EU’s aftale med Tyrkiet krænker asylansøgernes grundlæggende menneskerettigheder, deres ret til beskyttelse, fair behandling af deres asylsag og retten til anstændige leveforhold, mens deres sager behandles.
Det skriver tre store internationale hjælpeorganisationer i en ny rapport om konsekvenserne af den omstridte aftale, som EU og Tyrkiet indgik for præcis et år siden.
De erkender, at EU’s aftale med Tyrkiet har fået antallet af asylansøgere, der kommer til Europa via de græske øer til at styrtdykke. Men den menneskelige pris er alt for høj, mener de tre organisationer.
Ifølge aftalen skal alle asylansøgere og immigranter, som kommer til EU fra Tyrkiet uden at have en forhåndstilladelse, sendes tilbage igen. Og det er i løbet af aftalens første år sket mere end 900 gange.
»Aftalen har gjort det stadig vanskeligere at søge international beskyttelse og forringet adgangen til en fair og effektiv sagsbehandling,« skriver Norsk Flygtningehjælp, NRC, International Rescue Committee, IRC og britiske Oxfam bl.a. i en 11 sider lang rapport om aftalen.
De advarer samtidig kraftigt mod at indgå lignende aftaler med andre af unionens nabolande, heriblandt Libyen, som EU i øjeblikket forhandler med for at stoppe strømmen af immigranter over Middelhavet.
»EU spiller roulette med nogle af verdens mest sårbare mennesker,« lyder anklagen fra de tre organisationer.
Umenneskelige forhold
Kritikken går især på de forhold, som de flere hundredtusinde asylansøgerne har i Grækenland, hvor mange lever på gaden uden tag over hovedet eller i usle lejre uden de mest basale nødvendigheder.
»Aftalen resulterer i store menneskelige lidelser for asylansøgere og immigranter i Grækenland,« hedder det i den rapport, de tre organisationer offentliggjorde i går.
Udover de kummerlige levevilkår bliver de asylansøgere, der trods aftalen med Tyrkiet alligevel når frem til Grækenland, frarøvet retten til en individuel og fair behandling af deres asylsager, mener NRC, IRC og Oxfam.
Årsagen er, at alle asylansøgere og immigranter, som er kommet til Grækenland på illegal vis, f.eks. i faldefærdige og overfyldte både over Middelhavet, skal sendes retur uden at deres sag bliver vurderet.
Derudover bliver asylreglerne konstant ændret, ansøgerne får ikke tilstrækkelig advokat- og tolkebistand ligesom ingen EU-instanser holder øje med, om asylbehandlingen foregår på rimelig vis.
Som konsekvens af aftalen med Tyrkiet, bliver »sårbare mennesker tvunget til at leve under nedværdigende forhold og frarøvet retten til en retfærdig sagsbehandling«, hedder det bl.a. i rapporten.
Stor succes
Information ville gerne have haft en kommentar til kritikken fra regeringen, men hverken integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har ønsket at svare på spørgsmål. Og det samme gælder Venstres udlændinge- og EU-ordførere.
Men i et notat til Folketinget i begyndelsen af februar, gjorde udenrigsministeren det klart, at regeringen anser aftalen for en stor succes.
»Sammenfattende er det regeringens vurdering, at der er tale om en rigtig god aftale,« hedder det i et svar til Folketinget. Den har »bidraget til at løse et fundamentalt og stabilitetstruende problem i Europa, samtidig med at den har et klart humanitært sigte og ødelægger menneskesmuglernes forretningsmodel«, hedder det i et svar til Folketingets Europa-udvalg.
Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener imidertid, at de tre organisationer har ret i deres kritik af forholdene for asylansøgerne i Grækenland.
»Forholdene i Grækenland er under al kritik, der er virkelig et stykke hjemmearbejde, som både EU og Grækenland skal have gjort,« siger han.
»Asylansøgerne i Grækenland er gidsler i et politisk spil, som både Grækenland og EU er ansvarlige for. De græske myndigheder vægrer sig ved at lave asylbehandling og resten af EU er ikke villige til at tage imod asylansøgerne. Det er virkelig noget, EU bør begynde at rykke på.«
Farlig præcedens
Ifølge de tre hjælpeorganisationer er Tyrkiet-aftalen så problematisk, at den under ingen omstændigheder bør være model for lignende aftaler med andre af EU’s nabolande.
»EU forsøger at kopiere aftalen med Tyrkiet og risikerer dermed at sætte en farlige præsedens for resten af verden,« lyder advarslen fra de tre organisationer.
De henviser bl.a. til, at EU i øjeblikket forsøger at indgå en lignede aftale om hjemsendelse af asylansøgere og immigranter til Libyen, selv om der ifølge såvel FN som det tyske udenrigsministerium er risko for både tortur og henrettelser i de libyske migrantlejre.
Martin Lidegaard mener imidertid ikke, at der er et reelt alternativ til at lave den type aftaler med EU’s nabolande, heriblandt Libyen.
»Det er et frygteligt dilemma, vi befinder os i, for jo flere mennesker vi samler op i Middelhavet, jo flere vover turen og drukner. Derfor er vi nødt til at stoppe det,« siger han. »Desuden er de allerfleste, som kommer til Europa via Libyen, immigranter uden chance for at få asyl. Dvs. at hele deres rejse har været omsonst.«
En anden grund til, at EU fortsat bliver nødt til at lave den slags aftaler, er det politiske klima i unionen.
»Vi må jo erkende, at der ikke er politisk vilje i EU, eller bare i Danmark til at gøre andet end at forsøgte at lukke EU’s ydre grænser så godt som muligt,« siger han.
»I øjeblikket kan jeg kan ikke få øje på noget alternativ til de her aftaler. Det ville resultere i et uoverskueligt antal ofre, hvis vi bare lod være med at beskytte de ydre grænser,« siger han.
»Og derudover ville det få EU’s flygtningepolitik til at bryde fuldstændig sammen.«
