Læsetid: 8 min.

Britiske universiteter frygter for fremtiden

Antallet af studerende og forskere, der søger til Storbritannien, er allerede faldet. Det samme er adgangen til researchmidler og projekter. Og det er, før Brexit er en realitet. De britiske universiteter er dybt bekymrede for sektorens fremtid
Protester i Londons gader mod Brexit. Der er også bekymring på de britiske universiteter for Storbritanniens udtrædelse af EU.

Protester i Londons gader mod Brexit. Der er også bekymring på de britiske universiteter for Storbritanniens udtrædelse af EU.

Marcus Vallance

10. april 2017

LONDON – Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om en exit-aftale er nu skudt i gang, men selv om der er mindst to år til, at Brexit er en realitet, har den britiske højere uddannelsessektor allerede fået en forsmag på, hvad der venter forude.

Gennemsnitligt er antallet af ansøgninger fra europæiske studerende faldet med syv procent. 44 procent af landets akademikere siger, at de kender mindst én, der har mistet researchstøtte som resultat af Brexit. Universiteterne modtager færre ansøgninger fra Europa til ledige stillinger. Og 29 procent svarer, at de kender en akademiker, som allerede har forladt landet.

»Vi har ikke hårde data, men der er anekdotiske beviser for, at folk ikke siger ja til stillinger. Der er historier om folk, som forlader landet, og vi hører om, at britiske forskere har svært ved at blive inkluderet i forskningsprojekter. Dels på grund af usikkerheden omkring, hvor længe de kan være med, dels på grund af usikkerheden om, hvorvidt det er godt eller ej at have en brite på ansøgningen,« siger Claire Gordon fra London School of Economics Europæiske Institut, der for nylig var blandt en håndfuld repræsentanter fra sektoren, der vidnede for det britiske parlaments uddannelseskomité.

Med de skadevirkninger alene udsigten til Brexit har haft på sektoren, frygter universiteterne en fremtid med mindre samarbejde på tværs af grænser, mindre udveksling og mangfoldighed i den britiske uddannelsessektor og som resultat et lavere forskningsniveau og et dårligere ry.

Som Claire Gordons kollega Alistair Fitt, rektor for Oxford Brookes University, sagde ved samme parlamentshøring, så vil den hårde Brexit, der nu ligger i kortene, være »den største katastrofe for uddannelsessektoren i mange år«.

EU-kolleger truet

Et af de problemer, som de britiske universiteter især fremhæver, er truslen fra Brexit imod deres europæiske studerende og kolleger. I dag er der over 30.000 EU-akademikere i landet, som er med til at højne niveauet på de britiske universiteter – især elite-universiteterne har et højt antal europæiske ansatte.

»På kort sigt er retten til fri bevægelighed og til frit at nyde godt af forskning og uddannelse i EU i fare, og det har skabt enorm usikkerhed i sektoren. Vi har et meget højt antal ansatte fra andre EU-lande – 38 procent – og 25 procent af vores studerende er fra EU-lande,« siger Gordon om det anerkendte London School of Economics.

»De er alle med til at berige vores forskningssamfund og bidrager til det høje forskningsniveau, som karakteriserer den britiske højere uddannelsessektor, ligesom samarbejdet med andre europæiske institutioner har bidraget til det høje niveau,« tilføjer hun.

Problemet for de ansatte er, at de efter Brexit ikke kan være sikre på, at de fortsat har ret til at arbejde i landet og have adgang til landets velfærdssystem som i dag. Flere har oplevet at få afslag på ansøgninger om permanent opholdstilladelse. Det skyldes muligvis fejl eller mangelfuld dokumentation, men har ikke desto mindre skabt stor usikkerhed og vrede blandt de ansatte.

For de studerende er problemet, at de kan miste adgangen til at studere i Storbritannien på samme vilkår som britiske studerende – dvs. at de kan søge offentlige lån til betaling af brugerbetalingen på omkring 9.000 pund om året, der først skal tilbagebetales, når de tjener et vist beløb i fremtiden.

»Efter september forventer vi et væsentlig fald i antallet af studerende fra EU,« fortæller Robin Kirby, der er strategisk rådgiver for Falmouth University’s rektor.

»Selv om detaljerne endnu ikke er på plads, så er det sandsynligt, at EU-studerende vil blive kategoriseret som internationale studerende, som normalt betaler 15.000 pund om året og skal betale forud,« siger han og forventer, at det vil resultere i en ændring i det »miks af studerende«, universitetet i dag har.

Bureaukrati

Sektoren er i det hele taget – tilføjer han – bekymret over »det budskab, beslutningen om at forlade EU har sendt det internationale samfund, internationale studerende og internationale universiteter«, og hvad det kan betyde for deres lyst til at søge til Storbritannien.

Claire Gordon tilføjer, at de eksisterende visumregler for internationale studerende er »ekstremt bureaukratiske og tidskrævende«. Hun frygter også, at indførelsen af et visumregime samt højere brugerbetaling vil afskrække mange fra at komme. Ifølge Higher Education Policy Institute kan Brexit resultere i en halvering af antallet af EU-studerende i landet.

Derfor håber Gordon på, at EU og den britiske regering bliver enige om et samarbejde, der betyder, at EU-studerende fortsat vil »betale det samme som britiske studerende«.

»Men Brexit-tilhængerne vil sige: Det vil indbringe flere penge at tage flere internationale studerende, hvilket rejser spørgsmål om manfoldigheden, som er sådan en vidunderlig ting i den britiske højre uddannelsessektor i dag,« siger Gordon, der som mange af hendes kolleger selv nød godt af udveksling og studier rundt om i Europa, da hun var ung.

»Det har formet vores identitet,« påpeger hun.

»Jeg håber, at de gør alt, hvad de kan for, at vi kan forblive en del af EU-programmer som Erasmus Plus og det, der kommer efter Horizon. Det er det, vi har behov for. De forskningsgennembrud, som er sket i Storbritannien, er et resultat af denne udveksling af ideer og personale.«

EU-funding

Tabet af adgang til forskningsmidler er et andet område, der bekymrer universiteterne. Mellem 2007 og 2013 modtog britiske forskere over syv mia. euro i EU-midler – kun Tyskland modtog mere. Midlerne udgjorde i 2013 10 procent af alle researchmidler i landet – en stigning på 68 procent siden 2009, skriver magasinet Science.

Robin Kirby anerkender, at det vil have en negativ indvirkning på kvaliteten af forskningen i landet, hvis det mister disse midler.

»Alt efter hvad der sker med adgangen til forskellige EU-fonde, så vil det afgøre størrelsen og omfanget af vores forsknings- og innovationsambitioner,« siger han og tilføjer, at universiteterne selvfølgelig håber på, at den britiske regering vil erstatte tabte midler.

Indtil videre har regeringen lovet at erstatte tabte midler frem til 2020, men selv om midlerne er vigtige, så handler samarbejdet med EU om meget mere, påpeger Gordon.

»Det handler om meget mere end penge. Regeringen undervurderer værdien af det videnskabelige samarbejde, der er blevet opbygget over mange år,« siger hun.

Uddannelsessektoren håber, at en fremtidig Brexitaftale vil sikre fortsat samarbejde og adgang til de eksisterende EU-programmer både for forskningssamarbejde, funding og udveksling af studerende.

Premierminister Theresa May fremhævede i sin Brexit-tale i Lancaster House i januar netop uddannelse og forskning som et område, hvor hun »byder fortsat samarbejde velkommen«. Særligt fremhævede hun »større videnskabs-, forsknings- og teknologiinitiativer, for eksempel udforskning af rummet, ren energi og medicinske teknologier«.

Imidlertid er det et bekymrende smalt fokus, mener Claire Gordon.

»I hendes taler har hun fokuseret på naturvidenskaben, matematik, ingeniørfaget, hvilket er et meget instrumentalt syn på uddannelse, som passer ind i regeringens nye industrielle strategi,« siger hun.

»Det afspejler nedskæringerne inden for humaniora og statskundskab i de seneste år. Jeg mener, at regeringen undervurderer disse områder.«

Løsninger

Claire Gordon håber på en ’intelligent Brexit’, hvor studerende og akademisk personale fritages fra et eventuelt visumregime og fortsat nyder fri bevægelighed.

»Men vi må være realistiske. I øjeblikket forlader vi åbenbart EU. Det ville være godt, hvis vi kunne få disse undtagelser, men det bliver svært at adskille en sektor fra resten og indgå særaftaler,« siger hun og frygter, at en fremtidig aftale – ligegyldig hvor mange undtagelser sektoren får – ikke vil være så god som den eksisterende.

»Jeg frygter, at det ikke kan blive lige så godt som i dag. Det, vi har i dag, er fantastisk. Vi ville foretrække at blive og bygge videre på det,« siger hun og påpeger, at udsigten til Brexit har fået en række universiteter til at undersøge mulighederne for at opbygge satellitafdelinger i Kontinentaleuropa.

For nylig afholdt repræsentanter for Oxford og Warwick University møder med franske embedsmænd om et muligt fremtidigt campus i Paris, som ville være omfattet af EU’s fundingregler.

»Vi kan forstå, at en række universiteter undersøger muligheden for at åbne campusser i Europa, og at europæiske universiteter udforsker muligheden for at udbyde engelsksprogede kurser,« siger Gordon, der tror, at LSE vil satse på partnerskaber med universiteter i stedet for muligheder for udveksling.

»Men det er ikke så ligetil at kopiere de strukturer, der eksisterer i dag. Det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne blive.«

Brexit og universiteterne

85 procent af britiske studerende og 90 procent af landets akademikere stemte Remain i EU-folkeafstemningen.

90 procent af akademikerne mener, at Brexit vil have en negativ indvirkning på landets højere uddannelsessektor.

Økonomien

Universitetssektoren bidrager med 73 mia. pund om året – eller 2,8 procent af BNP – til den britiske økonomi.

Sektoren skaber 757.000 job svarende til 2,7 procent af arbejdsmarkedet.

Sektoren indbringer 10,7 mia. pund i eksportindtægter.

Studerende

De 130.000 EU-studerende ved britiske universiteter genererer mere end 2,4 mia. pund direkte til universiteterne og ca. 10 mia. pund til lokalsamfundene om året samt understøtter ca. 19.000 job.

Der har gennemsnitligt været et fald i antallet af ansøgninger fra det øvrige EU på syv procent i år.

Det frygtes, at antallet af EU-studerende kan blive halveret efter Brexit, hvis de får status af internationale studerende med højere brugerbetaling og uden adgang til lån.

Den britiske regering har garanteret, at de nuværende fundingforhold og adgang til lån vil være gældende for studerende, der søger optagelse for det akademiske år 2017-18.

15.000 britiske studerende modtager i øjeblikket støtte fra Erasmus Plus-programmet til deres studier i et andet EU-land. I alt 200.000 britiske studerende har deltaget i Erasmus-udveksling, siden programmet blev oprettet.

Personale

Over 31.000 akademikere i Storbritannien kommer fra det øvrige EU svarende til 16 procent af alle.

Ved landets topuniversiteter er tallet højere: London School of Economics (38 procent), Oxford (24 procent) og Cambridge (22 procent).

Inden for nøglesektorer er tallet også højere: fysik (26 procent), kemiingeniør (25 procent), kemi (21 procent) og IT (20 procent).

76 procent af EU-akademikere i landet siger, at det nu er mere sandsynligt, at de vil overveje at forlade sektoren.

29 procent siger, at de kender en akademiker, der er rejst.

Research

Mellem 2007-2013 har Storbritannien modtaget 7 mia. euro i researchmidler fra EU svarende til 10 procent af alle midler i 2013.

44 procent af akademikere siger, at de kender en kollega, som har mistet adgang til research funding pga. Brexit.

Kilder: richardcorbett.org.uk/brexit-higher-education/, LSE blog, Colin Talbot’s blog, YouGov/College Union, Science, Huffington Post m.fl.

 

Serie

Første skridt mod udgangen

Den britiske premierminister, Theresa May, aktiverede den 29. marts Artikel 50 i Lissabon-traktaten, der sætter gang i forhandlingerne om udmeldelse af EU. Information har besøgt Storbritanniens geografiske yderpunkter, Cornwall og Nordirland, og talt med medlemmer af landets nye modstandsbevægelse i London om, hvordan de har det med Brexit, nu hvor landet har taget sit første skridt mod udgangen.

Seneste artikler

  • ’Jeg vil ikke dø, før jeg ved, at vi er sikkert tilbage i Europa’

    6. april 2017
    Filosoffen A. C. Grayling troede, at han i en alder af 67 kunne tillade sig at hygge sig med sine bøger og sine studerende, men så kom Brexit. Nu går han forrest imod det, han betegner som et kup
  • Mayday! Mayday!

    30. marts 2017
    Naturligvis vil Brexit ikke betyde, at al samarbejde ophører, men det betyder, at vi nu kan se frem til en række dyre, spildte år
  • Den første dag var han lammet. Næste dag begyndte han modstanden mod Brexit

    29. marts 2017
    I dag aktiverer Storbritannien Lissabon-traktatens Artikel 50 og starter forhandlingerne om at forlade EU. Men siden Brexit-afstemningen er tusindvis af briter sprunget ud som eurofile aktivister, politikere på tværs af partiskel gør oprør, nye medier er opstået, og fælles for dem er troen på, at det kan betale sig at kæmpe for at stoppe Brexit
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Alle universiteter bør frygte for fremtiden, for det er folk, der nu har magten i samfundene, der ingen ideer har om de værdier, de vestlige samfund baserer sig på - og som vi hellere end alt muligt andet skal brede ud til alle borgere for at opnå den lighed, frihed, og solidaritet, der reelt blot blev formuleret med den franske revolution, men som trækker tråde tilbage til meget tidlige vestlige samfundsdannelser.