For første gang i næsten ti år stiger skovrydningen igen i Brasilien og Bolivia. Det viser en ny rapport fra miljøorganisationerne Regnskovsfonden og Mighty Earth, der baserer sig på analyser af værdikæder og satellitfotos.
Det er især soja til dyrefoder, kvægdrift og palmeolie, der er synderne, og derfor kræver flere miljøorganisationer, at store kødproducenter og internationale opkøbere fremover gør langt mere for at sikre sig, at produktionen foregår, uden at skovene ryddes. Det gælder ikke mindst Burger King, der ifølge rapporten intet foretager sig for at begrænse skovrydningen.
»Millioner af hektar af tropisk skov bliver årligt ryddet for at gøre plads til kvæg, soja og palmeolie. Multinationale virksomheder, som Burger King, bærer en stor del af ansvaret, når de opretholder efterspørgslen på de råvarer, der er skyld i afskovningen,« siger Jakob Kronik, der er international chef hos Verdens Skove.
»Selv om kød er et kæmpe problem i forhold til klimaet, så har vi i Verdens Skove ikke en politik om, at man ikke skal spise kød overhovedet. Men kødet skal produceres uden at skade miljø og klima unødigt. Det er det, vi presser på for.«
»Vi fokuserer på hele værdikæden, og det er det, vi vil have Burger King til at gøre. De skal tage ansvar for deres leverandører,« siger Jakob Kronik.
Soja og kvæg rydder skoven
I rapporten The Ultimate Mystery Meat – Exposing the Secrets Behind Burger King and Global Meat Production dokumenterer forfatterne, hvordan flere af verdens største kødproducenter som Gargill og Bunge køber soja fra områder, der ryddes for den skov, der er hjem for en vigtig del af klodens plante og dyreliv. Cargill og Bunge leverer kød til supermarkeder og fastfoodkæder som blandt andet Burger King.
Rapportens forfattere har besøgt i alt 28 lokaliteter på Brasiliens skovklædte savanne, Cerradoen, og omkring Santa Cruz delstaten i Bolivia, hvor skoven er blevet ryddet for at plante soya eller give plads til kvægdrift, og hvor Bunge og Cargill er de primære operatører og opkøbere. Resultatet var nedslående, som der står i rapporten:
»I de 29 kommuner på Brasiliens Cerrado, hvor Bunge opererer deres siloer (til opbevaring, red.), forsvandt næsten 50.000 hektar skov i 2015, mens der samlet er forsvundet 567.562 hektar skov i områderne fra 2011 til 2015. I de 24 kommuner, hvor Cargill har deres siloer, forsvandt 130.000 hektar skov i samme femårs-periode.«
I alt skønnes det, at omkring halvdelen af den brasilianske Cerrado er ryddet for oprindelig vegetation, mens omkring 25 procent af Amazonas i Brasilien er ryddet til fordel for landbrug.
I Bolivia, der har en svagere lovgivning, har rapportens forfattere besøgt 13 lokaliteter, hvor observationerne er de samme som i Brasilien. Overalt peger lokale producenter på, at opkøberne er store firmaer som Cargill, Bunge og Archer Daniels Midland.
Den enorme afskovning, der frigiver den oplagrede CO2, har også store konsekvenser for klimaet, konkluderer rapportens forfattere.
»Selv om Bolivia er et af de økonomisk mindst udviklede lande i Sydamerika, udledes der drivhusgasser svarende til – eller højere end – mange europæiske lande. Mere end 80 procent af udledningerne stammer fra afskovning,« konkluderes det i rapporten.
Burger King: Værre end andre
Som det understreges i rapporten, er Burger King langt fra den eneste virksomhed, der på grund af manglende krav til underleverandører forårsager et pres på de sydamerikanske skove. Det samme gælder for en lang række andre virksomheder og supermarkedskæder.
»Burger King er slet ikke det eneste selskab, hvis mangel på politikker (etiske retningslinjer, red.) forårsager problemer på stor skala. Andre fastfoodkæder og supermarkeder får også deres råvarer fra mange af de samme tvivlsomme kilder som Burger King,« som rapporten dokumenterer – men:
»Burger Kings størrelse og udbredelse og forbindelser til andre fødevarekæder, samt den manglende vilje til overhovedet at gøre noget ved problemerne, betyder, at de (Burger King, red.) på mange måder er centrale i fortællingen om den globale kødindustri,« konkluderer rapportens forfattere.
Derfor lancerer flere miljøorganisationer – herunder Verdens Skove i Danmark – en kampagne, der skal få folk til at overveje deres næste køb af burger.
Som Jakob Kronik forklarer, er der gode eksempler på, at forbrugerne har påvirket virksomhederne til at efterspørge og producere råvarer, der aktivt går imod rydningen af de tropiske skove. Eksempelvis gik Verdens Skove i 1980’erne i kødet på McDonalds for deres ansvar i forhold til især Amazonas forsvinden.
»Jeg skal ikke kunne sige, om det er præcis den kampagne, som blandt andet vi var med til at rette imod McDonalds i 1980’erne, der har gjort en forskel. Men vi kan bare konstatere, at i dag er McDonald et selskab, der har etiske retningslinjer, og som ifølge rapporten tager ansvar for deres leverancer af kød.«
De store må tage ansvar
Derfor vil en lang række miljøorganisationer verden over lægge pres på Burger King.
»Burger King skiller sig ud ved ingen miljøpolitik at have overhovedet, og derfor må første skridt være, at Burger King tager ansvar for skovrydning og udvikler en politik for bæredygtige indkøb.«
»Vi vil desuden bruge sagen som en løftestang til at gøre opmærksom på, at den stigende efterspørgsel efter soja, palmeolie og kød har katastrofale konsekvenser for naturen. Hvis vi skal redde stumperne, så er det bydende nødvendigt, at fødevareindustrien tager et politisk ansvar for deres indkøb af råvarer,« forklarer Jakob Kronik fra Verdens Skove, der på deres hjemmeside har startet en underskiftindsamling, der skal få Burger-giganten til at reagere.
For selv om Burger Kings enorme størrelse i dag er en alvorlig trussel mod de tropiske skove, kan burgerkæden på grund af sin størrelse være med til at bremse skovrydning.
»Hvis Burger King kræver, at deres globale aktiviteter ikke må føre til skovrydning, vil de kunne presse deres producenter og leverandører af kød, soja og palmeolie til at rydde op i deres produktionsmetoder og stoppe den ukontrollerede skovrydning,« mener Jakob Kronik.
Bruger Kings danske afdeling har foreløbigt svaret Verdens Skove, at de ikke finder det rimeligt, at »vi i Burger King i Skandinavien skal pålægges ansvaret for afskovningen,« eftersom kødet hos Burger Kings skandinaviske afdelinger ikke kommer fra Sydamerika.
Umoe Restaurants, der er ejer og ansvarlig for Burger King i Skandinavien, har ikke svaret på Informations henvendelse.
Burger King International ønsker ikke at kommentere rapporten, oplyser koncernen til britiske The Guardian.
Efter biobrændsel er blevet det nye newspeech energi plusord herhjemme bliver de danske skove tyndet ud for ikke bare træstammer. Nej, Hver en nok så lille gren og hvert et nok så lille krat bliver omsat til flis og moneys.
Og nej. Biobrændsel er ikke CO2 neutral. Det oser som alt andet der afbrændes.
Streng taget er det racisme når man mener at bolivianerne og brasilianerne ikke selv kan magte at regulere skovrydningen i Bolivia og Brasilien, men at ansvaret ligger hos Burger Kings ejere.
Burger King faciliterer vel under 1 pct af kødspisningen her på kloden, hvorfor netop fare i flæsket på dem? Useriøst.
tag Jensens bøfhus og kig på deres kød fra Argentina og Australien
Det er kvægproduktionen der er problemet! Det er lykkes os at producere enorme mængder af bøfkød til middelklassen i de rige lande meget længe, uden at nogen har opdaget, hvor meget skov det ødelægger. Men nu hvor middelklassen i Kina, og andre tidligere fattige lande, også er begyndt at efterspørge bøffer, så bliver ødelæggelsen af skovområder så massiv, at "man" er nødt til at gøre et eller andet, som f.eks. at give Burgerking skylden for det. Men skovødelæggelsen vil fortsætte, indtil der ikke er mere skov tilbage. Først når skovene er væk, og vi har fået udryddet alle "ikke-menneskelige" aber, vågner vi op! Det sker indenfor de næste 2-3 årtier! -Og så er "vi" sandelig meget kede af det...
McDonald sælger betydeligt flere burger end Burger King.
Tåbeligheden i at fælde regnskov er næsten ubegribelig og helt uforenelig med de kæmpesummer der skal investeres i at mindske CO2.
Regnskoven binder meget effektivt store mængder CO2 og kunne næsten alene dække alle andre tiltag, hvis rydningen blev forhindret.
Til gengæld koster den ikke en skid per hektar efter vore forhold og vi kunne forære denne enorme resurse i biologisk uopdaget viden til de naturfolk, der er bedst til at passe på den.
Men hvorfor blander journalisten Amazonas og Cerradoen sammen? Det giver da ikke mening og i øvrigt var det først efter 2005 afskovningsraten i Amazonas gik ned.