Læsetid 3 min.

Grønlands udenrigsminister trækker sig efter heftig magtkamp om Danmark

En bitter strid om forholdet til Danmark og USA har fået udenrigsminister Qujaukitsoq til at gå i protest. Manden med den stadig skarpere tone over for Danmark vil nu overtage magten i regeringspartiet Siumut.
Den grønlandske udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, oplyser, at han trækker sig fra sin post i Naalakkersuisut, den grønlandske regering. Den magtfulde grønlandske udenrigsminister har meddelt sin afgang på Facebook. Her skriver han ikke yderligere, end at han træder tilbage.

Den grønlandske udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, oplyser, at han trækker sig fra sin post i Naalakkersuisut, den grønlandske regering. Den magtfulde grønlandske udenrigsminister har meddelt sin afgang på Facebook. Her skriver han ikke yderligere, end at han træder tilbage.

Peter Hove Olesen
26. april 2017

En besk magtkamp brød ud i lys lue i Grønland mandag morgen, da Selvstyrets skarpe udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, trak sig i protest og varslede et forsøg på at overtage magten i regeringspartiet Siumut.

Det overraskende træk skyldes især en stadig dybere konflikt i toppen af Grønlands politiske liv om forholdet til Danmark. Hvor hårdt skal man presse på for øget indflydelse til Grønland og i sidste ende selvstændighed?

Kim Kielsen, formanden for Naalakkersuisut, det grønlandsk landsstyre, har på det seneste argumenteret indtrængende for en afdæmpet, langstrakt proces frem mod løsrivelse, mens andre i Grønland og hans eget parti finder kursen for tilbageholdende.

Vittus Qujaukitsoq har anlagt en stadig skarpere tone over for Danmark og siger nu til KNR, Grønlands radio, at han bestemt har tænkt sig at deltage i Siumuts sommermøde til august – en melding, der straks er tolket sådan, at Qujaukitsoq vil forsøge at overtage Kim Kielsens lederskab af partiet.

I den danske offentlighed har Qujaukitsoqs ildhu især været synlig i to sager, der involverer USA.

I december 2016 krævede Qujaukitsoq i et interview med Politiken genforhandling af aftalekomplekset bag Thule Air Base; et krav, der i Danmark har virket særligt umuligt midt i en Trump-tid.

Qujaukitsoq krævede med store bogstaver »øget kompetence på udenrigsområdet, på forsvarsområdet, på militære spørgsmål. Det, vi har nu, er ikke tidssvarende.« Qujaukitsoq kaldte Danmark for »arrogant« og talte om »75 års opsparet frustration og afmagt«. Det blev så grelt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen appellerede til Kim Kielsen for at få gydt olie på vandene.

Allerede da argumenterede stærke kræfter i Siumut for en fyring, fordi Qujaukitsoqs udfald ikke var koordineret med Kim Kielsen eller resten af Grønlands regering. Det er dog ikke tilstrækkelig forklaring på det aktuelle opgør.

Kim Kielsen var langt hen ad vejen enig med Qujaukitsoqs kritik af det danske diplomati. De to var begge bekymrede over, at de måtte læse i avisen, hvad den danske regering mente – for eksempel da Lars Løkke Rasmussen i forsommeren 2016 forhindrede et kinesisk firma i at købe en nedlagt militærforlægning i Sydgrønland, Grønnedal.

Begge var også kritiske over for Danmarks håndtering af den manglende oprydning efter de amerikanske baser i Grønland og af tabet af en lukrativ kontrakt på servicering af Thulebasen.

Grønland har i årtier tjent millioner på levering af vand, strøm, rengøring m.v. til Thulebasen, men kontrakten gik i 2014 til et amerikansk firma. Danmark og Grønland er enige om, at USA her bryder med aftalegrundlaget for Thulebasen fra 1951, men det er ikke lykkedes at få USA’s forsvar til at give sig. Både Qujaukitsoq og Kim Kielsen har spekuleret over, om Danmark går hårdt nok til makronerne i Washington, eller om Danmark plejer andre interesser end Grønlands i disse sager.

Falske smil

Den interne strid i Nuuk gik ifølge Vittus Qujaukitsoq i hårdknude, da Kim Kielsen ville flytte Qujaukitsoq til et andet ansvarsområde forud for indledningen af det grønlandske parlaments forårssamling mandag. Han sagde nej og meddelte sin afgang på Facebook:

»Min tid som naalakkersuisoq (minister, red.) slutter i dag. Jeg træder tilbage« – plus en glad smiley. Smilet var givetvis ironisk.

Vittus Qujaukitsoq, der også er tidligere finansminister i Grønland, trivedes som minister for Erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender som en fisk i vand. Det lykkedes ham ikke at blive folkevalgt ved Grønlands seneste valg, men han har siden været en af landsstyrets mest effektive og leveringsdygtige medlemmer, evigt på farten fra Beijing til Alaska for at promovere Grønlands olie, gas, fisk, mineraler og turisme.

Den primære, daglige kontakt mellem Nuuk og København skal nu varetages af Qujaukitsoqs partifælle Suka K. Frederiksen, der ellers i forvejen havde hænderne fulde.

Hun blev i november 2016 udnævnt som Grønlands første Selvstændighedsminister med ansvar for den forfatningskommission, der på tre år skal skrive Grønlands egen forfatning. Processen anses i Grønland som et afgørende skridt mod løsrivelsen fra Danmark.

Suka K. Frederiksen har ingen tidligere regeringserfaring og ingen erfaring fra diplomatiet, men overtager altså nu hovedansvaret for Grønlands forbindelser til resten af verden, inklusive den daglige kontakt til Danmark – herunder ønsket om nye forhandlinger om Thulebasen og det stærke grønlandske ønske om øget kontrol over egne udenrigsanliggender i øvrigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter  Hansen

Måske selvstyret skulle være "lidt" mere realistiske hvad angår selvstændighedstanken.

Nogle vil være selvstændige for en hver pris, og ignorere de store omkostninger det vil have for et enormt areal, med stort set ingen infrastruktur, og en meget lille befolkning der svare til en mindre dansk provinsby.

Hvem skal betale prisen, både den økonomiske og den efterfølgende menneskelige, for pengene, aktiviteten og veluddannede mennesker til sådan et kæmpe projekt er der simpelthen ikke i dag.

Man kan undres over, at fokus ikke er på hverdagens problemer i stedet, der er store problemer indenfor uddannelses sektoren, børnesektoren, sygehussektoren, bygde problematikken, erhverslivet og meget andet, alt sammen noget, der som minimum bør fungere inden man springer ud som en selvstændig stat, for ellers er der kun en taber, den almindelige grønlandske borger.

Hans Aagaard, Lars Riber og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pórto Qisuk

Sara Olsvigs fingeraftryk
Kim Kielsen valgte at fratage Vittus Qujaukitsoq et vigtigt og prestigefyldte ansvarsområde. Vittus Qujaukitsoq har en retorik som virkelige mange menige borgere i Grønland kan nikke genkendende til.
Kolonitiden og Danmarks historiske indflydelse i Grønland har ikke altid været rosenrødt. Som alle andre tidligere kolonimagter har Danmark udvist arrogance overfor den grønlandske befolkning.
Vittus Qujaukitsoq har rystet den danske selvforståelse. Selvforståelse som indeholder usandheder eller rettere fornægtelser. Derfor er det vigtigt at påminde Danmark at Grønland har differentieret holdning til historiske passager.
Historiebøgerne trænger til eftersyn eller rettere grundigt rengøringsarbejde. Vittus Qujaukitsoq er en vigtig prik for den nyere Grønlands historie.
Det kan hverken Sara Olsvig eller Kim Kielsen udviske.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Det er vigtigt med en nuanceret dialog, hvor den historiske baggrund indgår, men det er også vigtigt at komme udover de stereotype fjendebilleder. Vel har Danmark optrådt både imperialistisk og upædagogosk (til dels i den bedste mening ud fra datidens begrænsede horisont), men i dag er det i høj grad grønlænderne selv, som via korrupte politikere lægger grunden til en indre splid, som ikke kan adresseres til Danmark.

Hvis Grønland foretager et ringe funderet brud med Rigsfællesskabet, vil man sandsynligvis havne i kløerne på stærkere spillere, som USA og Kina. Det vil en politisk elite måske kunne lukrere på, men resultatet kan blive et accellererende socialt sammenbrud, hvor eksterne spillere vil øve en hidtil uset rovdrift på det grønlandske samfund. Grønland er trods alt et af de bedste eksempler i den nye verden, hvor den oprindelige befolkning har kunnet bevare sprog, kultur og et dybt rodfæstet fællesskab med europæerne, i dette tilfælde helt tilbage til vikingetiden.

Den langvarige, fælles historie er indlejret i kulturen på alle mulige områder og vil uanset Grønlands fremtidige status være af vidtrækkende betydning langt ud i fremtiden. Det bør vi huske på, så betingelserne for samarbejde kan blive de bedst mulige.

Brugerbillede for Lars  Riber

Grønland lever stadig af andres penge og dyrker desperat fortiden samt falsk selvopfattelse om egen betydning..
Alene oppustede titel på denne lykkeligvis udskiftede konfliktskabende levebrødspolitiker: udenrigsminister!
Danmark har een udenrigsminister og vedkommende er trods bemærkelsesværdig adfærd og udtalelser ikke grønlænder og findes i København.
Med ca 30.000 arbejdsduelige og en håbløs ineffektiv offentlig sektor på ca 11.000 og et ineffektivt økonomisk landsstyre lig Nord Korea eller fallitboet DDR er selvstændighed stadigvæk komplet urealistisk!

Det ændrer en forstokket danskerhadende minoritet ikke på, ligesom forældede begreber som "kolonimagt" og "overgreb" siger mere om anvenderens realitetsans end nutidens konkrete problemer med vanrøgtede børn og ældre samt manglende vilje til at få selv uddannelse på grundskole niveau til at fungere på moderne acceptabelt niveau!
Hver tredje gymnasie elev dropper ud pga manglende evner i så basal vigtig kunnen som dansk og engelsk!

Så kan herværende Qisuk og afmønstrede levebrødspolitiker dyrke indbildte problemstillinger lige så meget de lyster.
De er som standard krænkede snarere en del af problemet end realistiske løsninger på Grønlands enorme udfordringer!

Danmarks årlige 3.5 milliarder betingelsesløse tilskud er et billigt fundament for urealistiske drømmere der i praksis dagligt svigter egne børn, syge og gamle!
Grønlands eget succesfirma; Royal Greenland har netop besluttet at importere kinesisk arbejdskraft trods talrige egne arbejdsløse! - De er ganske enkelt for problematiske og ineffektive at beskæftige..
Gennem syv måneder blev opslag om ca 70 yderst nødvendige hjælpere indenfor ældrepleje syltet/glemt
i hjemmestyrets kaotiske administration..

Egen nyuddannede elite og dårligst fungerende bliver stadigvæk uddannet og forsørget i Danmark mens hjemmestyret på vanlig kortsigtet vis svigter eget ansvar for nutidige som fremtidens problemer!

Brugerbillede for Leo Nygaard

Sikkert en korrekt beskrivelse af Riber.
Det er så resultatet af dansk bedrevidende indblanding og herrementalitet gennem et par hundrede år - Grønland på støtten.
Men det er jo historie.

Brugerbillede for Claus Bødtcher-Hansen
Claus Bødtcher-Hansen

25/jul/2017

Kære Venner,
jeg ønsker at bidrage med
følgende synspunkter:

1 At Grønland er en selvstæn-
dig del af det danske rigsfæl-
lesskab beskytter Grønland
mod at blive domineret af
USA, Canada og især Rusland.

2 Lad på intet tidspunkt Kina
eje eller dominere grønlandsk
territorium og/eller økonomi.

3 Danmark vil til alle tider være
den mindst besværlige forhand-
lings- og samarbejds-partner.

Kærlig hilsen
Claus