Læsetid: 5 min.

Endelig begyndte den franske præsidentvalgkamp at handle om andet end fiktive job og dyre jakkesæt

Ikke desto mindre står kampen måske netop mellem jakkesæt og sweatshirts
Ikke desto mindre står kampen måske netop mellem jakkesæt og sweatshirts

Pool / Abaca

8. april 2017

Den store politiske nyhed i Frankrig i denne uge var for en gangs skyld ikke en skandale om fiktive job eller dyre jakkesæt.

Den store nyhed var, at der blev afholdt en debat, hvor samtlige præsidentkandidater deltog. Et veritabelt maraton på over fire timer tirsdag aften, som fortsatte til langt over midnat.

De 11 kandidater diskuterede til tider heftigt, dirigeret af de to garvede politiske journalister Ruth Elkrief og Laurence Ferrari på BFMTV. De to journalister opvejede en smule, at der kun er to kvinder blandt kandidaterne og holdt skolemesterdisciplin, så hver kandidat fik cirka 17 minutter. Le Pen skældte dem så ud over, at journalisterne foretrak Macron »som sædvanlig«, socialisten Hamon blev til gengæld arrig, da ordet hen mod slutningen atter blev givet til Marine le Pen: »17 minutter og 43 sekunder til Madame le Pen, nu må det være nok!«

Der er ikke desto mindre sket store demokratiske skred i løbet af denne valgkamp. Det lyder måske normalt for en dansker, at alle 11 kandidater diskuterer på tv, som om det var en dansk partilederrunde. I Frankrig er disse debatter noget helt nyt, stærkt inspireret af de primærvalgdebatter, der har haft stor succes.

Nu, hvor kandidaterne er udpeget, skal man forestille sig, at det er Frankrigs konge, der skal vælges. Står konger måske og diskuterer og kan journalister dirigere rundt med dem? Det forekommer en evighed siden, at François Mitterrand og Valéry Giscard D’Estaing i 1974 nedlod sig til at medvirke i den første tv-debat nogensinde mellem franske præsidentkandidater.

Men det er ikke længere siden end 2012, at Francois Hollande og Nicolas Sarkozy også kun mødtes en enkelt gang og det ligesom forgængerne først mellem de to runder. Hele tre store debatter allerede inden første runde er hidtil uset.

Globalisering og kagesalg

For nu at være helt ærlig fulgte deres udsendte først debatten morgenen efter og på replay. På selve debataftenen var der lejlighed til at se mine to franske bonusdøtre i Paris. Og dér gik debatten også højt.

De er nu i begyndelsen af tyverne og har været lidt ’mine’ i 17 år, fordi jeg blev gift med deres far, gift med ’la France’, nu fraskilt, men det er en anden historie.

Det interessante i forhold til præsidentvalget er så, at de ikke er enige om, hvem de vil stemme på, og det plejer de ellers altid at være.

Den yngste bor stadig hjemme hos sin mor. Det gør man, bor hos sine forældre, når man studerer i Paris, der findes ikke SU, og huslejerne er skyhøje. Hun er på vej gennem en kultur- og kunstuddannelse på universitetet og har tænkt sig at stemme på socialisternes kandidat Benoît Hamon. Det gør hun, forklarede hun iltert, fordi det er den eneste seriøst grønne kandidat, som er tilbage. Verden er ved at gå under af CO2-udslip, og noget må gøres.

Storesøsteren har læst på det, som svarer til CBS og er netop hjemvendt fra Shanghai, hvor hun har forhandlet og holdt opsyn med et prestigiøst fransk konditoris implantation. Hun er simpelthen forretningsrejsende i kager, hvilket er opfyldelsen af en livsdrøm: mad, sprog og handel. Hun har tænkt sig at stemme på midterkandidaten Emmanuel Macron, og diskussionen gik på de vilde vover hen over bolognesen. Det var længe siden, de havde set hinanden, og pludselig sad et totalt splittet fransk socialistparti i min pariserlånte dagligstue.

For det er faktisk svært at forene tanken om globalisering og fransk kagesalg i Shanghai med tanken om ikkevækst, omfordeling og CO2-sparsommelighed. Fælles for dem er så – ganske som det er fælles for Hamon og Macron – at de er for EU. I modsætning til yderfløjene i fransk politik, i al fald som de præsenteres af de største kandidater: Marine le Pen og Jean-Luc Mélenchon. Ingen af de to unge kvinder kan forestille sig lukkede grænser, hverken for handel eller mennesker, måske kan grænsen rundt om Europa diskuteres, selv om vi ikke fik afgjort, hvordan det skal gøres, ikke engang under desserten.

Klassekampen

Nærmest uanende blev de to så eksemplet på, at klasseskel stadig er et vigtigt analysebegreb i Frankrig. Det var pudsigt nok i en kommentar i det borgerlige dagblad Le Figaro, det blev påpeget, i hvor høj grad den nuværende præsidentkampagne er en klassekamp. Vurderet ’neutralt’ hævdede politologien Jérôme Saint-Marie. Ikke en kamp mellem det, der partimæssigt kaldes højre og venstre, men kampen mellem en veluddannet, internationalt orienteret middelklasse og lavt uddannede, ufaglærte og arbejdsløse.

Det ses især hos de unge. Den nye privilegerede klasse er de veluddannede, som har deres på det tørre – og det har mine bonusdøtre heldigvis. De skal nok finde arbejde. Når man har på fornemmelsen, at Macron tiltrækker ungdommen, er det denne type unge. Men det gælder så faktisk også den sociologiske sammensætning for højrekandidaten Fillons vælgermasse – og socialisten Hamon. Det er folk, som selv betragter sig som privilegerede, der lægger deres stemmer her, hele 40 procent af Macrons vælgere.

Når man betragter sig selv som ’moderat middelklasse’, falder tallet til 22 procent, og er man socialt i farezonen, falder tallet til 17 procent . Det ser ikke meget anderledes ud lige til højre og vesntre for Macron.

Ganske som i andre europæiske lande – og måske også USA – er det arbejderklassen og de socialt udsatte, der stemmer på de såkaldte ekstremer. Blandt Marine le Pens vælgere er 51 procent fra arbejderklassen, mens kun 12 procent fra den øverste middelklasse stemmer på hende. Socialisterne med Hamon i spidsen er for tiden en synkende skude, kun ni procent sætter deres kryds i det traditionelle røde felt.

Ham uden slips

Klassekampen er stadig central i valgkampen. Det ekstreme højre er for tiden stækket til de sædvanlige cirka 25 procent, fordi også Marine le Pen er involveret i sager om fiktive job, men har nægtet at møde op hos dommerne med henvisning til sin ’parlamentariske immunitet’.

Det fik ved den store debat Philippe Poutou fra ’Det nye antikapitalistiske parti’ til at komme med debataftenens bedste punchline. Poutou, der er fabriksarbejder hos Ford, mødte demonstrativt op i sweatshirt og skældte ud på journalisterne for at afbryde ham, »fordi han ikke havde slips på«. Han konstaterede tørt, med sigte på le Pen, at der desværre ikke fandtes noget sådant som ’arbejderimmunitet’. Man har bare at møde op, når en dommer indkalder.

Det er stadig totalt uvist, hvem der kommer til at møde le Pen i anden omgang. For det virker stadig sikkert, at Le Pen kommer så langt.

Men den første store debat mellem samtlige 11 kandidater blev i følge medierne hverken ’vundet’ af Macron eller Fillon. Men af en anden og mere garvet trotskist end Poutou: Mélenchon.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
  • Jan Weis
Grethe Preisler og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ikke imponeret af Informations dækning af det franske præsidentvalg.
Tine Byrckel har beskrevet kandidaternes udseende og alder som vigtige parametre, først nu kommer der lidt politisk indhold på sagen.

Anne Albinus: tak for link, men hvad synes du selv om det?

Vibeke Rasmussen

Fra og med i dag og hver søndag frem mod valget kan man (angiveligt!) på P1 høre Stéphanie Surrugues fortælle om det franske valg i udsendelsen Allô Allô. Da jeg ikke fik hørt programmet "til tiden", prøvede jeg at finde en mulighed for aflytning på hjemmesiden. Desværre forgæves. Norj, hvor jeg synes DRs hjemmeside er besværlig og tidkrævende at finde rundt i! Og da jeg så omsider fandt en henvisning og klikkede på "Hør seneste"-knappen blev jeg sendt til … Orienterings programside! Podcaste udsendelsen kan man heller ikke. Hallo, hallo, DR!

Interessant at venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon står til at få 15-20 procent af stemmerne.

Holger Madsen, Michael Kongstad Nielsen, Benjamin Bach og Niels Ole Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Min uforbeholdne undskyldning til DR!

Det var mig, der tog fejl og troede, at første udgave af programmet 'Allo Allo' var blevet sendt i går. Det blev – naturligvis! Jeg mener "hver søndag", tsk – først sendt i dag. Men … der er nu ikke noget forgjort i ikke at lytte med, hvis man forventer seriøs oplysning. Programmet viser sig nemlig blot at være det seneste eksempel på den efterhånden velkendte formular: To værter, en mand og en kvinde, sludrer, pludrer og sladrer indforstået om løst og fast. Mest løst …

Benjamin Bach

Sikke lidt Information magter at skrive om Mélenchon - i denne artikel: "I modsætning til yderfløjene i fransk politik, i al fald som de præsenteres af de største kandidater: Marine le Pen og Jean-Luc Mélenchon." - senest artiklen: "De vrede franskmænd har valgt yderfløjene".

Hvad er det for en skvattet holdning, at Mélenchon hele tiden skal grupperes som yderfløjskandidat sammen med Le Pen? Skriv nu for filan om hans politik, den er progressiv, burde være interessant for jeres avis.

Og hold op med at spilde vores tid med tøj-analyser.

Desuden en rettelse: "trotskist" - Mélenchon er ikke trotskist, det er noget, han har været en gang.

Holger Madsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Mèlenchon, som sjældent bliver omtalt her i avisen, ligger faktisk nummer tre i meningsmålingerne:

Nemlig med 19,5 procent efter Macrons 24,5 og Le Pens 24 procent.

Benjamin Bach, Holger Madsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Var det ’la France’ der fandt en kæreste der var sjovere og mere behagelig at være sammen med eller endte forholdet fordi at han ikke længere kunne finansiere skribenten - jeg blev helt nysgerrig. Heldigvis er der jo netdating - og som jeg har læst i Information : 'psykopater' og 'stalkere' skal man selvfølgelig holde sig fra. I øvrigt godt at vide at korrespondentens franske familie har deres på det tørre og stemmer centrum-venstre ( i Danmark er det alle partier mellem venstre og enhedslisten) og ikke på racisten Le Pen, der mest appellerer til lavtuddannede, ufaglærte, ikke-internationalt orienterede og arbejdsløse. Men alligevel får massere taletid i massemedierne. Jeg kunne også godt tænke mig at fortælle (bare for at legitimere min egen rolle) at ord som fx 'har det godt' eller 'rart' giver mere klarhed end ord som' priviliegier' ' priviligeret' osv., 'udskamme' osv osv.. der jo sprogligt er så afslørende - vi kan snart remsen udenad.