Læsetid: 3 min.

En diktator står (måske) for fald

USA vil have udskiftet Assad-regimet, men hvordan og hvornår det skal ske, er stadig det store spørgsmål
»Jeg tror,det står klart for os alle, at Assad-familiens regime lakker mod enden. Men hvordan det ender, selve overgangen, er efter vores mening meget vigtig for bæredygtigheden og stabiliteten i et forenet Syrien.« Med det budskab gik den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson om bord i sit fly til Moskva for at mødes med sin russiske modpart, Sergej Lavrov. Det store spørgsmål, som Lavrov vil stille sin amerikanske kollega i Moskva, er uden tvivl: »Tillerson, hvad er alternativet til Assad?«

»Jeg tror,det står klart for os alle, at Assad-familiens regime lakker mod enden. Men hvordan det ender, selve overgangen, er efter vores mening meget vigtig for bæredygtigheden og stabiliteten i et forenet Syrien.« Med det budskab gik den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson om bord i sit fly til Moskva for at mødes med sin russiske modpart, Sergej Lavrov. Det store spørgsmål, som Lavrov vil stille sin amerikanske kollega i Moskva, er uden tvivl: »Tillerson, hvad er alternativet til Assad?«

IVAN SEKRETAREV

12. april 2017

»Jeg tror, det står klart for os alle, at Assad-familiens regime lakker mod enden. Men hvordan det ender, selve overgangen, er efter vores mening meget vigtig for bæredygtigheden og stabiliteten i et forenet Syrien.«

Med det budskab gik den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson om bord i sit fly til Moskva for at mødes med sin russiske modpart, Sergej Lavrov.

Topmødet har været planlagt længe, men efter sidste uges kemiske angreb i Syrien og USA’s efterfølgende bombning af den syriske base, hvorfra angrebet angiveligt blev gennemført, er der kun ét punkt på den amerikansk-russiske dagsorden: Syrien.

Læs også

Siden giftgasangrebet tirsdag den 4. april er signalerne fra Washington blevet stadig stærkere. USA vil ikke acceptere brugen af kemiske våben, hverken i Syrien eller andre steder på kloden. Og hvad Syrien angår, er et regimeskift nødvendigt, hvis der skal sættes en stopper for en borgerkrig, der har kostet op mod 500.000 mennesker livet og udviklet sig til den største humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig.

Klart mandat

Om den uerfarne amerikanske udenrigsminister står lige så fast på budskabet, når han sidder over for den garvede russiske diplomat Lavrov, må tiden vise. Men mandatet fra det netop overståede G7 topmøde i Italien er klart. Rusland må opgive sin støtte til Assad. Han er en folkemorder og krigsforbryder, som skader Ruslands interesser mere, end han gavner dem.

Den indbyggede trussel fra USA og resten af G7 er klar. Hvis ikke Rusland samarbejder om en løsning på den syriske borgerkrig, kan Putin se frem til international isolation, yderligere sanktioner og militær konfrontation i Syrien.

Hvis den russiske ledelse omvendt vælger at samarbejde, kan Putin til gengæld opnå netop den position og indflydelse på den globale scene, som hans engagement i Syrien bl.a. har haft som mål.

Læs også

Det store spørgsmål er, om USA’s kursskifte er nok til at vende udviklingen i det sønderbombede land. Og hvor meget USA er villig til at investere i at finde en løsning. Og hvor mange, grimme kompromiser, Trumps administration er villig til at indgå.

Umiddelbart lyder det jo besnærende enkelt at fortsætte krigen mod IS, til de sidste områder er erobret, sætte Assad og hans nærmeste familie på et fly til Minsk eller Moskva og begynde forfra i Damaskus med en overgangsregering, der har repræsentanter fra alle de større politiske grupperinger i Syrien; sekulære demokrater, moderate islamister, kurdere, alawitter, sunnier og kristne – og måske endda medlemmer af Nusra-fronten og Assads Baath-parti, hvis de ellers er villige til at acceptere den nye orden og ikke har alt for meget blod på hænderne.

Belært af Irak, Afghanistan og Libyen ved alle – herunder også Trump-administrationen – at det ikke er nok til at stabilisere et land, der har oplevet en så ondskabsfuld og nådesløs undertrykkelse og borgerkrig som den syriske.

 Alternativet

Fristelsen til at beholde en stor del at det nuværende regime er derfor meget stor. For netop opløsningen af alle statsstrukturer i Irak og Libyen var hovedårsagen til, at sekteriske militser og terrororganisationer som al-Qaeda og IS har haft så let spil.

Det store spørgsmål, som Lavrov uden tvivl stiller sin amerikanske kollega i Moskva, er uden tvivl: »Tillerson, hvad er alternativet til Assad?«

Om USA har et svar parat, vides ikke, men sikkert er det, at der er et svar. Spredt ud over Europa, Mellemøsten samt i syriske fængsler og torturkamre sidder hundredetusindsvis af veluddannede, dygtige syrere, som kan bygge et nyt, tolerant og pluralistisk Syrien op.

Og i New York findes et FN, hvis fredsbevarende styrker kan sikre stabiliteten, mens det sker. Og i Europa en lang række lande, der er villige til at betale for projektet.

Hvis der vel at mærke er den nødvendige politiske vilje i Washington og Moskva.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den amerikanske regering har stået for den eneste helt åbenlyse krigsforbrydelse i Syrien, da man forleden angreb landets med krydsermissiler uden at have et FN-mandat bag sig.

I sig selv er det stærkt illustrativt for den såkaldt liberale verdensordens funktionsmåder at en sådan krigsforbrydelse kan finde sted, uden uden at der rejses nævneværdig kritik af sagen - og uden at andre end den ramte part kræver angrebet undersøgt som krigsforbrydelse.

Krigsforbrydelser og overgreb mod suveræne stater er i det hele taget en integreret del af amerikansk historie; med vidtrækkende negative konsekvenser globalt. Det er en stor ulykke for kloden at vi diskuterer dette indlysende problem så lidt i vor (al)mægtige del af verden.

Stig Bøg, erling jensen, Flemming Berger, Jacob Jensen, Thomas Petersen, Hans Aagaard, Gaderummet Regnbuen, Jens Bryndum, Preben Jensen, Jesper Nielsen, Tonny Helleskov, Olav Bo Hessellund, Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen, Palle Yndal-Olsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

USA har længe villet have et regime-change i bl.a. Syrien for at mindske den russiske indflydelse i regionen, så USA (som imperialistisk magt) kan bestemme næsten alt i regionen, og måske også i hele verden - alene! En stor del af den amerikanske højrefløk, måske endda dem alle?, ser stadig på Rusland som de så på Sovjet - en kommunistisk magt, der vil indføre kommunismen over alt på jorden. Og som derfor skal nedkæmpes og besejres med alle midler - især økonomisk.

Rusland skal nu tvinges, mener jeg, er den amerikanske strategi nu, med Donald Trump, i spidsen, til at bruge en hel penge på deres forsvar; penge som den russiske stat aldeles ikke har. Så går den russiske stat fallit, bankerot og konkurs. Og så kan Chicago-drengene, Milton Friedman's Chicago-drenge, komme ind og sørge for, at Rusland sælger sine værdier til især vestlige, dvs. store amerikanske korporationer, altså globale selskaber. Præcis som de sørgede for i Chile, Irak, og nu også helt klart forsøger at gøre i Syrien!

Assad skal væk, ikke fordi USA vil have ham væk egentlig, men fordi han er den person i Syrien, der står i vejen for de amerikanske (olie)drømme om at dominere hele verdens marked for olie - og fordi han modsætter sig USA's forsøg på at dominere alle lande i hele verden. Enten ved sweet talk som Obama eller ved trusler som Trump....

erling jensen, Claus Jørgensen, Thomas Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen, hvis man følger dit gennemgående ræsonnement så må de israelske interesser også medtages; bortset fra de geopolitiske fordele, som ved fjernelsen af den syriske regering venter det amerikanske magtapparat, vil bl.a. den israelske position i Mellemøsten blive konsolideret. Alle de stater, som historisk har modsat sig israelsk militarisme og ekspansionsiver i regionen, er ved at være væk - med Libyen, Irak og snart Syrien som de mest markante. Egypten og andre lande er passiviseret på lidt mindre spektakulær vis - de fleste med bistand fra USA.

Og dernæst vil og kan der blive noget med Iran; Trump kan fint bruges til det helt gale, hvor Obama var nødt til i nogen grad at pleje sit image som farvet og fredelig vidunderdreng med godt nyt til både baghave og klode.

erling jensen, Anders Graae og Tonny Helleskov anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Alle indlæg her på siden er forkerte.
Peter Jensens fordi krigsindsats uden FN-tilladelse ikke nødvendigvis er krigsforbrydelse,
Karsten Aaens fordi USA ikke er interesseret i at sidde på hele Mellemøsten,

Niels Erik Philipsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Philipsen

Bemærkat Charlote Aagaard skriver "hvorfra angrebet angiveligt blev gennemført," - det er ellers sjældent, at det antydes, at den påstand er ubevist - Putinh ævder det er "false flag". Hvis det nu kan bevises, efter en undersøgelse, som han forlanger - men Vesten afslår, at denne - så står USA og den vestlige presse til et kæmpe nederlag. Men Dmitri Trenin, director of the Carnegie Moscow Centre, haren interessant artikel i Financial Times, som antyder muligheden for at Putin kan skaffe sig af med Saddat - og dermed genvinde en dipomatisk nøgleposition i Syriens kommende fredsordning.

Så kommer jeg igen med "riven" imod "automatpiloten" i artiklen, ligesom jeg fjorde for nylig omkring de sædvanlige amerikanske termer propaganda øjemed: "vi mistænker", "vi tror", "vi konkluderer" og hver gang uden fremlæggelse af konkrete beviser, men denne gang handler det om ordet; "regimet i Syrien" - ikke styret, ikke landets regering eller noget mere neutralt, - nej "regimet" fordi ordet er så let at forstå som absolut negativt.

Amerika har i årtier udnævnt dæmoner for os, som led i en propaganda med en vis indoktrinerende effekt, som siden følges om af ovennævnte sædvanlige anklager på enten moralsk eller etisk grund, som ledetråds for vesten, - imod lande og deres ledere, som de gerne så fjernet, og lige så snart vi har accepteret virkningerne af denne propaganda indoktrinering, slår vi i dag nærmeste "automatpiloten" til uden at kræve konkrete beviser for deres løse påstande og dæmoniseringer af landenes ledere, som tyraner og diktatorer, fordi de repræsenter et andet tankesæt en det Amerika gerne vil have i disse lande.

Da Amerika via CIA iværksatte kuppet i Chile mod den folkevalgte præsident Allende, var det med general Pinochet som frontfigur og fremtidig leder, så amerikanske kapitalinteresser ikke led skade, men prisen for folket og demokratiet var diktatur der ikke tålte modstand i ord eller protester efter demokratis målestok, og titusinder blev fængslet for mindre end lidt få ord eller holdninger til brutaliteten fra styret.

Et proxy-regime iværksat af Amerika mod folket, og med én af de værste torturbødler for landet i umindelige tider, og som selv ikke den Europæiske religiøse "indvandring" og underkastelse af folket derovre behøver skamme sig over voldsomheden af, - set i lyset af hvad Amerikas kup med Pinochet i spidsen så gennem fingre med i årtier.

Tortur , mord, drab, forsvinding og meget mere tillod Amerika for kapitalens skyld i denne "proxy-krig" mod folket udført af deres forlængere arm, -general Pinochet, og siden lod de ham slippe for retsforfølgelse, hvilket England bidrog til ved at undlade at udlevere ham til Spanien, da han var på besøg i England.

Eksemplet er kun et af mange på amerikanske "proxy-krige" mod folket, - og endnu værre mod demokratiet, som Amerika selv så ofte hævder de kæmper for, - men det bruger man ikke "proxy-krige" med blodtørstige "proxy-ledere" hvor tortur, mord og forsvinding benyttes som undertrykkelsesgrundlag, - det er et regime der skal fjernes med magt, men sådan reagerede Amerika slet ikke dengang, - da var folket og demokratiet fjenden, som det var legitimt af få slået ihjel "by proxy" af "blodgeneralen Pinochet"!

erling jensen, Flemming Berger, Claus Jørgensen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Haj Møller, Gaderummet Regnbuen og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

Problemet er naturligvis:

Hvad vil man sætte i stedet ???

En anden fra Baath partiet ? Findes der nogen der kan samle regimet ?

Den såkaldt sekulære / moderate opposition ?
Det havde muligvis kunnet fungere for 5 år sidenhvis man havde extremt held md timing etc
Men på nuværende tidspunkt findes der simpelthen ikke nogen gruppe der kan udfylde den rolle

Kurderne ? Så får Erdogan da en anledning til at reetablere imperiet...
Derudover er kurderne er (forholdsvis) lille gruppe og ikke vellidte blandt den arabiske majoritetsbefolkning...

Diverse islamistiske eller lokale / klan militser ? Så bliver der da først kaos

Man kunne selvfølgelig dele området: Et stykke til tyrkerne, noget til kurderne, en bufferzone til israelerne osv - kedeligt bliver det ihvertfald ikke...

For vi kan vel antage at amerikanerne IKKE har nogen planer om at committe ca 1/2 million mand de næste 10+ år til at stabilisere landet ?

Assad er et svin der fortjener alle de klø han måtte få, men hvem er der ellers der har blot den mindste chance for at stabilisere området ?

Det eneste der IKKE må ske er en smash-and-run destabilisering i stil med Libyen...

Touhami Bennour

Sloganet "America først" betyder også forbedre america´s renommé i regionen, bl. andet slutte på krigen i Syrien. For arabere vil ønske en løsning på Israel-palestina konflik. Her supermagten USA er ikke træt af Mellemøsten, men arven fra Bush jr kan ikke slettes som med fortryllelse. Udover de to konflikter, der skal løses, så skal Trump vise sin egn "metode" til løsning af problemerne. Jeg tror han viste i angrebet på Assad base sin metode. Han var logisk med sig selv ved at ciblere missilerne mod kun Assad og ikke smadre landet eller hvad det er tilbage, for det er ødelagt af 65 % med 400.000 døde. Han var i hvertfald ikke dobbeltmoralsk og straffe kollektivt i angrebet mod Assad, dvs alle og enhver, som Bush jr og co. At ikke anvende dobbeltmoralsk princippet er meget vigtig for at genetablere America renomme i regionen. Om de vil overraske Europeere, ja det vil sikkert gøre. Det er nødvendigt at handle som amerikaner (demokrati) og ikke som en fra nord Corea, som Bush jr og co. gjorde, Det er det jeg kalder for ikke "doppeltmoralsk".

Touhami Bennour

Sloganet "America først" betyder også forbedre america´s renommé i regionen, bl. andet slutte på krigen i Syrien. For arabere vil ønske en løsning på Israel-palestina konflik. Her supermagten USA er ikke træt af Mellemøsten, men arven fra Bush jr kan ikke slettes som med fortryllelse. Udover de to konflikter, der skal løses, så skal Trump vise sin egn "metode" til løsning af problemerne. Jeg tror han viste i angrebet på Assad base sin metode. Han var logisk med sig selv ved at ciblere missilerne mod kun Assad og ikke smadre landet eller hvad det er tilbage, for det er ødelagt af 65 % med 400.000 døde. Han var i hvertfald ikke dobbeltmoralsk og straffe kollektivt i angrebet mod Assad, dvs alle og enhver, som Bush jr og co. At ikke anvende dobbeltmoralsk princippet er meget vigtig for at genetablere America renomme i regionen. Om de vil overraske Europeere, ja det vil sikkert gøre. Det er nødvendigt at handle som amerikaner (demokrati) og ikke som en fra nord Corea, som Bush jr og co. gjorde, Det er det jeg kalder for ikke "doppeltmoralsk".

Touhami Bennour

Sloganet "America først" betyder også forbedre america´s renommé i regionen, bl. andet slutte på krigen i Syrien. For arabere vil ønske en løsning på Israel-palestina konflik. Her supermagten USA er ikke træt af Mellemøsten, men arven fra Bush jr kan ikke slettes som med fortryllelse. Udover de to konflikter, der skal løses, så skal Trump vise sin egn "metode" til løsning af problemerne. Jeg tror han viste i angrebet på Assad base sin metode. Han var logisk med sig selv ved at ciblere missilerne mod kun Assad og ikke smadre landet eller hvad det er tilbage, for det er ødelagt af 65 % med 400.000 døde. Han var i hvertfald ikke dobbeltmoralsk og straffe kollektivt i angrebet mod Assad, dvs alle og enhver, som Bush jr og co. At ikke anvende dobbeltmoralsk princippet er meget vigtig for at genetablere America renomme i regionen. Om de vil overraske Europeere, ja det vil sikkert gøre. Det er nødvendigt at handle som amerikaner (demokrati) og ikke som en fra nord Corea, som Bush jr og co. gjorde, Det er det jeg kalder for ikke "doppeltmoralsk".

Torben Lindegaard

@Charlotte Aagaard

"Og i New York findes et FN, hvis fredsbevarende styrker kan sikre stabiliteten, mens det sker."

Hvis vi skal håbe på FN's fredsbevarende styrker, så lades alt håb ude.
Her skal blot nævnes Srebrenica & Kisangani.

Touhami Bennour

Hvem er "man", Det har vi sagt, det er også mennesker i Syrien udover Assad, Dem der har startet oprøret. De kunne have vundet over Assad hvis han ikke fik hjælp fra Iran og Rusland.Hele verden ved det, De sidste 30 år krig ideologisk og militært duer ikke mere, Der skal ny tænkning, lige som Trump, han turde som Caesar, gå igennem "Rubicon" og Sige "Terningerne er kastet".

erling jensen

@Michael Kongstad Nielsen
11. april, 2017 - 21:20
"Alle indlæg her på siden er forkerte.
Peter Jensens fordi krigsindsats uden FN-tilladelse ikke nødvendigvis er krigsforbrydelse,
Karsten Aaens fordi USA ikke er interesseret i at sidde på hele Mellemøsten",

Hvad angår Peter Jensens kommentar er den spot on. Der er KUN 3 mulige alternativer til at indlede krigshandlinger.
1: Hvis svenske tropper er på vej over Øresundsbroen for at angribe Danmark. If. art. 51 i FNs charter har alle suveræne stater ret til at forsvare sig.

2: Hvis Sikkerhedsrådet giver grønt lys; dvs. at ingen af de 5 permanente medlemmer nedlægger veto.

3: Hvis et suverænt land beder et andet land om militær assistance - også kaldet "intervention by invitation".
Det er tilfældet med Ruslands deltagelse i borgerkrigen i Syrien. Hvad angår USA (og Danmark for den sags skyld) er ingen af dem blevet inviteret af Assad og følgelig er deres militære engagement ulovlig. Det er en anden sag i Irak, hvor den irakiske regering har bedt bl.a. USA om militær assistance.

Hvad angår USAs bombardementer af en syrisk flyveplads forleden dag, er det i allerhøjeste grad tvivlsomt, om den efterlever den amerikanske grundlov, som i dens War Powers Resolution har bestemt, at præsidenten kun i 3 tilfælde kan indlede krigshandlinger. For det første hvis kongressen har erklæret krig, hvilket ikke er sket i dette tilfælde; for det andet "i en national nødsituation skabt ved et angreb på USA, dets territorier eller besiddelser, eller dets bevæbnede styrker, hvilket heller ikke er sket; for det tredje, når der er "specifik lovmæssig autorisation", hvilket heller ikke er tilfældet. Derfor er Trumps bombardementer i Syrien ulovlige if. amerikansk grundlov og the War Powers Resolution.

Trumps nyfundne humanitære bekymring, herunder dybe beklagelse over den forfærdelige skæbne, som mødte "de små børn og endog smukke små baby'er" står i en dyb, skærende kontrast til de gruopvækkende dødstal fra andre amerikanske/allierede bombardementer i de seneste uger. Den amerikansk ledede koalition i Irak og Syrien dræbte næsten 1.000 civile i marts alene. Koalitionsstyrkernes brug af white phosphorous, et kemisk våben, der brænder helt ind i knoglerne, har været dokumenteret i Mosul, Irak, og amerikansk militær ledelse har bekræftet, at den har brugt forarmet uran, uomtvisteligt en krigsforbrydelse, mod ISIS i Syrien.

Der er intet, der forøger ens popularitet som at bombe et andet land; at sprænge ting i stumper i stykker gør dig til "en stærk, magtfuld leder". Med de seneste bombardementer forleden dag har USA ikke alene ensidigt angrebet et suverænt land; det er blevet undersøger, anklager, dommer og jury og bøddel.

Erling Jensen, cand.jur.

Peter Jensen, Hans Aagaard, Stig Bøg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

I det sidste 60 år siden Algeriet krig, ja før hvis vi tager Vietnam med, Var disse lande tilfredse hvis de kunne finde bare 10 % i forfatning til deres fordel. De ved de har at gøre med mennesker de respekterer intet. Dobbeltmoralen er kolonimagternes regel. Men de var overbevist at de vinder(jeg høre HUHU) Men jeg kan lide Trump også, fordi det vil give liv til "det arabiske forår" tænk hvis Assad falder, han bliver den fjerde leder der falder. Jeg ved danskere ser ikke på det på den måde. Det er ikke interessant. Det gør heller ikke mange andre. De tidligere leder sagde bare vl opnår 10% hvergang så er det godt.