Skab kontakt med smerten – og fire andre råd til at håndtere klimastress

1) Skab kontakt med smerten

Det er vigtigt at få kontakt med smerten og give dig selv lov til at være fortvivlet, modløs og deprimeret.

»Dvæl ved disse følelser og lade dem strømme igennem dig. Ved at lade smerten flyde igennem dig skaber du mulighed for at forløse energien igen. For mange bringer det endda en endnu tættere forbindelse med livet. Ved at anerkende at vi (med de menneskeskabte klimaforandringer, red.) ødelægger liv og ved at give os selv mulighed for at føle smerten ved den ødelæggelse, så forøger vi vores kapacitet for empati og relationer til det, der stadig er levende,« forklarer psykolog og forsker Per Esben Stoknes.

2) Manifestér følelserne

Udtryk dine følelser ved at skrive om dem, digte, tegne, male eller måske ligefrem lave en installation. Hvad som helst, der føles naturligt for dig at gøre, og som personificerer det, du føler af frustrationer, vrede eller håbløshed over klimaforandringerne.

»Det smukke ved hjemmesiden Is This How You Feel? er, at den insisterer på, at du skriver i hånden. Fordi håndskrivningen er analog, så er der et kunstnerisk element ved det, og det virker positivt. Så det bliver til et fysisk, æstetisk objekt, og følelser er lettere at relatere til, hvis de udtrykkes igennem former eller symboler. Det er derfor, vi elsker musik og kunst,« forklarer Per Esben Stoknes.

3) Tal med andre

Tal om dine følelser og lad være med at forsvare dem over for andre.

»De fleste forskere er uddannet og socialiseret til ikke at vedkende sig sine følelser. Men ved at give udtryk for dine følelser, og især hvis du deler dem med andre i trygge omgivelser, hvor du ikke skal forsvare dig, forklare dig eller efterrationalisere, så vil du opleve, at det ikke bare er dig, der har disse følelser, men at det er noget, som andre i fællesskabet også har. Det kan være umådelig hjælpsomt,« siger Per Esben Stoknes.

4) Skab fælleskabsomsorg

Den amerikanske forsker Paul Gorski har tidligere set nærmere på stress og udbrændthed blandt aktivister og fastansatte i institutioner og organisationer, der blandt andet beskæftiger sig med klimaforandringer. Han mener, at det er helt afgørende, at der udover en italesættelse af følelserne også foregår en fællesskabsomsorg, som han kalder det.

»Problemet er, at samtalerne omkring stress og følelser ofte kommer til at handle om egen-omsorg, så det kommer til at dreje sig om noget egoistisk. ’Jeg bliver nødt til at meditere’. ’Jeg bliver nødt at spise et stykke chokolade’. ’Jeg bliver nødt til at tage mig af mig selv’. Det er der som sådan ikke noget galt med, men der sker noget helt andet, når omsorgen bliver til fælleskabsomsorg, og vi begynder også at være opmærksomme på, hvordan de andre omkring os har det.«

5) Sæt de rigtige ord på følelserne

Den australske miljøfilosof og tidligere professor i bæredygtighed Glenn Albrecht har fundet på en række ord, der netop dækker følelser relateret til klimaforandringer og miljøødelæggelser. Et af dem er ordet solastalgi. Det beskriver følelsen af at have hjemve, selv om du er hjemme.

Solastalgi opleves af mennesker, hvis hjemstavn er forandret til det ukendelige af miljøødelæggelser, men udtrykket dækker også den følelse, som klimaforskere som for eksempel Charlie Veron oplever, når de koralrev, som han kender så godt, bliver gradvist ødelagt af klimaforandringerne.

Glenn Albrecht står også bag udtrykket global dread, global frygt. Det beskriver ifølge Albrecht en mental tilstand af skræk over jordens tilstand.

På spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at have ord, der beskriver følelserne af fortvivlelse og sorg over ødelæggelsen af naturen, svarer Glenn Albrecth:

»Den ene grund er, at vi kan sætte ord på en følelse, der er fælles for mange mennesker. Det er med til at styrke empatien med disse mennesker. Og dernæst giver det dig styrke at vide, at andre mennesker også kan opleve de samme negative følelser som dig. Det gør dig bedre i stand til at kommunikere og samarbejde med andre mennesker. Empatien og kommunikationen er begge nødvendige redskaber til at overkomme følelsen af afmagt, som er en af de ting, der kendetegner solastalgi.«