Læsetid: 4 min.

Mænd skal tage fire måneders barsel, hvis det står til EU-Kommissionen

EU-Kommissionen præsenterede i går et arbejdslivsdirektiv, der blandt andet indeholder øremærket barsel til mænd. Danske EU-parlamentarikere er imod initiativet. Svensk socialdemokrat kalder forslaget tvingende nødvendigt
Mens de danske EU-parlamentarikere vægrer sig mod at EU lovgiver om øremærket barsel er den svenske socialdemokrat Anna Hedh varm tilhænger. Kun på den måde får vi rettet op på uligheden mellem mænd og kvinder, siger hun

Mens de danske EU-parlamentarikere vægrer sig mod at EU lovgiver om øremærket barsel er den svenske socialdemokrat Anna Hedh varm tilhænger. Kun på den måde får vi rettet op på uligheden mellem mænd og kvinder, siger hun

Peter Mydske

27. april 2017

»Enhver familie bør spørge sig selv, hvordan det lykkes at kombinere familie og karriere, og vi må spørge kvinderne, hvordan det føles at skulle træffe et valg mellem børn og karriere. Mange borgere i EU står over for dette dilemma, og det valg vil vi gøre meget lettere med det her direktiv.«

Sådan indledte den tjekkiske ligestillingskommissær Vera Jourová i går præsentationen af et nyt EU-direktiv, der skal forbedre kvinders vilkår på arbejdsmarkedet. Direktivet udspringer af EU’s længe ventede sociale søjle, der skal sikre fælleseuropæiske sociale rettigheder i arbejds- og familielivet. Og et af de konkrete forslag er øremærket barsel på fire måneder til mænd og fire måneder til kvinder, mens parrene selv kan fordele resten af perioden.

Øremærket barsel er kun en del af direktivet, der har som målsætning at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og sikre en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.

Kvinder udgør halvdelen af EU’s befolkning, alligevel er der 11 procent færre kvinder på arbejdsmarkedet end mænd. 60 procent af alle europæiske kandidatgrader tages nu af kvinder, men kvinderne tjener 16 procent mindre end deres mandlige kolleger. Kvinder får i gennemsnit 40 procent mindre udbetalt i pension. Den lavere pension – og forskellene på de øvrige parametre – skyldes blandt andet, at kvinder er kortere tid på arbejdsmarkedet.

Uenighed over Øresund

Socialdemokraterne i EU-Parlamentet finder diskussionen vigtig. Ole Christensen (S), der er medlem af parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender, mener, at mange europæiske lande trænger til en debat om barsel, og at europæiske mænd bør tage større del i forældreskabet.

»Men direktivet bliver for detaljeret, og jeg mener, det er forkert, at man vil gøre op med den fleksibilitet, vi kender herhjemme, hvor forældrene selv vælger. Man kan selvfølgelig sige, at det vil få flere mænd til at tage barsel, men jeg mener ikke, at det er vejen frem at presse folk til det,« siger han og pointerer, at familier risikerer at miste barsel, hvis en af forældrene ikke har mulighed for at tage den øremærkede del.

Læs også

Christensens bekymring vækker hovedrysten hos hans svenske socialdemokratiske kollega i EU-Parlamentet Anna Hedh. Hun er medlem af Udvalget for kvinders rettigheder og ligestilling og ser tiltaget som en nødvendighed for at gøre kvinder økonomisk uafhængige. Og selv om vi har fordelagtige barselsregler i Skandinavien, mener hun, at vi skal være solidariske.

»I Lissabon-traktaten står der klart og tydeligt, at det er EU’s opgave at styrke ligestillingen i Europa. Som politikere og parlamentarikere er det simpelthen vores pligt at gå forrest i det her spørgsmål og anbefale retningen, når det gælder ligestilling. Og det her direktiv kræver, at medlemslandene tager stilling,« siger hun.

Anna Hedh kalder argumentet om fleksibilitet for kunstigt, når al forskning med al tydelighed viser, at mænd i mindre grad tager barsel end kvinder.

»Med al respekt for mine kolleger i Socialdemokratiet, bliver jeg nødt til at sige, at øremærket, ikkeoverførbar barsel er vejen frem. Hvis ikke EU presser på for, at det bliver sådan, nedbryder vi aldrig de økonomiske kløfter mellem kønnene.«

I Sverige har svenske mænd tre måneders øremærket barsel.

Svært at få igennem

Direktivet skal nu til behandling i EU-Parlamentet og Ministerrådet, hvor medlemslandenes ressortministre skal beslutte, om de kan tilslutte sig forslaget eller ej. Umiddelbart er det svært at se, hvordan EU-Kommissionen skal få forslaget igennem, vurderer Marlene Wind, der er professor på Københavns Universitet.

»Det bliver op ad bakke, men man skal ikke tage fejl af, at når EU-Kommissionen prioriterer det her,  tvinger det især konservative, mandlige politikere i lande, hvor man ikke er vant til, at mænd går på barsel, til at forholde sig til spørgsmålet,« siger professoren.

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard mener ikke, at øremærket barselspolitik eller for den sags skyld anden socialpolitik hører til på EU’s bord.

»Med det her direktiv, stikker det af for Kommissionen. Det er et lovforslag, der er uoverstigeligt at komme igennem uden voldsom indgriben i de nationale parlamenter. Det europæiske samarbejde skal ikke bruges til social hjælp – for vores nationale systemer er simpelthen for forskellige,« siger Løkkegaard og påpeger, at vi allerede har et velfungerende barselssystem i Danmark sammenlignet med andre lande.

Ifølge Trine P. Larsen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, dækker de danske overenskomster også alle elementerne i EU’s nye direktiv, bortset fra den øremærkede barsels- og forældreorlov og de fem årlige omsorgsdage til ansatte med plejekrævende voksne.

»Det nye er, at den øremærkede forældreorlov, flekstidsbestemmelserne og omsorgsdage til pasning af plejekrævende voksne bliver lovreguleret, hvis det kommer igennem i EU,« siger hun og forklarer, at EU har tradition for at lave lovregulering på især ligestillingsområdet.

Netop betoningen af mere generel ligestilling og ikke øremærket barsel alene, øger chancerne for at direktivet får kvalificeret flertal i Ministerrådet, mener hun.

Et kulturspørgsmål

»Man bør tro om igen, hvis man regner med, at det her direktiv kan ændre en katolsk familietradition. Det er simpelthen naivt,« siger Anders Vistisen, EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti.

Det eneste, forslaget vil bidrage med, er en lang række utilfredse befolkningsgrupper i blandt andet Sydeuropa og en større modstand mod Bruxelles, mener han.

Vistisen mener derfor, at beslutninger om øremærket barsel bør være et nationalt anliggende, og han mener, der kan være gode argumenter både for og imod, men understreger, at han bakker op om Dansk Folkepartis linje.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU kalder forslaget og ideen om øremærket barsel sympatisk, men hun frygter ligesom Dansk Folkeparti, at lovgivningen ikke tager højde for de nationale parlamenter og i sidste ende går hen over hovederne på medlemslandenes befolkninger.

»Vi kan ikke sikre den folkelige opbakning fra EU – den skal komme nedefra i de nationale parlamenter. Selv om forslaget rummer flere gode elementer og er en god idé for mange medlemslande, skal vi passe på med at lave quick-fix-løsninger på ligestillingsområdet – for vi risikerer, at de lokale befolkninger ikke er klar til det,« siger hun.

Hun afviser dog ikke, at Folkebevægelsen i sidste ende kan stemme for enkelte forslag i direktivet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lise Richter & Mathias Ertmar Mencke

4 måneders øremærket barsel til mænd - super forslag.

Bøvhovederne fra Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU er selvfølgelig imod -
det havde været mere bekymrende, hvis de havde været positive.

Lad os krydse fingre for en god modtagelse i Ministerrådet.

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Mette Poulsen, Carsten Munk, Mihail Larsen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det skal selvfølgelig være minimumsregler, som er, hvad EU skal tilbage til: at man altid kan gå videre.

Det er jo yderligere latterligt at henvise til Sydeuropa, hvor kvinderne i meget vidt omfang er kommet på arbejdsmarkedet og fødselstallet er lavere end i Danmark af samme grund. Det er først og fremmest den økonomiske krise, der midlertidigt kan have sendt dem ud af arbejdsmarkedet igen.

David Zennaro, Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Fantastisk forslag!

Det er på tide at sørge for, at 70'er hypotesen om, at mænd og kvinder er helt ens - bortset fra den lille forskel, med pisken nu bliver implementeret i hele EU.

Det giver jo ingen mening, at lade folk bestemme selv. De der ikke tænker som flertallet, er jo alligevel inkompetente og ude af stand til at træffe de rigtige valg.

Helt ærligt, lighed er jo langt bedre end frihed. Det indser vi alle, efter socialismen begik selvmord, og liberalismen har gået sin storartede sejrsgang gennem et par generationer. Derfor virker det både naturligt og rimeligt, at man nu er omstillingsparat og accepter, at man ikke bare kan træffe valg der ikke falder i hak med vindretningen hos de overordnede meningsdannere. Og de der ikke forstår det, må og skal tvinges.

Tillad mig, i samme gode ånd, at foreslå, at man også indfører en EU-regel om, at mænd skal sidde ned og tisse. Samtidigt forbyder vi den nytteløse mekanismerne der kan lukke toiletsædet op i vandret position. Vi orker ikke at argumenterer for noget så simpelt.

Kvinder skal bare ikke være de primære børnepassere, og mænd skal sidde ned og tisse. Så simpelt er det, og der kun rimeligt, at tvinge alle til at efterleve sådanne naturlove.

AL MAGT TIL PARLAMENTET!

Frank Hansen, Martin Kristensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Fodslæbende danskere. Fortsætter, hvor briterne slap. Foretrækker, at lade (arbejds)markedet ordne paragrafferne. Usolidariske med øst- og sydeuropæerne.

Noget nyt?

David Zennaro, Michael Friis, Thomas Andersen, Gerhard Birk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Skal forslaget ikke ses som et mindste krav, der giver mænd RET OG PLIGT til også at tage barselsorlov?
Hørte på P1, at de øremærkede dage kunne strækkes helt op til barnets 12 år, det er da flot. Ligeledes vil det også stille kvinderne mere lige så arbejdsgiverne ikke vil fravælge unge kvinder til fordel for mænd. For ikke at tale om mandens store mulighed til at få et nært samvær med sit barn.
Det må da være godt for foreningen FAR, der ellers altid slår på at flere kvinder får forældremyndigheden efter en skilsmisse - det kunne jo også være at folk holdt længer i samlivet, hvis de begge skulle tage deres del af barslen.

David Zennaro, Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Et fantastisk forslag, som jo selvfølgelig bliver grebet med kyshånd af de EU venlige partier her i landet.

Det er ikke danskerne, der er fodslæbende, Mihail. Det er føderalisterne, der nu tager hul på den sociale union, og det har vi aldrig bedt dem om. At du bifalder al magtoverdragelse til unionen gør ikke mig fodslæbende, bare fordi jeg synes det er en dårlig, dum ide.

Martin Kristensen, Flemming Berger og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Direktiver

De borgerlige og socialistiske anarkister kan naturligvis ikke lide direktiver. Men direktiver er såmænd blot et sæt fælles regler, som sikrer en fair og ensartet praksis.

Ex: Udledning af CO2. Bilindustrien har ikke noget imod fastsatte grænser - hvis de er ens gældende for alle.

Det samme gælder en masse andre områder - f.eks. selskabsskat, statsstøtte, fødevarestandarder, fiskerikvoter, industriel milieuregulering, certificering af uddannelser, arbejdsmilieu ...

Og ja, så også overholdelse af diverse konventioner - f.eks. om menneskerettigheder, børns rettigheder, kvinders rettigheder.

For et par dage siden foreslog den forrige britiske premierminister Cameron, at Storbritannien opsiger de europæiske konventioner og erstatterne dem med nogle autentisk britiske. Det gjorde han, fordi har er irriteret over, at Storbritannien er underlagt den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med alle dens fikse ideer om Frihed, Lighed og Broderskab. Det må være nok med friheden - den individuelle og nationale.

(For jeg ved ikke hvilken gang dukker modsætningen mellem kontinentaleuropæisk civil law og angelsaksisk common law op igen i debatten. En fællesskabsorienteret retskultur over for en individualistisk. Det var dømt til at gå galt fra starten. At den danske højrefløj hælder til den britiske model, er forståeligt nok; den lade jo markedet regulere individers egeninteresse. Men at dele af venstrefløjen hopper med på vognen og foretrækker et frihandelsområde, reguleret af national-kapitalistiske interesser, er tæt på uforståeligt.)

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Thomas Andersen og Gerhard Birk anbefalede denne kommentar

Det viser bare, at unionen ikke kan og vil lytte til signalerne fra virkeligheden. En stor del af europæerne ønsker mindre union og mere diversitet, men føderalisterne tromler ufortrødent videre og skaber bare krise efter krise.

Mihail Larsen

EU's kriser

- skyldes jo nok for en stor dels vedkommende, at visse af EU's medlemslande kun vil være med på økonomisk liberalisering, men ikke på den dens modstykke i en social kontrakt.

Jeg er sikker på, at de såkaldte fiskebaroner er stærke tilhængere af diversitet - ja endog suverænitet. Når bare de har deres 'frihed', er alting godt. Eller?

David Zennaro, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I mine øjne er det godt at EU vil indfører øremærket barsel til mænd.
Det har jo været foreslået i det danske Folketing flere gange og nedstemt. Når nu ikke familien reelt har et frit valg - dels er der lønforskelle , arbejdsgivere der ikke ser det "naturligt" at mænd skal tage barsel, når nu moren kan osv........ Dels mangler der også ofte pasningsmulighed for børn under 1 år så mange kvinder har ikke anden mulighed end at blive hjemmet i hele barselsperioden. Det er vel lige så "slemt" at tvinge kvinden til at blive hjemme som manden, hvis de hellere vil arbejde fremfor at passe børn.

PS: vil modstanderne så også fx. afskaffe de direktiver, der beskytter miljø både i produkter , i naturen osv.....

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Du har en pointe der, Mihail. Så længe EU ikke har den totale suverænitet på alle områder, kan vi ikke se det fulde resultat af dine forestillinger omkring unionen.

Jeg mener, hele ideen om at en central regering skal fjernstyre alle folkeslag ved lov og kontrol er destruktiv og meget lidt manøvredygtig i en stadig mere dynamisk verden, hvor i morgen er vidt forskellig fra i går. En anden uheldig konsekvens er den accelererende bureaukratiske friktion i systemet. Den er konstant voksende uden for al kontrol. Med selvstyre i nationerne, er der langt bedre mulighed for at styre ved eksemplets magt.

Da vi havde en velfungerende udgave af fleksicurity modellen, kunne mange se, det var godt, men EU indførte den fri bevægelighed for arbejdskraft, formuer og kriminalitet, og uden fungerende fagforeninger og en fornuftig dækning ved arbejdsløshed, er det ikke muligt at føre den arbejdsmarkedspolitik videre. Slet ikke når arbejdsudbuddet er uden for national kontrol.

En central lovgivning har ydermere det handikap, at den lider under den absolutte syge, som mange konventioner lider under i dag, og som mange ortodokse muslimer sidder fast i sharia. Det vil på sigt altid blive en spændetrøje, som vi så skal bruge årtier på at frigøre os fra, når virkeligheden bevæger sig tilpas langt nok væk fra intentionerne.

Nej tak til centralisme. Ja tak til pluralisme.

Mette Poulsen

Barsel er en ret og ikke en pligt. Som med alle andre rettigheder er den knyttet til individet. Det ligestiller forældre M/K. Hvordan kan man være imod dette?

David Henriksen

Hvorfor er argumentet at det ligestiller mænd og kvinder i forhold til arbejdsmarkedet? Typisk den moderne feminisme at gå efter mænds "privilegier".

Argumenter burde være at det er et skridt mod at give mænd lige rettigheder til deres børn som ellers er et område hvor kvinder er stærkt forfordelt.

Mihail Larsen

Nygaard

Jeg forstår, at du er modstander af bl.a. fagforeninger. Hvad ligner det også, at en organisation skal 'bestemme' over forholdet mellem mig og min arbejdsgiver?

Og med hensyn til børnene, så mener du vel også, at det bedst klares privat i familien, hvor mange tæsk de skal have. Det vil vi ikke have det offentlige til at snave i.

Formentlig finder du det også urimelig, at staten opkræver skat til noget, du ikke privat vil støtte - militæret, jyske motorveje, kulturstøtte, folkeskole og biblioteker eller hvad ved jeg. Det kan vi danskere meget bedre ordne på privat basis.

Alle tre eksempler finder deres parallelle udtryk i det amerikanske samfund og er en drivende kraft bag den yderste højrefløj, der helst så, at al central lovgivning blev elimineret og landets ve og vel overladt til private.

Nej, må jeg så hellere bede om den danske lovgivnings romerretlige dåb i Jyske Lov fra 11241:

"Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det."

Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk er simpelthen blevet så indsyltede i konservativ, reaktionær tankegang, at de handler imod deres egne interesser pr. automatik.

@Mihail fra virkeligheden

"Var der ikke direktiver i EU, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest."

Danmark er gået fra en indkomst-gini-koefficient (mål for ulighed indkomst) på 22 i 1988 til næsten 29 i 2014. Årsagen er at især de øverste 10% indkomster, har meget stærk vækst, i forhold til resten - især er indkomsterne for de nederste 50% stagnerende på et niveau der svarer til eller ligger under pris-inflationen, og at de nederste 10% har haft et fald i real-indkomst.

Mihail Larsen

En anden virkelighed

1
Hvordan ville det være gået med dansk økonomi uden for EU?

2
Hvordan skal Danmark kunne gøre op med stigende ulighed i en frihandelszone, hvor landene kæmper indbyrdes om usocial minimering af produktionsomkostningerne?

3
Hvorfor stritter liberalister (og enkelte socialister) imod at EU nu forsøger at råde bod på den manglende sociale dimension?

Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Nygaard

Jeg har to børn, tre børnebørn og et oldebarn. Og jeg kæmper med næb og klør for deres frihed, der er truet af en individualistisk-fundamentalistisk liberalisme. Men det forstår du nok ikke.

"Ene, men stærk" er en liberalistisk fiktion, der kun gælder for den stærkeste (privilegerede, velhavende). Det er også en metafysisk fiktion, fordi den påstår, at menneskers fundamentale rettigheder er medfødte (og derfor private).

Vi andre mere civiliserede ved godt, at rettigheder er noget, vi giver hinanden. At rettigheder altså er sociale og bygger på gensidig anerkendelse.

De menneskelige relationer er samfundsskabte - og det enkelte menneske et "indbegreb af samfundsforholdene" (Marx).

Mette Poulsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

No way, Jose.
Hvis dét skulle være at opfatte som en gave, i allerhøjeste grad en uønsket, kan man kun sige tak, men nej tak – skal nok selv bestemme, som myndig person, om man vil fortsætte med det interessante ingeniørprojekt til gavn for almenheden, f.eks. projektering af sygehuse, miljøanlæg, veje og broer etc., eller rende rundt derhjemme og sige dikke-dikke-titte-titte til den lille umælende og skifte bleer dagen lang – det forholder sig muligvis modsat med folk, der lever af at skrive om andres idéer og i det hele taget ikke rigtigt kan placeres i samfundets værdiskabelseskæde – hvad Marx havde at sige om det, ved vi forhåbentlig alle …

Eva Schwanenflügel

Mihail, tak for at du lod Jyske Lov (1241), klinge over denne debat !
EU har givet os mange goder vi helst ej ville have undværet, på trods af Euroen og Finanspagten.
At der er blevet lyttet til at folk gerne vil have en mere lige social fordeling kan da kun være af det gode? Og hvorfor er vi stadig i Danmark af den overbevisning, at incitamenter kun hjælper når det gælder om at piske de syge og handicappede borgere, men ikke når det drejer sig om ligestilling?

Grethe Preisler

Oldeforældre og oldebørn fra alle ØV-Ropas riger og lande forener Eder!

Lad older og oldebørn flytte sammen olde-babykollektiver i UdkantDanmark, hvor de kan skiftes til at skifte bleerpå hinanden. Mens teenagers og midaldrende teenageforældre fra alle samfundsklasser konkurrerer med hinanden på 'arbejdsmarkedet' om de bedste stillinger og de højeste lønninger i 'maskinrummene' på Christiansborg og andre lokaliteter, hvor spædbørn og oldinge ikke har noget at skulle have sagt.

Den fantastiske virkelighed

"1. Hvordan ville det være gået med dansk økonomi uden for EU?

Det ved ikke du, og det ved ikke jeg, men hvis du ekstrapolerer den sociale udvikling i Danmark, fra anden verdenskrig til EF afstemningen, frem til i dag, er der meget tilbage at ønske.

"2. Hvordan skal Danmark kunne gøre op med stigende ulighed i en frihandelszone, hvor landene kæmper indbyrdes om usocial minimering af produktionsomkostningerne?"

Hvem er det, hvis ikke EU, der har muliggjort den minimering af produktionsomkostningerne, der presser gini-koefficienten op i disse år ? (hint: det grænseløse drømmesyn)

"3. Hvorfor stritter liberalister (og enkelte socialister) imod at EU nu forsøger at råde bod på den manglende sociale dimension?"

Det ved jeg ikke, men jeg taler ud fra en dyrekøbt erfaring med, at hver gang EU begynder at rode i en ny lagkage med en pind, ja så går begge dele i stykker.

Aktuelt eksempel på historien om lagkagen og pinden:

Nu kan man piske frit rundt i EU med små smartphones og bruge dem til samme lave pris som hjemme. Jeg har ikke råd til at piske frit rundt i EU som overklassen, men jeg får lov til at betale gildet på mit mobilabonnement. Heller ikke her kommer pengene bare ud af himlen.

@Andreas Lund

"Det var ligesom mit problem"

Ja, mener du virkelig, vi skal blande EU ind i det ? Hvis vore nationale politikere ikke kan finde ud af at indføre en sådan ordning her i landet, kan du vælge nogle andre. Det bliver lidt mere vanskeligt, hvis EU tiltager sig magten over de ting.

Mihail Larsen

Mere strukturelt

Mænd får en uforholdsmæssig 'konkurrencefordel' i forhold til kvinder på arbejdsmarkedet ved en helt 'fri' fordeling af barselsperioden. Dels tjener han i forvejen som regel mere end kvinden, og derfor vil hans eller familiens tilbøjelighed til at fravælge barsel til ham være stor. Dels får han - alt andet lige - mere bøvl med at forklare sin arbejdsgiver, at han vælger barselsorlov (medens man jo dårligt kan afvise kvindens ret af indlysende biologiske grunde).

Hvis man seriøst ønsker ligestilling mellem kvinder og mænd (uden at anfægte biologiske grunde til at skelne), så er lovgivning om barselsorlov et indlysende sted at starte.

Mette Poulsen, Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar

@Andreas

Jeg er 100% enig med dig omkring barsel. Jeg er udelukkende dybt, dybt uenig i, at vi skal overføre suverænitet over danske sociale forhold til EU. Det er vigtigt, specielt på længere sigt.

@Mihail

Jeg er 100% enig med dig omkring barsel. Jeg er udelukkende dybt, dybt uenig i, at vi skal overføre suverænitet over danske sociale forhold til EU. Det er vigtigt, specielt på længere sigt.

Charlotte Svensgaard

@Andreas Lund; Personligt oplevede jeg at min søns mor ikke var villig til at dele barslen frivilligt. At også jeg havde lyst til at deltage som andet end skaffedyr i knægtens spæde år, var hun ikke videre påvirket af. Det var ligesom mit problem.

Og jeg oplevede det stik modsatte - tiltrods for time lange samtaler i planlægningsfasen og "enighed" om at barslen skulle deles, var der kun dårlige undskyldninger for at han ikke gad at tage sin del af værnepligten. Man kunne rent ud sagt ikke se røven for bare skosåler da virkeligheden gik op for ham.
Men tilbage til emnet - jeg er bestemt ikke pro-EU, men hvis der begynder at komme andre boller på suppen, blandt andet hvor EU går ind for alvor i sociale forhold til gavn for EU borgere, og det mener jeg at det kan være en mulighed her, er det kun godt. Jeg ønsker ikke at afgive national suverænitet, men pt er den højt besungne danske model en taber model - for lønmodtagerne

Steffen Gliese

Hvis det indføres som en fælles international løsning, kan man lægge sag an ved en international domstol, når dumme borgerlige politikere forsøger at fratage borgerne flere af de rettigheder, de har tilkæmpet sig.

Mihail Larsen

Nygaard [14:17]

Kære Leo

Der er nok ikke noget at gøre ved det. Vi har fulgt hinandens bidrag i Informations spalter i længere tid, og det står lysende klart, at vi næppe ville kunne synge i (det samme) kor. Tonearten er forskellig, rytmen afvigende, stilarten uforenelig. Vi hører simpelthen ikke det samme, og har ikke den samme smag.

Det er en poetisk omskrivning af, at vores kognitive indstilling kolliderer systematisk. Du har en borgerlig-liberalistisk grundholdning - grænsende til anarki eller det, der i tidligere dansk-politisk historie hed 'de uafhængige'. Fred være med det; den holdning deler du med en stor del af højrefløjen i Danmark, Storbritannien og USA.

Jeg har omvendt en universalpragmatisk holdning, der trækker på Aristoteles, Rousseau, Kant, Schiller, Hegel, Marx og Habermas (et galleri, der pryder bagsiden af omslaget på min bog om "De fire dimensioner"). Ethvert menneske er 'socialt', alene af den grund, at alt det, vi identificerer os kulturelt med (sprog, værdinormer, smag), er noget, vi har overtaget fra vores forældre/forfædre. Vores individualitet er først noget, der kommer til syne igennem vores opdragelse som et resultat af et samspil med andre mennesker. Hvis vi vil forstå os selv, må vi forstå vores sociale historie.

Det abstraherer liberalister fra. Deres frihedsbegreb er negativt - frihed fra. Frihed fra utidig indblanding fra det samfund, der har skabt det økonomiske, videnskabelige, sociale og kulturelle grundlag for deres egen eksistens. Altså en ideologisk fortrængning af det fællesskab, der har gjort deres eget, individuelle liv muligt.

Selv respekten for privatlivets fred eksisterede ikke, før fællesskabet besluttede at tildele det en ret.

Nå, men det forstår du så ikke. Hvis du alligevel vil prøve at forstå det, du nu ikke kan forstå, og du ikke orker at læse Aristoteles etc.,eller min bog om "De fire dimensioner", så vil jeg anbefale dig at læse mit forord til Rousseaus "Samfundspagten" (Rhodos 1987) eller evt. mine bidrag til "Klassisk og moderne politisk teori" (Reitzel 2009). Du kan højst blive skuffet.

Eva Schwanenflügel og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar

Den kapitalistiske samfundsstruktur er stadig den del af undertrykkelsen i hverdagen for de fleste.

Hvad blev der egentlig af det gamle begreb ’arbejdsdeling’ inden for hjemmets fire vægge, et bæredygtigt princip hentet fra de gamle håndværkersamfunds lavsstruktur, inden kapitalismen overtog og denne ideologi satte sig fast i folks hoveder – skal vi nu alle bidrage med den samme indsats efter tur, så nogen kan betegne det som den højeste form for retfærdighed eller fornuft – eller er det bare endnu et forsøg på at udfordre manden og blæse på, hvor værdierne kommer fra - denne evige kønsdiskussion, hvor de materielle livsbetingelser tages for givet, lige indtil konen indser, at den konkurrence i det kapitalistiske samfund umuligt kan vindes – men sjovt har det sikkert været og et krydderi på kønslivets lyksaligheder …

I forhold til den kapitalistiske produktionsproces betragtes individerne ikke længere som subjekter, men som bærere af økonomiske kategorier, lønarbejde og kapital – befolkningen er således stadig delt i klasser og lag, som er det samfundsmæssige udtryk for kapitalforholdet – og med udgangspunkt i den totale samfundsmæssige produktionsproces opløses kvindegruppen i forskellige klasser, i arbejderkvinder, mellemklassekvinder og bourgeoiskvinder, og familien bliver herved en klassefamilie, som det – disse klasseskel opløses ikke i luft, bare fordi manden får nogle flere rettigheder/pligter uafhængig af den kapitalistiske produktionsform …

Kapitalen subsumerer gradvist alle menneskelige relationer under sig, hvorved også den biologiske reproduktion bliver bestemt af den samfundsmæssige produktion og bliver klassespecifik – politikken må derfor tage udgangspunkt i at afskaffe denne samfundsmekanisme, ikke at styrke den som EU-Moloch åbenbart har i støbeskeen – endnu en propagandistisk neoliberal pestilentz til cementering af kapitalen, som søges solgt ’med et menneskeligt ansigt’ …

Her burde samfundet i stedet for gå en anden vej end at skabe potentielt forringede vilkår for den ene part og dermed familien, og samtidig ikke se bort fra, hvor børnene og pengene kommer fra – UBI-lignende økonomier kunne her være en interessant delløsning for kvinderne, der har i sinde at få børn og opdrage dem i al familiær fredsommelighed og en arbejdsdeling alle kan leve med, en form for kompensation for en biologisk uomgængelighed - det ville være mere humant og fornuftigt indtil robotterne kommer …