Læsetid: 3 min.

Britisk nyvalg udløser chok og frygt i Labour

Jeremy Corbyn kan kun mønstre 45 procent opbakning blandt Labours vælgere, men afviser selv frygten for et katastrofevalg
Labour-lederen Jeremy Corbyn tror på, at det lader sig gøre at rette op på de dårlige opinionstal ved »at tale politik« forud for den kommende valg. Men det er der mange af hans partifæller som ikke gør.

Labour-lederen Jeremy Corbyn tror på, at det lader sig gøre at rette op på de dårlige opinionstal ved »at tale politik« forud for den kommende valg. Men det er der mange af hans partifæller som ikke gør.

Ben Birchall

19. april 2017

»Jeg er klar til at påtage mig premierministerposten, hvis vi vinder valget,« forsikrede lederen af den britiske opposition – Labours partiformand, Jeremy Corbyn – tirsdag som en første reaktion på premierminister Theresay Mays overrumplende udskrivelse af nyvalg i Storbritannien 8. juni.

Corbyn gjorde, hvad han kunne for at anlægge en selvsikker mine: »Jeg hilser det velkomment, at premierministeren giver den britiske befolkning chancen for at stemme på en regering, der sætter flertallets interesser først,« erklærede Corbyn og tilføjede: »Labour vil tilbyde landet et effektivt alternativ til en regering, der ikke har evnet at genrejse økonomien, men har leveret faldende levestandard og ødelæggende nedskæringer på skoler og sygehusvæsen. I de seneste uger har Labour fremlagt politikker, der tilbyder et klart og troværdigt valg for landet. Vi glæder os til at vise, hvordan Labour vil forsvare den britiske befolkning.«

Men med et forspring i meningsmålingerne på 20 procent til de konservative og et parti, der i mange måneder har været underdrejet af indre splid, kunne nyvalget næppe være kommet på et værre tidspunkt for Labour. Corbyn og hans parti står med ryggen mod muren.

Theresa May kaldte til valg på Downing Street, London.
Læs også

Lørdag viste en meningsmåling fra Opinium, bragt i Guardian, at blot 14 procent af de britiske vælgere foretrækker Corbyn som premierminister, mens 47 procent helst ser, at May fortsætter på posten. Så skidt står det til med partiformandens popularitet, at han kun kan mønstre opbakning fra under halvdelen – 45 procent – af Labours vælgere.

Ugunstigt udgangspunkt

De konservative med May i spidsen står til 42 procent af stemmerne, mod blot 27 procent til Labour. Det ugunstige udgangspunkt for Corbyn har da også straks vakt fornyet spekulation om de mulige konsekvenser af det nederlag, mange frygter, tegner sig.

Adspurgt af Sky News om han ville træde tilbage efter et dårligt valgresultat, gentog Corbyn: »Vi fører valgkamp for at vinde – det er det eneste spørgsmål nu.«

Corbyn undlod tirsdag at kommentere de igangværende forhandlinger om vilkårene for britisk udtræden af EU, selv om premierministeren eksplicit begrundede sin valgudskrivelse med vanskeligheder ved at skaffe sig bred parlamentarisk opbakning til processen.

Labour står fremdeles splittet i spørgsmålet om Brexit, og flere af partiets medlemmer var meget fortørnede over, at Corbyn pressede partiet til at stemme ja til aktivering af Artikel 50, der sætter gang i udmeldelsesproceduren, tidligere i år.

Som seneste udslag af Labours indre splid meddelte en fremtrædende parlamentariker, Tom Blenkinson, i weekenden, at han ikke søger genvalg. Andre siges at overveje det samme her før valget, skriver Guardian uden at angive navne.

Foreholdt weekendens nedslående meningsmålinger, erklærede Corbyn i ITV’s program, Good Morning Britain, at han ikke har i sinde at kaste sig ud i »en stor offentlig selvransagelse« af sit partilederskab. »Jeg tænker selvfølgelig over de spørgsmål og over de beslutninger, jeg træffer. Det gør jeg hele tiden.«

Strøm af valgløfter

Labour-lederen udtalte ifølge The Guardian endvidere sin fortrøstning til, at det lader sig gøre at rette op på de dårlige opinionstal ved »at tale politik«. Labour er da også senest kommet med en strøm af valgløfter, herunder gratis skolemad til alle elever i grundskoler og en forhøjelse af minimumslønnen til 10 pund i timen for over 18-årige hen imod 2020.

»Mit ønske er, at partiet forener sig omkring vores politik,« sagde Corbyn. »Jeg tror, det vil blive klart, at langt den overvejende del af Labours medlemmer støtter den politik, og at Labours vælgere også støtter den.«

Ifølge Rowena Mason, politisk redaktør ved Guardian, befinder dele af Labour sig imidlertid i en tilstand af chok og frygt ved udsigten til at skulle gå til valg om kun seks uger. Mange parlamentsmedlemmer frygter at miste mandatet, og flere af Corbyns kritikere på de indre linjer udtrykker dyb bekymring for, om partiet når at få et nyt valgprogram på plads.

En tidligere skyggeminister siger til Mason, at han og andre i partiet er i »vild panik«, og at nogle kolleger sågar overvejer, om det stadig er muligt at udskifte Corbyn med en anden partileder før valget.

»Vi havde alle tænkt den tanke: Hvad nu, hvis der pludselig kommer et nyvalg? Men har ikke tænkt igennem, hvad konsekvensen kan blive. Det her kan blive virkelig, virkelig katastrofalt,« tilføjer han.

 

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det er Corbyns kritikere i labour, der er bange.
"... Mange parlamentsmedlemmer frygter at miste mandatet, ..."