Læsetid: 6 min.

Debatten blev væk i den franske valgkamp – nu må partierne genopfinde sig selv

Sjældent har vi talt så meget om fransk valg, men diskussionen af det politiske har været mangelfuld – også i Frankrig. Det franske demokrati står over for en dybtgående selvransagelse
Den politiske debat forud for præsidentvalget fandt først og fremmest sted op til primærvalgene, hvorpå den forsvandt i skandaler for til sidst at smuldre helt. Her et valgsted i Lyon.

Den politiske debat forud for præsidentvalget fandt først og fremmest sted op til primærvalgene, hvorpå den forsvandt i skandaler for til sidst at smuldre helt. Her et valgsted i Lyon.

Laurent Cipriani

24. april 2017

Franskmændene har efter den mest forbavsende præsidentvalgkamp i Den Femte Republiks historie sendt den uafhængige centrumkandidat Emmanuel Macron og den højreradikale Marine Le Pen videre til anden valgrunde.

Inden søndagens valg tippede meningsmålingsinstituttet Ifop Macron til at have de bedste chancer for at blive præsident med 60,5 pct. af stemmerne mod 39,5 pct. til Le Pen.

Men uanset hvem der ender som præsident, står hele det franske demokrati over for selvransagelse.

Det måske allermest grundlæggende nye ved præsidentvalget 2017 var indførelsen af primærvalg for den etablerede venste- og højrefløj.

Forsøget på at indføre de amerikansk inspirerede primærvalg kunne umiddelbart lyde som en god og meget demokratisk idé. Men primærvalgene synes især at have skabt en række mislyde, fordi den franske præsident i princippet er partiløs. Med primærvalgene synes hele debatmekanismen ved et fransk præsidentvalg at have ændret sig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Endnu en debat udeblev.

Tilsyneladende styres befolkningerne mange steder af de følelser, som er blevet legaliseret med de sociale mediers overtagelse af mediernes nyhedsformidling og debatter.

Efter min opfattelse er krav til seriøsitet og baggrundsviden blevet reduceret med de sociale mediers indtog på den politiske scene. Alle har i modsætning til tidligere mulighed for at udstøde sit had og utilfredshed uden at skulle argumentere.

Samtidig er politikdannelse blevet stadig mere præget af centralisering og twittisering. Politik er rettet mod de mange, som ikke ønsker eller måske evner at forstå samfundet og dets udvikling.

Den endelige demokratisering vil nogen måske kalde forenklingen og den medfølgende svækkelses af det fælles vidensniveau.

Det er mit hurtige bud på en forklaring. Jeg hører gerne andre bud på forklaringer.