Læsetid 5 min.

’Dead man walking’ nægter at træde tilbage efter Assad-møde

En af Europas ældste menneskerettighedsorganer, Europarådet, er i dyb krise ovenpå bestikkelsessag og en parlamentsformand, der nægter at forlade sin post efter et russisk-ledet besøg hos Syriens præsident Bashar al-Assad. Europarådets troværdighed står på spil, siger danske politikere
26. april 2017

Det skulle være en formsag, men efter halvanden times spørgsmålsbombardement fra syv rasende parlamentarikere fra hver deres politiske gruppe var formanden for Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) stadig spanske Pedro Agramunt.

Parlamentarikerne i Europarådet – der blandt andet står bag Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – er vrede, fordi formanden i sidste måned rejste med en russisk delegation til Syrien for at drikke kaffe med Syriens præsident Bashar al-Assad, der står bag nogle af vor tids største krigsforbrydelser, og som ingen andre vestlige ledere de seneste år har ville røre med en ildtang.

Som Information kunne beskrive i går, medførte besøget højlydte protester i parlamentet, der består af regerings- og oppositionspolitikere fra samtlige medlemslande, hvor de krævede en ekstraordinær høring. Efter nogen tid besluttede Agramunt at holde en pause, fra hvilken han aldrig vendte tilbage.

Forløbet fik efterfølgende formanden for den danske delegation, Michael Aastrup Jensen (V), til at udbryde, at han aldrig har oplevet noget lignende og i øvrigt mener, at Europarådet befinder sig i den største krise i menneskerettighedsorganisationens lange historie. Syrien-besøget falder sammen med en omfattende bestikkelsessag, hvor et tidligere italiensk parlamentsmedlem beskyldes for at have tjent millioner på at ignorere overgreb på menneskerettighederne i Aserbajdsjan.

»Det er exceptionelt, at vi ser både en korruptionsskandale og tre parlamentarikere, der rejser rundt i Syrien i russiske fly. Europarådet har på mange måder været garanten for et samlet Europa efter den kolde krig og været primus motor i promoveringen af menneskerettighederne, så det her er meget uheldige sager,« siger professor Mikael Rask Madsen, leder af Center for Internationale Domstole ved Københavns Universitet, der følger Europarådet nøje. Professoren fastslår samtidig, at skandalen ikke vil få indflydelse på Menneskerettighedsdomstolens arbejde.

Cirkus Europaråd

Pedro Agramunt forklarede i går, at han havde konsulteret den spanske regering inden han tog af sted som privatperson for at møde Assad. På turen fik han følgeskab af to andre parlamentarikere. Den ene var belgiske Alain Destexhe, der foruden sin rolle som formand for parlamentets menneskerettighedskomité er tidligere generalsekretær i Læger uden Grænser. Han undskyldte sig under høringen med, at han blandt andet er vant til at komme i krigszoner.

Den spanske regering dementerede efterfølgende formandens forklaring og fastslog, at der ingen officiel kontakt har været. Aastrup Jensen (V) spurgte derfor formanden igen under høringen, hvor Agramunt forklarede, at talsmanden måtte lyve. Til sidst i høringen sagde Agramunt, at han vil tænke over sin position de næste par dage. På gangene i Strasbourg forlyder det, at årsagen til, at formanden går i tænkeboks og ikke trækker sig tilbage med det samme, er, at den spanske konge kommer på officielt besøg i overmorgen, hvor den konservative formand skal være vært.

I Europarådets vedtægter er der ingen paragraffer, der vedrører en formandsafsættelse. Parlamentet kan ikke stille andet op end fortsat at lægge pres på formanden og fratage ham retten til at være ordstyrer. Formanden for den danske delegation, Michael Aastrup Jensen, frygter, at forløbet omkring formanden, der også tidligere har modsat sig, at en arbejdsgruppe skal kulegrave anklagerne om korruption i parlamentet, får stor betydning for Europarådets troværdighed fremadrettet:

»Det er min og mange af mine kollegaers frygt, at Europarådet, som bør være demokratiets og menneskerettighedernes vagthund, mister sin troværdighed. Vi frygter helt konkret, at de nu sidder nede i Tyrkiet og griner af det her cirkus – og i værste fald ignorerer vores tiltag«.

I går besluttede Europarådets parlamentarikere at sætte den demokratiske tilstand i Tyrkiet under overvågning. Medlem af den danske delegation Nikolaj Villumsen kalder det grotesk, at formanden ikke er gået af.

»Der er nogle lande som eksempelvis Aserbajdsjan og Tyrkiet, men også lande inden for EU som Ungarn, der bevidst forsøger at ødelægge og underminere Europarådets sag. Og det at formanden tager af sted til Syrien på opfordring af russerne, viser jo bare, at vi som parlamentarikere er op imod meget stærke kræfter – dem skal vi turde stå imod og sammen aktivt bekæmpe, for der er ingen tvivl om, at den her kamp er helt afgørende for troværdigheden og Europarådets fremtid,« siger han.

’Har endnu ikke taget stilling’

Information forsøgte i går at indhente kommentarer fra Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International. Vi ville gerne spørge organisationerne om, hvad de mener om korruptionssagen i hjertet af Europas menneskerettighedsorganisation og ikke mindst formandens tur til Syrien. Ingen af dem ønskede imidlertid at deltage. I en SMS skriver den ene NGO, at organisationen »endnu ikke har taget stilling til formandens møde med Assad«.

For Mikael Aastrup Jensen og de fleste andre medlemmer af parlamentet er Agramunt en »dead man walking«. Han forventer, at han træder tilbage senest fredag. Desværre, konstaterer han, kan oprydningen i Europarådet kun gå for langsomt.

»Sagt helt firkantet: Hvis det ender med, at vi har et parlament, hvor vi ikke ved, om medlemmerne er købt eller solgt eller er for gode venner med udemokratiske lande, så er spørgsmålet selvfølgelig: Kan Europarådet så fungere længere? Og det er dér, vi står. Vi har ryggen mod muren – vi skal have genskabt tilliden nu«.

Forstå Europarådet i Strasbourg

Først og fremmest: Europarådet er ikke en del af EU’s institutioner, selvom mange ofte forveksler Europarådet med Det Europæiske Råd, (hvor statsledere og ministre mødes i EU). Forvirringen bliver ikke mindre af de to identiske flag…

Europarådet blev derimod oprettet i 1949 med det formål at sikre stabilitet i Europa baseret på demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipper og den fælles kulturarv.

Europarådet står bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, som bl.a. handler om menneskets ret til at leve og til at ytre sig frit. Ni år efter stiftelsen grundlagde Europarådet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

10 lande, heriblandt Danmark, var med til stiftelsen af Europarådet. Siden er flere lande blevet optaget. Europarådet består i dag af 47 medlemslande. Eneste europæiske land der ikke er medlem er Hviderusland.

Generalsekretæren for Europarådet har siden 2009 heddet Thorbjørn Jagland. Generel sekretærens rolle svarer lidt til FN’s generelsekretærs – et slags ansigt udadtil, der udpeger retningen for organisationen.

Europarådet består blandt andet af Ministerkomitéen, hvor medlemslandenes udenrigsministre mødes en gang om året. Ministerkommitéen er Europarådets besluttende organ. Til november overtager Danmark formandskabet for Europarådets Ministerkomité.

Derudover består Europarådet af en parlamentarisk forsamling med 324 medlemmer og 324 stedfortrædere udpeget af og blandt medlemmerne af de 47 nationale parlamenter.

Folketingets delegation til parlamentet består af 5 medlemmer og 5 stedfortrædere, der i parlamentssalen placeres efter politisk overbevisning, ligesom man kender det fra Europa-Parlamentet. Folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) er formand for den danske delegation.

Parlamentet har intet beslutningsmandat, men udarbejder og godkender blandt andet beslutningsforslag og rapporter til Ministerkomitéen.

Kilde: Ft.dk

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu