Læsetid: 3 min.

Le Pen er franskmændenes yndlingsmareridt

Marine Le Pen er født ind i politik og skal nu med sin økonomiske patriotisme og sit opgør med EU forsøge at overgå sin fars resultat ved præsidentvalget for 15 år siden. I den tid har hun arbejdet på at gøre den yderste højrefløj stueren
Marine Le Pen er født ind i partiet Front National og deltog som helt ung i sin far Jean-Marie Le Pens valgkampe

Marine Le Pen er født ind i partiet Front National og deltog som helt ung i sin far Jean-Marie Le Pens valgkampe

Thibault Camus

24. april 2017

Marine Le Pen, kæder konsekvent kampen mod terrorisme sammen med indvandring og EU.

»Se, hvordan folk fra hele verden trænger sig på for at slå sig ned i vores hjem. De vil forvandle Frankrig til en gigantisk flygtningelejr,« sagde Front Nationals leder forleden i Marseille og tilføjede:

»Men det er op til landets ejere at bestemme, hvem der må komme ind. Så vores første handling bliver at genindføre Frankrigs grænser.«

Vinder hun valgets anden runde og dermed titlen som Frankrigs første kvindelige præsident, har hun desuden lovet franskmændene en folkeafstemning om euroen og proklameret, at hun straks vil afbryde Schengen-samarbejdet om fri bevægelighed mellem EU’s medlemslande.

Født ind i Front National

Marine Le Pen er født i 1968 i Neuilly-sur-Seine, en velhaverforstad nordøst for Paris som den yngste af datter af Jean-Marie Le Pen – den tidligere faldskærmssoldat, torturbøddel under kolonikrigen i Algeriet og stifter af det højreradikale parti Front National.

Nu står valget mellem det åbne samfunds håb, Émmanuel Macron, og det nye højres stærke leder, Marine Le Pen
Læs også

Hun er født ind i partiet og deltog som helt ung i sin fars valgkampe. Som syvårig var hun heldig ikke at komme alvorligt til skade, da familiens hus i Paris var mål for et bombeattentat. I sin selvbiografi fra 2006 beretter Le Pen, at det var attentatet i 1976, som fik hende til at gå ind i politik. I sin barndom led hun dog under farens omdømme som fransk politiks sorte får og oplevede som 17-årig, at forældrenes skilsmisse blev behandlet som et offentligt anliggende.

Privat har hun tre døtre fra sit første ægteskab og danner nu par med næstformanden i partiet, Louis Aliot. Hun har studeret jura og fik i 1992 sin advokatbestalling, men satsede i stedet på en karriere i politik.

Menneskelig højrefløj

I 2002 fik hun ansvaret for farens præsidentvalgkamp. Jean-Marie Le Pen kvalificerede sig for første gang nogensinde til anden valgrunde, som han tabte til Jacques Chirac. Samtidig begyndte hun gradvist at overtage rollen som partiets frontfigur.

Siden har hun bestræbt sig på at skabe »en ekstrem højrefløj med et menneskeligt ansigt«, som filosoffen Bernard Henri-Levy har udtrykt det.

Ved præsidentvalget i 2007 fik den blødere linje i Front National skylden for, at Jean-Marie Le Pen kun fik omkring 10 procent af stemmerne. Men Marine Le Pen vandt magten i partiet, og franskmændene har siden forsøgt at vænne sig til tanken om, at hun også kan blive deres præsident. En populær tegneserie, La Présidente, handler om fremtidens Frankrig under Le Pen.

Ved præsidentvalget i 2012 opnåede hun det bedste resultat nogensinde i den første valgrunde for en kandidat fra Front National, men det rakte ikke til at komme i anden runde. Ved Europaparlamentsvalget i 2014 fik partiet 25 procent af stemmerne, især som følge af markant fremgang i de industriområder, hvor venstrefløjen tidligere stod stærkt.

Macron har været assistent for filosoffen og litteraten Paul Ricœur, praktikant på den franske ambassade i Nigeria, ansat i rigsrevisionen og tjent mange millioner på at arbejde for investeringsbanken Rothschild, inden François Hollande efter præsidentvalget i 2012 gjorde ham til sin rådgiver og to år senere til økonomiminister.
Læs også

Året efter kom det endelige brud med faren, der endnu en gang havde bagatelliseret jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig og derfor blev ekskluderet fra partiet i forsøget på at tiltrække mere moderate vælgere.

For at »afdæmonisere« Front National har Marine Le Pen gjort op med farens åbenlyse racisme, men også homofober, abortmodstandere og dødsstrafstilhængere er blevet udrenset.

Blot få dage inden valget meddelte den 88-årige Jean-Marie Le Pen, at han trods alt stemmer på sin datter:

»Det har ikke altid været nemt at være Jean-Marie Le Pens datter,« udtalte Marine til tv-kanalen BFMTV og understregede, at farens holdninger »ikke længere er acceptable og skader vores bevægelse«.

Hans støtteerklæring kom dog ikke bag på hende:

»Han er patriot og har altid kæmpet for Frankrig og franskmændene, så det er helt naturligt, at han vælger den patriotiske kandidat.«

Systemskifte

Der har længe været fokus på Front Nationals internationale forbindelser, og Le Pen lægger ikke skjul på sin sympati for Vladimir Putin:

»Jeg har en fornemmelse af, at EU fører en slags kold krig mod Rusland. Rusland bliver fremstillet med diabolske træk,« udtalte hun i 2014 og tilføjede, at hun følte sig »mere på linje med denne model (Putins, red.) for økonomisk patriotisme end med EU’s model.«

Den politiske debat forud for præsidentvalget fandt først og fremmest sted op til primærvalgene, hvorpå den forsvandt i skandaler for til sidst at smuldre helt. Her et valgsted i Lyon.
Læs også

Selv om hun skulle blive præsident, får Front National dog næppe flertal ved parlamentsvalget i juni. Derfor ville hun nok skulle affinde sig med en regering under gaullisternes ledelse.

Hun vil have en folkeafstemning om forfatningsændringer for at bane vej for et proportionelt valgsystem, der ville give hendes parti større repræsentation. Men det kan næppe lade sig gøre på kort sigt. Så for at få magt, som hun har agt, skal Le Pen ifølge Politico bruge et nyt terrorangreb, en valutakrise eller noget andet som påskud for at kunne anvende beføjelserne forfatningens paragraf 16 til helt at tilsidesætte parlamentet, hvis nationens »uafhængighed, territoriale integritet eller internationale aftaler« er truet.
 

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu