Læsetid 8 min.

Imam fra Nice: ’Vi ser desværre det ekstreme vinde frem overalt’

Sidste år blev Nice ramt af et terrorangreb og af en ophedet debat om muslimsk badetøj. Frankrigs muslimer betaler prisen for den terror, der har ramt landet, mener byens muslimske befolkning
Sidste år blev Nice ramt af et terrorangreb og af en ophedet debat om muslimsk badetøj. Frankrigs muslimer betaler prisen for den terror, der har ramt landet, mener byens muslimske befolkning

Pete Kiehart

20. april 2017

NICE – Bølgerne skyller roligt ind over den lange stenstrand, hvor turister og indbyggere nyder den tidlige aftensol. Nogle fisker, andre deler en flaske vin, mens andre igen spadserer på Promenade des Anglais, der strækker sig langs kysten og det azurblå hav.

»Jeg tager altid herned efter arbejde og fisker. Det er min passion,« siger Amin, der har taget plads på en gruppe store rustrøde sten. Herfra har han et godt overblik over stranden og havet, hvor små fiskerbåde jagter en gruppe tunfisk, der selv jager mindre fisk og skaber et voldsomt røre i vandet.

Ikke langt fra de sten, hvorfra Amin fisker, er der lagt blomster langs gelænderet ved promenaden. De minder de forbipasserende om, hvad der skete her på Frankrigs nationaldag sidste år.

»Jeg var hjemme hos mig selv, da det skete. Jeg bor 200 meter fra promenaden. Da jeg gik udenfor, så jeg folk løbe … de var bange,« fortæller Amin.

Pete Kiehart
Sidst på aftenen den 14. juli 2016 drejede en 19 ton tung hvid lastbil ind på Promenade des Anglais, gassede op, brød igennem den barriere, politiet havde sat op, og fortsatte mod menneskemængden, der var på vej hjem langs promenaden. Bag rattet sad en 31-årig mand af tunesisk afstamning. Han nåede at påkøre flere hundrede mennesker på promenaden, inden politiets skud dræbte ham. Islamisk Stat påtog sig ansvaret for angrebet, der endte med at koste 86 livet og såre 458. Endnu en gang havde terroren ramt Frankrig.

Attentatet prægede ikke kun den nationale debat om sikkerhed og islams rolle i Frankrig, som har fyldt meget i valgkampen op til præsidentvalget. Det ændrede også stemningen i Nice, mener Amin, der selv kommer fra Tunesien, men har boet i Frankrig i otte år.

»Der er flere blikke fra folk. De kigger mærkeligt og taler grimt. Det er ikke alle, men der er nogle. Især her i Nice er der mange, flere end andre steder.«

Øgede spændinger

Mens statistikken viser, at Frankrig på nationalt plan oplevede færre registrerede islamfjendtlige handlinger i 2016 end i de to foregående år, fortæller Nices muslimer om øget stigmatisering og misbilligelse fra deres medborgere.

»Stemningen efter attentatet har øget spændingerne,« siger Feïza Ben Mohamed, der frem til sidste efterår var talsperson for Fédération des Musulmans du Sud, et lokalt forbund for muslimer, og som stiller op til parlamentsvalget til juni.

»Efter 15 dage var der helt uhindrede racistiske ytringer. Hvis man i dag går en tur sammen med en, der har tørklæde på, kommer folk med ubehagelige bemærkninger. Folk i bussen rejser sig og forlader deres plads, hvis man sidder ved siden af dem. Da vi holdt et minuts stilhed, var der folk, der kiggede på os, som om vi var mærkelige, som om vi ikke burde være der.«

Feïza Ben Mohamed sidder i sit køkken i en sandgul boligblok i det vestlige Nice, hvor hun bor alene med sine to børn. Fra lejlighedens sydvendte vinduer kan man følge flyene lette og lande i Nices lufthavn blot en kilometer derfra.

Ifølge Feïza Ben Mohamed har der altid været en social opdeling i Nice. Men i tiden efter attentatet gjorde politikerne ikke noget for at skabe sammenhold mellem befolkningsgrupperne. Tværtimod fik spændinger og irritation frit løb, ikke mindst da Nice og en række andre byer langs den franske sydkyst forbød brugen af burkinier på offentlige strande. Det skabte en enorm debat og international opmærksomhed.

Franske syrienskrigere

  • I alt menes 2.299 personer at være indblandet i jihadisme i Syrien og Irak siden januar 2013. Tallet dækker dog over, at 980 blot har forsøgt at tage af sted uden held. 249 er dræbt, 208 er vendt tilbage, og 173 er i transit. 689 menesstadig at være i Syrien eller Irak. Omkring 100 borgere fra Nice menes at være draget til Syrien.

Kilder: CAT, Libération og RTL

 

Feïza Ben Mohamed var en af de højlydte kritikere af forbuddene, selv om hun ikke selv går med tørklæde og derfor heller ikke selv ville bruge en burkini.

»Det handler ikke om retten til at bære ét bestemt stykke tøj, det handler om at forsvare en frihed og retten til at leve sammen og om ikke blande dem, der ikke har gjort noget, sammen med dem, der er kriminelle,« siger hun.

For Feïza Ben Mohamed er polemikken om burkinien et eksempel på, hvordan muslimerne i Frankrig i dag uretmæssigt betaler prisen for den terror, der har ramt landet. Hun peger på, at en tredjedel af ofrene for attentatet den 14. juli var muslimer, deriblandt det første offer.

»Man har begrænset det muslimske samfunds friheder som følge af terroren, selv om det også var dem, der blev ramt ved attentatet. For mig er det simpelthen respektløst – at vide, at det første offer var en tilsløret kvinde, og så 15 dage senere forbyder man den samme slags kvinde at opholde sig på stranden.«

En af de politikere, der kæmpede imod burkinien, var Christian Estrosi, der i dag er viceborgmester i Nice og præsident for regionsrådet Provence-Alpes-Côte d’Azur. Det var langtfra første gang, han lagde sig ud med byens muslimske befolkning.

Årtiers kamp for en moské

I det vestlige Nice træder en snes mænd og drenge en efter en ind ad døren til en ottekantet betonbygning med tonede glasfacader. Hvis man ikke ved det, vil man ikke gætte, at dette er byens største og hidtil eneste ’rigtige’ moské. Der er ingen traditionelle moské-kendetegn som minaret og kuppel på den ombyggede kantinebygning, der ligger midt i en kontorpark.

Indenfor kaldes der til bøn. De tilstedeværende stiller sig op på én række på det blå tæppe og begynder dagens fjerde bøn. Nogle er klædt i traditionelle muslimske klædedragter, andre i cowboybukser og trøjer.

Imam Mahmoud Benzamia fra en-Nour-moskeen i Nice.

Pete Kiehart
Efter bønnen byder imam Mahmoud Benzamia på nordafrikanske småkager på sit kontor ved siden af moskeens entré.

»Der skulle 14 års tålmodighed til, for at jeg kunne sidde her. Folk sagde, at jeg skulle give op og finde et andet lokale, for det ville aldrig kunne lade sig gøre at åbne her. Men jeg er en smule stædig, det er sikkert,« siger han og griner lidt for sig selv.

Da En-Nour-moskeen blev indviet i juli sidste år, var det kulminationen på en årelang kamp mellem foreningen bag moskeen og Christian Estrosi, der frem til sidste sommer var borgmester i Nice.

»Så længe jeg er borgmester, kommer denne moské ikke til at åbne,« proklamerede han i 2012.

Sådan gik det ikke. Sidste år pålagde den franske forvaltningsdomstol Christian Estrosi at underskrive den formelle tilladelse til moskeens åbning. Selv det afviste borgmesteren, så den regionale politidirektør måtte underskrive, før moskeen kunne slå dørene op.

Forbud mod religiøs beklædning

  • Det er forbudt ved lov at være iklædt tøj, der dækker for ansigtet, når man befinder sig i det offentlige rum. Derfor er bl.a. burka og niqab forbudt.
  • Derudover forbyder en særlig lov tydelige religiøse symboler i skolerne, som f.eks. et tørklæde eller et kors.

Kilder: Det franske udenrigsministerium og Wikipedia

At det skulle komme så vidt, før En-Nour-moskeen kunne åbne, overrasker ikke Mahmoud Benzamia.

»Lige nu er der en kamp mellem centrum-højre og det ekstreme højre om, hvem der kan vinde mest på bekostning af det muslimske trossamfund,« siger imamen, der oplever det samme i den igangværende præsidentvalgkamp.

»Den politiske klasse slår løs på det muslimske samfund og bruger det i valgkampen. Kandidaterne taler hele tiden om disse emner, islam, muslimer, arabere, immigration. Hvordan kan man som muslim leve under sådanne forhold? Det er meget svært.«

Selv om En-Nour-moskeen nu er åbnet, fortsætter kampen. Senest er der på Christian Estrosis anmodning blevet indledt en finansiel efterforskning af foreningen bag moskeen. Samtidig beskyldes moskeen for at have et bestyrelsesmedlem, der er på myndighedernes såkaldte ’liste S’ over personer, som kan udgøre en fare for statens sikkerhed. Christian Estrosi har forlangt, at regeringen straks bruger sine beføjelser til administrativt at lukke moskeen. Politidirektøren for regionen har dog afvist, at nogen i foreningens ledelse er kendt af myndighederne for mistanke om radikalisering.

Misbrugt sekularisme

Feïza Ben Mohamed beder selv i En-Nour-moskeen og siger, at hun ville være »løbet langt væk«, hvis hun havde oplevet bare »en fjerdel af de problemer«, som moskeen anklages for. Hun mener, at sagen i lighed med burkini-balladen er et eksempel på, at franske politikere uretmæssigt blander sig i borgernes religiøse anliggender. Det udfordrer den særlige franske model for sekularisme, laïcité, der skarpt adskiller stat og religion.

»Politikere har ikke noget at skulle have sagt i forhold til religiøse forhold. Vi har både politi og efterretningstjenester, som holder øje, og hvis der var et problem, ville den her moské være blevet lukket. Det er allerede sket med flere moskeer. Men hvis en politiker fastholder, at der er et problem med en moské, selv om politiet afviser det, så har vi et problem. For så er den politiker ikke neutral,« siger Feïza Ben Mohamed, der mener, at princippet om laïcité bliver misforstået og misbrugt til at ramme muslimer.

»Laïcité er frem for alt en frihed og ikke en indskrænkning. Laïcité giver plads til, at muslimer, ikkemuslimer, kristne, jøder, buddhister, osv. kan leve sammen, uden at éns nabo kommer rendende og fortæller én, hvad man bør gøre, og uden at staten blander sig.«

Burkiniforbud

  • En række byer på den franske sydkyst forbød i august 2016 åbenlys religiøs beklædning, herunderburkinier på offentlige strande. Borgmestrene mente, at sådan påklædningkunne udgøre en fare for den offentlige orden i kølvandet på terrorangrebet i Nice.
  • Efter flere uger intens debat underkendte den øverste franske forvaltningsdomstol, Conseil d’État, forbuddene, som, den mente, var en »alvorlig krænkelse af grundlæggende friheder«.
  • Efterfølgende udtalte en række borgmestre, at de ikke ville følge kendelsen, mens en række politikere opfordrede til en egentlig lov mod burkinier. Det afviste præsident François Hollande, som kaldte en sådan lov for ’forfatningsstridig’.

På sit kontor afviser imam Mahmoud Benzamia beskyldningerne mod moskeen.

»Det er grundløse rygter,« siger han og argumenterer med, at enhver med selvsyn kan konstatere, at der ikke prædikes salafisme, ligesom der ikke findes nogen skæggede fundamentalister i moskeen.

Mahmoud Benzamia anerkender dog den bekymring for radikalisering og fundamentalistisk islamisme, som præger debatten både på nationalt og på lokalt plan. Nice er således en af de byer, der har produceret allerflest franske syrienskrigere, og gerningsmanden bag sidste års angreb boede selv i Nice.

»Jeg er selv bekymret for det, der sker. Jeg holder øje med det, og jeg lader mig ikke narre. Det er min opgave,« siger han.

»Vi ser desværre det ekstreme vinde frem overalt på bekostning af det moderate. Der er religiøse, som er blevet ekstreme, men som heldigvis ikke repræsenterer flertallet af muslimer. Men vi ser også et Europa, hvor ekstreme begynder at håne de principper, som man engang stod fast på, værdier som frihed, lighed og broderskab, som vi har set det her i Frankrig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for odd bjertnes

Laicite indebærer utvivlsomt også det præmis, at 'Muslim' kan man tilvælge pg fravælge frit som identitet.
Begrebet har intet genetisk indhold. --- fakta, file and use !!!

Dørene står pivåbne for Europas hårdt prøvede avantgarder for samme muhammedanske system og tankegang som den lægger afstand til dagligt. Det er oigså noget rod, engagementet er jo tydeligvis forfejlet når at apologetere i anledning af fuckup's efterladte tilfældige ligbunker er 'det nye normale'.
Hop dog af ! . .

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Når man som muslim vælger at bosætte sig/søge ly i et sekulært demokratisk vesteuropæisk land bør man vel være i stand til at tage klar afstand i ord og handling til de gerninger som ekstremisterne udfører, i stedet for at iklæde sig offerrollen