Læsetid: 5 min.

Putins popularitetsproblem

Demonstrationerne den 26. marts har smidt grus i Kremls valgkampsmaskineri op til præsidentvalget i 2018
Demonstranter samlet i Sankt Petersborg den 26. marts, hvor russere over hele landet gik på gaden i protest mod landets styre.

Demonstranter samlet i Sankt Petersborg den 26. marts, hvor russere over hele landet gik på gaden i protest mod landets styre.

25. april 2017

Da Rusland i påsken mindedes de dræbte i Sankt Petersborg, handlede det ikke kun om terror. Få dage efter demonstrationerne kunne avisen Kommersant citere flere anonyme kilder for, at præsidentadministrationen havde udsendt dessiner til de fire partier i parlamentet om, at de skulle arrangere deres egne mindearrangementer – især i de byer, hvor der blev afholdt protestdemonstrationer mod korruption 26. marts. I enkelte tilfælde var der også blevet sat tal på, hvor mange, der helst skulle møde op.

Frygten, der forsvandt

Dønningerne efter protestdemonstrationerne 26. marts ruller endnu. Siden demonstranter i 2012 blev idømt årelange fængselsstraffe, har den russiske opposition undgået direkte konfrontation med regimet. Det kom derfor bag på alle, at bloggeren og præsidentkandidaten Aleksej Navalnyj og hans antikorruptionsngo FBK fik folk på gaden i 82 byer Rusland over.

»Hverken magthaverne eller oppositionen havde forventet, at så mange gik på gaden i regionerne. Ja, og slet ikke i ikkelovligt anmeldte demonstrationer,« fortæller 26-årige Artjom, der ikke ønsker at få sit efternavn frem.

Han var en af flere tusinde, der gik på gaden i den fjerdestørste russiske by Jekaterinburg i en af de 67 ulovlige demonstrationer den 26. marts.

Protestaktionerne fandt sted under sloganet »Han er ikke bare lille-Dmitrij«, hvilket også er titlen på den undersøgelse, FBK har foretaget af præmierminister Dmitrij Medvedevs økonomiske forhold.

Den sandsynliggør, at Medvedev via et sindrigt system af donationer og fiktive fonde har bragt sig i besiddelse af luksusvillaer, vingårde og yachter for omkring én milliard dollars. Den tilhørende video er blevet set atten millioner gange, og det er primært forargelse, der drev folk ud i gaderne, mener Artjom.

»For mange var demonstrationen ikke en støtte til Navalnyj. Mit mål (med at gå på gaden, red.) var at vise, at jeg forstår, hvad der foregår, og at man ikke skal behandle mig som en idiot. Jeg har fået nok, de har mistet enhver fornemmelse for anstand og kontakt med folk. Vi bliver påtvunget ortodoksi, folkelighed, at spænde livremmen ind, mens Putins venner bliver rigere. De har alle landets materielle ressourcer på deres hænder, mens folket forarmes i rekordtempo,« udtaler Artjom til Information.

Han bakkes op af Arina Khokhlova fra Moskva.

»Alle ved jo, at der bliver stjålet, men når det så bliver sagt offentligt, og det ikke får nogen følger, så vækker det forargelse,« siger den 19-årige studerende til Information under et besøg i Danmark.

Præsidenten også presset

Ifølge det russiske meningsmålingsinstitut Levada Centers månedlige meningsmålinger er tilslutningen til Medvedev fra februar til marts faldet fra 52 til 42 procent. Samtidigt er procentdelen af russere, der har hørt om Aleksej Navalnyj, steget fra 47 til 56. Og mens det i februar kun var 10 procent af dem, der har hørt om oppositionspolitikeren, der helt sikkert eller muligvis ville stemme på ham, var tallet i marts 17 procent.

Navalnyj kan imidlertid pga. en betinget — og mener mange politisk — dom ikke stille op til præsidentvalget i 2018. Vladirmir Putin, der forventes at stille op igen, har fortsat opbakning fra over 80 procent af russerne. Alligevel udgør utilfredsheden også et problem for den russiske præsident, mener Carolina Vendil Pallin fra Totalförsvarets Forskningsinstitut.

Ved parlamentsvalget i 2016 var valgdeltagelsen officielt 48 procent, men Putin kan dårligt indtage præsidentembedet i endnu en seksårig periode med så lille en tilslutning. Regimet har brug for at få præsidentvalget til at fremstå legitimt og vil derfor forsøge få lokket flere ind i valglokalerne — særligt dér, hvor valgdeltagelsen var lavest ved parlamentsvalget, vurderer den svenske forsker:

»Jo lavere valgdeltagelsen var i en region, desto højere var antallet af deltagere i demonstrationerne,« forklarer Carolina Vendil Pallin.

Børnelokkeren Navalnyj

Præmierminister Medvedev har stort set ikke vist sig offentligt siden korruptionsanklagerne mod ham blev fremsat 2. marts. Da han – under et besøg på en baconfabrik i Tambov – 4. april omsider tog bladet fra munden, langede han ud efter Navalnyj for via de sociale netværk at lokke de unge ud på gaden:

»Her går de rundt med slagord, vel og mærke i strid med loven. Dvs. at man bogstaveligt lægger dem ud under det juridiske maskineri, hvilket de bagefter vil komme til at bøde for,« udtalte Medvedev.

Selv om undersøgelser viser, at det var de 20-30-årige, der mødte mest talstærkt op til demonstrationerne, har meget af debatten drejet sig om de skønmæssigt 4-6 procent mindreårige demonstranter.

Præsident Putins pressesekretær Dmitrij Peskov har antydet, at mange af de unge var blevet betalt for at møde op. Andre har som Medvedev kritiseret Navalnyj for at udnytte de unge. De Kreml-kritiske medier er derimod eksploderet med midaldrende kommentatorers udlægninger af »de unges protest«.

»De sociale elevatorer er smadret, ungdommen kan ikke se for sig, hvor den skal finde arbejde, ungdommen kan ikke se, hvordan den skal gøre karriere i et land, hvor det kun er chefernes små pus, der gør karriere,« udtalte den 50-årige sibiriske oppositionspolitiker Vladimir Rysjkov til Ekho Moskvy.

Orwellsk dobbelttænkning

Ifølge et studie gennemført af Det Russiske Præsidentielle Akademi for Nationaløkonomi og Offentlig Administration RANEPA giver mange unge respondenter udtryk for frustration over kontrasten mellem de borgerlige rettigheder, de skal terpe i samfundsfagstimerne, og den virkelighed, de lever i.

»Denne ’dobbelttænkning’, hvor man siger ét, men tænker noget andet, vækker væmmelse og vantro,« skriver forfatterne i netmediet Republic.

Ifølge 38-årige kommentator og forsker ved RANEPA Jekaterina Sjulman lægger russiske unge under 25 vægt på ærlighed, retfærdighed og på retten til at træffe egne valg.

»Folk, der i dag er 35 eller derover, har langt oftere et anstrengt forhold til deres forældre og ligger i åben eller latent konflikt med dem. Hvis de unge går på gaden, så gør de det ikke ’imod de gamle’ men for dem,« skriver Sjulman på onlinemediet Takie dela.

Den 19-årige studerende Arina Khokhlova fra Moskva er enig:

»Når folk går på gaden, så handler det ikke om, at man vil vælte magthaverne, lave en væbnet revolution og bygge alt op igen. Det handler om, at det er uanstændigt at leve på den måde (som Medvedev gør, red.). Sådan lever folk ikke mere. Når der ikke er så mange penge, så skal du ikke rage til dig, begynde at anlægge ti vingårde. Det fordømmes bare, og det er ikke et spørgsmål, om det er retfærdigt eller uretfærdigt, anstændigt eller ikke — det vil vi ikke finde os i,« siger Arina Khokhlova.

Det, der går 26-årige Artjom fra Jekaterinaburg mest på, er den manglende frihed:

»De strammer skruerne og indskrænker frihederne, på internettet kan man ikke længere skrive og sige det, man tænker. Magthaverne kravler op til mig i sengen med deres moral, fortæller mig, hvad jeg skal gøre, hvad jeg skal tænke, hvor jeg må rejse hen, hvem jeg må elske, og hvem jeg ikke må elske,« siger Artjom.

Ifølge Carolina Vendil Pallin er der her og i de øvrige 14 russiske millionbyer, at valgkampen vil blive udkæmpet:

»Præsidentadministrationen har identificeret en række udfordringer, hvoraf én er at lokke unge vælgere til valglokalerne. En anden er at øge valgdeltagelsen i storbyerne, hvor folk enten ikke stemte til parlamentsvalget eller stemte på andre partier end Forenet Rusland.«

»Læk fra præsidentadministrationen tyder også på, at store virksomheder har fået instruktioner om at indrapportere positive nyheder, som Kreml skal kunne bruge til at pege på, at det går fremad i landet,« slutter Carolina Vendil Pallin.

Artjoms efternavn er redaktionen bekendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu