Tysk-russisk gaseventyr splitter Europa

Danmark spiller en ufrivillig hovedrolle i tilblivelsen af en gasledning mellem Tyskland og Rusland, der bryder med EU’s energipolitik. Østeuropa frygter for sin sikkerhed, mens tyskerne øjner økonomisk gevinst
I 2009 godkendte Danmark uden tøven og som det første EU-land en anmodning om en russisk gasledning til Tyskland under navnet Nord Stream. Siden er forholdet til Rusland kun blevet værre med Ukraine- og Syrien-krigen, men nu vil russiske Gazprom vil føre en ny gasledning 140 km gennem dansk farvand nær Bornholm.

I 2009 godkendte Danmark uden tøven og som det første EU-land en anmodning om en russisk gasledning til Tyskland under navnet Nord Stream. Siden er forholdet til Rusland kun blevet værre med Ukraine- og Syrien-krigen, men nu vil russiske Gazprom vil føre en ny gasledning 140 km gennem dansk farvand nær Bornholm.

Sasha Mordovets
30. marts 2017

Sikkerhedspolitik og energipolitik smelter sammen, når russiske Gazprom vil føre en ny gasledning 140 km gennem dansk farvand nær Bornholm.

Den russiske ansøgning til den danske Energistyrelse er angiveligt på trapperne og har i denne uge skabt stor debat. Spørgsmålet er, hvordan en gasledning kan skabe så stor politisk bekymring i Danmark, når Tyskland, som er endemål for Nord Stream 2, alene anser det for ren forretning?

Svaret er, at gasledningen både er politik og forretning, mener den norske professor Jakub M. Godzimirski fra Norsk Udenrigspolitisk Institut, der er forfatter til flere bøger om russisk energipolitik og EU.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer