Baggrund
Læsetid: 4 min.

Macrons valgfest: ’Det er ikke kun en sejr for Frankrig. Det er en sejr for Europa’

Der var jubel og lettelse, da sensationen indfandt sig ved Emmanuel Macrons valgfest i Paris søndag aften. For mange af de ekstatiske tilhængere er valget af Macron også et tilvalg af EU
Der var jubel og lettelse, da sensationen indfandt sig ved Emmanuel Macrons valgfest i Paris søndag aften. For mange af de ekstatiske tilhængere er valget af Macron også et tilvalg af EU

Mustafa Yalcin

Udland
24. april 2017

PARIS – »Macron, président! Macron, président!«, råber de tilhængere, der allerede er mødt op til Emmanuel Macrons valgfest i det ydre Paris. De har taget plads på gulvet foran scenen, hvor Macron senere på aftenen vil holde det, de fremmødte både håber og tror på, vil være en sejrstale. Indimellem hujer de og lader Trikoloren og EU-flag vaje.

»Europæisk identitet er meget vigtig for mig. Min far er svensk og min mor er fransk. Der er kun én kandidat, der virkelig er proeuropæisk, og som er stolt af at være europæer. Det er virkelig vigtigt,« siger 26-årige David Jonson, der bor i Sverige, men har været i Frankrig under valgkampen for at støtte Emmanuel Macron.

Det er et synspunkt, der går igen hos stort set alle de fremmødte. En stemme på Macron er en stemme for Europa.

»Alle i min familie tror på EU. Jeg begyndte at lære tysk, da jeg var 10 år gammel. Så jeg kan ikke være ikke-europæisk. Jeg tror på, at vores fremtid ligger i Europa. Vi kan ikke holde ud at høre på Front National tale om at forlade EU,« siger 22-årige Mathilde Philip, der står med et EU-flag i hånden.

Kronen på værket

Igennem uger og måneder har flere af de tilstedeværende arbejdet som frivillige i Emmanuel Macrons bevægelse, En Marche !, for at overbevise deres landsmænd- og kvinder om, at en stemme på ham som præsident er en stemme for et bedre Frankrig. I aften skal kronen sættes på værket med en sejr i første runde af valget og dermed adgang til den anden og afgørende runde om to uger.

Da det første foreløbige resultatet offentliggøres på direkte tv klokken 20, bryder salen ud i en kæmpe jubel. Flere begynder at synge »La Marseillaise«, andre krammer eller giver hinanden highfives. Nogle står blot med tårer i øjnene og kigger forløst på de store tv-skærme, der viser, at Emmanuel Macron ikke bare har fået nok stemmer til at gå videre til anden runde, men har fået flest og dermed slået Marine Le Pen.

»Det er fantastisk. Vi har kæmpet for det her i et år,« siger Mathilde Philip, der har været med i En Marche ! siden begyndelsen i april sidste år.

»Nu stoler alle på os og følger os, så jeg tror, vi vinder og slår Front National, og det er fremragende.«

Kort efter det første resultat erkender socialistpartiets kandidat, Benoît Hamon, således nederlaget og erklærer sin støtte til Emmanuel Macron. Lidt efter holder premierminister Bernhard Cazeneuve tale og stiller sig ligeledes bag Macron. Efterhånden som flere følger trop, og flere foreløbige resultater offentliggøres, bekræftes tilhængerne i, at de virkelig har vundet. Ikke mindst da Republikanernes kandidatet, François Fillon, går på talerstolen ved sin valgfest og erkender nederlaget.

»Der er ikke andet valg end at stemme imod den yderste højrefløj. Jeg vil derfor stemme på Emmanuel Macron,« siger han og får Macrons tilhængere til på ny at bryde ud i jubel.

Lidt over klokken 21 går Marine Le Pen på talerstolen ved sin valgfest. Der bliver stille i salen, hvor de fleste pakker deres Trikolore-flag væk til fordel for EU-flag, der vajer som en protest mod Front National-kandidatens modstand mod unionen. Enkelte buher, da Marine Le Pen erklærer: »Jeg er folkets kandidat.«

Optimismens kandidat

Nu venter alle på Macron, der er på vej til salen. Live-udsendelserne på tv-skærmene erstattes med teksten »Macron. Président.« akkompagneret af funkmusik. På stemningen i salen og opbygningen til Macrons modtagelse virker det ikke, som om han har vundet første runde, men som om Frankrig allerede har fået en ny præsident.

Endelig ankommer Emmanuel Macron. Han træder op på scenen sammen med sin kone, Brigitte, og modtager menneskemængdens hyldest.

»I dag, den 23. april har folket givet deres mening til kende,« siger han.

Han læser op fra sit talepapir og virker mindre euforisk anlagt end ved mange af de vælgermøder, han har holdt de seneste måneder. Der er et strejf af alvor og ydmyghed over ham.

»På ét år har vi ændret ansigtet på det franske politiske liv,« siger han. Mellem de korte sætninger holder han pause for at lade tilhængerne juble.

»I har vist, at der ikke er en uundgåelig ulykke i vores land. I er fornyelsens ansigt, I er det franske håbs ansigt, det ansigt, som jeg om 15 dage vil føre til sejr,« siger han, inden han med mere patos afslutter sin tale:

»Det begynder i aften, og vi vil vinde! Vive la République! Vive la France!«, afslutter han.

Efter talen fortsætter musikken i salen. Nogle begynder at forlade stedet, mens andre bliver og fejrer sejren.

»Emmanuel Macron kom med et projekt, der var meget fokuseret på optimisme, på Europa, på åbenhed over for verden og på en tro på, at Frankrig kan tilpasse sig globaliseringen og samtidig beskytte sine borgere,« siger 24-årige Mariam Kouanda. »Det er ikke kun en sejr for Frankrig. Det er en sejr for Europa.«

Selv om hun siger, at de endnu ikke kan være sikre på sejren i anden runde, er Mariam Kouanda fortrøstningsfuld: »Hvis vi lykkedes med det i første runde, vil vi selvfølgelig også lykkes med det i anden runde.«

24-årige Victor Lehmann, der arbejder som frivillig i En Marche !, vil heller ikke tage den endelige sejr for givet.

»Vi er stadig nødt til at mobilisere os og fortsætte kampagnen. Marine Le Pen er også i anden runde, og intet er sikkert. Overalt i verden har vi det seneste år set forandringer mod mere lukkethed, også i stærke lande. Så vi er nødt til at forblive potente og arbejde for sejren,« siger han.

»Jeg er virkelig begejstret over, hvad der lige er sket. Vi har en ny kandidat, der begyndte på bar bund for kun et år siden, og nu er han i valgets anden runde. Det er virkelig fantastisk at have en kandidat, der kan kombinere kærlighed til sit land med globalisering. Frankrig vil fortsat være åbent.«

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Jørn Storgaard Andersen

citat: »Emmanuel Macron kom med et projekt, der var meget fokuseret på optimisme, på Europa, på åbenhed over for verden og på en tro på, at Frankrig kan tilpasse sig globaliseringen og samtidig beskytte sine borgere,« siger 24-årige Mariam Kouanda.

Det kan jeg kun være enig med Mariam i. Den kommende modstander Le Pen har jeg en enkelt gang hørt tale i EU-Parlamentet, og det var præcis det modsatte: Pessimisme, Rusland, lukkethed - og så det værste: Le Pen mener, at hun repræsenterer "folket" - min bare arm. Repræsenterer Le Trump måske folket?

EM er noget af en kunstner inden for politik - det er helt enormt, hvad han har præsteret på under et år. For mig at se lover han ikke noget, han konstateret blot tørt, at der ikke er mirakler undervejs, men man kan få fjernet de værste knaster ved et bredt samarbejde.

Han har ingen politiske venner lige nu, men efter præsidentvalget kommer et valg til Nationalforsamlingen, og mon ikke nogle af hans kandidater kommer ind? Desuden har han allerede nu fået støtte af 3 medkandidater: Benoît Hamon, premierminister Bernhard Cazeneuve og François Fillon. Der mangler blot en enkelt - har glemt hans navn, men han minder mig om både en kommunist og en Bernie Sanders ... ;-)

Torben K L Jensen

Han hedder Melenchon

Touhami Bennour

Bare han "Macron" sætter Frankrig på nye skinner så det er meget. Det bliver stor forskel mellem fortid og nutid,mellem kolonialism og arbejde. Det er det vil være vidne til i de næste to ugers valgkamp. Resultatet bliver indtil da blive interessant Man vil helst give her kun et navn til alt men der er mange navne til et projekt. Macron viser en anden vej, og man skal lytte til ham. Han har ideer om arbejde og belønning så ingen vil snyde så vidt muligt den anden, om det giver mere velstand er en anden sag, men det vil give klarhed. Det er det folket(det fleste) i Frankrig vil. Jeg ser at det er nye tider, derfor har jeg ret til at deltage i debatten, Macron´s vinde, (som altid i historien) kommer først efter 20-30- år til Danmark.

Søren Rehhoff

Macron vil omlægge den franske økonomi til noget, der mere ligner den skandinaviske model, så hvis han vinder og kan få sin politik gennemført, vil det nok mere være Frankrig der nærmer sig Danmark end omvendt.

https://www.ft.com/content/3691a448-fa1d-11e6-9516-2d969e0d3b65

Touhami Bennour

Men det er Macron vi taler om og ikke Marine Le Pen. Danmark var foregangsland for anti Globalisering, flertallet af dansker vil begrænse Indvandringen til Danmark. For Macron er det ikke
et problem( nylig undersøgelse). Det er det jeg kalder den gamle verden. Har har erklæret "kolonialismen er forbrydelse mod menneskeheden", det var med adresse til Le Pen. han trak det tilbage senere, Men Macron mener hvad han siger.Er danmark hører til den gamle eller den ny verden´s syn? Den gamle verden er som et slag i luften, Og han vil aldrig tage i krig i et arabisk land. Jeg har læst hans bog "Revolutíon" har du læst den? fornylig han har erkleret han vil bekempe arbejdesløshed og terrorism, jeg er enig i.

Touhami Bennour

Hånden på hjertet er det noget der hedder nordiks model. Måske med ulighed. Men det har man også iFrankrig og over hele verden. Den dansk model reelt er kendt for "flextid" flexibelt arbejde og dagpenge", (er den god?) Der er intet om det I Macrons tale,

Ole Christiansen

@Touhami Bennour
Bruger du google translate ???????????

Torben K L Jensen

@Touhami - Du gør dig selv en bjørnetjeneste hvis du bruger translate - det er intellektuelt dovenskab og du vil aldrig lære dansk retskrivning.

Torben K L Jensen

@Touhami - Du gør dig selv en bjørnetjeneste hvis du bruger translate - det er intellektuelt dovenskab og du vil aldrig lære dansk retskrivning.

Touhami Bennour

Du har ikke andet at sige end chikane. Nu er jeg overbevist om at selv Macron magt overtagelse kan ikke flytte jer Det er kun godt at jeg bliver fri for det her. Og det her beviser kun danskere selv der skaber problemer. Og at taler engelsk, Tysk, Arabisk, fransk og jeg har aldrig fået bemærkninger, af den slags , ja selv fra danskere i halvfjersene, da jeg kom har jeg fået kritik og ingen steder, hvor jeg har været. Man syntes alle at jeg klarede mig godt. Men jeg ved det er chikane. Men denne gang gider jeg ikke mere.

Torben Arendal, Hans Jørn Storgaard Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Tak steffen Gliese. Jeg har også regnet med en reaktion fra dem de er uenige.
Til dem som mener jeg skriver som oversættelse fra google, hvorfor ikke kræve af Google at stoppe hans oversættelse? Det er ulogisk at kræve det fra mig da jeg ikke kender dig og du kender ikke mig. Du kan bare springe over, jeg har ikke sagt at du skal læse det Jeg skrive som jeg vil det skal være, Og det er ikke dit problem at vide hvem taler i min person.

Det bliver efterhånden sværere og sværere for flere og flere at rumme al denne berigelse vi bliver begavet med her på platformen …

Torben Arendal og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Hvorfor ikke sige det nu at fremtiden for Europa "EU" er ikke sikkert. Der er store forskellige hvad angår Kulturelle aspekter. I Frankrig er der en tænke måde som er specielt for de fleste af fransk mænd. den måde er præget at den såkaldte Descartes måde at tænke på"Cartesianismen". Og det er Emmanuel Macron i højre grad. Macron giver han til kende som en mand imod systemet , Det traditionnelle politiske system. Han tager overhoved ikke noget fra de existerende politiske systemer, Og hvis han finder noget fornuftig ifølge ham så ændrer på alligevel, eller finder selv på tingene og formulerer dem. Han er hverken for Højre eller venstre, og det gælder også for udenlandske politiske systemer. Han nævner aldrig Danmark eller "flexsecurity", Imod sætning til de traditionelle løsninger, mener han for ex.: "forsikring" mod arbejsløsheden er sat i forbindelse med den rigtige årsag for til ledigheden: "det faglige", En ledig skal ikke blive arbejdesløs mere end nødvendig. han skal omskoles på en eller måde. Og det er forskellig fra "flexsecurity". Eller den Dansk model.

Når rusen efter Macron valgsejr har lagt sig over hverdagen banker på igen, så står problemerne stadig tilbage at løse, men de kan ikke løses af ham og hans parti alene, der skal indgås forlig - hugges en hæl og klippes en tå, og så er Frankrig måske blot tilbage i de samme gamle spor.

Vist kan alle "first-time-movers" glæde sig her og nu, men det er også nu hovedpinen bryder ud, for set i bakspejlet, så er Macron et produkt af det politiske system,som det han siger han har forladt i retorisk forstand om ikke meget andet - "det er altså blot en trossag mange vælgere går ind til.

Risikoen for han blot bliver en afløser for Hollande's tomgang, er sandelig til stede, når resten af det politiske establishment skal tages i ed for den "nye politik", og det må der forventes en ret stor modstand imod.

Et skridt frem i reklamen kampagnen for Macron er ikke nødvendigvis et skridt frem for Frankrig eller for nogen fornyelse politisk eller en økonomisk genrejsning af Frankrig.

Han kan ende med at skrive dekreter lige som D. Trump i Amerika, men det samme kan eller vil måske også være det samme med Marine Le Penn som præsident.

Valget i 2. runde bliver uden tvivl en virkelig gyser, for her skal begge parter lægge "kort på bordet" til vælgerne, men foreløbig har Macron kun solgt sig selv - som fornyelse, og så ikke ret meget andet, så hvad er det han vil give vælgerne?

Med Marine Le Penn ved vælgerne allerede hvad de kan forvente, uanset og man kan lide det eller ej - fra Herodes til Pilatus, - man ved det!

Touhami Bennour

Frankrig er landet for helte. Jeane d´Arc, Napoleon, De Gaule et Macron. Danmark er folkets land, her er forskellen. Det kan ikke overføres.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Espen Bøgh havde bl.a. denne betragtning om en evt. præsident Macron:
Han kan ende med at skrive dekreter lige som D. Trump i Amerika, men det samme kan eller vil måske også være det samme med Marine Le Penn som præsident..

Ærlig talt, du kan ikke sammenligne en gammel klovn med en ung, beskeden mand som Macron.
Som netop ikke er et produkt af det politiske system, som du skriver.

Han er s'gu sin egen og har vist, at han kan gå fra ingenting til næsten alting i fransk politik. En nyskabelse, der har valgt at stå lige i midten - uden at skæve til højre- eller venstrepolitik.

Det er den gyldne middelvej, og det baner vejen for en klar sejr over en dæmon på den yderste højrefløj, der lover guld og grønne skove - uden at have noget som helst at byde på andet en fremmedangst a la Dansk Folkeparti og lign.

Ved du selv, at du anbefaler hende med det, du skriver?

Touhami Bennour

Jeg har allerede hørt for længe tiden siden "at danskere er de nordiske franskmænd". Er det et problem eller en frelse?