske Grantham Institute, Expect the Unexpected, siger, at en fortsættelse af det p.t. hastige prisfald på vedvarende energi og elbiler samt en skærpet klimapolitik muligvis kan føre til, at det fossile energiforbrug, herunder olieforbruget, topper og begynder at falde allerede omkring 2020. Dermed falder olieprisen og investorers udsigt til at tjene på olieaktier.

Saudierne skifter til grønt

Det er måske det, de ved i Saudi-Arabien, og derfor de er ivrige efter at tiltrække ekstern kapital til Aramco, mens tid er. Ørkenstaten har en fond med opsparede midler på 600 mia. dollar, som er med til at finansiere nationens drift og udvikling. Men på grund af de faldende oliepriser skrumper fonden, og der er stærkt behov for nye kapitalkilder.

For knap et år siden vedtog den saudiske regering en stor plan for nationen, Vision 2030, som skal sikre en fremtid efter olien og blandt andet sætte fart på udviklingen af vedvarende energi og sørge for, at 30 pct. af elforsyningen kommer fra sol og vind i 2030.

Forleden annoncerede man et første investeringsprogram for vedvarende energi på fem mia. dollar og et behov for efterfølgende investeringer i omstilling af energisektoren på 50 mia. Assistance til denne grønne omstilling får saudierne bl.a. fra JP Morgan Chase og HSBC, to af de finansielle virksomheder, der først lige skal hjælpe med at lokke risikovillige investorer til at sætte penge i Aramcos sidste olie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu