Læsetid: 4 min.

Frankrigs præsidentvalg: De fire favoritter

Frankrigs næste præsident skal findes blandt fire kandidater, der har fremlagt vidt forskellige programmer. Her er et overblik over de centrale politiske forskelle
Frankrigs næste præsident skal findes blandt fire kandidater, der har fremlagt vidt forskellige programmer. Her er et overblik over de centrale politiske forskelle
22. april 2017

Dagen før franskmændene stemmer ved præsidentvalgets første runde, tegner udfaldet komplet uforudsigeligt: Fire kandidater har muligheden for at placere sig som de to, der går videre til valgets anden runde.

I de fleste meningsmålinger fører centristen Emmanuel Macron marginalt over den højrenationale Marine Le Pen, mens den venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon duellerer med konservative François Fillon om tredjepladsen. De små forspring, målingerne registrerer, har dog snævret sig ind til at ligge inden for statistiske usikkerhedsmarginer. De fire favoritkandidater står til 18-24 procent af stemmerne.

Afgørende for udfaldet bliver i høj grad stemmeprocenten i et desillusioneret vælgerkorps, og hvilke taktiske overvejelser de endnu uafklarede vælgere vil stemme udfra. De uafklarede vælgere talte ifølge Le Monde i sidste uge hele 41 procent af franskmændene.

Men ikke blot er kandidatfeltet historisk åbent, de fire kandidater vil også føre Frankrig i vidt forskellige retninger.

Mustafa Yalcin
Ritzau Foto

Emmanuel Macron, 39 år, partiløs, leder af bevægelsen En Marche ! (’i gang’)

  • Han er glødende EU-tilhænger og ønsker stærkt partnerskab med Tyskland, ligesom han vil styrke EU’s forsvarssamarbejde og grænseværn. Tilhænger af frihandelsaftaler som CETA.
  • Vil sænke de offentlige udgifter med 60 mia. euro over fem år. Deraf vil han beskære de sociale ydelser med 25 mia. euro og sygesikringsdækningen med 15 mia. euro. I den offentlige sektor vil han nedlægge 120.000 arbejdspladser, og han lover markante lettelser af selskabsskatten.
     
  • 35-timersugen ønskes afviklet til fordel for fleksibel tilrettelæggelse på de enkelte arbejdspladser. Og så vil han ændre pensionsalderen fra 62 til 60-67 år alt efter branche.
     
  • Politistyrken vil Macron udvide med 10.000 betjente og etablere 15.000 nye fængselspladser.
     
  • Med offentlige investeringsprogrammer vil han bruge 15 mia. euro til at opkvalificere unge og arbejdsløse og andre 15 til udbygning med grøn energi.
     
  • I Macrons Frankrig skal unge, når de fylder 18 år, have et ’kulturpas’ på 500 euro, som de kan bruge på f.eks. bøger eller til at gå i biografen. Der vil ikke være noget forbud mod ’burkini’, men derimod et forsvar for multikultur og nej til ’splittelsesretorik’.

Eliot Blondet
Ritzau Foto

Marine Le Pen, 48 år, leder af Front National

  • Le Pen vil genskabe Frankrigs suverænitet. Det betyder bl.a., at Frankrig skal ud af eurozonen, og at en national valuta skal genindføres. Hun vil udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt Frankrig skal træde ud af EU (Frexit) – i stedet ønsker hun tættere relationer til Rusland, og russernes annektering af Krim skal anerkendes. Hun ønsker også, at Frankrig forlader NATO’s fælles kommandostruktur.
  • Homoægteskaber ønskes forbudt, det samme ønskes om adoptionsret for homoseksuelle.
     
  • Frankrig skal forlade Schengen-aftalen og indføre grænsekontrol, mener Marine Le Pen, der med det tiltag vil begrænse indvandringen efter først et totalt stop og derefter højest 10.000 om året. Deportationer skal gøres lettere, mens asyl, opholdstilladelse og statsborgerskab skal gøres sværere.
     
  • Pensionsalderen nedsættes til fra 62 til 60 år, og den ugentlige arbejdstid på 35-timer fastholdes.
     
  • Le Pen vil kæmpe for, at ekstremistiske moskeer lukkes, og at franske statsborgere får fortrinsret i den sociale boligsektor. Politistyrken skal udvides med 15.000 betjente.
     
  • Offentligt ansatte skal sikres tryghed i ansættelsen. Afbureaukratisering skal hjælpe små virksomheder, og der skal indføres ’intelligent protektionisme’ og ’økonomisk patriotisme’.

Bakounine/ABACA
Ritzau Foto

François Fillon, 62 år, konservativ-katolsk leder af det borgelige Les Républicains

  • Fillon vil afskaffe den 35-timers arbejdsuge, og han vil gøre det lettere at fyre ansatte.
     
  • I den offentlige sektor vil han nedlægge 500.000 stillinger, formueskatten skal afskaffes, og han lægger op til et opgør med landets stærke fagforeninger efter ’thatcheristisk’ mønster.
     
  • Pensionsalderen skal forhøjes fra 62 år til 65 år. Fillon har opgivet sin modstand mod homoægteskaber, men han vil vanskeliggøre adoption for homoseksuelle.
     
  • EU-Kommissionens beføjelser skal indskrænkes til ’visse speficikke domæner’, og Eurozonen skal have et ’politisk direktorat’ bestående af dens regeringschefer. Storbritannien bør få en god Brexit-aftale med EU, mener Fillon.
     
  • Frankrig skal have et tættere forhold til Rusland, EU skal opsige sanktionerne og på en FN-konference tage stilling til Krims fremtid.
     
  • Landet bør satse på mere atomkraft med nye værker og en forlængelse af de eksisterendes drift fra 40 til 60 år.
     
  • Fillon vil opruste og investere i sikkerhed for 100 mia. euro, og der skal sættes hårdt imod hårdt i kampen mod totalitær islam.

Sylvain Lefevre
Ritzau Foto

Jean-Luc Mélenchon, 65 år, partiløs (tidligere socialist, støttes nu af Frankrigs kommunistparti, PCF), leder af bevægelsen La France Insoumise (’det ukuelige Frankrig’)

  • Mélenchon vil have folket til at erobre magten tilbage fra lobbyer og storkoncerner. De Gaulles den femte republiks ’præsidentielle monarki’ fra 1958 skal afvikles til fordel for den sjette republik, et ’sandt parlamentarisk’ system med flere folkeafstemninger og større uafhængighed for retsvæsenet.
     
  • EU’s traktater skal ’rekonstrueres demokratisk’, ellers skal Frankrig forlade EU. Stabilitetspagten skal opsiges, og Frankrig skal søge alliance med sydeuropæiske lande om gældseftergivelse og ophør for ’strenghedspolitik’.
     
  • Han vil stoppe forhandlinger om frihandelsaftaler, og den nye CETA-aftale med Canada skal opsiges. Frankrig skal forlade NATO og Verdensbanken og frasige sig deltagelse i militærmissioner uden FN-mandat. Tættere bånd til Rusland. Tilslutning til ALBA, den ’bolivariske alliance’ af latinamerikanske lande (grundlagt af Castro og Chávez i 2004), der vil arbejde for ’det 21 århundredes socialisme’. Palæstina skal anerkendes.
     
  • De offentlige udgifter skal i Mélenchons Frankrig øges med 173 mia. euro over fem år plus investeringer for 100 mia. euro. Indkomster over 400.000 euro skal beskattes med 90 procent, mens mindstelønnen skal øges med 16 procent. Hollandes arbejdsmarkedsreform, der skulle gøre det lettere at fyre og ansætte, skal rulles tilbage. Der skal oprettes statsbanker.
     
  • Atomkraftsektoren skal afvikles, i stedet skal der omstilles til 100 procent grøn energi inden 2050. Forsyningsselskaber skal nationaliseres.
     
  • Mélenchon vil sikre hjemløse forfatningsmæssig ret til bolig. Borger- eller militærtjeneste i ni måneder før 25-årsalderen skal gøres obligatorisk. Børnepenge skal gøres til skattefradrag på 1.000 euro pr. barn. Sygesikringen skal være fuldt offentligt finaniseret, og pensionsalderen skal sænkes til 60 år.
     
  • Papirløse indvandrere med fast arbejde skal legaliseres.
Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det må være svært som demokrat at stemme på andre end den partiløse Jean-Luc Mélenchon.

Curt Sørensen, Torben K L Jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar