Læsetid 8 min.

Assad bruger sine kemiske våben til at udstille USA’s manglende handlekraft

Assad-regimet bruger kemiske våben til at terrorisere oprørerne og civilbefolkningen til overgivelse, til at udstille USA’s manglende handlekraft og til at cementere sin magtposition over for det internationale samfund, vurderer eksperter
Et af ofrene for det kemiske angreb, som tirsdag kostede mindst 72 mennesker livet og sårede flere hundrede. Netop kemiske våben er mere afskrækkende og frygtfremkaldende end næsten alle andre typer våben, som har været anvendt i den syriske borgerkrig.

Et af ofrene for det kemiske angreb, som tirsdag kostede mindst 72 mennesker livet og sårede flere hundrede. Netop kemiske våben er mere afskrækkende og frygtfremkaldende end næsten alle andre typer våben, som har været anvendt i den syriske borgerkrig.

Cem Genco

6. april 2017

Den syriske diktator Bashar al-Assad bruger sine kemiske våben, fordi han kan,og fordi det gavner ham, både politisk og militært.

Selv om det meste af verden har travlt med at fordømme det kemiske angreb, som tirsdag kostede mindst 72 mennesker livet og sårede flere hundrede, er det Assad, som formentligt står bag angrebet, der ser ud til at vinde på brugen af kemiske våben.

Det skyldes blandt andet den psykologiske effekt, som den type angreb har. Men det skyldes også, at de kemiske bomber styrker regimets muligheder på slagmarken. Og så cementerer det paradoksalt nok Bashar al-Assads position som en uomgængelig del af Syriens fremtid.

Sådan lyder forklaringerne fra eksperter, som Information har talt med efter det frygtelige gasangreb, der kort efter blev fulgt op med bombning af de hospitaler og klinikker, som forsøgte at redde ofrene.

Et omkommet barn pakkes ind i tæpper efter giftangrebet i den nordsyriske by Khan Shaykhun tirsdag morgen.
Læs også

Assad ved, at han kan slippe afsted med at bruge sine kemiske våben uden, at det får konsekvenser, understreger to eksperter, som Information har talt med.

»Det syriske regime demonstrerer, at det kan gøre, som de vil. Assad ved udmærket, at det internationale samfund er handlingslammet, og ethvert forsøg på sanktioner vil blive blokeret i FN’s Sikkerhedsråd af Rusland,« siger en af Europas førende Syrien-eksperter, Julien Barnes-Dacey fra tænketanken European Centre for Foreign Relations.

Han forudser, at de internationale konsekvenser af tirsdagens angreb vil begrænse sig til en række uforpligtende, verbale fordømmelser.

Den amerikanske reaktion på det kemiske angreb i Idlib har indtil videre været mere end afdæmpet. I en udtalelse fra Det Hvide Hus nøjedes præsident Donald Trump med at klandre Obama for, at det stadig er muligt for Assad at anvende den slag frygtelige våben.

»Der er lige nu ikke meget, der tyder på, at USA vil være villig til at etablere en troværdig militær trussel mod Assad, og uden USA er det svært for de europæiske lande at sige stop til Assad,« siger den tidligere danske ambassadør i Syrien, Rolf Holmboe, som nu forsker ved Canadian Institute for Global Affairs konstaterer Rolf Holmboe.

Når det syriske regime vælger at anvende kemiske våben, er det også et stærkt budskab til omverdenen om, at Assad ikke er til at komme uden om i forbindelse med en fremtidig fredsløsning, mener de to forskere.

»Assad ved, at han har total straffrihed. Ingen kan stoppe ham, og det udstiller Vestens svaghed og manglende handlekraft,« siger Dacey. »Kemiske våben er også et meget magtfuldt psykologisk redskab over for det internationale samfund, som understreger Assads styrke og position som magtfaktor i Syrien« siger han.

»Det er et klart budskab til omverdenen om, at der ikke er nogen løsning i Syrien uden ham.«

Psykologisk terror

Eksperterne understreger, at netop kemiske våben er mere afskrækkende og frygtfremkaldende end næsten alle andre typer våben, som har været anvendt i den syriske borgerkrig.

»Assad-regimet bruger de kemiske våben til at terrorisere både oprørerne og civilbefolkningen,« siger Rolf Holmboe. »Og det virker. Regimet har efterhånden brugt kemiske våben, især klorbomber, mere end hundrede gange. Og formålet er hver gang det samme, nemlig at gøre forholdene så uudholdelige for civilbefolkningen, at de begynder at presse oprørsgrupperne til at overgive sig.«

Samme vurdering har Julien Barnes-Dacey.

»Brugen af kemiske våben er først og fremmest et kraftigt budskab til oprørerne om, at de ikke har noget andet valg end at overgive sig,« siger Barnes-Dacey. »Det er et forsøg på at underminere både oppositionens kampvilje og civilbefolkningens støtte.«

Læs også

De to eksperter understreger, at brugen af kemiske våben går hånd i hånd med det syriske regimes øvrige brug af kontroversielle konventionelle våben som klyngebomber, tøndebomber og gammeldags jernbomber, der alle er bevidst upræcise våben, som primært går ud over civilbefolkningen.

»De kemiske våben er en del af en generel terrorstrategi, hvor regimet med vilje bomber central infrastruktur og steder, hvor mange mennesker er samlet; såsom skoler, hospitaler, markeder og moskeer,« siger Rolf Holmboe. »Målet er maksimale civile tab, for at de civile skal lægge pres på opørerne for at indgå en aftale med regimet.«

Reaktioner

  • »Disse afskyelige handlinger, som Bashar al-Assads regime begår, er en konsekvens af den tidligere administrations svaghed og ubeslutsomhed. Præsident Obama sagde i 2012, at han ville trække en rød linje over for anvendelsen af kemiske våben, men gjorde så ingenting.«

Donald Trump, USA’s præsident

  • »Alle beviser, jeg har set tyder på, at det er Assad-regimet, som har anvendt ulovlige våben i et barbarisk angreb på sin egen befolkning.«

Boris Johnson, Storbritanniens udenrigsminister

  • »Jeg har tillid til, at FN’s Sikkerhedsråd vil leve op til sit ansvar.«

Antonio Guterres, FN’s generalsekretær

  • »Hvis Assad-regimet står bag dette angreb, må dem der godkendte og anvendte disse våben stilles til ansvar.«

Malcolm Turnbull, Australiens premierminister

  • »Jeg fordømmer det frygtelige angreb i Idlib. Det er den tredje rapport om anvendelse af disse barbariske våben i den seneste måned. Alle anvarlige må stilles til ansvar.«

Jens Stoltenberg, NATO’s generalsekretær

  • »Folk, der begår den her slags, skal retsforfølges, så snart vi kan få fat på dem. Hvis det viser sig, at Assad står bag, så tror jeg, at dem, der har set ham som en langsigtet løsning, vil vende tilbage til det standpunkt, vi har haft længe. Nemlig at han kan være en kortsigtet løsning, men skal udskiftes på længere sigt.«

Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA)

  • »Når USA og Rusland freder Assad, er konsekvensen, at han har frie hænder til at begå krigsforbrydelser. Derfor bør det være klart for enhver, at en varig løsning med Assad ved magten i Syrien ikke er holdbar.«

Holger K. Nielsen, tidligere udenrigsminister (SF)

Ved at ingen griber ind

Det overrasker derfor heller ikke de to eksperter, at det formodede angrebet med nervegassen sarin hurtigt blev fulgt op af angreb på den nærliggende hospitalsklinik, hvor læger og sygeplejersker forsøgte at behandle ofrene. Den samme såkaldte double tap-taktik (dobbeltangreb, red.) har ifølge menneskeretsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International været brugt i flere år.

Rolf Holmboe, der er reserveofficer i det danske forsvar, understreger, at det syriske regime også bruger de kemiske våben, fordi det giver dem en taktisk fordel på slagmarken.

»Det er helt typisk for brugen af f.eks. klorgasbomber, at flyvevåbnet først kaster en klorbombe, og når alle så søger hen til de ofte skjulte lægeklinikker, bomber de igen for at få ram på så mange oprørere som muligt« siger han.

Hjælpearbejdere prøver at mindske virkningen ved den gas, der er i luften, efter angrebet i Idlib-provinsen i det nordlige Syrien tirsdag morgen.
Læs også

Når Assad-regimet angriber netop byen Khan Sheikhoun i Idlib-provinsen, skyldes det ifølge eksperterne, at det syriske regime ikke har tilstrækkelig med konventionelle styrker til at angribe de mange oprørsgrupper, som befinder sig i områder.

I øjeblikket kæmper den syriske hær og deres mange allierede militser øst for Damaskus, uden for oprørslommen ved Hama og i nærheden af oldtidsbyen Palmyra, hvor Islamisk Stat står stærkt.

»Assad har simpelthen ikke mulighed lige nu for at skubbe oprørerne fra Idlib med konventionelle midler,« siger Holmboe.

Flere angreb i vente

Begge forskere regner med, at den kommende tid vil byde på flere kemiske angreb.

»Det er ikke rart at forudse den slags, men det er svært at se, hvem der skulle stoppe det,« siger Rolf Holmboe og peger på, at Assads nøgleallierede Rusland og Iran indtil videre ikke har gjort noget for at forhindre de mange klorgasangreb, som det syriske regime har stået bag, siden den officielle fjernelse af Syriens kemiske våben i 2013.

I forbindelse med angrebet i Idlib holder begge lande da også fortsat hånden over deres syriske allierede. Det russiske forsvarsministerium afviste onsdag blankt, at Syrien har gennemført et kemisk angreb i Khan Sheikhoun.

En talsmand for det russiske forsvarsministerium bekræfter ganske vist, at det syriske flyvevåben har bombet et mål i den østlige del af byen, men siger, at der var tale om et ammunitionslager eller fabrik med kemiske kampstoffer, som angiveligt skulle tilhøre de syriske oprørere.

General Igor Konashenkov siger bl.a., at der tidligere er produceret kemiske våben på stedet, og at samme type våben tidligere er blevet anvendt af oprørerne i Aleppo.

Ingen af de russiske oplysninger er imidlertid bekræftet af uafhængige kilder.

Rolf Holmboe afviser de russiske påstande som utroværdige.

»Der ligger ikke nogen fabrik med kemiske stoffer i Khan Sheikhoun. Og skulle et sådant lager endelig være blevet bombet, ville de kemiske stoffer være brændt op og ikke årsag til op mod 100 menneskers død,« siger han.

USA, Storbritannien og Frankrig står i spidsen for et krav om en uafhængig FN-undersøgelse af angrebet.

Syriens kemiske våben

23. juli 2012:

  • Syrien indrømmer at have kemiske våben og truer med at anvende dem, hvis Vesten blander sig militært i det folkelige oprør, som truer Bashar al Assads regime. En måned senere erklærer præsident Obama, at brugen af kemiske våben er en rød linje, som ikke må krydses.

21. august 2013:

  • Det syriske flyvevåben gennemfører adskillige gasangreb mod en række småbyer i Ghouta, sydvest for Damaskus. Mere end 1.400 omkommer, heriblandt mere end 400 børn. En FN-undersøgelse konkluderer, at det var nervegassen sarin, som blev anvendt.

14. september 2013:

  • USA og Rusland enes om, at Syrien skal aflevere alle sine kemiske våben og kampstoffer. Danmark deltager i operationen, der iværksættes af FNs Sikkerhedsråd.

10. september 2014:

  • Organisationen for et Forbud mod Kemiske Våben, OPCW, konkluderer, at der tidligere på året »systematisk og gentagne gange« har været anvendt klorgas som våben i Idlib-provinsen. Human Rights Watch siger, at angrebene med klorgas er gennemfært af syriske regeringsstyrker.

7. august 2015:

  • FN’s Sikkerhedsråd iværksætter en undersøgelse af klorgasangreb i Syrien. Året efter konkluderer FN at syriske helikoptere har kastet tøndebomber med klorgas over byerne Qumenas, Talmenes og Sarmin i Idlib i 2014 og 2015. I 2015 konkluderer FN at syriske styrker har brugt klorgas mindst otte gange.

25. august 2015:

  • En senere FN undersøgelse konkluderer at Islamisk Stat har anvendt sennepsgas ved et angreb i Aleppo.

2. august-december 2016:

  • Adskillige angreb med klorgas rapporteres, bland andet i forbindelse med erobringen af Aleppo i november, december.
  • I oktober konkluderer en FN undersøgelse at tre ud af ni angreb med sikkerhed kan tilskrives de syriske regeringsstyrker.

28. februar 2017:

  • Rusland og Kina blokerer for en FN-resolution, der indfører yderligere sanktioner mod det syriske regime for dets brug af kemiske våben.

3. marts 2017:

  • OPCW oplyser, at organisationen undersøger otte tilfælde, hvor kemiske våben formentlig har været andvendt.

Tirsdag den 4. april 2017:

  • Indbyggerne i den oprørskontrollerede by Khan Sheikhoun blev udsat for et kemisk angreb, formentlig med nervegassen Sarin. Mindst 72 omkom og flere hundrede er sårede. Angrebet var det værste siden massakrende i Ghouta i 2013, der fik FN til at kræve alle Syriens kemiske våben udleveret til destruktion.

Kilder: BBC; AFP, AP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Hvis Trump ikke sender amerikanske land styrker ind i Syrien nu er det slut med at lægge ansvaret på Obama og påtale Obama for manglende handlekraft i forhold til Syrien konflikten. Problemet for Trump er så bare, at han ikke kan sende sine vælgere i krig (det er hovedsageligt unge i de kredse, som sendes ud) uden at fornægte sit valg slogan "America first".

Det virker stadig absurd, at deltagere i en igangværende krig kan nedlægge veto i FN, hvorved alt fortsætter - i årevis. Der er behov for en nyformulering af FN, hvis man skal kunne gøre andet end anbefalinger og lign.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Syria Peter Ford mener ikke at tingene er så gennemskuelige og måske vi andre også skulle tænke bare en smule mere konkret: https://www.youtube.com/watch?v=pS6Oa_aDS6E&feature=youtu.be&app=desktop
Former British Ambassador to Syria Peter Ford says those calling for intervention in Syria are likes "dogs returning to their own vomit"
Peter Ford says he believes it is "highly unlikely" that Russia or the Assad regime was behind the attack in Idlib.

Arash Shahr, Sus johnsen, Jesper Nielsen, johnny lang, Thomas Petersen, Torben Arendal, Jakob Trägårdh, Jacob Jensen, Peter Jensen, Hans Aagaard, Per Torbensen, Niels Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Bevis skylden først tak. IS og andre har brugt krigsgasser i Syrien. Sarin er ikke svært at fremstille for kemikyndige oprørere. Det blev fremstillet af en japansk terrorgruppe og dødskult i 90'erne. Oprørerne i Idlib inkluderer de hvide hjelme, og ingen af disse er troværdige kilder. De har tværtimod selv et væsentligt motiv, da de taber hvis ikke USA provokeres til indgriben. For dem er det alt eller intet.

Hvad har du gang i Søren Jacobsen? Skal USA gå i krig mod Rusland? Er Syrien en 3. verdenskrig og sandsynlig atomkrig værd? Hvis ja, er du ikke rigtig klog!

Arash Shahr, Per Torbensen, Sus johnsen, Flemming Berger, Jesper Nielsen, johnny lang, Claus Oreskov, Gaderummet Regnbuen, Thomas Petersen, Charlotte Svensgaard, Børge Rahbech Jensen, Anders Graae, Torben Arendal, Jakob Trägårdh, Jacob Jensen, Peter Jensen, Kim Houmøller, Hans Aagaard og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Noah Möller-Rasmussen

Det Syriske regime skulle ha taget lære af et af de førende regimer i regionen. Givet en smart navn til aktionen som exempelvis Casting Lead og så skulle de have brugt det mere annerkendte kemiske middel hvid fosfor og når hospitaler og skoler blev ramt så give en nogenlunde acceptabel forklaring om at nogen havde fået forkerte koordinater eller lignende gangbar forklaring.
Det findes ingen søde og rare våben uanset præcision og de gøres ikke gode når de bruges med fornuft eller får high five fra vores venner.
Lidt mere nuans i Information, tak.

Arash Shahr, Flemming Berger, Jesper Nielsen, Torben Skov, Thomas Petersen, Henry Olsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

I forhold til konflikten i Syrien bør man anvende sin kritiske sans.

Det er en regional "verdenskrig" og alle de store magter og dem som ønsker at blive det er indblandet dvs.: Tyrket, Iran, Rusland, Golf-staterne, USA, Vestlige allierede, Israel, Jordan osv...

Begivenheder "frames" i.f.t. aktørernes interesser og derfor forekommer ovenstående entydige analyse ikke specielt troværdig. Der er ihvertfald to-tre andre muligheder som er mindst lige så sandsynlige.

Flemming Berger, Jesper Nielsen, Peter Jensen, Torben Skov, Claus Oreskov, Thomas Petersen, Jacob Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Bashar al-Assad kan ikke bruge kemiske våben, han ikke længere har. Danmark var endda med til at sejle dem væk.

Derimod har Syriens oprørere aldrig opgivet sine kemiske våben, og har stor glæde af, at Syriens og Ruslands regeringer gøres ansvarlige for oprørernes brug af giftgas. Det mest underlige er, at oprørsbevægelser, der er kendte for selvmordsangreb, tillægges humanisme. De har tidligere meddelt, at de ikke kan overgive sig.

Sus johnsen, Jesper Nielsen, Peter Jensen, johnny lang, Torben Skov, Claus Oreskov, Gaderummet Regnbuen, Thomas Petersen, Niels Nielsen, Jacob Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Oprørsbevægelserne vil ikke overgive sig, så nu viser Assad sin magt og hvad man kan forvente...
Det synes overset at angrebet blev udført af fly - og at man straks efter bombede hospital og klinik med ofrene for "den skjulte kemi" - man skal altså længere ud på landet, eller Sibirien for at hoppe på den.
Måske ønsker man ligefrem, at USA skal tage stilling (katastrofalt med den præsident)

Poul Solrart Sørensen

Assad sender en besked til udenlandske jahadist; at hvis de kommer til Syrien så risikere de at blive bombet med kemiske våben.
....Desuden forsøger han at sætte gang i flygtninge strømmen ud af Syrien, det er nu forår og der er ingen tvivl om at russerne har fortalt Assad at de gerne ser en ny bølge af flygtninge der presser på Europas grænser. Det tjener i den grad Putins formål når Europa overeagere og ydmyger sig i verdenspressen over flygtninge strømmen- jeg kan ikke se noget som Putin vil ønske sig mere end netop det - og det er oven i den ydmygelse at vesten intet kan gøre overfor Assad - vi kan bare se på at han sætter gang i ny flygtninge bølge der destabilisere demokratierne i vesten.
.... men her i vesten der tror vi stadig ikke på der er en kold krig, der er trods alt så mange (net-botter) der taler utroligt positivt om Rusland og Putin på de sociale medier.
- Det er ok at overreagere når forvarsløse flygtninge banker på døren, men man skal være helt afslappet når Putin tager et gigantisk crap på USA's valg og vesten i det hele taget..... Det er ikke i orden at tale om den gigantiske elefant i rummet, i hvert fald ikke så længe de russiske robotter på de sociale medier kan forsikre os om at Rusland er et fredselskende folk, der netop ikke har nogen tilfredstillese ved at destabilisere og ydmyge vesten... slet ingen overhovedet...:(

Henrik Leffers

Ingen af os ved nok om det her, til at sætte et navn på dem der stod bag det! -Men jeg undrer mig over den video, der blev vist i TV-avisen i går: De bomber var ikke "kemiske bomber!, for de er lavet til at sprede gassen lavt ud over området, så der kommer en tåge-lignende lav sky. Jeg har for længe siden set billeder af det, men jeg kunne ikke finde linket. Men de bomber, der blev vist i videoen, sendte en røgsøjle lige op i luften, hvor den udvidede sig til en lille sky, så fortsatte med at stige op. De bomber kan ikke have spredt en gassky!

Per Torbensen, Jesper Nielsen, Peter Jensen, Hans Aagaard, Torben Skov, Claus Oreskov, Michael Friis og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Jeg undrede mig også over indslaget i TV avisen. Især at hændelsen i Ghouta nu tillægges Assad regimet når historien fortælles. Der var dengang stor tvivl om Obama's røde linje var overtrådt af ISIS eller Assad: https://en.wikipedia.org/wiki/Ghouta_chemical_attack
Hvilket er meget relevant når Obamas vægelsind skal fortolkes.

Men desværre har vi for længst mistet på både DR og Information som uvildige nyhedsformidlere, som Bjørn også påpeger.

Men uden tvivl er det at de kemiske våben ikke bruges for deres militære, men for deres politiske effekt.

Jesper Nielsen, Peter Jensen, Hans Aagaard, Torben Skov, Claus Oreskov og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Bjørns udemærkede ganske harmløse kommentar var åbenbart for hård kost for slettenissen.

Det styrer i sgu selv, Information. Men det ændrer intet!

Michael Friis

Hvad sker der i Syrien? For mig virker det underligt hvis Assad virkelig er bag dette påståede angreb. Hvorfor få USA til at blande sig? Hvorfor få verden imod sig? Nu gik det lige så godt.
Jeg synes, at historien minder om "Nayirah" fra Kuwait i 1990 hvor hun var et falsk vidne til at babyer brutalt blev taget ud af deres inkubatorer af Irakiske soldater.
Og hvad med Trump? "Bruger" han historien til pludselig at fremstå som en sympatisk mand, der bekymrer sig om babyer der er blevet gasset.
Farligt at drage hastige konklusioner, som denne artikel gør.
Måske en historie der hastigt bliver glemt.

Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Poul Solrart Sørensen. Det er næsten umuligt at forholde sig til din altomfattende og totale konspirationsteori – men bare en ting, hvad er: ” Putins formål”? (som åbenbart ligger bag hele konspirationen) og gerne rigtig meget seriøs dokumentation, så vi kan krydstjekke!

Jesper Nielsen, Peter Jensen, Hans Aagaard og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ingen ved hvem der gjorde det og en del vil helst at det var oprørere som stod bag, ikke mindst fordi flere her helst ikke ser ruserne som medforbrydere fremfor Trump. Det er tragisk det hele og det mest tragiske er at uanset hvem der stod bag er der ingen og jeg mener ingen undskyldning her.Igen igen er der kun forhandlingsbordet uden forhåndsklausuler. Menneskeheden begår forbrydelser uanset om de bilder sig ind de har en retfærdig sag.

Poul Solrart Sørensen

Claus Oreskov
Ved at tvinge flere syrere på flugt, så kan Putin også tvinge Erdogan til at opgive sine aftaler med Tyskland og flygtningen presset vil stige på flere østeuropæiske og spæningerne imellem Øst- og Vest-europa og det er også i Ruslands interesse.
Da Putin og Xi Jinping holdt topmøde for nogen år siden udsendte de en fælles udtalese om; at de ville stå sammen om at modvirke vestlig dominans og siden da, har vi haft Krim krisen og masser af chikane i Europas luftrum og russerne har hacket løs og Kina har chikaneret samtlige deres naboer.
- Du kan påstå at alle disse ting er tilfældigheder, men du kan også bruge hovedet til at lægge to og to sammen og regne ud at Putin der vil ses som et skak geni, står bag...:-)

Claus Oreskov

@Poul Solrart Sørensen. Hvorfor skulle det være i ruslands interesse at der er øgede spændinger mellem Øst- og Vest-europa. Indtil nu har rusland mistet enorme markedsandele på den bekostning!

Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Claus Oreskov.
Desværre ser det vel ud til at magthavernes prestige ikke lige altid passer ind i fornuft og medmenneskelighed Russernes ageren i den konflikt her har altså ikke fornuft i sig. Vores "venners" ageren lader så også meget tilbage at ønske.

Russernes ageren er svært forståelig; landet har både militære, økonomiske og politiske forbindelser til Syrien - og er officielt blevet bedt om assistance. Det er også meget forståeligt - og sagligt - at russerne officielt fastslår at der ikke foreligger tilstrækkelig afdækning af begivenheden til at der kan vedtages resolutioner mod den syriske regering og stat ... og russerne supplerer med at der kan være tale om at det syriske luftvåben har ramt et ammunitionslager, som indeholdt kemiske våben eller kemiske stoffer (mhp. fremstilling af kemiske våben). Det er højest sandsynligt at ikke blot IS, men også andre militser har anvendt kemiske våben under borgerkrigen, så den russiske udlægning er plausibel. Dertil kan føjes at angrebet i Ghouta meget vel kan have været en false flag-operation, hvormed noget tilsvarende kan have været tilfældet forleden.

Det korte af det lange er at vi ikke ved hvad der er sket, vi ved blot hvad medierne kolporterer. Indtil videre er der ingen beviser, der er blot indicier og hypoteser. Det forstemmende er at den vestlige opinion så massivt peger på den syriske regering, selv store dele af befolkningerne er historieløse og abonnerer automatisk på narrativet om Assad-styret som vanvittig kemikrigsforbryder, mens alle de mange dokumentationer af amerikanske/vestlige false flag-manøvrer op gennem historien er glemt - og dermed opstår der en uhyre indskrænket motiv-debat. Hvor skyldneren på forhånd er udpeget. Pinligt. Også selvom det rent faktisk skulle vise sig at den syriske regering reelt har ansvar for nogle af de krigs- og menneskeretsforbrydelser, som hovedsageligt vestlige medie- og folkedomstole har dømt den for.

Erik Mikkelsen, Flemming Berger, Holger Madsen, Jesper Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Putin står bag angrebet, fordi han ønsker at sende flere flygtninge op i Europa for på den måde, ved de kommende valg i Frankrig og i Tyskland, at få valgt Maria Le Pen som er Ruslands venlig og få afsat Merkel....
- Se på hvem der vinder ved disse angreb og Rusland annoncerede før de begyndte at hacke det amerikanske valg, at de nu vil føre udenrigspolitik på en ny og storslået måde... og det er nok det vi er vidne til. Putin elsker at leje med ilden og derfor fingere han et angreb på Bornholm imens der er folkemøde og derfor hacker han forskellige regeringer og derfor vil han gerne stå bag en ny invasion af skræmte flygtninge...Putin vil være en virkelig stor operator der går over i historien som en slags geni....
- sådan er den virkelige verden....