Analyse
Læsetid: 5 min.

Trumps nye konspirationsteori: ’Min telefon blev aflyttet’

Hvad fik præsident Trump til i en serie tweets kl. 5:30 lørdag morgen at beskylde sin forgænger for at have beordret aflytning af ham under valgkampen?
’Horribelt! Jeg har lige fundet ud af, at Obama fik min ’telefon aflyttet’ i Trump Tower kort inden sejren. Intet blev fundet. Det er McCarthyisme!’ tweetede Trump lørdag morgen og henviste til den tidligere senator Joseph McCarthys heksejagt på kommunister i 1950’erne.

’Horribelt! Jeg har lige fundet ud af, at Obama fik min ’telefon aflyttet’ i Trump Tower kort inden sejren. Intet blev fundet. Det er McCarthyisme!’ tweetede Trump lørdag morgen og henviste til den tidligere senator Joseph McCarthys heksejagt på kommunister i 1950’erne.

Pool / Abaca

Udland
6. marts 2017

BOSTON - Donald Trump har i løbet af sin karriere som forretningsmand, tv-stjerne og nu politiker ofte hentydet til magtfulde usynlige kræfter, der skulle trække i trådene bag kulisserne.

I årene inden han stillede op som præsidentkandidat, udsprang hans konspirationsteorier ofte fra et radikalt højreorienteret miljø i USA. Præsident Barack Obama skulle være født i Kenya og stå i ledtog med islamistiske terrorister.

I 2015-16 bortforklarede Trump sine nederlag i primærvalg med »irregulære valgprocedurer«, hvilket han aldrig berigtigede. Og da han så ud til at ville tabe præsidentvalget mod Hillary Clinton, advarede Trump mod en udefineret »magtelite«, der skulle være ude på at »manipulere« valgresultatet.

Det er derfor ikke overraskende, at præsident Trump – der ifølge anonyme regeringskilder føler sig omringet af fjendtlige politiske kræfter – i dyb vrede og frustration over de næsten daglige historier i amerikanske medier om FBI-undersøgelsen af hans kampagnes kontakter til det russiske styre endnu en gang er forfaldet til at fremsætte ubekræftede påstande om sammensværgelser rettet mod ham.

Denne gang er målet hans forgænger, Barack Obama, der ifølge Trump personligt skal have beordret aflytning af hans telefon.

»Horribelt! Jeg har lige fundet ud af, at Obama fik min ’telefon aflyttet’ i Trump Tower kort inden sejren. Intet blev fundet. Det er McCarthyisme!« skrev Trump lørdag morgen i en tweet og henviste altså til den tidligere senator Joseph McCarthys heksejagt på kommunister i 1950’erne.

Udsagnet er ét af de mest besynderlige, Trump er disket op med. At påstå, at Obama gav personlig ordre til at aflytte hans telefon, er en alvorlig anklage. Trump burde vide, at det ikke er præsidenten, der er beføjet. Det er FBI, og når målet er statsborgere, skal FBI have en dommerkendelse.

Teori fra Breitbart

Men som amerikanske aviser påpegede i weekenden, kan præsidenten have fået nys om ’nyheden’ fra den indflydelsesrige højreorienterede radiovært Mark Levin og Breitbart News, der indtil august 2016 var ledet af Trumps chefrådgiver, Steve Bannon. Det er Levins og Breitbart News’ teori, at Obama og hans loyale støtter i statsapparatet er ved at gennemføre et »stille statskup« imod Trump.

En artikel i Breitbart News fredag refererede til Levins radioprogram, hvor han noterede, at Obama-regeringen søgte en dommerkendelse i juni 2016 til at bryde ind i en computer i Trump Tower, der angiveligt skulle kommunikere med en russisk bank. En tilladelse til at aflytte kampagnerådgiveres telefoner skal også være blevet begæret.

Domstolen, der er oprettet under loven Foreign Intelligence Surveillance Act fra 1978, afviste forespørgslen. I oktober fik FBI lov af en dommer til at få adgang til computeren, derimod afviste han aflytning af telefoner i Trump Tower. Nyheden blev afsløret af en britisk freelancejournalist i november. 

Lørdag sagde flere højtstående regeringskilder, der ikke blev nærmere identificeret, til The Washington Post, at Trumps telefon aldrig er blevet aflyttet. Både tidligere og nuværende efterretningsofficerer kaldte en aflytning usandsynlig.

»Hvis Trumps telefon virkeligt blev aflyttet, betyder det, at en forbundsdommer vurderer, at der er belæg for at antage, at Trump har begået en forbrydelse, eller at han er agent for en fremmed magt,« siger en tidligere efterretningsofficer til The Washington Post.

Hvis Trump taler sandt i sin tweet, er det ensbetydende med, at han ligesom fire af hans medarbejdere er under mistanke for at have haft kontakt med repræsentanter for den russiske regering, der af FBI vurderes at være af mulig kriminel karakter. Det er uvist, om Trump var klar over denne implikation, da han tweetede kl. 5:30 lørdag morgen.

Efterretningskilder understreger derimod, at National Security Agency under aflytning af russiske efterretningsofficerer kan have hørt folk på linjen, der var knyttet til Trump.

Siden sagen tog fart i november måned, har ingen anonym regeringskilde med kendskab til FBI’s undersøgelse hævdet, at Trumps kampagnemedarbejdere eller ansatte i hans koncern anmodede det russiske forsvars efterretningstjeneste, GRU, om at hacke Demokraternes landsudvalgs database.

Det bekræfter republikanske medlemmer af efterretningsudvalgene i Kongressen, der har adgang til klassificeret materiale om sagen. Men det er uklart, hvorvidt FBI-chef James Comey deler al sin viden om sagen med lovgiverne af frygt for lækager. Såvidt vides lancerede FBI sin undersøgelse sidste sommer, og den er øjensynligt ikke blevet lukket endnu.

Russiske forbindelser

Foreløbig er flere af Trumps rådgivere fra valgkampen blevet nævnt offentligt som personer, hvis kommunikation er blevet aflyttet, fordi de skal have talt med russiske efterretningsofficerer eller med russere, som amerikanske efterretningstjenester udspionerer.

Det gælder tidligere kampagnechef Paul Manafort, der har arbejdet for Ukraines afsatte præsident Viktor Janukovitj. En af Manaforts medarbejdere i Kijev var en tidligere russisk agent.

Den mangeårige rådgiver Roger Stone menes også at have forbindelser til Rusland.

Herudover er der forretningsmanden Carter Page, der har arbejdet i Rusland i ti år. Men folk, der har mødt Page, mener, det er usandsynligt, at han skulle være en en vigtig spiller i en sammensværgelse mellem Putin-styret og Trump-kampagnen.

Tidligere sikkerhedsrådgiver og eksgeneral Michael Flynn optrådte før og under valgkampagnen ofte på den engelsksprogede russiske tv-kanal, RT, og deltog sammen med præsident Vladimir Putin i RT's jubilæumsfest i Moskva i 2016.

I en af sine talrige samtaler med den russiske ambassadør, Sergej Kisljak, skal Flynn have opfordret Rusland til at afstå fra at reagere på Obama-regeringens udvisning af 35 russiske diplomater som straf for Putin-styrets hacking af Demokraternes landsudvalgs database. Han holdt samtalen hemmelig for vicepræsident Mike Pence, der stod offentligt frem og garanterede, at Flynn ikke havde talt om sanktioner med Kisljak.

Justitsminister Jeff Sessions er den seneste allierede af Trump, der er blevet fanget i at tale usandt om sit forhold til ambassadør Kisljak. Det skete under en senatshøring i januar. Som følge heraf erklærede Sessions sig i sidste uge inhabil til at føre opsyn med undersøgelsen af Trump-kampagnens forbindelser til Rusland.

I Trumps optik er både Flynn og Sessions uskyldige i beskyldningerne. Præsidenten roste Flynn for hans arbejde efter at have fyret ham. Under et stabsmøde i Det Ovale Kontor fredag skal Trump have kritiseret sin fraværende justitsminister for at have opgivet sin tilsynsførende rolle i FBI’s undersøgelse.

Det vides ikke, om andre amerikanere er genstand for FBI’s undersøgelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Jensen

Undskyld jeg svarer på det retoriske spørgsmål, med et modspørgsmål, men kunne det være ucensureret god gammeldags tåbelighed, der fik Trump til at beskylde Obama for aflytning kl. 5:30 lørdag morgen?

Soeren Jensen: For lidt soevn gir sig ofte udslag i taabeligt adfaerd.

Arne Lund, Ian Borges R. Salmandar og Søren Jensen anbefalede denne kommentar

Måske et lidt for kedeligt afterparty?

Vibeke Rasmussen

Jon Favreau‏, Obamas tidligere taleskriver, har denne ironiske kommentar til Donald Trumps anklage:

"Barack Obama's master plan:
1) Wiretap the opposition
2) Gather damaging info
3) Say nothing
4) Let him win
5) Ride off into the sunset."

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Tue Romanow, Janus Agerbo, Elisabeth Andersen og Ian Borges R. Salmandar anbefalede denne kommentar

Det triste og kedelige ved historien om Trumps anklager mod Obama, er det genkendelige, som vi fremover vil komme til at opleve igen og igen fra T"rump", er den selvvalgte offerrolle på bekostning af andre, og den uskyldighed som han selv repræsenterer.

Før var det medierne, så kom de falske nyheder der blev spredt, og nu igen Obama - alle vil manden noget ondt, - og han vil bare alle andre det så godt, men offerrollen er det bagved liggende motiv for langt de fleste "alternative sandheder" han udsender til den troende flok.

lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Bjarke Hansen og Ian Borges R. Salmandar anbefalede denne kommentar

en lille tilføjelse:

Det er blevet en fast del af det "evangelie" som Trump udbreder konstant til sine proselytter.

lars søgaard-jensen og Ian Borges R. Salmandar anbefalede denne kommentar
Bjarke Hansen

Og sådan fortsætter Donald Trumps 4 år som præsident. The king of comedy and realityshow.

Ian Borges R. Salmandar

Det blev min farfars telefon også, i 30 år.
Han var kommunist og medlem af Norges Kommunistiske Parti.
Han blev også spioneret på og registreret af politiet.

Mon ikke det lille forurettede barn snart lærer, at det er hvad jobbet indebærer: Aflytning. Det gør han jo også selv - dvs. hans mange efterretningstjenester gør det. Og lur mig, om Trump ikke vil give dem besked på at aflytte Obamas telefoner.
Hykler!

Helle Walther

Han lider af paranoia, den ene dag rimelig normal, den næste helt ude i hampen, man kan da ikke have en person med den karakter, som leder i det hvide hus. Hans rådgivere er suspekte på forskellig vis, hans udenrigsminister ret ukvalificeret på den post. Han lover og lover, men uden konkret finansiering, eller opbakning fra kongressen. Kalder man ikke mennesker, der optræder på den måde for psykopater. Han har haft magt grundet sin formue, og er sikkert dygtig som forretningsmand, men leder af USA, der er en stor misforståelse.

Helle Walther

Man kan altså ikke aflytte lovligt uden dommerkendelse, ej heller i USA. Og der er ingen beviser, Den højeste chef i FBI beder nu justitsministeriet om at undsige de grove ikke dokumenterede påstande.

psykopatens pinagtige handling.......Taget i at lyve, psykopaten vil overlyve....med mere.....og nu har psykopaten saa faaet at vide at han lyver....og saa lyver han endu mere.....nu vil han igangsaette en undersoegelse der skal bekraefte at beskyldningerne om at han lyver ikke er rigtig men rigtig..

Poul Sørensen

Stemmerne i hans hovede aflytter ham og siger det til Obama....gad vist om det er det der probemet med Trump.

Obama har da aldrig tidligere iværksat aflytninger. Tsk tsk.

Espen Bøgh, Hans Aagaard, Flemming Berger og Dennis Iversen anbefalede denne kommentar
Erik Bavngård Jensen

Hvorfor går Trump bare ikke linen ud og beskylder Obama for den valgfusk, han hævder er foregået - ?