Læsetid: 4 min.

En stærk præsident til et splittet Frankrig

Valget af en fransk præsident blev designet af general Charles de Gaulle for på én gang at finde en stærk kandidat, der kunne skære igennem franskmændenes tendens til at diskutere i det uendelige – og samtidig forhindre en fascist i at komme til magten
Marine le Pen har i mange måneder stået til at vinde første runde af det franske præsidentvalg. Men de samme meningsmålinger spår, at hun vil blive slået i anden runde, uanset hvem af de andre store kandidater, hun kommer op imod.

Marine le Pen har i mange måneder stået til at vinde første runde af det franske præsidentvalg. Men de samme meningsmålinger spår, at hun vil blive slået i anden runde, uanset hvem af de andre store kandidater, hun kommer op imod.

Michel Euler

18. marts 2017

Marine le Pen har i mange måneder stået til at vinde første runde af det franske præsidentvalg. Men de samme meningsmålinger spår, at hun vil blive slået i anden runde, uanset hvem af de andre store kandidater, hun kommer op imod.

Foreløbig går alt dermed efter planen i den femte republik, som den blev designet i 1958 for at undgå ekstremisme.

I 2002 lykkedes det Marines far, Jean-Marie le Pen, at nå anden runde af præsidentvalget. Men modkandidaten Chirac vandt med flere end 80 pct. af stemmerne med en ’republikansk mur’ af vælgere fra både højre og venstre, ganske som forudset af republikkens grundlægger, general Charles de Gaulle.

At det franske præsidentvalg bliver afholdt ad to omgange, er den ene af to vigtige konstruktioner i det franske præsidentvalg, som de Gaulle lavede for den femte republik.

Den anden er, at enhver kan opstille, hvis man fra begyndelsen kan samle et vist antal folkevalgtes underskrifter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det kunne være spændende at sammenligne den franske præsidents magtbeføjelser med de magtbeføjelser, den tyrkiske præsident vil få, hvis Erdogans forslag til forfatningsændring bliver vedtaget.

Karsten Aaen, Per Torbensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Jeg er også i tvivl om, hvor skummel er Erdogan i realiteten er.

Den Montesquieu'ske 3-deling af magten findes både i Frankrig og USA, så det er ikke pr. definition udemokratisk at have en styreform med en stærk præsident i den udøvende magt.

Men Erdogan bliver godt meget kritiseret - og det er selvfølgelig også uantageligt at fængsle folk uden dom, eller indrette et stikkersamfund, hvor man kan blive afhentet af politiet for hvad som helst - hvis det ellers det, der er ved at ske i Tyrkiet.

I Danmark roder vi det hele sammen.

Et ikke-folkevalgt statsoverhoved og en regering med sæde i Parlamentet, hvor sågar også dommere kan blive indvalgt. Dommerne udpeges alene af den udøvende magt, Justitsministeriet v/Dommerudnævnelserådet, uden parlamentarisk godkendelse.

Michael Kongstad Nielsen

Torben Lindegaard, tak for din anbefaling til 10:50,
men jeg er ikke enig i din kommentar med kritik af Danmarks forfatning,
det har jeg nævnt før, eller drøftet før, at vi efter min mening lever fuldt op til de moderne regler for statsforfatningsret, og at reglerne for dommerrekruttering blev ændret i sluthalvfemserne til fordel for alle typer jurister og mere uafhængighed.

Henrik Plaschke

Michael Kongstad Nielsen – Torben Lindegaard m.fl.

I finder en interessant gennemgang af Erdogans forfatningsmæssige reformforslag i en artikel af den tyrkisk-britiske økonom Mehmet Ugur i:

https://www.opendemocracy.net/mehmet-ugur/turkey-sick-man-of-europe-reap...

Det er ikke rare perspektiver, der præsenteres her. Om end det dog er værd at huske på, at Erdogan jo på ingen måde er sikret opbakning fra et flertal af den tyrkiske befolknings side.