Interview
Læsetid: 5 min.

Venstrefløjens unge, grønne håb er alt, hvad Geert Wilders ikke er

Jesse Klaver, den unge karismatiske leder af Hollands grønne venstreparti, har på få måneder firedoblet tilslutningen til sit parti – og han er alt, hvad højrepopulisten Geert Wilders ikke er
Jesse Klaver er blot 30 år, formand for De Grønne, har marrokanske rødder og ønsker om sociale forbedringer. Hans succes kan være afgørende for, hvilken regering der bliver dannet i Holland efter valget onsdag. Og selv håber han på, at hans parti kan være med til at give et venstreorienteret svar til højrepopulismen i Europa.

Jesse Klaver er blot 30 år, formand for De Grønne, har marrokanske rødder og ønsker om sociale forbedringer. Hans succes kan være afgørende for, hvilken regering der bliver dannet i Holland efter valget onsdag. Og selv håber han på, at hans parti kan være med til at give et venstreorienteret svar til højrepopulismen i Europa.

Marcel Krijgsman

Udland
15. marts 2017

LEIDEN – Det er til at forstå, hvorfor nogle hollændere er begyndt at kalde Jesse Klaver for ’Jessias’. Mens en undergangsstemning breder sig over et Europa, hvor venstrefløjen næsten overalt er trængt af tilsyneladende ustoppelige populistiske bevægelser, inkarnerer han et sjældent glimt af håb i mørket for progressive.

Skal vi tro meningsmålingerne op til dagens hollandske valg, står den blot 30-årige leder af GroenLinks (det grønne venstreparti) i al fald til at få et overraskende kanonvalg. 

Jesse Klavers far har marokkansk baggrund, hans mor både hollandske og indonesiske aner. Han skammer sig ikke over at være »for EU« og »for flygtninge«. Og mens Geert Wilders, lederen af det højrepopulistiske Partij Voor de Vrijheit (PVV), har turneret rundt med grove verbale udfald imod Hollands »marokkanske afskum«, har Jesse Klaver på kun to måneder præsteret at firdoble sit partis tilslutning – og gjort det med oprullede skjorteærmer og smilende gejst.

Ja, nogle tipper endda, at vidunderdrengen efter de hollandske socialdemokraters næsten fuldstændige implosion kunne gå hen og blive Hollands næste statsminister.

Mark Ruttes liberale regerende parti ligger til omkring 16 procent i de seneste meningsmålinger – det samme gør Wilders’ parti. Tre andre partier, herunder GroenLinks ligger omkring 11 procent. En venstreorienteret koalition under det grønne venstrepartis ledelse kunne muligvis etableres, selv om den også skulle omfatte det euroskeptiske og venstreradikale Socialistische Partij (SP) og det endnu mere ekstreme dyrerettighedsparti, Partij voor de Dieren.

Kollektiv mobning

Ved en såkaldt Meetup-begivenhed for et par uger siden – en slags vælgermøde, men tilføjet et indslag fra en syrisk-rapper-flygtning til animering af tilskuerskaren, forsøgte Jesse Klaver ikke at nedtone forventningerne. Aftenen før havde de andre partiledere ellers søgt at sætte ham grundigt på plads under en tv-debat, som blev set af 1,3 millioner mennesker.

Men selv om der var en vis enighed om, at den politiske nybegynder snublede en smule i de tidlige stadier af debatten, bidrog den kollektive mobning fra gruppen af ældre hvide mænd kun til yderligere at indramme ham som et markant alternativ og en seriøs udfordrer.

Jesse Klaver fortalte sit unge publikum ved Meetup’en, der blev afviklet på et spillested i universitetsbyen Leiden, at angrebene fra de andre politikere kun havde styrket ham. Som statsminister ville han tilbyde »håb og forandring«.

Han ville af med den gamle »hellige treenighed« af økonomisk vækst, marked og minimalstat – og i stedet fremme empati, økonomisk lighed og beskyttelse af klimaet. Han ville også gøre op med tendensen til at gøre »syndebukke« ud af Hollands indvandrere.

Hollands grønne venstreparti blev dannet for 25 år siden ved en fusion af fire politiske grupper: kommunister, pacifister, evangeliske kristne og grønne radikale.

I modsætning til de grønne partier i andre europæiske lande, der typisk er vokset ud af miljøaktivistgrupper, har GroenLinks fra begyndelsen haft en social dimension i sin politik og har klaret sig pænt i en række hollandske parlamentsvalg, især efter de hollandske socialdemokraters nedtur.

Men De Grønne har ikke før Jesse Klaver haft et sådant held med at appellere til det højtuddannede segment af vælgere – endsige haft nogen mulighed for at blive del af en hollandsk regering.

»Som det ser ud nu, kan der blive brug for fire eller fem partier til at danne en flertalsregering, og her vil det være naturligt, at det grønne parti deltager,« siger professor Sarah de Lange fra Amsterdam Universitet.

Koalitionssamarbejde

Guardian møder Klaver i den lille forhal til spillestedet, netop som han har holdt sin tale. Siddende i en lænestol med sin kone, Jolein, ved sin side er manden den personificerede charme, og han lader sig ikke bringe ud af fatning, da jeg spørger, om ikke et eventuelt regeringssamarbejde kan nedslide partiet, som det skete for Storbritanniens Liberale Demokrater, der i 2015 blev næsten udslettet efter at være gået i koalition med Camerons konservative. Bekymrer det ham ikke?

»Ikke det mindste,« siger Klaver.

»Samarbejde er politikkens vilkår. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg helst ser en centrum-venstre-regering med socialdemokraterne, socialisterne, kristendemokraterne, ja selv de liberale fra D66. Jeg tror, samarbejde er nødvendigt for at nå vores mål om forandring. Hvad jeg ikke vil, er at gå på kompromis med principper. Jeg kæmper for, at vi får et mere lige samfund. Men jeg tænker, at der er måske 50 måder at bekæmpe ulighed på. Vi kan forhandle om de måder, men selve princippet er ikke til forhandling.«

Klavers markante fremgang beror ikke kun på hans karismatiske personlighed. Han drager også fordel af de hollandske socialdemokraters kollaps – Partij van de Arbeid, der fik 25 procent af stemmerne i 2012, står kun til otte procent denne gang. Og så kan han profilere sig på at udgøre hollandsk politiks klareste modpol til Wilders.

Jesse Klaver siger, at han forsøger at holde en god tone, når han diskuterer med lederen af ​​PVV, som blev dømt for racistiske udtalelser i december. Adspurgt om han føler sig personligt ramt af Wilders retorik mod marokkanere og dermed mod hans familierødder svarer han:

»For det meste ikke, nej … Der har lige været én gang. Jeg er far til to sønner. På et og tre år. Da min ældste var et par uger gammel, råbte Wilders på vælgermøde på en café, at Holland skulle have ’færre marokkanere’.« 

Det var derfor, han kom i retten.

»Jeg tænkte: ’Hvor langt vil du gå, Wilders? Taler du om mig? Taler du om min søn?’ Jeg tror, det var et lidt følelsesladet øjeblik for mig, fordi jeg lige var blevet far. Men det er også eneste gang.«

5.000 var mødt op til en udsolgt hal, da Jesse Klaver talte i Amsterdam fredag den 10. marts. Hans grønne parti har oplevet stor fremgang op til valgdagen onsdag i Holland.

5.000 var mødt op til en udsolgt hal, da Jesse Klaver talte i Amsterdam fredag den 10. marts. Hans grønne parti har oplevet stor fremgang op til valgdagen onsdag i Holland.

Marcel Krijgsman

Juniorpartner

Uanset om Jesse Klavers parti får sit store gennembrud ved Hollands valg i dag – det mest sandsynlige er, at han må tage til takke med at indgå som juniorpartner i en ny Rutte-regering – er han som politstuderende overbevist om, at det er bevægelser som hans, der kan give nyt håb til venstrefløjen over hele Europa.

»Jeg interesserer mig meget for politik og følger med i, hvad der sker i England, Frankrig og USA. Jeg følger også Jeremy Corbyn, og det imponerer mig, hvordan han klarede sig gennem Labours interne kampe. Men når man ser på hans program er det – du ved – meget tilbage til fremtiden.«

»Det er den store forskel mellem os. Vi har et meget moderne program, og det hele kan realiseres. Vi er ambitiøse, men vi kan klare det. Corbyn talte om at åbne minerne igen – den slags ting. Det er i det hele taget et problem for socialdemokrater. For det meste vælger de at gå tilbage. Jeg synes, Corbyn havde helt ret, da han sagde, at ’den tredje vej var en forkert vej’. Men det løser heller ikke noget at gå tilbage til en endnu tidligere vej. Vi er nødt til at gå fremad. Vi er nødt til at tage ved lære.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Hvad jeg ikke vil, er at gå på kompromis med principper"...er det ikke netop her, vi har forklaringen på "de hollandske socialdemokraters næsten fuldstændige implosion"...og implosionen af alle socialdemokratiske partier i europa, hvis ikke de forstår, at "Socialdemokratiets og mit eget rugbrødsarbejde", altså princip-løse politik, som eksempelvis af Simon Kollerup herunder, er roden til den socialdemokratiske deroute...og den virkelighed skal nok indfinde sig i Danmark også.

http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/s-i-taenkeboks-om-havbrug

Peter Ravn-Olesen

Han tror på samarbejde, men vil ikke gå på kompromis med sine principper! Så må vi jo bare håbe, at de andre partier i en koalition er parat til at opgive deres principper/politik.

Poul Sørensen

Problemet med socialdemokratiet er at de siger går ind for lighed, men uder deres regerings periode der blev uligheden øget i reord tempo.... man kan ikke bare lyve og lyve og lyve .... jeg ved godt at uligheden blev øget fordi staten var nødt til at hjælpe erhvervslivet erfter cracket i 2008 på wall Street, men man gjore intet for at kompensere ved at øge tilskud til aftenskoler eller lignede der kunnet have hjulpet den enkelte arbejdsløse til at forbedre sin situation..... sandheden er at socialdemokratiet er kommet til at handle om penge og en penge politik der gavner erhvervslivet.
- Jeg tror ikke på at Mette Frederiksen får næsten 30% af stemmerne.... jeg ved end ikke om de får 20% af stemmerne.

Ejvind Larsen, Jan Troelsen, Arne Lund, Casper Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Klaven i Holland, Macron i Frankrig og Trudeaui Canada .... højrepopulismen giver medvind til unge, ret ubeskrevne politikere hvis fællestræk, er, at de sejrer på deres ungdommelighed, at bryder det vante dødvande med ældre (bedagede) mandlige politikere.
Klaven lyder umiddelbart fornuftig nok, men ....og det er ikke for at slukke forhåbningerne, men jeg har set alt for mange shooting stars i politik - kun få bestod prøven, de fleste brændte hurtigt ud, da det atter blev hverdag. Det er ikke en kvalitet i sig selv, at være ung, selvom artiklen lader som om det er tilfældet.

Bjarke Hansen

Hverken Trump, Erdogan, Putin, Le Pen eller Wilders kan stoppe fremtiden. Den kommer helt af sig selv.

Steffen Gliese

Journalisterne kan slet ikke finde ud af tendenserne. Anna Gaarslev har netop i radioavisen forsøgt at bundte alle de små interessepartier sammen som 'nationalistiske' med Wilders.
Intet kunne være længere fra sandheden, de er overvejende centrum-vesntre, OG hun kunne vel at mærke kun få den samlede tilslutning op på ca. 20%.
Europæerne går mod venstre, der er næsten ligeså stor opbakning til de grønne partier, som der er til Wilders, hvis man regner det tyrkiske parti med, er de lige store.

Steffen Gliese - At europæerne går mod venstre!! Ja, gid det var så vel, men jeg tror nu nok, at du er ret alene om den iagttagelse. Hvor ser du det? I Frankrig? I Tyskland? I Østrig gik det lige til øllet, men ellers?