’Min mor siger, at min læbe ligner en gummibåd’

Claudia Wright får fyldt sine læber ud hver anden måned. Næste gang er om to uger.

»Jeg vil have dem til at se store ud,« siger hun.

Resultatet er bedst dagen efter indgrebet, når læberne stadig er hævede. Når de falder til – læbeforstørrende indgreb virker efter sigende op til 18 måneder – booker hun en ny tid.

24-årige Claudia Wright er åben om behandlingen, og hun skriver om det på sin skønhedsblog og Instagram-profil.

»Jeg kan godt lidt det falske look,« forklarer hun.

»Jeg har afbleget hår. Jeg har lange øjenvipper. Jeg kan lide det look. Jeg forsøger ikke at se naturlig ud. Jeg er åben om alt, jeg får gjort, og jeg synes ikke, det er et problem.«

Claudia Wright fik sin første læbeforstørrelse, da hun var 21 år gammel. Hendes mor har, fortæller hun, for nylig sagt, at hendes læber ligner en gummibåd, »og at hvis jeg bliver ved at få det her gjort, så er der ingen, der kommer til at tage mig alvorligt. Hun er virkelig imod det«.

Men kvinder på hendes egen alder har sagt til Wright, at de elsker hendes læber og spørger, hvor hun får dem lavet.

»I den udstrækning, jeg har ændret noget, så skulle det da lige være, at jeg får fyldt lidt mere i for hver gang, fordi jeg vil have dem til at se mere fulde ud. Først ville jeg bare have en stor overlæbe, men nu vil jeg gerne have dem begge to til at se helt udfyldte ud.«

24-årige Claudia Wright er åben om behandlingen, som hun viser frem på sin Instagram-profil.

Erstatter kniven

Den britiske Association of Aesthetic Plastic Surgeons (Baaps) har for nylig offentliggjort en årsrapport, hvori det fremgår, at omfanget af kosmetisk kirurgi er faldet med 40 procent til det laveste niveau i næsten ti år. Årsagen er blevet forklaret med økonomien og den store jobusikkerhed – kosmetisk kirurgi er trods alt en bekostelig affære.

Ifølge lederen af Baaps, Rajiv Grover, er sandheden dog mere kompleks. Som at folk kan opsøge information på nettet og måske i højere grad vælger kirurger, der er specialiseret i brystoperationer, hvis de skal have lavet bryster, frem for at gå til en kosmetisk kirurg, der laver mange slags operationer.

Almindelige kirurger, der laver lidt kosmetiske indgreb som sidebeskæftigelse, er ikke medlemmer af Baaps og tæller derfor ikke med i statistikken. Så måske er der ikke tale om et fald på 40 procent, men et fald i brugen af kosmetisk kirurgi.

Kirurger fortæller også, at de enkelte patienter er tilbøjelige til at vælge færre operationer end tidligere. Før var det gerne sådan, at folk kom »for at få fjernet fedt fra sidebenene og få fjernet lidt løsthængende maveskind og så måske også lige få lavet lidt bryster, men nu vælger de kun én af tingene – og her spiller den økonomiske faktor ind«, siger Grover.

»Men der er også kommet langt flere muligheder for at få ting gjort uden operation. Og hvis folk vil slippe for at bruge to ugers fri på at komme sig over et ansigtsløft, så er der efterhånden adskillige tilbud om at få udført nogle forbedringer, uden at det indebærer det store indgreb.«

Kan fikses i frokosten

Antallet af ikkekirurgiske indgreb er stærkt stigende. Botox fejrer sit 15-års jubilæums som FDA-godkendt kosmetisk behandling her i foråret, og man kan desuden få sit ansigt laserbehandlet og peelet for at udjævne hudens tekstur eller ultralydsterapi for at stramme ansigtet op.

Man kan også bruge en frokostpause på at få lagt små tråde i ansigtet, som langsomt vokser ind i huden og strammer den op eller på at få lidt ekstra fylde ind i kinderne.

Det varer heller ikke længe, før det bliver muligt at få fedtsmeltende injektioner, der kan fjerne dobbelthagerne. Antallet af hjemmebehandlinger er også stigende – f.eks. hårfjerning med laserstråler eller behandling med mikronåleinstrumenter, der stimulerer collagen-produktionen i huden.

Sidste år brød DIY-trenden dermaplaning igennem: Med en skalpel kan man fjerne lag af hud- og hårceller og dermed få en superglat, airbrusheffekt i ansigtet.

»For tyve år siden var operationer den eneste mulighed – nu er der adskillige andre veje at gå,« siger Dr. Frances Prenna Jones, der i sin skønhedsklinik i Mayfair tilbyder en række behandlingsmuligheder.

Der er f.eks. maskiner, som ved hjælp af laser eller LED »arbejder dybt ned i musklerne for at producere ny collagen og elastin, som giver den der lækre infrastruktur, der strammer det hele op«.

Hvor løsthængende hud tidligere blev skåret af og sat strammere op, bliver huden nu fyldt ud via injektioner.

Ifølge Prenna Jones er tilførsel af volumen til f.eks. læber noget af det, efterspørgslen virkelig er steget på. Prisen på den type indgreb er ikke faldet betragteligt, så hun mener ikke, at økonomi kan forklare skiftet i efterspørgsel.

»Jeg tror snarere, at kvinder har accepteret, at det er en del af månedsbudgettet, ligesom at gå til frisøren.«

Perfekte mig

Brugen af de mere intense former for skønhedsbehandlinger – f.eks. tandblegning, brynbehandlinger osv. – er røget i vejret inden for få år.

»Det bliver stadigt mere normalt at få flere ting gjort for at kunne leve op til, hvad der betragtes som helt grundlæggende skønhedsstandarder,« siger Heather Widdows, der er professor i global etik ved University of Birmingham og forfatter til bogen Perfect Me, der snart udkommer.

»Jeg tror, at f.eks. Botox efterhånden bliver anset for at være almindelig kropslig vedligeholdelse, og det er en helt anden opfattelse end for ti år siden,« siger Widdows.

»Vi lever i en stadigt mere virtuel og visuel kultur. Vi ser på billeder på nye måder, vi har computerteknologi, der gør os opmærksomme på fejl, som vi ikke kunne se før. Og stadig flere mennesker, vi kender, har prøvet at få ikkekirurgiske skønhedsindgreb.«

Hun fortæller, at undersøgelser om kropsopfattelser generelt viser en epidemi af utilfredshed med udseendet. Faktisk har opkomsten af »normale« kvinder – dvs. kvinder, der ikke er supermodeller – der opnår stjernestatus på YouTube og Instagram, betydet det modsatte af bredere og mere demokratiske skønhedsidealer. Netop fordi disse helt almindelige stjerner får foretaget et væld af skønhedskorrektioner og bruger et arsenal af produkter.

»Det ligger et pres på alle kvinder om at skulle se sådan ud,« siger Widdows.

Det slående er ifølge Guardians skønhedsreporter, Sali Hughes, at et meget stort antal meget unge kvinder ønsker at ændre på deres ansigter. Blandt andet bruger mange unge kvinder konturmakeup, hvor forskellige skygger bruges til at »forme« ansigtet.

»Denne trend bliver ført an af berømtheder, som også anvender både skønhedskirurgi og ikkekirurgiske skønhedsindgreb, så det er et angreb på tre fronter. Tilfældigvis har de meget unge kvinder bare ikke råd til mere end konturmakeuppen. Alle disse redskaber handler først og fremmest om at se godt ud på billeder.«

Og det mest alarmerende er, siger Hughes, hvor mange af de unge mennesker, som ønsker at få kosmetiske indgreb, hvis de har råd. Nogle plager så deres forældre om at betale for de ikkekirurgiske indgreb. Og målet er ifølge Hughes ikke at se naturlig ud.

»De mimer et kirurgisk look, som berømthederne bærer. Jeg tror, at unge mennesker er langt mindre optaget af at fremstå, som naturen har skabt dem, end vi måske tror. Der var engang, hvor skuespillere i 1940’erne og 1950’erne ville benægte, at de så meget som fik udført ikkekirurgiske indgreb, men unge mennesker har slet ikke det behov for at tage afstand.«

Ringen slutter

Dr. Tijion Esho, der har grundlagt ESHO Clinics i London og Newcastle, siger, at der er sket et kulturskred.

»For det første starter folk langt tidligere,« siger han og forklarer, at førhen ville folk typisk ikke overveje behandlinger, før de var oppe i 40’erne.

»Nu er kvinder allerede i 20’erne meget opmærksomme på aldringsprocessen og er allerede begyndt at gøre ting for at udsætte den. De ikkekirurgiske indgreb bliver stadigt mere raffinerede. Det betyder ikke, at de nogensinde kommer til at erstatte kniven – der er grænser for, hvad man kan gøre uden – men på mange områder kan folk få lavet tilfredsstillende forbedringer.«

Særligt fyldemetoden har ændret alt, siger Esho. Han kan f.eks. ændre formen på næser med den og har for nylig gjort det på den 24-årige realitystjerne Holly Hagan, der bagefter postede billeder på Instagram af de nye former på sin næse og hage.

Esho siger, at det er vigtigt at være varsom med unge mennesker fra »et etisk perspektiv«.

»Juridisk er der ingen problemer. Der er ingen lov, der forbyder mig at bruge fyldninger til at ændre en 16-årigs næse, men det er etisk forkert.«

Den ikkekirurgiske industri er helt ureguleret, og hvem som helst kan slå sig ned som behandler. Botox er dog på recept, men fuldt ud mulig at få fingre i uden.

Ifølge Esho er der en voksende minoritet, »hvor der foregår en evolution i det, vi opfatter som skønhed«.

»Oprindeligt var kirurgi og ikkekirurgiske indgreb noget, som kun de rige havde råd til. Det var et statement at få det gjort, og folk ville være sikre på, at andre vidste besked. Så var der en periode, hvor det helst ikke måtte hedde sig, og at det hele skulle fremstå naturligt og underspillet. Nu er vi tilbage ved udgangspunktet, hvor det skal være åbenlyst, men på en anden måde – fordi det nu er tilgængeligt for en langt større gruppe. Samtidig har vi fået de sociale medier, hvor man kan gøre opmærksom på alt.«

Eshos mest populære behandling er at forstørre læber, og det udgør omkring 70 procent af hans arbejde.

En flottere udgave

På YouTube ligger et væld af vlogs (en blog, hvor der udelukkende bruges video, red.), hvor folk poster om deres læbefyldninger. Skønhedsvloggeren Gabriella Lindley har fået flere end 360.000 visninger på sine læber. I en anden video, der hedder ’My Lip Filler NIGHTMARE’, hvor hun fortæller om at have fået buler i sine læber, har fået mere end 328.000 visninger.

Skønhedsvloggeren Gabriella Lindleys video ’My Lip Filler NIGHTMARE’.

22-årige Jessica Balkay researchede på YouTube, før hun selv skulle have lavet sine læber første gang.

»Jeg ville gerne have det gjort, fordi jeg ikke kunne lide den måde, siderne af mine læber var formet, og jeg ville også gerne have en mere fyldig overlæbe,« siger hun.

Indgrebet har gjort hende »virkelig lykkelig. Jeg elsker makeup og at tage selfier, og at få mine læber lavet, så de ser mere fyldige ud, har bare gjort mig mere tilfreds med mit udseende«.

Balkay kan ikke se, at det skulle være et problem at få lavet den slags, så længe man gør det for sin egen skyld og ikke for andres.

»Jeg har ikke lyst til at se ud som andet end mig selv, men jeg vil gerne være en flottere udgave af mig selv.«

Hughes og Widdows er imidlertid bekymrede for en fremtid, hvor det nærmest vil være et statement ikke at få foretaget skønhedskorrigerende behandlinger. Det gode ved de ikkekirurgiske indgreb er dog, siger Hughes, at de ikke er varige. Dermed er der altid en mulighed for, at »de unge mennesker vokser fra det«.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen