Nyhed
Læsetid: 4 min.

EU skal have et mere socialt ansigt efter finanskrise og Brexit

EU-Kommissionens nye sociale søjle er et forsøg på at komme kritikken fra EU-skeptikere og sydeuropæere i møde og skabe bedre forhold for europæiske arbejdere. Men det vækker modstand i især de nordiske lande, der foretrækker at lade arbejdsmarkedet styre af aftaler
Udland
27. april 2017

»Det er et meget vigtigt øjeblik for Europa,« lød det fra den belgiske beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen ved gårsdagens præsentation af EU's nye sociale søjle, som skal skabe et mere retfærdigt og socialt Europa.

»Det er nødvendigt for arbejdsmarkedet, fordi samfundet forandrer sig konstant. Nye arbejdsformer skyder frem med globaliseringen og digitalisering. Alt sammen en udvikling, der både skaber mange muligheder og udfordringer. Økonomisk og social udvikling skal gå hånd i hånd, hvis vi skal være klar til fremtiden,« sagde Marianne Thyssen.

EU’s nye sociale søjle rummer 20 principper fordelt på tre hovedområder: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet. Rimelige arbejdsforhold. Og social beskyttelse og inklusion.

I forbindelse med princip nummer 9 om balance mellem arbejde og privatliv kommer EU-Kommissionen desuden med et forslag til et direktiv om, at alle EU-borgere skal have ret til fædre-, forældre- og plejeorlov.

Den del er ikke populær blandt især blå bloks EU-parlamentarikere. Morten Løkkegaard fra Venstre mener, at Danmark allerede har et velfungerende system på arbejdsmarkedet, og hvis der skal ændres noget, skal det ske i Folketinget.

»Jeg har kæmpet imod ideen om en social union længe, og det bliver jeg ved med. Selv om det umiddelbart bare er principper, så viser direktivet, der også blev præsenteret i dag, at Kommissionen har intentioner om konkret lovgivning. Ved at gøre det langsomt, virker det, som om de forsøger at lave en social union ad bagdøren, og det er vi i Venstre imod,« siger Morten Løkkegaard.

DF’s medlem af EU-parlamentet, Anders Vistisen, mener, den sociale søjle er udtryk for at EU er slået ind på en »kedelig kurs«.

»Jeg frygter, at de eventuelle sociale rettigheder, der skal ensrettes med andre EU-lande, åbner for nye afgørelser ved EU-Domstolen, som trumfer vores nationale lovgivning,« siger han og refererer til blandt andet børnepenge og SU til EU-borgere i Danmark.

»Jeg har en grundlæggende fasttømret skepsis over for EU-lovgivning på sociale områder, for det vi ofte ser, er, at vi starter med at kigge på et område, der pludselig griber om sig. Så selv om det starter med at lyde fornuftigt, så ender det med helt uoverskuelig lovgivning. Med den sociale søjle risikerer vi at lukke ulven ind i hønsehuset.«

EU’s sociale ansigt

Ifølge Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, definerer EU det sociale område bredt og derfor omfatter det også arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse.

»Det nye er, at man prøver at samle det hele i en social søjle og give det mere rettighedskarakter, som måske er mere ord end handling, fordi der under de fleste punkter ikke er lagt op til direkte juridiske forpligtelser,« siger Mikkel Mailand.

Han påpeger dog, at der kan komme flere direktiver på nogle af områderne under den sociale søjle.

Når især højrefløjen og arbejdsgiverne er skeptiske over for den sociale søjle, skyldes det ifølge Mikkel Mailand, at de ikke ønsker at give yderligere rettigheder til arbejdstagerne, medmindre det er aftalt mellem parterne på det danske arbejdsmarked.  

Marlene Wind, der er professor med speciale i EU på Københavns Universitet, vurderer, at EU-Kommissionens sociale tiltag på arbejdsmarkedet generelt vil møde stor modstand i de nordiske lande, der ikke ønsker lovgivning, men hellere ser, at arbejdsmarkedets parter finde ud det.

»Det er den nord-syd-forskel i Europa, som EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har svært ved at se, hvorfor vi skal blokere for. Det er den strid, der kommer til at stå, men hvis han havde set det som en dødssejler, så havde han ikke fremsat de her forslag,« siger Marlene Wind.

Hun ser også den sociale søjle som et forsøg fra Jean-Claude Juncker på at cementerer sit eftermæle, når han snart går af som kommissionsformand.

»Juncker vil ikke beskyldes for, at han ikke gjorde noget for de svage, de arbejdsløse og dem, der har betalt prisen for finanskrisen,« siger Marlene Wind, der mener, at det kan være med til at komme den stigende utilfredshed med EU i møde.

»Tingene hænger jo sammen, så EU er nødt til at række ud for at imødegå den utilfredshed med, at bankerne har kørt flere lande i sænk med stor skattefinansieret statsgæld til følge. Her forsøger EU at gå ind og levere noget til almindelige mennesker,« siger Marlene Wind.

Mikkel Mailand er enig i, at kommisionsformanden har en interesse i, at der kommer fokus på det sociale område, efter at det i flere år har handlet om økonomisk politik og besparelser:

»Det er et forsøg på at give EU et mere socialt ansigt efter finanskrise og Brexit.«

Tomme ord

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU er positiv over for, at kommissionen sætter fokus på de store sociale problemer, der er i hele EU, men hvor især de sydeuropæiske lande er hårdt ramt.

»Vi ser fattigdom, stor arbejdsløshed særligt blandt unge, vi ser mange borgere, der ikke har social sikkerhed. Men mange af de problemer stammer fra EU og skyldes den økonomiske styring af medlemslandene, der har dikteret en benhård nedskæring af velfærden. Problemet er at oplægget ikke tager et opgør med den økonomiske styring i EU – derfor risikerer søjlen hurtigt at blive en masse tomme ord uden handling bag,« siger Rina Ronja Kari.

Ole Christensen fra Socialdemokratiet er derimod glad for, at EU-Kommissionen har lyttet den danske bekymring for, at initiativer på arbejdsmarkedet bryder med den danske model.

»Mange vil formentligt synes, at der mangler konkret lovgivning. Men jeg ser det som en start og et godt diskussionsoplæg, hvor landene kan udpege de elementer, de synes er gode, hvorefter vi kan starte en debat hernede og tage stilling,« siger Ole Christensen.

EU’s sociale søjle skal, hvis alt går efter ifølge planen, underskrives af medlemslandenes regeringer på et topmøde inden årets udgang. Principperne vil ikke være bindende, men en rettesnor for medlemslandene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forår i Bruxelles.
Omsider! – det har sku også taget sin tid – tænk bare, ’neoliberalisme med et menneskeligt ansigt’, har vi ikke hørt noget lignende før? - for snart 50 år siden …
Moloch ligger åbenbart i akutte fødselsveer med en såkaldt ’social suveræn’ – en latinsk søjlehelgen barsler med en - søjle … ;-)

Grethe Preisler

Basilisken fra Luxembourg

Lirum, larum, hanen gør æg
op og ned ad en trekantet væg
blommerne hænger i junkerens skæg ... ;o)

Jens Erik Starup, Claus Kristoffersen, John Christensen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Det gjorde da ikke noget om overskriftens ord blev til virkelighed, men i min optik og efter det udmeldte så bliver det aldrig virkelighed, - så mon ikke forfatterne drømmer lidt for meget over alle de fine ord.

De fine ord og storslåede skåltaler får desværre alt for ofte op i grå røg, og vi genfinder dem også omkring såvel FRONTEX, der skal beskytte vore ydre grænser, eller i EUROPOL der også har fine ord om deres arbejdsområde, - men ingen af dem opfylder de fine ord på papiret, og er alene papirorganisationer, der intet arbejde udfører.

60 års fødselsdagen blev holdt med pomp og pragt for eliten i EU, men arbejdere betalte gildet, - som sædvanligt.

fornyelsen som der tales om har flere led, men især to er værd at hæfte sig ved, - den sociale dimension, som pænt(lidt for pænt) beskrevet ovenfor, og blev fulgt af den mindre pæne del i det politiske sigtekorn mod borgerne i EU.

Den mindre pæne del handler om EU's selvfinansiering, hvordan nu det kan man spørge(?), - jo, der pålægges en indre afgift på varer og tjenstydelser indenfor EU, der fremover skal finansiere EU i stedet for de enkeltes landes årlige bidrag til EU's budget.

Borgerne får altså en ekstra skat på deres liv, behov og fornødenheder, og samtidig bliver EU helt uafhængig af borgerne i de enkelte lande, hvilket afgjort trækker i den helt forkerte retning af mere demokratisk og mere socialt bevidst for EU's organisation, og politiske stillingtagen til.

Borgerne bliver med andre ord skubbet mere i baggrunden af EU i fremtiden, - eller hægtet helt af om nogen vil, men det bliver realiteten indenfor EU, når dette gennemføres.

EU passer skam på pengene vil mange måske hævde, og i øjeblikket ser vi da også kampen om forkert anvendte midler fra EU's kasser, - alt ære og respekt værd, men med den anden hånd udbetaler de bevidstløs håndpenge ud til politikerne i EU uden de behøver aflægge noget som helst regnskab for pengenes forbrug, og hævder det er for besværligt, - dog ikke for menigmand indenfor EU's område, næ her skal revision og andet gælde for udbetalte penge.

Det bringer mig for øvrigt tanke om de 32 - 38 mia. der blev svindlet for med CO2 kvoterne i sin tid, og som EUROPOL ikke har brugt én eneste dag på at genfinde, og til dato er der ikke fundet "fem flade ører" af alle disse penge, - og det kan man undre sig over EUROPOL ikke har brugt én arbejdsdag på, og hvorfor mon dog ikke?

Hvis pengene sidder så løst i EU hele vejen rundt, så stiller jeg mig gerne til rådighed for modtage nogle mio. til at forøge min livskvalitet med, - og de skal ikke høre et ondt ord for det!

Michael Kongstad Nielsen

De kunne starte med at nedskrive Grækenlands gæld til ECB og EU, bare sådan for at vise den nye søjles sociale ansigt.