Tulipankrisen ses som et skridt mod aflysning af Tyrkiets EU-ansøgning

Præsident Erdogan og hans islamiske parti ved, at en ny forfatning med ubegrænset magt til præsidentembedet vil betyde, at EU fryser optagelsesforhandlingerne – trusler om hellig krig og islamisk mobilisering kommer EU i forkøbet efter 11 års ydmygelser af Tyrkiet
Demonstranterne foran Hollands konsulat er for længst væk. Men krisen er langtfra afblæst

Demonstranterne foran Hollands konsulat er for længst væk. Men krisen er langtfra afblæst

Anders Rye Skjoldjensen
18. marts 2017

Demonstranterne foran Hollands konsulat er for længst væk. En politibus parkeret på tværs mellem de flytbare metalbarrierer og konsulatets smedejernsport, flankeret af patruljevogne og en styrke på under en halv snes betjente af begge køn, der småsludrer med forbipasserende, er eneste efterladenskaber fra ’tulipankrisen’, som den kaldes i tyrkiske medier.

Men krisen er langtfra afblæst. Den eskalerer dag for dag i en erklæringsoffensiv, der synes at have til formål at forberede den tyrkiske offentlighed på et sammenbrud i forhandlingerne om fuldt medlemskab af EU.

De blev formelt indledt i 2005, men reelt har både Bruxelles og Ankara for længst droppet forestillingen om, at Tyrkiet lukkes ind i unionen, og et tilbageblik på forløbet gennem snart 12 år viser, at de skiftende tyrkiske regeringer under Recep Tayyip Erdogans ledelse tidligt erkendte denne realitet, der nu sættes ord på.

Læs også

I går gik indenrigsminister Süleyman Soylu eksempelvis på banen med en trussel om at sende 15.000 flygtninge til Europa hver måned.

Med henvisning til den tilbagesendelsesaftale, der er stipuleret i den ét år gamle flygtningeaftale, huskede den tyrkiske minister EU på, at Tyrkiet har ret til at bytte det antal bådflygtninge, der returneres fra Grækenland, med FN-anerkendte flygtninge, der har ret til asyl i Europa. »Og har du modet til at modtage dem, Europa?« spurgte han retorisk på et kampagnemøde for et ja til den nye forfatning, tyrkerne skal stemme om 16. april.

Tidligere på ugen erklærede den tyrkiske Europa-minister, Ömer Celik, at flygtningeaftalen bør ’genovervejes’, da den ’ikke er ligeværdig’ – hvormed han mener, at EU ikke har opfyldt det punkt, der handler om visumfrihed for tyrkiske borgere til Schengen-landene, hvilket vil sige EU minus Storbritannien og Irland.

»Skønt Tyrkiet har opfyldt alle punkter i aftalen, har EU undladt at indfri deres del, og Tyrkiet må indse, at EU’s holdning ikke er fair og objektiv. Jeg mener ikke, der er grundlag for at fortsætte med den aftale,« sagde Celik.

At visumpunktet ikke er opfyldt skyldes EU’s krav om, at Tyrkiets terrorlovgivning lempes. Loven, vedtaget efter det mislykkede kupforsøg i juli sidste år, åbner for varetægtsfængsling på ubestemt tid og uden adgang til forsvarer af journalister og intellektuelle, der mishager regeringen og præsident Recep Tayyip Erdogan.

Således er op imod 150 journalister buret inde, et tilsvarende antal medier er lukket ned og de få, der stadig udkommer på trods, er hårdt ramt på annoncebudgetter og distribution. Og selvom præsidenten og hans regering henviser til undtagelsestilstanden efter det mislykkede kupforsøg, har det ikke dæmpet EU’s kritik af afviklingen af demokratiet i Ankara.

Langt ud over det rationelle

I den forløbne uge var EU-kommissær Johannes Hahn og EU’s vicepræsident, Federica Mogherini, ude med en kommentar til den rapport, Venedig-kommissionen under Europarådet udsendte tidligere på måneden med kritik af de forfatningsændringer, der skal stemmes om.

Den nye forfatning vil, som det formuleres, ’blive vurderet i lyset af Tyrkiets forpligtelser som EU-ansøgerland og som medlem af Europarådet’. Med andre ord: Hvis forfatningen vedtages, kan Tyrkiet kigge endnu længere efter optagelse i EU. Og det ved præsident Erdogan meget vel, hvilket kan forklare den fortsatte eskalering af ’tulipankrisen’ langt ud over det rationelle.

Således advarede udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu mod ’hellig krig’ i en kommentar til det hollandske valgresultat. »Blandt de hollandske partier er der ikke forskel på socialdemokrater og fascisterne i (Geert) Wilders parti – det er samme mentalitet«, tordnede han ifølge avisen Hurriyet.

»Hvor fører I Europa han?«, spurgte han retorisk de hollandske politikere og svarede selv: »I fører Europa mod afgrunden. Hellig krig vil snart begynde i Europa.«

Udenrigsministerens spådom blev hørt som en bekræftelse på præsident Erdogans løfte på et vælgermøde i anledning af den årlige ’Lægernes dag’, hvor han varslede mobilisering af hele den islamiske verden mod ’fremmedhad, eurofascisme og islamofobi’ på alle internationale platforme og specielt i OIC, de islamiske landes samarbejdsorganisation, hvor Tyrkiet for tiden varetager det roterende formandskab.

»Denne sag er ikke kun en sag for Tyrkiet,« sagde han med begge hænder oprakt i det såkaldte ’4-tegn’, der refererer til Egyptens militærkup i 2013, der afsatte landets islamiske – og fjerde – præsident, Mohammed Mursi. »Når fascismen viser sit onde fjæs, har det en negativ virkning for alle muslimer, der lever i Europa.«

I en tale tirsdag sammenlignede han Europas muslimer med jøderne under Anden Verdenskrig. »Europa drukner i sin egen frygt,« lød det med henvisning til de europæiske højrepartiers fremgang.

Men i laget under den voldsomme retorik lurer en bekymring for, hvad krisen kan føre med sig økonomisk og politisk.

Eksempelvis ligger Hollandske firmaer øverst på listen over direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet – senest har olieselskabet Vitol købt en tyrkisk benzintankkæde til 1,3 milliarder euro.

Den oppiskede stemning har givet bizarre udslag, som nedlæggelsen af en tyrkisk-hollandsk parlamentarisk venskabsgruppe og landmænd i den tyrkiske sammenslutning af kødkvægavlere, der har ’deporteret’ 40 hollandske køer.

Og når det helt åbenbart er i Erdogans interesse at fastholde et anspændt forhold til EU frem til folkeafstemningen om den nye forfatning, er det fordi han rammer et sårbart punkt i den tyrkiske offentlighed.

EU’s fodslæben i optagelsesforhandlingerne, der allerede viste sig med optagelsen af det græske Cypern i 2014 – uden at en hensigtserklæring om lempelser af det tyrkiske Nordcyperns sanktioner blev honoreret – denne fodslæben er oplevet som en permanent ydmygelse af tyrkerne.

Og den er Erdogans trumfkort i den folkeafstemning, der – hvis det bliver et ja – vil give ham absolut magt. Og som en af hans støtter, professor Sadik Ünay fra Istanbul universitet, sagde til Information:

»Vi vil ikke længere skubbes rundt. Vi vil ses som troværdig partner i en klar dialog og på lige vilkår med Europa.«

– De siger ’ikke længere’?

»EU har skubbet rundt med os gennem de sidste 50 år. Positionen har siden 60’erne været, at ’vi lukker dig ikke ind, men vi udelukker dig heller ikke’. Vi er anbragt midt imellem, og det er ikke en position, vi synes om – Tyrkiet er i dag en opstigende magt og vil behandles derefter. Det skal Europa lære at forstå.«

– Siger De dermed, at Tyrkiet en skønne dag siger ’slut, finale’ og dropper EU?

»Det er en mulighed, og den vil ikke være så skidt endda. Vi ønsker ikke isolation fra det globale fællesskab, men samarbejde behøver ikke at ske gennem EU. Vi har bilaterale aftaler med alle de europæiske lande. Tyskland er vores største handelspartner, og så længe vi har samhandel, betyder det ikke noget, om vi er medlem af EU eller ej.«

Det er den pæne og udadtil rationelle version, der dog anfægtes af tyrkiske forfatningseksperter. Den mindre pæne er Erdogans rådgiveres metoder, når den nye selvbevidsthed, han befordrer, skal fodres.

Som da præsidentpaladset under ’tulipankrisen’ sendte en sms til de politiske journalister med en oplysning om, at den hollandske konsul selv havde hejst det tyrkiske flag på taget af konsulatet under sidste lørdags demonstration. Den sms, som også Information hoppede på, viste sig at være fake news. En video har siden vist en mand, der med stige entrede taget og udskiftede det hollandske flag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
Robert Ørsted-Jensen, Mihail Larsen, Ruth Gjesing, Poul Anker Sørensen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

For min skyld må tyrkerne gerne blive i Tyrkiet eller rejse hjem. Når man i sin muslimske selvopfattelse af verdens indretning kalder EU borgere for nazister, så har vi intet til fælles.

Per Torbensen, Henrik Andersen, Kim Houmøller, June Pedersen, Hans Aagaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Der kan ikke koges mere suppe på den historie om optagelse af Tyrkiet i EU. Den historie har været død i årevis og før da heller ikke særlig livskraftig og det ved tyrkerne og EU-toppen udmærket.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Der var engang, ....

hvor europæiske (herunder også danske) politikere anbefalede tyrkisk medlemskab af EU som et forbindelsesled mellem Europa og de arabiske lande. Tyrkiet kunne fungere som en diplomatisk mægler og forhindre en konfrontation.

Det var dengang.

Siden har Tyrkiet mere fungeret som konfliktskaber end som mægler. Først perlevenner med Israel, så arg modstander. Først frådende af raseri mod Rusland, så strategisk partner. Først håbefuld ansøger til EU-medlemskab, så indpisker for en international hetz mod EU. Listen kunne forlænges. Disse svingninger markeres hver gang af stemningsomskiftelser hos Erdogan. Det er i sig selv et tegn på, at landet endnu ikke er blevet voksent, men lettere pubertært leder efter sin identitet i en slags ungdomsoprør mod det (i denne sammenhæng) gamle Eruopa.

Hvor farligt, det ville have været at lukke Tyrkiet ind i EU's institutioner, fremgår indirekte eller implicit i den internationale kampagne mod EU, som Tyrkiet er i færd med at bygge op:

"Udenrigsministerens spådom blev hørt som en bekræftelse på præsident Erdogans løfte på et vælgermøde i anledning af den årlige ’Lægernes dag’, hvor han varslede mobilisering af hele den islamiske verden mod ’fremmedhad, eurofascisme og islamofobi’ på alle internationale platforme og specielt i OIC, de islamiske landes samarbejdsorganisation, hvor Tyrkiet for tiden varetager det roterende formandskab."

Tyrkiske politikere tænker fortsat i hellig krig-termer. Til denne tænkning hører også en migrations-politik, der satser på kolonisering i stedet for integration - anlæggelse af nationalt-sindede kolonier i EU som fortrop for særlige tyrkiske interesser i stedet for et EU som en kulturel smeltedigel.

Med tyrkisk tilstedeværelse i EU's maskinrum - institutionerne - er det fuldkommen forudsigeligt, at EU ville bryde sammen.

Allan Stampe Kristiansen, Søren Kristensen, Marianne Stockmarr, Vivi Rindom, Robert Ørsted-Jensen, Erik Jakobsen, Henrik Andersen, Hans Aagaard, ulrik mortensen, ole rasmussen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Verden er dynamisk, og det er Tyrkiet også, og en vakker dag vil Tyrkiet igen blive et alm. demokrati, der kan indgå i det demokratiske samarbejde med andre demokratiske lande.

Men jeg er overbevidst om, at Recep Tayyip Erdogan troede, at denne EU-flygtningeaftale ville kunne kompensere for hans udemokratiske adfærd, og være Tyrkiets adgangsbillet til det forjættede EU. Men EU stod fast, og tak for det. Derfor tror jeg, at Recep Tayyip Erdogan helt har mistet tiltroen til, at Tyrkiet har en fremtid i EU, og nu forsøger at komme ud af flygtningeaftalen.

Samtidig har Tyrkiet brug for EU-landenes markeder, da landet har opkøbt en hel del kendte EU-industrivirksomheder - især indenfor bilkomponentindustrien, som nu producerer fra Tyrkiet. Og desuden har Tyrkiet brug for EU´s penge, der fulgte med flygtningeaftalen.

Der kommer en tid, hvor Tyrkiet er uden Recep Tayyip Erdogans ledelse. Og til den tid tror jeg på, at Tyrkiet helt naturligt vil kunne finde sin plads i EU´s europæiske samarbejde.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Atatürk skabte en unik samfundskonstruktion i den moderne Tyrkiske Stat. Det er en statsform som er ønskedrøm for alle nationer i Verden. Den moderne Tyrkiet sekulære konstruktion er unikt. I Danmark er Staten og Kristendommen sammentømret enhed.
Atatürk Tyrkiet er en historisk bedrift og beundringsværdig gave til Verden. Det er sørgmodigt at Europa for længst ikke havde anerkendt Tyrkisk demokratiske konstruktion. Tyrkerne har en stolt historie. Et folk med store ambitioner. Tænk på hvis Europa havde behandlet tyskerne på den samme facon. At udelukke tyskerne på grund af fortidens synderegister. Det ville have været katastrofe for Europa. Hvis tyrkerne vender ryggen til Europa ville det være store tab for Europa.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

EU skulle ikke have optaget den græsk-cypriotiske del af øen, og ladet den tyrkisk-cypriotiske del, der havde stemt ja til Kofi Annan-planen for heling af landet, blive ude i kulden. Meget dumt, og vel også en del udemokratisk, eller hvad?

Vibeke Hansen, Niels Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Til Pórto. Atatürks Tyrkiet var en genial konstruktion, men det er vist det muslimske tyrkiet som lægger modellen i graven, for at ensrette det moderne Tyrkiet, og nu skal EU have skylden....

Brugerbillede for Henrik Andersen
Henrik Andersen

"Personer med tyrkiske røtter som bor i Europa, bør få minst fem barn, ikke bare tre, mener Tyrkias president Recep Tayyip Erdogan.
Den tyrkiske lederen viser ingen tegn til å la ordkrigen med EU-land som Nederland og Tyskland ligge. Begge landene har en stor tyrkisk minoritet.
- Ikke få tre, men fem barn! Dere er Europas framtid, sa Erdogan da han talte under et valgmøte i Eskisehir nordvest i Tyrkia fredag." (Dagbladet.no)d. 18.3.17 og flere andre medier.
Tja, det begynder at ligne en tanke....

Per Torbensen, Flemming Berger og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Gert Romme,

det er i bedste fald meget naivt at tro. Det er ikke (kun) Erdogans skyld, at Tyrkiet har problemer med at blive medlem af EU. Han er kun et symptom på Tyrkiets elendighed og manglende oplysning. Der er behov for en dybtgående kulturel forandring og modernitet.

Hvorfor er det i øvrigt også nødvendigt for Tyrkiet at være medlem af EU - og for EU at have Tyrkiet som medlem? Hvis de gensidige interesser primært er økonomiske og militære, så må det være nok med handelsaftaler og NAYO.

Det vil, hvis det endeligt skal være, være mere nærliggende at arbejde for Ruslands optagelse i EU. Trods de mange problemer, der nu er, så er Rusland kulturelt meget tættere på Vesteuropa end Tyrkiet. Russisk litteratur, musik, billedkunst og filosofi er en del af det, man kunne kalde en 'vestlig' kulturhistorie; det er Tyrkiet overhovedet ikke.

Henrik Andersen, Flemming Berger og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

EU er sjovt nok kun omgivet af fjender – og så alle de interne.

Så har EU-aficionadoerne omsider også fået sig et nyslået fjendebillede, herskaberne kan samles om, hvor andre for længst har påpeget dette forsøg på optagelse af en inkompatibel slyngelstat i EU er dømt til at mislykkes og for længe siden har gennemskuet strategien - kolonisering i stedet for integration …

Det gammelkendte kneb med opfindelse af fjendebilleder styrker som regel sammenhængskraften, men næppe i dette tilfælde, hvor EU er sunket moralsk uanstændigt dybt i deres feberredning med at holde flygtninge væk fra de ydre grænser, eller også får hele EU-konstruktionen til at splittes i atomer, for Tyskland vil næppe gå med til helt at kappe forbindelserne til ’den syge mand’ ved Bosporus – en gammel allieret med det osmanniske diktatur …

At forene Oriens og Occidens ligger nok langt hinsides EU’s politiske formåen, selv om selvovervurderingen indtil nu ikke har fejlet andet end, at den ikke har været af denne verden – flygtninge på motorvejen og op ad Merkelstien er nok til at få konstruktet til at brase sammen …

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

"Så har EU-aficionadoerne omsider også fået sig et nyslået fjendebillede, ..."

Da jeg hyppigt regnes til disse 'aficionadoere' af Jan Weis, så kan jeg for mit eget vedkommende dementere hans fremstilling. Hvis man går tilbage i arkiverne, vil man kunne finde, at jeg har argumenteret skarpt og konsekvent mod Tyrkisk optagelse i EU. Det er der aldeles ikke noget 'nyslået' over.

Brugerbillede for Peter Salling
Peter Salling

Tyrkiet har aldrig været kandidat til EU-medlemskab. For at tækkes Clinton og flere andre vanvittige amerikanske præsidenter, der ser Tyrkiet som en vigtigt strategisk brik i deres hjernedøde pissekonkurrence med først USSR og senere russerne og kineserne, Samt som forsøg på at holde Tyrkiet fast i en nogenlunde tålelig udvikling, har vi leget at det måske kunne være en mulighed, i en fjern, ikke nærmere defineret fremtid.
Men samtlige seriøse spillere har vidst, at det med 100% sikkerhed aldrig vil ske.

Brugerbillede for Erik Jakobsen
Erik Jakobsen

Jan Weis: fjendebillede ved jeg ikke om ser Tyrkiet som, og ivrig skribent i dette medie er jeg heller ikke; men en ting er sikkert.
Siden min ungdom i Sønderborg, hvor vi så de første gæstearbejdere komme til Danfoss (vel var de vist overvejende fra den jugoslaviske republik); men vi hørte om de tyrkiske gæstearbejdere i Tyskland, har jeg haft en angst for udviklingen i Europa, ikke så meget for mig og mine som kommende generationer. Angst er måske et voldsomt udtryk, men. Jeg var desværre 2 mdr. fra at kunne afgive en ja stemme for EF. Og har siden til dem der gider høre på mig talt og talt for EF/EU. Nu bor jeg i Norge, og kollegaerne tør ikke nærmere sig emnet EU, når jeg er i nærheden. Nu er det kun staklerne der står på Markens Gate Kristiansand og prædiker mod EØS-aftalen, der må holde for.
Så nej Jan Weis der er intet nyt.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Mihail Larsen, fordi jeg mener, at kemalismen var et fremskridt i forhold til den statsform, der prægede Osmannerriget. På samme måde som jeg anerkender, at borgerligt demokrati er et fremskridt i forhold til feudalisme, og socialistisk demokrati vil være et fremskridt i forhold til borgerligt demokrati.

I mine øjne er Erdogan i færd med at fjerne de gode sider af kemalismen, mens han spiller på de knap så gode sider, såsom nationalismen.

Derfor!

Brugerbillede for Jan Weis

Plagiaternes æstetik.
Som tidligere skrevet her på plat-formen – ’Demografi og naivitet bliver vores undergang’ – og idé-ran fra andres intellektuelle frembringelser breder sig … ;-)

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Niels Nielsen - ang. Pórto Qisuk

Nuvel, jeg har spurgt dig, hvordan du kan anbefale Aisuks surrealistiske kommentar - og du svarer:

"Mihail Larsen, fordi jeg mener, at kemalismen var et fremskridt i forhold til den statsform, der prægede Osmannerriget. På samme måde som jeg anerkender, at borgerligt demokrati er et fremskridt i forhold til feudalisme, og socialistisk demokrati vil være et fremskridt i forhold til borgerligt demokrati."

Men nu var det jo altså ikke lige den vinkel, Qisuk valgte. Jeg gentager han panegyriske fortælling med visse nøgleord fremhævet:

"Atatürk skabte en unik samfundskonstruktion i den moderne Tyrkiske Stat. Det er en statsform som er ønskedrøm for alle nationer i Verden. Den moderne Tyrkiet sekulære konstruktion er unikt. I Danmark er Staten og Kristendommen sammentømret enhed.
Atatürk Tyrkiet er en historisk bedrift og beundringsværdig gave til Verden. Det er sørgmodigt at Europa for længst ikke havde anerkendt Tyrkisk demokratiske konstruktion. Tyrkerne har en stolt historie. Et folk med store ambitioner. Tænk på hvis Europa havde behandlet tyskerne på den samme facon. At udelukke tyskerne på grund af fortidens synderegister. Det ville have været katastrofe for Europa. Hvis tyrkerne vender ryggen til Europa ville det være store tab for Europa."

Som eksempel på et tidligere feudalt samund, der bliver 'borgerligt', er Tyrkiet overhovedet ikke 'unikt'. Det skulle da lige være i den betydning, at fødslen synes at trække længere ud end sædvanligt. For det første tillod Atatürk (der tog magten 1923) ikke andre partier end sit eget Republikanske Folkeparti, og han selv samlede næsten al magt i sin egen person (til inspiration for nutidens Erdogan). For det andet blev demokrati og flertalsstyre først indført efter 2. verdenskrig (1950). For det tredie blev statsmagten kuppet af militæret hele tre gange (1960, 1971, 1980), inden den politisk-islamiske Erdogan kom til i 2001. Siden er den verdslige stat i tiltagende grad blevet genstand for en islamisering, der i øjeblikket kulminerer (foreløbigt) med et indenrigspolitisk forsøg på at ændre forfatningen til et autokratisk styre med islamiske værdier - og med en aggressiv udenrigspolitik, der på den ene side åbenlyst satser på infiltration af europæiske lande med tyrkisk-nationale kolonier (underlagt hans egen politiske kontrol og stikkeri) og på den anden side politisk-islamisk ideologisk oprustning vendt mod 'fascisterne' i Europa.

Tyrkerne har en stolt historie. Et folk med store ambitioner. Ja - men er det også en "beundringsværdig gave til Verden? Det indtryk, vil Erdogan gerne kolportere og missionere for. Men ærligt talt: Det er en absurd påstand. Derfor forbigik jeg i første omgang Qisuks kommentar som udtryk for vitterligt vrøvl; men når Niels Nielsen anbefaler kommentaren, finder jeg det nødvendigt at tage til genmæle.

Niels Nielsen, Peter Salling og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Turkiet har meget langt igen og i disse år ser vi hvor langt man er fra skønmaleriet af Ataturks succes. På visse punkter var hans strategi lidt som Peter den stores hvor man med vold og forbud gennemtvinger modernisering. Problemet med den model er at den er mere egnet til at opbygge nationalisme, ikke mindst dennes mere sorte sider end den er fremmende for demokratisk bevidsthed og evne til at tage ansvar også for fejltrin på vejen såsom massemordet på armenierne. Manglende evne til at tage ansvar for bare dette sorte kapitel er og har i mine øjne længe været tilstrækkeligt bevis på at man ikke bør optage Tyrkiet i EU. Dette alene udgør for mig en slags litmus test for demokratisk modenhed. Vi har ikke brug for mere sort nationalisme i EU. Vi har derind behov for klarere regler for sanktioner og udelukkelse af lande som ikke evner eller svigter deres ansvar på dette punkt.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

"Vi er anbragt midt imellem, og det er ikke en position, vi synes om." Kære venner, det er jeres geografiske lod at have en ben i vest og et i øst. Tag det på jer, få noget fornuftigt og næstekærligt ud af det og hold op med at klynke. I har måske nøglen til at frelse verden for islamismens dårskab, men lige nu ser det ud til at i har smidt den væk. Med vilje!

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Mihail Larsen, din kritik er taget til efterretning. Jeg formoder, at jeg med min anbefaling forsøgte at støtte en opfattelse af, at der ikke er tale om et etnisk og kulturelt, snarere et politisk problem, centreret omkring Erdogan og hans støtter i befolkningen.

Atatürks store fortjeneste var, at han indførte et sekulært styre og forsøgte at opbygge en meritokratisk stat. At han ikke indførte fuldt demokrati efter vestligt forbillede er irrelevant, det har vi jo ikke engang gjort selv.

Men okay, Qisuks indlæg var nok ikke en anbefaling værd, så jeg bøjer mig for det bedre argument og fjerner min anbefaling igen.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Det er sørgeligt at det frelste vestlige menneske har tendens til at tænke panisk og kortsigtet. Det er vigtigt at inddrage historiske passager med respekt og objektivt.
Tyrkerne og Atatürk har bidraget til en spændende historiske epoke indenfor den islamiske verden. Tyrkiet og tyrkerne fortjener en bedre skæbne. Men det vestlige menneske som har skabt historiske katastrofer og apartheid i Sydafrika, holocaust, umenneskelige koloniseringer har svært ved at tackle udfordringer.
Danmarks kolonisering og total dominans økonomisk og kulturelt er i færd med at kvæle grønlænderne. Økonomisk er grønlænderne totalt koloniseret af danske. Børn i Grønland sulter. Børn tager deres liv i hobetal. Men det er jo grønlandsk problem og ikke et dansk problem. Det er jo børn som er under dansk Grundlov.
Vi er så uskyldige i Danmark.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Porto - tyrkisk nationalfølelse / nationalisme - er ikke i mine øjne et eneste hak mere legitim elle gloværdig end alle andre nationers. Nationalisme og national-konservatisme er et forbandet dårligt udgangspunkt for en debat om hvordan vi får en bedre verden. Både kalifatet, Muhammed og Ataturk er hver på deres måde bedragydere til vores fælles kultur. Men på den lange og tunge vej mod oplysning, menneskerettigheder,frihed, nationalt og forhåbentligt overnationalt demokrati - har alle begået forbrydelser mod disse mål. Tysklands behøver vi ikke nævne, jeg er selv tysk på min mødrende side hvad jeg lærte at hilde kæft med i min danske barndom. Danmark er fandene ikke uskydldsren heller. Vires nationalisme kostede to krige, vores behandling af flygtninge har i flere omgange i vores historie ikke været noget at være stolte af. Men vi er et meget lille land idag. Vi fik en masse øretæver på vejen og det har på visse punkter bidraget til sund skepsis. Vi ser desværre meget af dette undergravet af neonationalisme i disse år. Men Tyrkiet er i modsætning til Danmark en meget omfangsrig og folkerig størrelse. Sultanerne og deres håndlangere i deres forsøg på ar fastholde deres imperialistiske magt begik ufattelige uhyrligheder på Balkan i det 19 århundrede. Ungtyrkernes nationalisme medførte tilsvarende uhyrligheder mod bla grækere og armeniere. Noget tyrkere stadig lyver om så det driver. Ataturk bidrog til mange forbedringer og var ja på mange måder en god ting for Tyrkiet. Men hans metoder var despotiske og bidrog derfor til en ubehagelig selvhævdende tyrkisk nationalisme og fortsat bekæmpelse af mindretalsrettigheder og menneskerettigheder. Der kan siges undskyldeligt ting hvad dette angår, manden havde kvaliteter og gid vilje. Han var bevidst om forbrydelser der var begået men valgte at lade nationalfølelsen styrke sin position som sekulær diktator. Måske havde han ikke noget valg her. Men det er forbandet trættende at høre på tyrkeres brovtende selvhævdelse og iagttage tyrkeres sårede nationalfølelser hver eneste gang vi påpeger at der er et stort behov for at rydde op i den hjemlige vugge og at der er en tung liglugt flere steder som i den hjemlige nationalvugge som i er nød til at begynde at se i øjnene hvis i skal videre. Russerne har tilsvarende ting på samvittigheden, men i modsætning til Tyrkiet bliver disse uhyrligheder af og til drøftet. Det er næste. Umuligt at få en saglig debat med tyrkere uden at vi skal slås med denne besynderlige forløjede blanding af mindreværdsfølelse og nationalisme. Tyrkere og Tyrkiet bliver ikke modent til demokrati før dette ophører. Storhed opnås med ærlighed ikke med nationalistiske løjne.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Fej i egen vugge og kom så tilbage. Danskere som nationen kan i det mindste drøfte de uhyrligheder vi har på den nationale samvittighed. Det er ikke muligt i Tyrkiet.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Pórto Qisuk [2]

Qisuks sidste indlæg taler for sig selv og er et slående eksempel på offertænkning.

"Danmarks kolonisering og total dominans økonomisk og kulturelt er i færd med at kvæle grønlænderne. Økonomisk er grønlænderne totalt koloniseret af danske. Børn i Grønland sulter. Børn tager deres liv i hobetal. Men det er jo grønlandsk problem og ikke et dansk problem. Det er jo børn som er under dansk Grundlov."

Den grønlandske befolkning var faktisk på vej til udslettelse omkring 1910 p.gr. af klimatiske ændringer; ca. 10.000 var der tilbage, i dag det firedobbelte. Hvor svært det end er at forstå for Qisuk, så blev befolkningen reddet af dansk, økonomisk og social støtte.

Nu er danskerne ved at 'kvæle grønlænderne', kan man forstå. Hvordan, egentlig? Grønland tilføres årligt bevillinger fra Danmark, og grønlænderne har i vid udstrækning grønlandiseret kultur- og uddannelsesinstitutionerne.

Økonomisk er Grønland totalt koloniseret af Danmark. Det vil nok overraske en del, der har lagt mærke til, at Grønland både har fået hjemmestyre og siden selvstyre i meget betydeligt omfang.

Men som om denne overdrivelse ikke er nok, så er det åbenbart også danskernes skyld, at grønlandske børn 'sulter' og 'tager deres liv i hobetal'. Det ligger åbenbart uden for Qisuks fantasi og forestillingsevne, at grønlænderne har noget ansvar i den forbindelse.

For det kan alt sammen begrundes med, at "Det er jo børn under dansk grundlov". Så kan Qisuk jo læne sig tilbage og fralægge sig ethvert medansvar. Det er altid nogen andens skyld, og naturligvis aldrig grønlændernes egen.

Det er endnu en version af Fernons berømte og berygtede udsagn om, at "ethvert undertrykt folk har altid ret". Så kan man påtage sig rollen som 'undertrykt', har man eo ipso/i> hele retten på sin side - og man kan på den konto gratis solidarisere sig med alle de andre selverklærede ofre.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Den grønlandske befolkning var faktisk på vej til udslettelse omkring 1910 p.gr. af klimatiske ændringer; ca. 10.000 var der tilbage, i dag det firedobbelte. Hvor svært det end er at forstå for Qisuk, så blev befolkningen REDDET af dansk, økonomisk og social støtte."
Et eksempel på herremandstænkning.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Nej, Nyberg, det er det ikke

- men et rimeligt svar på Qisuks påstande, der uden nogen form for moderation beskylder Danmark for alle Grønlands problemer.

Og hvad har det i øvrigt med Tyrkiet at gøre? Bortset altså fra, at Tyrkiet nu på samme måde forsøger sig med en selvforskyldt offerrolle.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Jo men den virkelige og afgørende forskel på os og Tyrkiet er ar vi fred og ro kan tage en kritisk debat om vores opførsel på Grønland. Vi kan gøre dette uden at vi bliver censureret forfulgt af fanatiske danske nationalister eller måske end kastet i fængsel dagen efter.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Men fanatiske nationalister plasteret sgu altid sig selv i offerrollen. Det er ligegyldigt om de er på den danske, den tyske britiske, franske eller tyrkiske højrefløj. Det er præcist den samme adfærd der anvendes. Det er påstande om at vores nation forfølges af alle andre og de fremmede der anvendes

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Derfor skal Erdogan nu have diktatorisk magt så han, den stærke mand og Atatyrks sande efterfølger, kan beskytte de stakkels tyrkere mod forfølgelse fra alle de mange indre og ydre fjender.

Vi har set det før og selvfølgelig er det vigtigere at påpege påståede grusomheder begået af fjender af det tyrkiske folk, vi tyrkere hr jo ldrig gjort noget galt vel. Men se jvf de andre gør og har gjort og de har altid forfulgt os har de ikke. Programmet for dette nonsens er det samme.

Helt ærligt jeg tager gerne en debat om Danmarks forhold til Grøndland, Vestindien og tyske flygtninges og meget meget andet. Men jeg gider ikke debattere med tyrkere som end ikke mener man må nævne armeniere

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Tyrkiet var selv koloniherre under dække af det såkaldte kalifat, men det er åh så meget nemmere at fremstille sig selv som offer end at skulle forholde sig til massemyrderier begået af egne bashi bazouk