Læsetid: 8 min.

Modstanden mod Erdoğans planer findes helt ind i hans eget parti

Kritikere af den tyrkiske præsidents forfatningsændringer kan ikke komme til orde i de store medier. Men modstanden findes helt ind i Erdoğans eget parti. Man vil ikke høre dem undsige præsidenten, men de siger heller ikke noget positivt om den forestående folkeafstemning, siger tidligere rådgiver for Erdoğans parti AKP
Efter det fejlslagne militærkup er der blevet banet vej for Erdoğans ambition om at ændre det politiske system. Men selvom man ikke hører meget til modstanden mod Erdoğans planer, findes den også i hans eget parti.

Efter det fejlslagne militærkup er der blevet banet vej for Erdoğans ambition om at ændre det politiske system. Men selvom man ikke hører meget til modstanden mod Erdoğans planer, findes den også i hans eget parti.

Fatih Kurt

11. april 2017

Der er fredagsbar i ’Istanbul-boblen’, megapolens segment af velaflagte veluddannede, der sætter kryds ved det sekulære CHP, Atatürks republikanske folkeparti, som både geografisk og mentalt befinder sig meget langt fra Den Anatolske Højslettes koranbælte.

Omkring det lange fællesbord i Midpoint, en af Istanbul-bydelen Beyoğlus mange halvmondæne caféer, er der rutinemæssig konsensus om at hade præsident Recep Tayyip Erdoğan. Snakken denne fredag, tre uger før folkeafstemningen den 16. april om 18 tilføjelser til Tyrkiets forfatning, går på, at CHP-oppositionslederen Kemal Kılıçdaroğlu er en ussel medløber, der »snakker overmagten efter munden« i stedet for at imødegå Erdoğans smædekampagne mod ’korsfarerne’ i Europa.

Kılıçdaroğlu kalder ikke tyskere og hollændere nazister, men han har erklæret sig enig i Erdoğans kritik af de to EU-regeringers forbud mod AKP-ministrenes stemmefiskeri på deres territorium.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Demokratiet mangler nogen nye progressive fortaler. De fleste parlementer opfattes som børnehaver og legeplads for koncernerne der ofte selv får lov at skrive de love, som de selv skal følge ligesom det sker her i Danmark.
Politikerne har fejlet i forhold til at borgerne kan bruge demokratiet som et redskab for at udvikle samfundet i det hele taget bliver nye ideer skudt ned som utopiske, sådan som Sass har gjort flere gang.....og en dag er befolkningen så apolitisk, at en demagog som Donny Tinyhands kan blive valgt ind og køre hele landet i hegnet.... det er ikke bare Tyrkiet som har en stor utilfreds apolitisk befolkning der ikke kan kende forskel på demokrati og diktatur - og det er politikernes skyld, fordi de ser befolkningen som et problem og ikke som en medspiller.

Det bliver spændende, at se om tyrkerne vælger den europæiske oplysnings vej eller den mørke mellemøstlige og religiøse vej.

Poul Solrart Sørensen, jeg har tænkt, at man måske kunne lave et kammer nummer to ved siden af folketinget, lad os kalde det folkekammeret.

Her skulle man så, ved folkeligt ombud, indkalde et tilfældigt og bredt udvalg af befolkningen, og så skulle de, som ved værnepligt, sidde i kammeret i f.eks. et halvt, 1 eller 2 år af gangen.

I mellemtiden, får man så pligtig orlov fra sit arbejde, og får selvfølgelig løn under arbejdet i folkekammeret.

Diverse love skulle så både vedtages i folketinget og i folkekammeret, og hvis de ikke godkendes ved flertal i i folkekammeret, så skal de genbehandles i folketinget, eller forkastes.

På den måde vil man få helt andre almindelige mennesker ind i politik, folk som ikke har politik som levevej, men som kun midlertidigt skal udøve deres virke, med alt deres erfaring fra det virkelige liv i bagagen.

Ved et offentligt ("tvunget") ombud, der vil det både være den arbejdsløse og direktøren der vil blive valgt ud, og selvfølgelig alt i mellem. Det tror jeg generelt vil både forny og styrke demokratiet og i særdeleshed den folkelige forandring og forståelse for de beslutninger der vil blive taget, og det gælder begge veje.

Poul Sørensen

Peter Hansen
Meget kreativt tænkt, men jeg tror ikke man bare ved ombud kan sammensætte et sådan kammer, der skal en og anden form for folke afstemning til.

@Poul Solrart Sørensen

Problemet med et valg, som jeg går ud fra du mener, det er, at så ender du igen i det gamle mudderkaste particirkus, på den anden måde her, der vil du få et bredt udsnit af befolkningen, hvoraf mange ikke umiddelbart har ønsket dette, men hvilket stadigvæk netop derfor gør deres stemme endnu vigtigere, for der vil ofte være en del af disse folk, man aldrig høre i debatten, og som selvfølgelig også har noget på hjertet, men bare ikke gider ytre sig, som systemet fungere i dag.

Ved et folkeligt ombud som foreslået, vil man også give vores system et nyt skud forfriskende energi, og i særdeleshed, love og forordninger som vil være mere i overenstemmelse med "folket" derude.

Poul Sørensen

Peter Hansen @
Jeg er ganske enig i mange af dine betragtninger, men hvis mudderkastning giver folk problemer med at deltage som må vi omfinde en måde hvor mennesker kan ytre sig ved valg uden at risiskere at blive overdænget med mudder. Vi kan nærmest pr. definition ikke udpege lovgivere andet via valg.