Feature
Læsetid: 4 min.

Tatar: Når Krim igen bliver frit, flytter jeg hjem samme dag

Mens kampene i Østukraine raser, har roen sænket sig over Krim. Ukraine forsøger desperat at fastholde Vestens fokus og har netop sagsøgt Rusland for at undertrykke halvøens minoriteter. I dag er det tre år siden, at landet mistede Krim
Et selvbestaltet vagtværn venter på, at blive udnævny som medlemmer af Krims nye hær af premierminister Sergej Aksjonov, kort efter Ruslands annektering af halvøen for tre år siden. Modstanderne af den russiske annektering prøver at bevare deres egen kultur, men det er svært. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Et selvbestaltet vagtværn venter på, at blive udnævny som medlemmer af Krims nye hær af premierminister Sergej Aksjonov, kort efter Ruslands annektering af halvøen for tre år siden. Modstanderne af den russiske annektering prøver at bevare deres egen kultur, men det er svært. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Peter Hove Olesen

Udland
16. marts 2017

»Når jeg snakker med mine forældre, spørger de, hvordan det går i Ukraine. Vi har forsøgt at installere satellit-tv til dem, så de stadig kan følge lidt med og se ukrainsk TV. Ellers er det kun de russiske kanaler, de kan se – det har Rusland sørget for.«

Ayder Khalilovs forældre valgte at blive på Krim ligesom hovedparten af familien, da den ukrainske halvø for præcis tre år siden gik til folkeafstemning om at blive en del af Rusland. Selv flygtede den 40-årige familiefar nogle måneder senere til Ukraines hovedstad Kijev med kone og barn for blandt andet at beholde sit daværende arbejde ved FN’s udviklingsprogram. Men også for at undgå den undertrykkelse af hans folk, som han vidste ville komme.

Ayder Khalilovs familie er krimtatarer og måske den etniske gruppe, som har oplevet den største forandring, siden Rusland to dage efter folkeafstemningen annekterede halvøen.

Krimtatarernes repræsentative organ, Mejlis, er blevet forbudt som en ekstremistisk organisation, og flere ledere er flygtet eller bag tremmer. Situationen minder Khalilov om hans barndom i Usbekistan, hvor langt størstedelen af krimtatarerne blev deporteret til i slutningen af Anden Verdenskrig.

»Jeg oplever, at de tilbageværende tatarer bliver et selvvalgt marginaliseret miljø. De lukker sig om sig selv og forsøger at bevare den nationale identitet og kultur. Det var nøjagtig det samme, der skete i Usbekistan. Dengang ventede vi i årevis på, at få friheden tilbage – det samme gør vi nu. Vi forsøger at beskytte os selv mod den russiske indflydelse.«

Den 22. republik

Ruslands anskuer i dag halvøen i Sortehavet som sin 22. republik. I hovedstaden, Simferopol, er bilernes nummerplader russiske, ligesom passet i inderlommen og rublerne i pungen.

»Alle formelle statssymboler er blevet ændret, og den formelle annektering er en realitet. Rusland betaler lønnen til de offentligt ansatte og pensionerne til landets ældre,« siger Nina Caspersen, professor ved York Universitet, der forsker i ikke-anerkendte starter.

Men under overfladen er det svært for Rusland at levere de ydelser, der kræves af en nationalstat. Ukraine har blokeret for forsyninger af drikkevand og elektricitet, og ifølge Caspersen vil det kræve en årelang opbygning af russisk infrastruktur at gøre halvøen helt uafhængig af Ukraine.

Ifølge Ayder Khalilov befinder hans familie på Krim sig i øjeblikket i et tomrum, hvor de hverken tilhører Rusland eller Ukraine. Hverken bankvæsen eller wifi og telefonnet fungerer optimalt, da de store russiske virksomheder endnu ikke tør etablere sig på Krim på grund af den uafklarede situation og Vestens sanktioner.

I stedet må de klare sig med lokale sparekasser, og den eneste udbyder af telekommunikation befinder sig i udbryderrepublikken Abkhasien på den anden side af Sortehavet.

Men Kijev-regeringens taktik med at isolere Krim har et indbygget paradoks, siger Balázs Jarábik, ekstern lektor med fokus på Ukraine ved tænketanken Carnegie i Moskva.

»Den ukrainske blokade rammer selvfølgelig Rusland, der skal fragte drikkevand og dieselmotorer til halvøen for at skabe fornøden elektricitet – men blokaden rammer først og fremmest civilbefolkningen, og særligt tatarerne, der primært er landmænd, har brug for en stabil vandforsyning.«

Der bor i dag omkring to millioner mennesker på Krim. Langt størstedelen er etniske russerne, mens ukrainerne og tatarer før konflikten udgjorde henholdsvis 15 og 10 procent. Til Information skriver organisationen Crimean Diaspora, der overvåger antallet af internt fordrevne i Ukraine, at de har registreret i alt 50.000 personer, der har forladt Krim på grund af annekteringen. Heraf er en femtedel etniske tatarer.

Ukraine sagsøger Rusland i FN

Konflikten synes efter tre år fastlåst. Tidligere på måneden valgte Kijev at rejse sag mod den russiske stat ved Den Internationale Domstol i Haag, ICJ, for ulovligt at intervenere i Ukraine, at støtte oprørerne i Østukraine og for at diskriminere etniske minoriteter på Krim.

Civilbefolkningens frihedsrettigheder er uden tvivl forværret, mener Jarábik. Men det er svært at konkludere, hvor systematisk forfølgelsen af blandt andet krimtatarerne er, da internationale observatører ikke har adgang til halvøen.

»Jeg tror ikke, at Rusland er interesseret i at undertrykke tatarerne. Deres mål er snarere at fastslå, at Krim nu er en fuldt integreret del af Rusland, som hele civilbefolkningen bakker op omkring. De har indført nye regler, og alle skal indordne sig. Hvis man gør det, får man et normalt liv. Det er mit indtryk, at størstedelen af lokalbefolkningen efterlever de krav, men Krim er absolut ikke the land of freedom

Han kalder søgsmålet ved FN-domstolen for en symbolsk handling, der alene skal forsøge at opretholde Vestens sympati for Ukraine og fokusset på Krim og kampene i Østukraine. Tidligere har Georgien forsøgt sig med lignende retssager mod Rusland uden held.

Russisk for evigt?

I Rusland bliver præsident Putin hyldet for tilbageerobringen af Krim, og indlemmelsen spiller fortsat en vigtig rolle for præsidentens popularitet. Blandt andet har Putin bebudet, at præsidentvalget næste år bør rykkes en uge frem, så det falder på fire-årsdagen for Krims tilbagevenden til Rusland. Næste år ventes broen over Kertj-strædet, der skal forbinde Krim med det russiske fastland og fuldende annekteringen, også færdiggjort.

For Nina Caspersen er Krims skæbne allerede afgjort.

»Jeg har meget svært ved at se, at situationen nogensinde vil blive ændret. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at Rusland pludselig skulle gå hen og ændre mening. Det modsatte er tilfældet med Østukraine. Her kan russerne være mere fleksible og justere deres interesser i takt med udviklingen.«

Ayder Khalilov tvivler dog ikke på, at Krim vil genforenes med Ukraine, selvom der kan gå årtier. »Vi væbner os med tålmodighed nok en gang. Men når Krim igen bliver frit, flytter jeg hjem samme dag. Ingen tvivl om det.«

– Hvorfor forlader resten af din familie ikke Krim, hvis I undertrykkes af Rusland?

»Du må forstå, at Krim er vores hjemland. Vores kultur kan godt overleve russisk kontrol – vi har prøvet det før. Dengang var vi tvunget til at rejse, og der gik et halvt århundrede, før vi vendte hjem. Vi er tålmodige. Lidt ligesom jøderne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Bindesbøll

Hvis nogen ellers skulle være i tvivl om de russiske besætteres fremfærd mod Krim-tatarerene, så her lige en status-rapport fra den grundige og genuine tyske menneskeretsorganisation, GFBV, som jeg nyligt fik tilsendt.
De vigtigste uddrag:

GESELLSCHAFT FÜR BEDROHTE VÖLKER
PRESSEMITTEILUNG Göttingen, den 24. Februar 2017

Tag des Widerstands der Krimtataren (26.2.)
Krimtataren leiden seit drei Jahren unter russischer Herrschaft – Bilanz der Repressalien 2016 veröffentlicht

Drei Jahre nach der Annexion der Krim durch Russland leiden die rund 280.000 Krimtataren auf der Halbinsel weiter unter Verfolgung, Diskriminierung und Angst. Die mehrheitlich erst nach dem Zerfall der Sowjetunion 1991 aus der Verbannung zurückgekehrten Angehörigen dieser muslimischen Volksgruppe werden nach Angaben der Gesellschaft für bedrohte Völker (GfbV) unter erneuter russischer Herrschaft unterdrückt und fremdbestimmt.

Die Menschenrechtsorganisation veröffentlichte anlässlich des Tages des Widerstands der Krimtataren (26.2.) ein 27-seitiges Memorandum über Menschenrechtsverletzungen an Krimtataren im vergangenen Jahr und über von Moskau herbeigeführte gesellschaftliche Veränderungen auf der Halbinsel, die die Krim vom ukrainischen Festland ablösen und „russifizieren" sollen.

Für die Krimtataren hat der 26. Februar besondere Bedeutung, weil an dem Tag 2014 Tausende Krimtataren in Simferopol gegen die bevorstehende Besatzung durch Russland demonstrierten.

Seitdem sollen rund 30.000 Krimtataren von der Halbinsel geflohen sein.
*******************************************************************
„Der größte Schlag gegen die Krimtataren 2016 war die Einstufung ihres Medschlis als „extremistische Organisation" und das Verbot jeglicher Aktivität dieses Gremiums, das als „Regierung" der Krimtataren gilt. Damit hat Russland ihre wichtigste Institution zerstört", heißt es in dem Memorandum. „Durch diese und andere repressive Maßnahmen wie massenhafte Kontrollen von „nicht-slawisch" aussehenden Personen sollten die Krimtataren als „extremistisch", „islamistisch" und als Gefahr für den Frieden auf der Halbinsel stigmatisiert werden.
Willkürliche Hausdurchsuchungen verbreiteten Angst und machten ebenfalls Stimmung gegen die Minderheit", warnt Sarah Reinke, GfbV-Referentin und Autorin des Berichts.
(...)"

https://www.gfbv.de/de/informieren/zeitschrift-bedrohte-voelker-pogrom/2...

Henrik Leffers

Kan nogen finde et kort fra før 1990, hvor Krim ikke er russisk? Uanset hvem der styrer Rusland, kan de kan ikke give Krim "tilbage", og slet ikke til et land Krim aldrig har været en del af!