Læsetid: 4 min.

Eksplosionen i Sankt Petersborg kommer efter en lang periode uden større angreb

Mandagens angreb i metroen i Sankt Petersborg er et af de mest voldsomme angreb i længere tid. Årsagen er, at Ruslands efterretningstjeneste er blevet bedre til at forhindre angreb
Ofre for gårsdagens angreb på metroen i Sankt Petersborg venter på behandling efter det blodige angreb. 

Ofre for gårsdagens angreb på metroen i Sankt Petersborg venter på behandling efter det blodige angreb. 

AP

4. april 2017

Det er lang tid siden, at bomber i det offentlige rum har placeret Rusland i de internationale medier.

Men det angreb, der mandag ramte Skt. Petersborgs metro, er langtfra det første af sin slags, og mens der ifølge Ruslands præsident Vladimir Putin og en russisk statsanklager er tale om et terrorangreb, er det mest overraskende måske, at terroren har fyldt så relativt lidt i Rusland i de senere år.

Det vil langtfra være første gang, at Rusland bliver ramt af terror. Separatister og islamistiske terrorister, særligt fra Tjetjenien og andre dele af Kaukasus, har haft Rusland som hovedmål for terror gennem de seneste 20-30 år. På trods af det, er det flere år siden, at der har været et stort angreb i Rusland. Antallet af omfattende terrorangreb er nemlig kommet med større spredning.

Forklaringen er, at Ruslands efterretningstjeneste (FSB) er blevet bedre til at afværge angreb og forhindre terrorister i at rekruttere. Det forklarer Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker i russisk indenrigs- og udenrigspolitik ved DIIS:

»Russiske myndigheder følger givetvis terrormistænkte meget tæt, både via elektronisk indhentning og ved at have informanter i miljøerne. Og min formodning er, at man har rigtig fine netværk af informanter. I Rusland har myndighederne nemt ved at rekruttere og betale folk for at infiltrere.«

Tæt på sidste år

Det er især separatister og islamister fra Tjetjenien og andre dele af Kaukasus, der tidligere har foretaget angreb i Rusland. Men de har gennem de seneste år haft svært ved at operere i fred fra den russiske efterretningstjeneste.

»Det er næsten umuligt for dem at operere i det nordlige Kaukasus. De steder, hvor terroristerne tidligere befandt sig og kunne træne, er kommet under stor bevågenhed. Myndighederne ånder dem i nakken hele tiden,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Så sent som sidste år afværgede russiske myndigheder et potentielt angreb.

»Den russiske efterretningstjeneste lavede en stor aktion i Sankt Petersborg sidste år, hvor de stormede flere lejligheder og arresterede en række mænd fra det nordlige Kaukasus. Her hævdede myndighederne selv, at de arresterede var ret tæt på at kunne gennemføre et angreb,« siger Flemming Splidsboel Hansen:

»Det må også være et af de spor, de forfølger nu, efter angrebet i metroen i Sankt Petersborg.«

Det helt store spor

På trods af den russiske efterretningstjenestes indsats var der alligevel et angreb i metroen i Sankt Petersborg i mandags med foreløbig 10 dræbte og 37 sårede i går aftes.

Der er en høj sandsynlighed for, at det er islamistiske tjetjenere, der også står bag gårsdagens angreb, siger Flemming Splidsboel Hansen, der slår fast, at det nok i hvert fald vil være arbejdshypotesen:

»Det er ikke sikkert, men det er det helt store spor.«

»Den russiske efterretningstjeneste er nødt til at have forskellige muligheder åbne af politiske og efterforskningsmæssige hensyn, ellers risikerer man at drage forkerte konklusioner. Samtidig har de en institutionel hukommelse, så jeg er overbevist om, at det er deres primære spor,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Mandag aften var der endnu ingen beviser for, at det skulle være en gruppe fra Kaukasus, der står bag angrebet. Og der er da også andre muligheder. Der har været en række mindre eksplosioner i Sankt Petersborg i de seneste år, der er blevet knyttet til nationalistiske russiske grupperinger, selvom det mere vilkårlige valg af ofre i metroen ikke passer med deres sædvanlige metoder. Det skriver The Guardians korrespondent i Moskva, Shaun Walker.

Russiske myndigheder søgte mandag efter to mænd, der mentes at have anbragt bomber i henholdsvis toget og på en station, men ingen havde taget ansvar for angrebet.

Store terrorangreb i Rusland

  • 1999 - En bombe i et lejlighedsbyggeri slår 118 mennesker ihjel.
  • 2002 - Tjetjenske oprørere tager flere end 800 mennesker som gidsler i et teater i Moskva. En redningsaktion ender med, at 130 mennesker mister livet.
  • 2003 - To kvindelige selvmordsbombere, hvoraf den ene var tjetjener, slår 15 mennesker og sig selv ihjel ved en rockkoncert i Moskva.
  • 2003 - 46 mennesker bliver dræbt under et bombeangreb på et russisk tog lige nord for Tjetjenien.
  • 2004 - 41 mennesker omkommer, da de i myldretiden befinder sig i et metrotog i Moskva, hvor en bombe springer.
  • 2004 - Bomber placeret om bord på to passagerfly springer, lige efter at flyene er lettet fra Moskva. 90 mennesker bliver dræbt.
  • 2004 - Tjetjenske oprørere tager 1200 børn, lærere og forældre som gidsler på en skole i Beslan i Nordossetien. Gidseltagningen koster 344 mennesker livet, hvoraf halvdelen var børn.
  • 2009 - Bombningen af et tog fra Moskva mod Sankt Petersborg dræber 28 mennesker. Islamister tager skylden for angrebet.
  • 2010 - 40 mennesker mister livet, da to kvindelige selvmordsbombere sprænger sig selv i luften på en metrostation i det centrale Moskva.
  • 2010 - En bilbombe tæt på et marked i Nordossetien i Kaukasus slår 17 mennesker ihjel.
  • 2011 - En selvmordsbomber dræber 37 mennesker i Moskvas Domodedovo-lufthavn.
  • 2012 - Mindst 14 mennesker bliver dræbt og over 120 kvæstet i Dagestan i det nordlige Kaukasus, da to bilbomber går af samtidig.
  • 2012 - En kvindelig selvmordsbomber forårsager syv menneskers død i Dagestan.
  • 2013 - To bilbomber slår otte mennesker ihjel uden for en retsbygning i Dagestan.
  • 2013 - En bombemand slår sig selv og seks andre mennesker ihjel i en bus fyldt med studerende i Volgograd.
  • 2013 - En kvindelig selvmordsbomber slår 17 mennesker ihjel på togstationen i Volgograd.
  • 2013 - I en trolleybus i Volgograd sprænger en mand 16 mennesker i luften.

Ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer