Læsetid: 8 min.

’Jeg vil ikke dø, før jeg ved, at vi er sikkert tilbage i Europa’

Filosoffen A. C. Grayling troede, at han i en alder af 67 kunne tillade sig at hygge sig med sine bøger og sine studerende, men så kom Brexit. Nu går han forrest imod det, han betegner som et kup
’Leave ikke er et koncept, ikke en idé. Det er en attitude, en følelse. Remain er et koncept, en idé. Remain-kampagnen er intellektuel, idédrevet, kosmopolitisk. Det er London, det er Oxford, det er Cambridge, det er Bristol, det er de store byer. Det er folk, der ved noget om noget, som rejser, som er uddannede, og som handler med Europa. Men intellektuelle argumenter vil ikke ændre noget hos leaverne,’ lyder det fra filosoffen A. C. Grayling.

’Leave ikke er et koncept, ikke en idé. Det er en attitude, en følelse. Remain er et koncept, en idé. Remain-kampagnen er intellektuel, idédrevet, kosmopolitisk. Det er London, det er Oxford, det er Cambridge, det er Bristol, det er de store byer. Det er folk, der ved noget om noget, som rejser, som er uddannede, og som handler med Europa. Men intellektuelle argumenter vil ikke ændre noget hos leaverne,’ lyder det fra filosoffen A. C. Grayling.

Geraint Lewis

6. april 2017

LONDON – Der er mange ting, professor A. C. Grayling, en af Storbritanniens mest respekterede filosoffer og samfundsdebattører, hellere vil bruge sin tid på:

»Skrive bøger, undervise mine studerende og rejse i mit elskede Europa,« som han siger til Information på sit kontor på øverste etage af eliteuniversitetet New College of the Humanities, som han er master og medstifter af.

Men siden den 24. juni sidste år – dagen efter at briterne med 52 mod 48 procent stemte for Brexit – er den 67-årge professor blevet en af Remain-bevægelsens ledende og mest aktive spydspidser.

Stort set hver eneste uge skriver han et langt indlæg til avisen The New European – et forum for proeuropæere – og ved siden af jobbet i London og sit forfatterskab rejser han riget rundt og giver peptalks til græsrødderne.

For A. C. Grayling er ikke et sekund i tvivl. Brexit-afstemningen var aldrig legitim, og der var ikke et flertal af briter, der stemte for Leave. Derfor er hans indstilling, at »hvis man bekymrer sig om sine medborgere og landets fremtid, bliver man nødt til at involvere sig«.

»Dette er den mest seriøse krise, Storbritannien har stået overfor siden 1945,« siger Grayling fra sin lænestol.

I stolen overfor – hvor Informations udsendte i dag har fået plads – sidder hver dag nogle af verdens dygtigste unge mennesker og debatterer tidens store udfordringer med ham.

Den garvede debattør fortæller dem – og alle andre, der vil lytte – at han ikke accepterer beskrivelsen af, at resultatet af Brexit-afstemningen er »folkets vilje«.

»Den frase får mig til at eksplodere af vrede, for det har ingenting med folkets vilje at gøre. Det hele er politisk illegitimt fra start til slut,« siger han og ryster vredt på hovedet med det halvlange grå hår.

Hans afvisning af valgresultatet bygger på flere ting i løbet af processen, der begyndte med den lov, der lå til grund for folkeafstemningen.

Loven gjorde det klart, at der var tale om en ’vejledende’ folkeafstemning, og derfor – mener Grayling – »var der ikke noget pres fra politikerne for at kræve et kvalificeret flertal på 60-65 procent«, der normalt kræves ved ændringer af forfatninger, eller at udbrede stemmeretten til EU-borgerne i landet, alle briter i udlandet eller de 16-17-årige, som ellers havde fået lov at stemme i den skotske selvstændighedsafstemning.

På trods af det har den nye Theresa May-regering behandlet resultatet som bindende, mens Brexit-minister David Davis har talt om et »point of no return«.

»I sidste ende stemte kun 37 procent af denne begrænsede gruppe af stemmeberettigede for ’Leave’. Der er ikke nogen ’folkets vilje’ her. Det er en slags politisk kup. Folkene bag Brexit har grebet muligheden for at skubbe os ud af EU, før nogen kan sige: ’Vent et sekund; hvad er konsekvenserne, hvad er planen, hvilke forberedelser har I gjort jer, hvad er jeres vision for fremtiden?’ Der var ingenting,« siger A. C. Grayling.

Han påpeger, at der skal 40 procent af de stemmeberettigede til at iværksætte en lovlig strejke i landet, mens der kræves et flertal på 66 procent i Underhuset for at fremtvinge et valg i utide.

»Inkonsekvensen, modsætningerne og manipulationen i det, regeringen gør, er skamløs. Det er virkelig uanstændigt. Der er noget korrupt over denne proces.«

Modstand nu

A. C. Grayling hverken kan eller vil skjule, hvor oprevet han er over det, der er sket i hans hjemland i de seneste år, og som indtil videre er kulmineret med premierminister Theresa Mays aktivering af Artikel 50 i Lissabon-traktaten, som nu har sat gang i nedtællingen til landets udmeldelse af EU. Men hvis det står til ham og den voksende Remain-bevægelse i landet, vil det aldrig ske.

»Jeg er fast besluttet på – som så mange af mine meningsfæller – at Storbritanniens fremtid ligger i EU. Enten ved at stoppe Brexit – og det er muligt – eller ved at kæmpe for at få Storbritannien ind i EU igen,« siger han.

»Hvis det sidste sker, vil det være på et andet grundlag. Det ville være som fuldt medlem uden undtagelser; ikke halvt inde/halvt ude. For os remainere er Storbritanniens fremtid på mellemlang og lang sigt at være en del af Europa. Jeg vil ikke dø, før jeg ved, at vi er sikkert tilbage i Europa.«

Remain-bevægelsen har imidlertid allerede oplevet en række tilbageslag. Trods dens lobbyarbejde – bl.a. gennem personlige breve til og møder med parlamentarikere – lykkes det ikke at overbevise særligt mange om at stemme imod Artikel 50-loven, så forhandlingerne kunne bremses, inden de var gået i gang.

Meningsmålingerne viser tilmed, at vælgerne stadigvæk ikke har fortrudt deres Leave-stemme sidste år, og opbakningen til det konservative regeringsparti og dens Brexit-plan er vokset til hele 44 procent – den største føring over Labour på 25 procent i 30 år.

Grayling mener imidlertid ikke, at meningsmålingerne er hverken »overraskende eller bekymrende«.

»Sagen er, at Leave ikke er et koncept, ikke en idé. Det er en attitude, en følelse. Remain er et koncept, en idé. Remain-kampagnen er intellektuel, idédrevet, kosmopolitisk. Det er London, det er Oxford, det er Cambridge, det er Bristol, det er de store byer. Det er folk, der ved noget om noget, som rejser, som er uddannede, og som handler med Europa. Men intellektuelle argumenter vil ikke ændre noget hos leaverne,« siger Grayling og tilføjer, at det er Leave-vælgernes »følelser, som må ændres«.

»Hvad kan ændre dem? Det kan et lukket hospital eller skadestue, jobtab, at ting bliver væsentligt dyrere i supermarkedet. Det er begyndt, men det vil tage lidt længere tid at slå igennem. Det, vi må gøre – og som fortalerne for Brexit selv har gjort – er at være opmærksomme på, hvornår den følelsesmæssige ændring sker og så arbejde med den. Da kan vi sige: ’Du gør ret i at være bekymret. Du er blevet snydt’,« siger han og omtaler de konservative EU-modstanderes mangeårige kampagne som »40 års løgne og fordrejninger«.

A. C. Grayling

  • Født 1949 i Zambia. Voksede primært op i Malawi. Flyttede til England som teenager.
  • Uddannet ved University of Sussex, University of London og Oxford University.
  • Gift med forfatteren Katie Hickman. Sammen har de tre børn.
  • I 2011 stiftede han det private eliteuniversitet i London, New College of the Humanities, og blev dets første master. Han er fortsat tilknyttet Oxford University.
  • Blev i 2015 professor i filosofi ved Birkbeck, University of London.
  • Grayling har gennem årene skrevet og redigeret flere end 30 bøger, bl.a. en encyclopædi over britisk filosofi og senest ’Liberty in the Age of Terror’ og ’Ideas That Matter’.
  • Grayling skriver bl.a. for The Observer, Literary Review, New Statesman og The New European.
  • Grayling er i år blevet tildelt CBE-ordren af dronning Elizabeth for sit bidrag til filosofi.

Kilder: acgrayling.com, wikipedia

Protest hjælper

Det betyder dog ikke, at Remain-bevægelsen kan læne sig tilbage og vente på den økonomiske krise, som økonomer har forudset vil ramme landet som følge af Brexit. Tværtimod er det vigtigt, mener Graylin, at forblive særdeles aktive; opbygge lokale foreninger, mødes og argumentere, skrive breve til politikerne, gå på gaden i protest.

»Remain-kampagnen må opretholde presset. Bevægelsen er voksende, og der er nu græsrodsgrupper overalt i landet. Jeg har rejst rundt og talt til dem. Det er store grupper – 4-500 mennesker. De må blive ved med at mødes, blive ved med at opmuntre hinanden. De må lade sig inspirere af det, der skete i DDR før Murens fald. Dvs. mødes uge efter uge med EU-flaget. Tre-fire mennesker bliver til fire-fem mennesker. Dengang i Leipzig var der pludselig en million mennesker,« siger han med henvisning til østtyske protestdemonstrationer, der medvirkede til Murens fald.

»Politikerne siger, at hvis den samme person bliver ved med at skrive til dem, smider de deres breve i skraldespanden. Jeg siger: Fyld deres skraldespande måned efter måned efter måned, for til sidst vil politikerne forstå, at det her ikke går væk.«

Selv er Grayling ikke i tvivl om, at græsrodsaktivitet på alle niveauer – såsom den netop afholdte EU-march, hvor 20.000 demonstrerede i London – gør en forskel. Men han anerkender, at det kan blive en langvarig kamp – især fordi han ikke tror på, at det kun vil tage to år at gennemføre Brexit.

Men han satser dog på, at det ikke vil tage lige så lang tid, som det gjorde for de konservative politikere, der fra de menige rækker i parlamentet gjorde livet surt for premierminister efter premierminister, indtil David Cameron bukkede under for deres krav om en folkeafstemning.

»Jeg er fast besluttet på, at det ikke skal tage 40 år i lyset af min alder. Det må ske lidt hurtigere end det,« klukker han og opfordrer EU til at hjælpe hans bevægelse.

»Noget af det bedste, Europa kan gøre, er at gå hårdt til briterne. At gøre det klart, at hvis vi vil forlade EU, vil det blive dyrt, og at Europa vil pleje egne interesser,« mener han og håber samtidig, at de planer, som bl.a. Europa-Parlamentets Brexit-forhandler, Guy Verhofstadt, har luftet om at give briter mulighed for at bevare deres EU-medlemskab individuelt, vil blive en realitet.

»Jeg ville elske det. Hvis jeg ville skulle betale en årlig licens, ville jeg slå til med det samme, og det ville masser af remainere. Hvis f.eks. 25-30 procent af alle briter var EU-borgere, ville det gøre en stor forskel i fremtiden,« siger han og beskriver det som en snu »femte kolonne-måde af EU at få os med igen i fremtiden«.

De tabte år

Indtil da vil Storbritannien utvivlsomt komme til at betale en dyr pris, mener han.

»Det vil blive ‘de tabte år’. Storbritannien vil lide økonomisk, socialt; være et splittet samfund. Som kulturrevolutionen i Kina – år, hvor vi vil leve i en semikollapset tilstand.«

A. C. Grayling mener, at især to personer skal bebrejdes: David Cameron, som udskrev folkeafstemningen, og Labour-formand Ed Miliband, der ændrede valgreglerne i partiet, der førte til Jeremy Corbyns valg til formand. For Corbyns halvhjertede kampagne for Remain var medvirkende til nederlaget, lyder det.

»Disse to rådne æbler er skyld i det hele. Det viser os, at Tolstoj tog fejl, da han sagde, at individer ikke former historien. Det er bare begivenheder, uheld. Men undskyld mig – se på Cameron, Miliband og Corbyn. Et individ kan have en enorm indvirkning på historien, og at disse små rigide skvat har påvirket historien på den her måde, gør mig virkelig arrig,« siger han og smiler lidt af sin egen utilslørede fordømmelse af de tre politikere.

A. C. Grayling holder ikke desto mindre fast i, at han på den lange bane er optimist.

»Man bliver nødt til at være optimistisk og tænke over et argument, der kan overbevise. Jeg hører nogle gange folk bruge de pointer i debatter i Overhuset og andre steder, som jeg har skrevet i mine artikler. Så tænker jeg: ’Yes! Det er det hele værd’. For det viser os alle, at vi kan gøre en forskel. Vi kan alle fremføre et argument, der kan overbevise nogen om, at det her er vigtigt.«

Serie

Første skridt mod udgangen

Den britiske premierminister, Theresa May, aktiverede den 29. marts Artikel 50 i Lissabon-traktaten, der sætter gang i forhandlingerne om udmeldelse af EU. Information har besøgt Storbritanniens geografiske yderpunkter, Cornwall og Nordirland, og talt med medlemmer af landets nye modstandsbevægelse i London om, hvordan de har det med Brexit, nu hvor landet har taget sit første skridt mod udgangen.

Seneste artikler

  • Britiske universiteter frygter for fremtiden

    10. april 2017
    Antallet af studerende og forskere, der søger til Storbritannien, er allerede faldet. Det samme er adgangen til researchmidler og projekter. Og det er, før Brexit er en realitet. De britiske universiteter er dybt bekymrede for sektorens fremtid
  • Mayday! Mayday!

    30. marts 2017
    Naturligvis vil Brexit ikke betyde, at al samarbejde ophører, men det betyder, at vi nu kan se frem til en række dyre, spildte år
  • Den første dag var han lammet. Næste dag begyndte han modstanden mod Brexit

    29. marts 2017
    I dag aktiverer Storbritannien Lissabon-traktatens Artikel 50 og starter forhandlingerne om at forlade EU. Men siden Brexit-afstemningen er tusindvis af briter sprunget ud som eurofile aktivister, politikere på tværs af partiskel gør oprør, nye medier er opstået, og fælles for dem er troen på, at det kan betale sig at kæmpe for at stoppe Brexit
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Sørensen
Poul Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

EU er et fælles projekt, der skal lykke og vil lykkes det er bare et sprøgsmål om den tid det tager, at finde den rigtige balance mellem folke fornuften og system fornuften... men denne balance findes, så det skal nok lykkes.

Søren Kristensen

Britterne trænger helt klart til en pause og de skal være hjerteligt velkomne tilbage i den europæiske storfamilie, når de føler sig rede. I mellemtiden kan de måske få tid til at lære sig at køre i den rigtige side af vejen, således at passagen gennem tunnelen til fastlandet kan forløbe gnidningsfrit, fremover. Take your time, brits.

Michael Friis

Gab - en gang manipulation.
»I sidste ende stemte kun 37 procent af denne begrænsede gruppe af stemmeberettigede for ’Leave’. Der er ikke nogen ’folkets vilje’ her. Det er en slags politisk kup. ..
Brug samme tal og skriv
»I sidste ende stemte kun 34 procent Remain.

Der er tre slags løgn. Løgn, forbandet løgn, og statestik.

Det virket som om Mr Grayling er en dårlig taber. EU er, for tiden, et taberprojekt. EU kan falde fra hinanden. EU kan komme tilbage. UK kan komme med igen. Who knows. Fakta er at UK er ved at komme ud.

Mette Rodgers. Jeg savner, at DU stiller kritiske spørgsmål. Denne artikel virker skrevet af en der tager referat eller blot oversat til dansk. Kom nu i gang, Information.

Troels Brøgger, Bjarne Bisgaard Jensen, John Christensen, Hans Larsen, Finn Thøgersen, Jens Illum og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Grayling: Brexit vil blive "Som kulturrevolutionen i Kina – år, hvor vi vil leve i en semikollapset tilstand."

Manden virker ikke synderlig ligevægtig.

Han har en væsentlig pointe i, at det normale flertal for forfatningsændringer ikke var krævet ved en vejledende folkeafstemning. Resten holder ikke rigtigt.

Det med at kun ”37 procent af den begrænsede gruppe” stemte Leave er et demagogisk trick, for procenten skal regnes af de afgivne stemmer, og som Michael Friis rigtigt konstaterer ovenfor, stemte kun 34 procent Remain.

Konsekvenserne kender ingen – heller ikke af at blive.

Han kan heller ikke opdele stemmer i kvalitet efter, om de er drevet af ideer eller følelser. Det burde han indse som filosof.

Hvordan kan han nærmest afskrive 37 procent af briterne som i deres følelsers vold og betragte deres stemmer som ringe funderet, samtidig med at han bryster sig af en remainbevægelse, der kan mobilisere ”store grupper på 4-500 mennesker?”

Han kan heller ikke meningsfuldt tilskrive enkeltindivider skelsættende betydning; valget af Corbyn skete i en stemning og som reaktion på en retning, som Labours medlemmer ikke kunne se sig selv i.

Fred med, at han er bitter. Argumentationen er det, han skal bedømmes på, og den overbeviser ingen.

John Christensen

Overskriften er noget af det mest manipulerende Information har bragt i deres ensidige og tendentiøse dækning af Brexit - idet der sættes lighedstegn imellem EU-projektet og Europa!

Europa er langt større end EU - og EU er en stendød union. Det er godt det samme.
EU har ikke svaret på de udfordringer som vi som samfund står i, og er udemokratisk.

En statslignende konstruktion, der som en høne der har været på blokken - løber rundt uden hoved.

Brexit er et friheds-projekt, som er et forsvar for demokrati og selvbestemmelse, utroligt at dagbladet Information ikke kan se det - når intellektet blandt medarbejdere, redaktion og læsere tages i betragtning.
EU er et neoliberalt og elitært projekt, som smadrer den demokratiske nationale selvbestemmelse over de forhold som vi skal leve under. Forstår helt enkelt ikke - at læsere, avisens skrivere og redaktion ikke kan se mere nuanceret på spørgsmålet.
Det er faktisk enervernede med denne ensidighed. Klassekampenmpen er ikke aflyst - og kamp imod EU - er KLAR KLASSEKAMP.
jEG HAR VALGT (den anden) SIDE I KLASSEKAMPEN - logisk, men også fornuftigt.

Troels Brøgger, Michael Friis og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

@John Christensen. Kan du ikke forklare hvorfor EU er udemokratisk? Ønsker du et "rigtigt" demokrati i hele EU-området, med ét fælles valg i alle EU landene, hvor flertallet så vælger én "EU-præsident" og sammensætter EU-parlamentet? Jeg tror ikke, det er det du mener, for det vil virkeligt være skidt for små-lande som DK. Men lad være med at kalde EU for udemokratisk, hvis ikke du er parat til at tage konsekvenserne af et demokratisk EU! EU er i dag nationernes demokrati, hvor hver land har en stemme og hvert land kan stoppe vedtagelser, bare ved at stemme nej til forslagene! -At politikkerne ikke vil tage ansvar for deres egne vedtagelser i EU, er desværre et "nationalt problem" i alle EU landene!

Michael Friis

Henrik Leffers. Det er en række eksempler på at et land ikke kan stoppe vedtagelser. Hvis EU/EF havde fuldt Danmarks nej til Maastrictaftalen, så havde Europa nok set meget anderledes ud idag. Måske bedre!
At gøre EU (mere) demokratisk er en Sisyfos opgave. Det ville kræve tiltag der ikke sælger billetter. Det er EUs evindelige udfordring. Jeg tænker på ens undervisning i alle lande får at kunne forme de helt unge, fælles kurturarv, ensartet socialpolitik, ens boligmarked, ens skattepolitik, fælles hær og opløsning af alle nationalstater. Landene afløsses af stater og de største må opdeles, så de ikke har for stor magt.
EU et blevet en mærkelig mellemvare. Hverken fulg eller fisk.

Troels Brøgger

EU tilhængere leger nation. De er bare nationalister i en større udgave, for et større areal. Det er mærkeligt at så mange af dem er så negative overfor de mindre nationalister som bare vil styre og afgrænse et land - deres eget.
Det er også mærkeligt at EU tilhængerne så klart er istand til at abstrahere fra det faktum at EU er et økonomisk hul hvor pengene styrter ned i, samtidig med at en betragtelig del af medlemslandene forarmes.
"Jamen EU giver tilskud til XXXXXX (udfyld selv)" siger de. Jeg siger at det aldrig har været nogen god ide at fodre hunde med deres egen hale. Dette gamle fjols kan jo bare tage og flytte til Frankrig og være Europæer.