Læsetid: 7 min.

Den modige dommer i Izmir

Det mest deprimerende ved den tyrkiske debat op til folkeafstemningen om ny forfatning har været det konsekvente fravær af saglighed. Erdogans ja-side har tromlet al modstand, men selv hans egne er skeptiske
Præsident Erdoğan til et vælgermøde om den nye forfatning i Izmir: Byen er en sekulær bastion, men ligesom andre steder i Tyrkiet er det en ulige kamp.

Præsident Erdoğan til et vælgermøde om den nye forfatning i Izmir: Byen er en sekulær bastion, men ligesom andre steder i Tyrkiet er det en ulige kamp.

Kayhan Ozer/Anadolu Agency

15. april 2017

IZMIR, TYRKIET – Selv efter tyrkisk standard har demagogien forud for søndagens folkeafstemning om den nye forfatning, præsident Recep Tayyip Erdogan håber vil legalisere hans magtfuldkommenhed, været et fælt studie i masse-manipulation.

Tyrkiets i forvejen svage retsvæsen, der formelt beskytter borgerne mod staten, men reelt altid har været magtens instrument, er helt systematisk misbrugt i en udrensningsbølge, formelt rettet mod gerningsmændene til det mislykkede kup i juli sidste år, men reelt som værktøj mod intellektuel opposition til det forfatningsforslag, der nu stemmes om.

Erdogans hird af rådgivere og regering er ikke veget tilbage fra lodrette løgne, som da præsidentpaladset sms’ede til medierne, at Hollands konsul i Istanbul havde hejst det tyrkiske flag, hvor virkeligheden var, at de politifolk, der ’beskyttede’ konsulatet, hjalp en aktivist op til flagstangen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Selvfølgelig bliver det et ja. Som en tyrkist vælger formulerede det i dansk TV: I tyrkiet kan vi godt lide, at der er en der bestemmer.
Jeg trot ikke de demokratiske kræfter har nået en styrke, der vil afholde tyrkerne fra at vende sig mod de mere traditionelle mellemøstlige styreformer