Læsetid: 6 min.

Fillon tager kampen op i Udkantsfrankrig

Det slår ikke den franske højrekandidat François Fillon eller hans faste støtter ud, at han er viklet ind i en række skandaler om misbrug af offentlige midler. De tror på, at han kan indhente de andre kandidater med samme stabile styrke, som han har udvist gennem de sidste måneders storme
’Alle gør jo den slags,’ siger en af Fillons faste støtter om den franske præsidentkandidats skandalesager, da Informations korrespondent er til vælgermøde i Provins.

’Alle gør jo den slags,’ siger en af Fillons faste støtter om den franske præsidentkandidats skandalesager, da Informations korrespondent er til vælgermøde i Provins.

David Vincent

11. april 2017

»Man spørger mig, hvordan jeg kan holde til det, og svaret er jer!«

Republikanernes præsidentkandidat François Fillon rækker armene ud mod et trofast publikum, som jubler og klapper. Vælgermødet 'meeting', som det nu hedder på fransk, er kommet i gang med den sædvanlige halve times forsinkelse.

Det foregår i Provins, en lille by 77 km sydøst for Paris. Provins er en UNESCO-beskyttet middelalderby, nu med skrantede virksomheder, omgivet af enorme industrilandbrug.

Salen er varmet op med den sædvanlige Jean-Michel Jarre-agtige syntezisermusik.

Fillon sender også et fingerkys ud til de mange, der må følge med på storskærme uden for salen i Centre Sportif et Culturel Saint-Ayoul. Der er fuldt hus. Folk, især ældre mennesker i deres pæneste tøj, følger andægtigt med. Mange blazere, Lacoste-T-shirts og bidselsko. En del unge er også mødt op. Adskillige småbørn falder i søvn i klapvogne.

Det er op ad bakke for Fillon her tæt mod valget. De sidste måneder har han aflyst en del vælgermøder, men nu stimler folk atter sammen.

Fra at have været udpeget til favorit som præsidentvalgets sikre vinder umiddelbart efter primærvalget på højrefløjen i november, ligger Fillon nu med skandalen omkring sin hustrus muligvis fiktive job nede på omkring de 18 pct. ved valgets første runde. Det giver ikke en plads i finalen.

Yderligere en sag med lidt for generøse gaver i form af jakkesæt har sendt Fillon langt bagud for Emmanuel Macron og Marine le Pen, der ligger i spidsen med omkring 25 pct. stemmer i valgets første runde. Måske bliver det endog kun til en fjerdeplads til Fillon bag den yderste venstrefløjs kandidat Jean-Luc Mélenchon.

Fillon lover og truer

Så Fillon er tilbage på landevejene. Det var især med de utallige små valgmøder Fillon gennem tre år har holdt over hele Frankrig, han byggede sit program og sin popularitet op. Nu fortsætter han med at gennemføre  dem trods de storme, der har rejst sig mod ham.

Målet er, som både Obama og Trump med succes gjorde det  i USA, at hente de vigtige sidste stemmer ind, når slaget for alvor står ved valgets første runde den 23. april. Fillon forsøger én for én at hente vælgerne tilbage i folden i de udkantsområder, hvor mange franskmænd er utilfredse med socialisternes indsats de seneste fem år. Alt skal ændres for at bringe Frankrig tilbage til sin storhed.

»Vi vil ikke gøre mindre, vi vil gøre det meget bedre.  Det kan blive bedre end vi overhovedet tør drømme om. I løbet af mine fem år som præsident vil jeg mindske det offentlige forbrug med 8 pct. Det er nødvendigt for at betale Frankrigs gæld. Det placerer os på et gennemsnit, der ligner andre store europæiske lande, som ikke er dårligere administreret end os. Jeg beder ikke franskmænd spænde livremmen ind. Jeg ønsker tværtimod, at staten skal holde op med i stadig højere grad at beskatte folks arbejde og ejendom for at betale for sit eget forbrug.«

 Bifaldet brager ved udsigten til lavere skatter.

Håbet for Fillon er, at vælgere, der ganske vist er skuffede over Fillons 'sager', alligevel i første omgang stemmer på ham, som 'det mindste onde'. At de stemmer på Fillon, fordi skrækken for en konfrontation mellem den ekstremistiske Marine Le Pen og det, som Fillon kalder for en »Hollande kopi«, Macron, er større end skuffelsen.

Så Fillon både lover og truer.

»Staten behøver ikke at være overvægtig for at være effektiv, og den vil være langt mere respekteret, hvis den var mere moderne. Jeg taler på ingen måde om smalhals, tværtimod arbejder jeg for, at vi undgår den slags. For det kommer, hvis vi ikke skaber orden i økonomien.«

Det lykkes derefter Fillon at lange ud efter både socialisterne og Marine Le Pen, Hamons borgerlønsløfte og Le Pens ønske om at afskaffe euroen.

»Der kommer trange tider efter et par år med borgerløn og 32 timers arbejdsuge, så ender vi med samme sørgelige skæbne som Grækenland. Så kan vi stå med vore franc i lommen uden hverken at kunne betale vore funktionærer eller vore pensionister.«

Der er punch i Fillons ord, men kandidaten virker træt. Mødet i Provins er lagt aftenen efter en udmattende fire timer lang tv-debat.

’Vi vinder, vi vinder’

I forårsskumringen med blomstrende kirsebærtræer på markedspladsen efter mødet lader støtterne til Fillon sig ikke gå på af deres yndlingskandidats træthed. De sætter tværtimod pris på Fillons udholdenhed. På spørgsmålet om, hvordan de synes deres kandidat var til aftenens møde, er der ikke den mindste tvivl.

»Jamen, han var jo perfekt. Han er det, vi har brug for, en rigtig statsmand, én der formår at holde hovedet koldt i vanskelige situationer,« siger tre damer, som er gået til mødet sammen, i munden på hinanden. De er alle vrede over den hetz, de mener, Fillon er udsat for.

»Alle gør jo den slags,« forsvarer de straks Fillon, »hvorfor kommer alle disse informationer og sager så frem lige nu? Der er nogen, som har sat det hele i gang. Det er bestemt ikke normalt.«

De er alle tre på pension. Gnevieve på 66 forklarer, at hun har arbejdet i håndværkerbranchen, »elektricitet og den slags«.

Provins har med sine cirka 12.000 indbyggere i kommunen holdt sig fri afden værste affolkning. Atomkraftværket i Nogent-sur-Seine 20 km væk har holdt gang i byggebranchen. Værket startede op i 1981, og der er ikke mange på egnen, som er utilfredse med det. Fillon har da også forsvaret atomkraft i sin tale. Applausen var i det hele taget stor, selv i det næsten pinlige øjeblik, hvor Fillon forklarede, at Frankrig har levet over evne, og at man ikke længere kan regne med at hente penge i tomme kasser. Det kunne minde om Fillons egen levemåde, men åbenbart ikke for hans tilhængere.

»On va gagné, on va gagné (Vi vinder, vi vinder, red),« begynder enkelte at råbe under klapsalver, mens Fillon kaster nærmest generte blikke mod mørket i baggrunden for at veje reaktionen.

»Der er nogen, der er klar til at tage Frankrig, bare fordi det ligger på gulvet,« fortsætter Fillon.

»Så sætter de sig ved et køkkenbord og flikker et program sammen.«

Jublen vil ingen ende tage over den perfide hentydning til Macron.

Også François er tilfreds med Fillons præstation i den efterfølgende kølige aften. Han er bonde og er kommet kørende fra gården 10 km væk sammen med sin hustru og en kollega.

»Fillon er jo en af de eneste, der forsvarer det landbrug, vi har i dag,« forklarer han. »De andre taler jo ikke om andet end økologi og pesticider, og jeg aner ikke, hvordan vi skal klare det, hvis de får gennemført deres planer.«

Kollegaen nikker samtykkende, ingen af dem vil dog opgive deres fulde navn: »Vi er her anonyme,« påpeger de, men snakke vil de gerne.

»Vi kæmper hver dag hårdt for at tjene til livets ophold, og så skal vi tudes ørerne fulde af byfolks syn på, hvordan man dyrker jorden? V skal jo have noget at spise, og det skal dyrene også.«

De er også enige med Fillon i hans syn på Europa.

»Der er simpelthen så meget, EU ikke skal blande sig i. Især skal det reguleres, hvordan der importeres, for vi står over for total illoyal konkurrence fra østlandene.«

Realist

Eve Marie Ganczarczyk og Inés Balikci vil gerne opgive deres navne. De arbejder frivilligt for Fillon, er i begyndelsen af 20'erne og tager sig en velfortjent pause efter en heftig dag. Til hverdag studerer de i Paris, marketing og jura og begge er overbeviste om, at den kur Fillon lover, er det eneste rigtige.

»I Tyskland er der en arbejdsløshedsprocent på under fem, hvorfor skulle det ikke kunne være sådan i Frankrig?«

De var skuffede, indrømmer de, da sagen om Penelope Fillons job som parlamentssassistent kom frem, men kan ikke se, hvorfor det skulle gøre en forskel nu, hvor landets frelse er langt vigtigere.

»Vi er nødt til især at tænke op, at det er programmet, der er vigtigt. Fillon er er den eneste, der lover noget realistisk.«

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Odin Rasmussen

Fillon er så den grånende patriark, der i stiv modvind alligevel prøver at hente valg-sejren hjem på teknik og erfaring. Og på at præsenterer sig som et alternativ til det socialistiske regimente, der har har skabt grobund for nuværende krise: stigende skatter, ulige konkurrence vilkår, politiske problemer omkring indvandring,arbejdsløshed. problematisering af atom-kraft Macron er så den unge løve og udfordrer, der bider det aldrerende eminence i haserne mens Le Pen er hende den skingrende vanvittige, perverse som man skulle holde sig for god til at ville have noget med at gøre, men man kan alligevel ikke lade være med at kigge. Når man en dag alligevel går op til hende bliver man måske overrasket over hvem som ellers er på besøg.
Feminister, trotskister og andre venstre ekstremister tager ingen alvorligt.
Fillon bliver hjulpet af unge karriere-orienterede og håbefulde frivillige, der bruger erfaringen som et ultra-blæret punkt på deres CV.