Læsetid: 6 min.

Fire konflikter og historisk tørke har skabt den værste krise siden 1945

Hver for sig er de fire kriser i Somalia, Yemen, Sydsudan og det nordøstlige Nigeria ikke overraskende. Men tilsammen har de skabt den værste humanitære krise siden 1945, advarer FN. Den gode nyhed er, at vi har været i stand til at spotte det hurtigt – og dermed modgå katastrofen
En somalisk kvinde holder om sit barn i lejren Balanbaalis i Somalia den 27. marts i år. Landet er en del af den region, der er truet af den værste humanitære katastrofe, FN har oplevet.

En somalisk kvinde holder om sit barn i lejren Balanbaalis i Somalia den 27. marts i år. Landet er en del af den region, der er truet af den værste humanitære katastrofe, FN har oplevet.

Arif Hudaverdi Yaman

3. april 2017

CAPE TOWN – Én ting forbinder fødevarekriserne i  Yemen, Sydsudan, Somalia og Nigeria: konflikt.

27 millioner mennesker lider af hungersnød eller er på grænsen til at sulte i, hvad FN’s humanitære chef, Stephen O’Brien, har kaldt »den største humanitære krise, siden FN blev oprettet« lige efter 2. Verdenskrig i 1945.

Bægeret er flydt over i regionen, forklarer Dominique Burgeon, katastrofechef i FN’s organisation for ernæring og landbrug, FAO.

Årelange nationale konflikter har gjort befolkningen ude af stand til afværge chok som den historisk lange tørke, der plager regionen lige nu.

»Det kan de ikke stå imod,« siger Burgeon. Det internationale nødhjælpssamfund er også i knæ og mangler ifølge Burgeon 215 millioner amerikanske dollars til nødhjælp.

Den gode nyhed er, forklarer Burgeon, at muligheden for at undgå den totale katastrofe eksisterer, og det er et fremskridt i sig selv.

»Hungersnøden i Sydsudan havde vi ikke spottet for 20 år siden. Vi kan i dag informere og alarmere verden om, at vi står over for den potentielt værste humanitære krise i 70 år. Vi taler om 27 millioner mennesker, der er alvorligt usikre på fødevarer, og det tal stiger,« siger Burgeon.

Fire kombinerede kriser

Nødhjælpsorganisationer har længe advaret om fødevarekrisens omfang, men det seneste år er situationen eskaleret, senest i Sydsudan, hvor der i februar blev erklæret hungersnød i dele af landet.

Tager man Somalia, Yemen, Sydsudan og det nordøstlige Nigeria hver for sig, mener Dominque Burgeon ikke, at kriserne er overraskende.

Den chokerende sammenligning med 1945 skyldes, at de fire kriser sammenlagt har nået et voldsomt og presserende niveau.

»Tæt på 30 millioner har nu usikker adgang til fødevarer. Desperate mennesker, der sælger alting for at skaffe mad.«

I kølvandet på hvad FN kalder den værste tørke i 35 år i det sydlige Afrika, får 13,8 millioner mennesker brug for humanitær hjælp i løbet af de næste tre måneder. Det viser den seneste rapport fra FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender. Blandt de værst ramte lande i det sydlige Afrika er øen Madagaskar, hvor 330.000 mennesker ifølge FN er på grænsen til hungersnød.
Læs også

I Sydsudan er situationen, ifølge Stephen O’Brien, værre end nogensinde, hvilket siger en del. Verdens yngste nation har været præget af voldelige konflikter næsten fra det øjeblik i 2011, hvor det blev adskilt fra Sudan.

»7,5 millioner mennesker har brug for hjælp, en stigning fra 1,4 millioner sidste år. Omkring 3,4 millioner er fordrevne, næsten 200.000 flygtede i januar alene,« fastslog Stephen O’Brien, da han tidligere på måneden talte til FN’s Sikkerhedsråd, netop hjemvendt fra en rejse til Yemen, Sydsudan og Somalia. 

På grænsen mellem Sydsudan og Uganda, der har modtaget flere end 800.000 sydsudanesiske flygtninge, fortæller folk om et land i totalt kaos. Der er ingen læger tilbage på hospitalerne, ingen mad på markederne, ingen politi i gaderne. Folk gemmer sig i markerne af frygt for at blive slået ihjel af enten regerings- eller oprørsstyrker.

Krigen går ud over Sydsudans børn. Ifølge UNICEF er 270.000 akut underernæret.

»Procentvis er Sydsudan værst ramt i forhold til børn, der står på grænsen til, at hvis de ikke får hjælp, så dør de,« siger Line Hermansen, kommunikationsdirektør i UNICEF.

Som i 2011

I Somalia, der i 2011 gennemlevede en hungersnød, der krævede hundredtusinder af liv, trues befolkningen endnu en gang af sult. Mere end halvdelen af befolkningen – 6,2 millioner mennesker – er i nød. 2,9 millioner risikerer at lide af hungersnød og har akut brug for hjælp, hvis de skal overleve. Tæt på en million børn kommer til at være akut fejlernærede I år.

Line Hermansen fortæller, at folk i Somalia oplever nøjagtigt de samme ting i dag som i 2011. »Dyrene dør og folk søger mod byerne. 185.000 børn sulter lige nu,« siger hun til Information.

Både Dominique Burgeon og Line Hermansen fremhæver dog den forbedrede adgang til kriseramte områder i landet. Den seneste måned har UNICEF åbnet 200 behandlingscentre i de hårdest ramte regioner, hvor hospitalerne ifølge FN er fyldt med mennesker, der lider af kolera, diarré og fejlernæring. Mellem sult og død kommer sygdom, som O’Brien fortalte sikkerhedsrådet.

Flygtningekrisen i Sydsudan er verdens p.t. tredjestørste. FN forventer at 925.000 sydsudanesere vil flygte til Uganda i 2017. Foto:Yilmaz Polat
Læs også

Også i Somalia er vold en del af årsagen til krisen. Terrororganisationen Al-Shabaab kontrollerer fortsat store områder, men landets nyvalgte regering og humanitære organisationers tilstedeværelse indgyder håb i Stephen O’Brien.

Men der skal handles nu. Da man i 2011 annoncerede hungersnød i Somalia, havde 260.000 allerede mistet livet. Den fejl må vi ikke begå igen, siger O’Brien.

I Nigeria lider millioner af sult. 10,7 millioner har brug for humanitær hjælp og beskyttelse. Især udsatte grupper som kvinder, børn og ældre trues af usikker adgang til fødevarer og hungersnød.

Værst ramt er den nordøstlige region, hvor terrorgruppen Boko Haram fortsat skaber usikkerhed. Det er også i den region, at de fleste af de 450.000 nigerianske børn, der er alvorligt underernæret, befinder sig, ifølge UNICEF.

Nigeria er sammen med Yemen de lande, der antalsmæssigt er hårdest ramt.

»I Yemen er 462.000 børn alvorligt underernæret. Hvis ikke de får hjælp, klarer de den ikke,« siger Line Hermansen.

Det fattige land hærges af en krig mellem styrker, der er loyale over for den internationalt anerkendte regering, ledet af Abdrabbuh Mansour Hadi, og modstandsbevægelsen, primært ledet af rebeller fra Houthi-alliancen.

18.8 millioner yemenitter har, ifølge FN, brug for hjælp. Det er cirka 70 procent af landets befolkning. Mere end syv millioner er sultne og ved ikke, hvor det næste måltid skal komme fra.

»Alle tal går i den gale retning, det går den forkerte vej på alle parametre i Yemen,« siger Line Hermansen.

Håbet

På trods af den dystre situation er det, ifølge Stephen O’Brien, muligt at undgå, at krisen eskalerer. »Vi kan undgå hungersnød,« sagde O’Brien, og lagde vægt på Somalias nye præsident Hassan Mohamuds engagement og villighed til at arbejde med det internationale samfund.

»Men vi har brug for store summer penge nu,« sagde O’Brien og satte tal på.

»4,4 milliarder amerikanske dollars inden juli, og det er et detaljeret tal, der ikke står til forhandling.«

Line Hermansen fra UNICEF efterlyser opmærksomhed på problemet.

»Der skal pres på, så vi kan komme ind, og så vi skal bruge penge. Den danske regering gav for nyligt cirka 300 millioner kroner til tørkekrisen på Afrikas Horn, Nigeria og Yemen. Det er godt med humanitære bidrag, der kan redde liv her og nu. Men udfordringerne er også langsigtede, så det er afgørende, at Danmark og andre donorer også bidrager til den langsigtede indsats.«

Den danske udviklingsbistand er procentvis blevet mindre og mindre siden 2014, og over de kommende år lukker de danske ambassader og landeprogrammer i både Zimbabwe og Mozambique, mens udviklingsarbejdet i Sydsudan udfases.

Tidligere på året stemte alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten for et udviklingspolitisk forlig, der garanterer, at Danmarks udviklingsbistand som minimum vil være 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, som foreskrevet af FN.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs afviser ikke, at Danmark kan komme til at give flere penge til krisen.

»Men der er desværre store behov mange steder, og selv om det danske humanitære budget er stort, kan det aldrig opfylde alle behov i verden,« siger ministeren og lover at holde nøje øje med situationen. 

Penge og nødhjælp er dog kun ét af to ben, en forandring i regionen skal gå på, mener Dominique Burgeon.

»Vi skal holde folk i live, men det er ikke nok. I de her lande er cirka 80 procent af indbyggerne afhængige af landbrug. Konflikter slår ikke kun folk ihjel, de slår også landbrug ihjel. Vi bliver nødt til at stoppe konflikterne samtidig med, at vi giver dem frø, de kan så, fiskestænger til at fiske med, og vand til deres kvæg,« siger Burgeon.

I områder – som det nordøstlige Nigeria – hvor det internationale samfund har fået adgang og hjulpet lokalbefolkningen, har man haft succes. Det giver Dominique Burgeon håb om, at krisen kan afværges.

»Når vi kan rykke ud i stort antal og give den fornødne hjælp, så bliver situationen bedre. Punktum.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer