Læsetid: 6 min.

’Hvis forfatningsændringen bliver en realitet, er det uhyre kritisk for kvinderne i Tyrkiet’

Flere kvindeorganisationer anbefaler et nej til Tyrkiets forfatningsændring i morgen. De frygter for deres rettigheder og er en af de grupper i samfundet, som har mest at tabe. De seneste ti år er kvinders rettigheder i Tyrkiet ifølge World Economic Forums Gender Gap Index stærkt forværret
Den feministiske aktivist Şehlem Kagar fortæller, at hun føler sig truet, når hun går på gaden i Tyrkiet: ’Vi oplever det i vores hverdag. Voldsstatistikkerne er stigende ligesom antallet af voldtægter.’

Den feministiske aktivist Şehlem Kagar fortæller, at hun føler sig truet, når hun går på gaden i Tyrkiet: ’Vi oplever det i vores hverdag. Voldsstatistikkerne er stigende ligesom antallet af voldtægter.’

Petros Giannakouris

15. april 2017

ISTANBUL, TYRKIET – På Taksim-pladsen i Istanbul er samtlige bygninger beklædt med flere meter høje plakater, der viser et portræt af præsident Recep Tayyip Erdoğan og påskriften »evet«, som betyder »ja« på tyrkisk. Mellem lygtepælene hænger trekantede flag og blafrer i vinden med så store bogstaver, at man næsten kan høre »ja’et« blive råbt gennem byen.

I morgen går tyrkerne til folkeafstemning for at beslutte, om de vil ændre Tyrkiet fra at være en parlamentarisk til en præsidentiel republik. Selvom gadebilledet er domineret af regeringens ja-tilhængere, kæmper oppositionen en stilfærdig kamp, hvor særligt kvinderne har meget på spil.

Midt i Istanbul, landets største by, er en stribe kvindeorganisationer fra Tyrkiet samlet for at diskutere kvinders rettigheder på en konference afholdt af EuroMed Rights (Euro-Mediterranean Network for Human Rights), hvor også repræsentanter fra en række europæiske lande er tilstede.

»Vi ser allerede et tilbageslag for kvinders rettigheder i det tyrkiske samfund. Men vi er bange for, at det kan blive endnu værre med en forfatningsændring. Vi frygter hele tiden det værste. Vi ved ikke, om de kommer i morgen og smider os i fængsel eller lukker vores organisation ned,« siger Yasemin Bektaş, bestyrelsesmedlem i den tyrkiske kvindeorganisation Kader.

Præsident Erdoğan til et vælgermøde om den nye forfatning i Izmir: Byen er en sekulær bastion, men ligesom andre steder i Tyrkiet er det en ulige kamp.
Læs også

Kommentaren kommer som noget af det første, da hun skal præsentere sig selv og sin organisation. Og selvom den kommende forfatningsændring ikke er hovedfokus på konferencen, stjæler den det meste af opmærksomheden.

»Hvis jeg skal give jer en ærlig udlægning af, hvordan forholdene for kvinder i Tyrkiet er lige nu, kan jeg lige så godt begynde at dele kleenex ud til jer alle sammen. Så deprimerende er det,« siger Bektaş. Hun og organisationen er nogle af de få, der har forsøgt at lave nej-kampagner op til afstemningen.

Familieministerium og Skilsmissekommission

Når lande gennemgår store samfundsomvæltninger, hvor demokratiske værdier rulles tilbage, er det ofte kvinderne, der har mest at tabe: »De står først for,« som Fatmagül Berktay udtrykker det. Hun er professor i statskundskab ved Istanbul Universitet og forsker i ligestilling.

»Kvinders rettigheder er ikke en fasttømret størrelse. Det er de ikke engang i Norden. Man skal stadig kæmpe for dem,« siger hun.

Kvinders rettigheder er stærkt forværret over de seneste år i Tyrkiet. Ifølge tal fra World Economic Forums Gender Gap Index var landet i 2015 at finde på en 130. plads ud af 144. Tyrkiet er dermed faldet 25 pladser på ti år.

Gennem de seneste år har det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti, AKP, gennemført ændringer, som vækker bekymring i flere af de tyrkiske kvindeorganisationer.

I 2011 etablerede man et Ministerium for Familie- og Socialpolitik, som skulle varetage ligestillingsspørgsmål og kvinders rettigheder. Kvindens rettigheder som individ bliver nu vurderet med afsæt i en familiepolitik. I 2016 nedsatte regeringen en kommission, som har fået kaldenavnet »Skilsmissekommissionen«, hvis opgave er at bringe skilsmisseraten ned.

»Hvis forfatningsændringen bliver en realitet, er det uhyre kritisk for kvinderne i Tyrkiet. Det, vi er mest bange for, er, at rapporten fra Skilsmissekommissionen bliver ført ud i livet,« siger Hülya Gülbahar. Hun er advokat med hovedsæde i Istanbul og håndterer primært sager vedrørende kvinderettigheder. Hun har ligeledes været medlem af et hav af organisationer, platforme og udvalg, blandt andet Kader, hvor hun stoppede i 2010.

I søndags blev ambassadekvarteret på Østerbro i København omdannet til et dansk-tyrkisk folkemøde. For de fleste handler morgendagens folkeafstemning om, hvad man mener om Tyrkiets stærke mand gennem de seneste 15 år, Recep Tayyip Erdoğan. Og aldrig har så mange tyrkere bosat i EU deltaget i en tyrkisk valghandling, skriver det tyrkiske medie Haber7.
Læs også

I kommissionens knap 500 sider lange rapport kan man læse en række forslag til, hvordan man bringer antallet af skilsmisser ned. Man vil blandt andet sænke aldersgrænsen for, hvornår man må blive gift fra, 18 til 15 år, man vil skære i hustrubidrag og i støtten til voldsramte kvinder.

»På et personligt plan er jeg stresset og hele tiden bange for mine rettigheder. Siden 2012 har AKP kørt en hård politik uden afbræk,« siger Gülbahar. Gennem de seneste år har hun også set udviklingen hos sine klienter. En af dem blev for nyligt opsagt som buschauffør, fordi det ikke længere blev anset som et passende job for en kvinde. Og i det sydøstlige Tyrkiet har hun oplevet, at kvindekrisecentre er blevet lukket ned.

»Det er et redskab for AKP’s ideologi,« siger Fatmagül Berktay med henvisning til ministeriet og kommissionen. Hun mener, at de konservative kræfter i AKP forsøger at trække kvinderne tilbage til hjemmet. Tyrkiet oplever i disse år en høj arbejdsløshed, og landet har taget imod mange flygtninge. Professoren mener, at regeringens logik må være, at hvis flere kvinder går derhjemme, bliver der flere job til mændene.

Kampagner på de sociale medier

Kader har sammen med andre kvindeorganisationer igangsat en kampagne, som er en mild udgave af en nej-kampagne. På hotellet, hvor konferencen har været i gang i et par timer, hiver Yasemin Bektaş sin MacBook op af tasken og begynder at opdatere organisationens Twitter-konto.

»Vi ville gerne købe adgang til en plakattavle, men det var ikke muligt. Vi kan heller ikke få lov til at blive vist på TV. Da vi sendte en pressemeddelelse ud om vores kampagne til medierne, var det kun Bianet (tyrkisk medie, red.), der skrev om det. Det er første gang, vi har oplevet det,« siger Bektaş.

Kader har derfor primært kørt kampagnen på de sociale medier, hvor de nøjes med at opfordre folk til at stemme. For eksempel har de taget et billede af en gruppe kvinder og skrevet »Gå ned og stem!« henover. Det er kun ud fra konteksten, at man kan læse, at de faktisk opfordrer til et nej.

Erdogan har fået bygget et nyt præsidentielt palads oven på Atatürks gamle landbrug i Ankara. Det ’Hvide Palads’ blev færdig i 2014 som et symbol på Erdoğans ’nye Tyrkiet’.
Læs også

Efter kupforsøget indførte Tyrkiet undtagelsestilstand. Siden da er mere end 100 organisationer og NGO’er blevet lukket ned, fordi man fra regeringshold har hævdet, at de har været tilhængere af Fethullah Gülen-bevægelsen.

Da Informations senere mødes med den feministiske aktivist Şehlem Kagar, udtrykker hun samme bekymring for søndagens afstemning som Kader og andre kvindeorganisationer.

»Hvis det bliver et ja på søndag, kommer vi til at se endnu stærkere konservative kræfter i vores samfund. Det vil være til stor skade for kvinders rettigheder,« siger hun og fortæller, at hun føler sig truet, når hun går på gaden.

»Vi oplever det i vores hverdag. Voldsstatistikkerne er stigende ligesom antallet af voldtægter.« Flere af hendes kollegaer har måttet sygemelde sig over længere perioder, fordi situationen har været for intens.

Orwell og søstersolidaritet

Der findes også en række kvindeorganisationer, som støtter regeringens »ja« til forfatningsændringen. Blandt andet er Erdoğans datter, Sümeyye Erdoğan, frontkvinde for organisationen Kadem. Organisationen har op til afstemningen holdt store møder under sloganet »Ja! Demokrati eksisterer, hvis der er kvinder«.

Ifølge Fatmagül Berktay er det endnu et symptom på, hvad der foregår i landet:

»Regeringen bruger samme diskurs om kvinderettigheder som mange af kvindeorganisationerne. Det er som George Orwells 1984. De lyver om alt. De bruger de samme formler, de bruger samme diskurs. Præsidenten siger, at kvinder er stærke, og at de får flere rettigheder. Men det sker selvfølgelig ikke,« siger hun.

Tilbage på konferencen er Yasemin Bektaş og hendes sidemand sunket så dybt ned i stolene, at kun deres nakker rører ved ryglænet. Deres kropssprog passer til lokalets opgivende stemning, der dog løfter sig lidt, da hun beskriver det nyfundne sammenhold.

»Det gode er den solidaritet, vi føler, kvinder imellem. Det styrker os.«

Kommissionens rapport

  • Kommissionen »Beskyttelse af familiens integritet«, som også går under navnet »Skilsmissekommissionen«, udgav en rapport i 2016. Rapporten indeholder en række forslag til, hvordan man kan få antallet af skilsmisser sænket i Tyrkiet.
  • Et af de mest kontroversielle forslag fra rapporten er, at aldersgrænsen for ægteskab skal sættes ned fra 18 til 15 år. Personer under 15 er mindreårige, men har man sex med en mindreårig, straffes man ikke for pædofili, hvis der indgås ægteskab efterfølgende. Flere tyrkiske medier har kaldt punktet for »retten til at gifte sig med sin voldtægtsmand«.
  • Kommissionen foreslår også, at det religiøse netværk Diyanet skal stille rådgivere til rådighed for familier, der ønsker at blive skilt. De skal således guide familien gennem processen.
  • Et andet forslag er at nedsætte perioden for hustrubidrag, hvilket Hülya Gülbahar frygter vil få kvinder til at blive længere i deres ægteskab, fordi mange tyrkiske kvinder befinder sig udenfor arbejdsmarkedet og uden egen indkomst.

Kilder: UN Women, Hülya Gülbahar, Fatmagül Berktay

 

Serie

Folkeafstemning i Tyrkiet

Søndag den 16. april skal tyrkerne stemme ja elller nej til en forfatningsændring, der vil ændre landet fra parlamentarisk til en præsidentiel republik. Hvis ja-siden vinder, vil præsident Recep Tayyip Erdoğan kunne blive siddende som leder af landet frem til 2029.  

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Hans Aagaard
Olaf Tehrani og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

En hver højre drejning er en trussel mod særligt kvinder og ligestilling. Husk det ved det kommende folketingsvalg, de damer ;-)

Sören Tolsgaard

Næh Peder Kruse,

- det er faktisk højresving, hvor bilisten ikke kan se, hvad der kommer bagfra, som udgør den store fare for bløde trafikanter (m. overvægt af kvinder og børn).

Torben Pedersen

Erdogan har i årevis argumenteret for at kvinder ikke skal ud på arbejdsmarkedet. De skal blive hjemme og passe mand, børn og hus m.m.