Læsetid: 5 min.

’Det er vigtigt at forstå, at de hader hinanden og alt, hvad de står for’

Kun ét land forsøgte at kuppe genvalget af polske Donald Tusk som EU-præsident – hans eget. Fadæsen bekræfter Polen som EU’s nye uregerlige problembarn. Opgøret tegner samtidig billedet af et land mere splittet end nogensinde før
Der var kun et EU-land, der ikke stemte for, at polske Donald Tusk skulle fortsætte som formand for Det Europæiske Råd. Og det var Polen.

Der var kun et EU-land, der ikke stemte for, at polske Donald Tusk skulle fortsætte som formand for Det Europæiske Råd. Og det var Polen.

Michael Sohn

13. marts 2017

Det handler mest af alt om had. Indædt had. Og for at forstå hadet skal vi tilbage til en forårsdag i 2010.

Dengang sad Polens daværende præsident og leder af landets Lov og Retfærdighedsparti (PiS), Lech Kaczyński, i en flyver på vej mod Smolensk nær den russisk-hviderussiske grænse. Under indflyvningen rammer præsidentens fly et træ og styrter ned. Samtlige 96 passagerer og besætningsmedlemmer omkommer.

I dag er den afdøde præsidents bror, Jaroslaw Kaczyński, formand for PiS-partiet, der har dannet regering siden 2015. I efteråret iværksatte han på ny en undersøgelse af omstændighederne ved flystyrtet. Jaroslaw Kaczyński er af den overbevisning, at Polens senere premierminister og leder af partiet Borgerplatformen, Donald Tusk, planlagde flystyrtet og myrdede broderen.

I dag har Donald Tusk som bekendt forladt polsk politik. Han er formand for Det Europæiske Råd, der består af medlemslandenes regeringschefer og EU-Kommissionens formand, og i den forgange uge fik han genvalg. Samtlige medlemslande stemte for endnu en Tusk-periode – altså lige på nær ét. Hans eget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Fremragende beskrivelse af den polske situation - godt koblet til den ungarnske og engelske i form af denne passus: Alligevel håbede Polen til det sidste, at enkelte allierede ville bakke dem op – særligt Viktor Orbán, Ungarns premierminister, og Storbritanniens premierminister, Theresa May.

Det kan jo ende med, at både Polen og Ungarn følger i englændernes fodsport og river sig ud af EU.
Hvad skal man med EU, hvis man ønsker et lokalt diktatur?