Baggrund
Læsetid: 6 min.

’Soldaterne faldt som spurve skudt med et haglgevær’

USA forbereder en optrapning af krigen mod Taleban, der har vokset sig stærk i ly af krigen mod Islamisk Stat. Den militante islamistiske bevægelse kontrollerer mindst ti procent af Afghanistan. Og yderligere 20 procent af landets territorium risikerer at falde i løbet at sommeren
Den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis ankommer til Kabul tidligere denne uge. I sidste uge angreb Taleban den afghanske hærs hovedkvarter i Balkh-provinsen i det nordlige Afghanistan. Mere end 160 afghanske soldater blev dræbt, da ti talebanere forklædt som soldater slap ind på basen. Angrebet har foreløbig kostet den afghanske forsvarsminister Abdullah Habibi og den afghanske hærchef Qadam Shah Shahim jobbet.

Den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis ankommer til Kabul tidligere denne uge. I sidste uge angreb Taleban den afghanske hærs hovedkvarter i Balkh-provinsen i det nordlige Afghanistan. Mere end 160 afghanske soldater blev dræbt, da ti talebanere forklædt som soldater slap ind på basen. Angrebet har foreløbig kostet den afghanske forsvarsminister Abdullah Habibi og den afghanske hærchef Qadam Shah Shahim jobbet.

Jonathan Ernst

Udland
27. april 2017

Zabiullah stod og sludrede med en af sine soldaterkammerater, da han pludselig hørte skud.

»Det må være en af os,« mente hans ven.

Men det var det ikke. Det var Taleban.

Sidste fredag angreb en lille gruppe talebanere den afghanske hærs nordlige hovedkvarter uden for storbyen Mazar-e Sharif, mejede op mod 200 soldater ned og sårede hundredevis, heriblandt Zabiullah, der blev ramt i siden og i det ene ben.

»Det var først, da de begyndte at skyde vores kammerater ned, at vi forstod, der var tale om et terrorangreb,« fortæller Zabiullah til nyhedsbureauet Reuters, der har besøgt ham på det lokale hospital i Mazar.

Selv får han ikke varige mén, men mange af den unge soldats kammerater var mindre heldige.

»Soldaterne faldt som spurve skudt med et haglgevær«

Taleban har momentum

Angrebet på den afghanske hærs 209. Shaheen-korps, Ørnekorpset, er ikke alene det største angreb, Taleban har gennemført, siden den snart 16 år lange krig startede i kølvandet på 11. september 2001. Det er også et af de mest opsigtsvækkende, fordi det fandt sted i det relativt sikre nordlige Afghanistan, langt fra Talebans traditionelle bastioner i de pasthunskdominerede områder i de sydlige og østlige dele af landet.

Et klart tegn på, at Taleban nu for tredje år i træk vinder frem og formentlig vil gøre det igen i løbet af den kommende kampsæson, der for alvor plejer at tage fart, så snart opiumhøsten er i hus i begyndelsen af maj.  

Både amerikanske regeringskilder, uafhængige eksperter og Taleban selv vurderer, at bevægelsen i øjeblikket kontrollerer omkring ti procent af de afghanske distrikter. Andre ti-tyve procent er delvist under Talebans kontrol.

Både amerikanske regeringskilder, uafhængige eksperter og Taleban selv vurderer, at bevægelsen i øjeblikket kontrollerer omkring ti procent af de afghanske distrikter. Andre ti-tyve procent er delvist under Talebans kontrol.

»Taleban vinder frem for hver dag, der går. Og sikkerhedssituationen bliver stadig ringere,« fastslår professor Conrad Schetter, forfatter til flere bøger om Afghanistan og en af Europas førende Afghanistan-eksperter.

»De seneste to år har Taleban skridt for skridt erobret magten i stadig større dele af landet. Og det er en udvikling, som kan forventes at fortsætte i den kommende sommer.«      

Ti procent af landet

Ifølge den amerikanske tilsynsmyndighed SIGAR, der overvåger USA’s genopbygningsindsats i Afghanistan, har den afghanske regering i øjeblikket kun kontrol med cirka 65 procent af Afghanistans vidtstrakte territorium. Og andelen er dalende.

I slutningen af marts fik Taleban bl.a. kontrol med et af de strategisk vigtigste distrikter i Helmand-provinsen, Sangin. Dermed har Taleban kontrol med syv af provinsens 14 distrikter, rapporterer New York Times.

Seniorforsker Mona Khanwal Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier bekræfter, at Taleban konstant har gjort fremskidt de seneste to år og mener, at bevægelsen inden for overskuelig tid kan komme til at kontrollere op mod en tredjedel af Afghanistans territorium.

»Hvis udviklingen fortsætter, risikerer den afghanske regering at komme i en situation, hvor Taleban kontrollerer en tredjedel af landet eller måske endda 40 procent,« siger Mona Khanwal Sheik, der har specialiseret sig i bl.a. Taleban.

Ifølge den amerikanske Afghanistan-ekspert Bill Roggio fra Foundation for Defense of Democracies havde Taleban i marts måned magten i 41 ud af Afghanistans 398 distrikter, mens andre 43 distrikter er »omstridte«, hvilket vil sige, at det bølger frem og tilbage, om de afghanske sikkerhedsstyrker eller Taleban og deres allierede har overtaget.

Taleban offentliggjorde også selv i slutningen af marts en oversigt over, hvilke områder, bevægelsen kontrollerer. Og for en gangs skyld er gruppens oplysninger, der blev offentliggjort på radiostationen Voice of Jihads hjemmeside, næsten sammenfaldende med det billede, eksperter og myndigheder tegner.

Kan slå til overalt

Conrad Schetter understreger, at det at Taleban har kontrol med omkring ti procent af de afghanske distrikter ikke betyder, at bevægelsen reelt kontrollerer ti procent af Afghanistan.

De fleste områder, som oprørsgruppen og dens allierede har kontrol med, er tyndtbefolkede landområder og mindre distriktshovedstæder med få tusinde indbyggere. Til gengæld er en del af provinsbyerne og landområderne strategisk vigtige, enten fordi de udgør knudepunkter for den blomstrende opiumshandel, eller fordi vigtige hovedveje går igennem området.

Det giver Taleban mulighed for at opkræve vejskatter og tiende fra opiumsbønder og mellemhandlere, som kan bruges til at aflønne krigerne og købe våben.

Og selv om Talebans reelle kontrol over den afghanske befolkning er begrænset, er opfattelsen hos mange afghanere og i omverdenen ofte en anden.

I en pressemeddelelse om angrebet på militærbasen uden for Mazar-e Sharif understreger Taleban da også sin tilstedeværelse over hele landet ved at hævde, at de ti selvmordsaktivister, som gennemførte angrebet, kom fra ti forskellige provinser i Afghanistan.

Uanset om det er korrekt eller ej, er formålet er tydeligvis at give den afghanske befolkning og omverdenen indtryk af, at Taleban er en omnipotent bevægelse, som truer den afghanske regering, og som det hverken militært eller politisk er til at komme uden om.

»Angrebet uden for Mazar demonstrerer, at Taleban er til stede i store dele af Afghanistan og kan slå til, hvor de vil,« siger Conrad Schetter.

Han er imidlertid ikke overrasket over, at det sker. Talebans voksende indflydelse har været tydelig i lang tid.

»Det overraskende er ikke, at de kan angribe en velbevogtet militærbase. Det overraskende er, at denne udvikling har fået lov at fortsætte, uden at hverken USA eller NATO har grebet ind,« siger Schetter, der til daglig er leder af forskningscentret BICC i Berlin.  

USA ved at vågne

Meget tyder på, at USA er ved at vågne op. I denne uge har USA’s forsvarsminister, general James Mattis, været på besøg i Afghanistans hovedstad, Kabul, i forrige uge var præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, general H. R. McMaster, i Kabul, og i denne uge gæster bl.a. EU’s særlige udsending, Franz-Michael Mellbin, Washington – alt sammen som led i formuleringen af det, der skal blive USA’s og dermed NATO’s og EU’s nye Afghanistan-strategi.

Ifølge flere amerikanske medier lægger Pentagon op til at øge den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan fra de nuværende 9.500 mand til måske 14.000-15.000.

Dermed ser USA ud til at opgive Obama-regeringens plan om total tilbagetrækning og i stedet påtage sig et mangeårigt medansvar for at bekæmpe Taleban og sikre den afghanske regerings overlevelse.

»Alt tyder på, at USA opgiver sin isolationisme i forhold til Afghanistan,« siger Conrad Schetter og understreger, at det også er nødvendigt at optrappe støtten til de afghanske sikkerhedsstyrker, hvis det på længere sigt skal lykkes at holde Taleban stangen.

»USA og NATO har primært haft fokus på Islamisk Stat de seneste år og forsømt bekæmpelsen af Taleban,« siger han og peger på, at Taleban bl.a. har fået lov at operere mere eller mindre i fred i de områder, hvor bevægelsen har bekæmpet Islamisk Stat.

»USA og NATO har helt klart undervurderet Talebans overlevelsesevne,« siger Conrad Schetter.

Det er Mona Khanwal Sheikh enig i. Men det har også hjulpet Taleban, at de afghanske sikkerhedsstyrker har så store problemer med både logistik, efterretning, loyalitet og korruption.

Ifølge EU’s særlige udsending i Afghanistan er der hver eneste uge nye rapporter om svindel og nepotisme i den afghanske hær og politikorps. Dertil kommer store problemer med desertering og salg af våben og ammunition til Taleban.

I en udsædvanlig skarp pressemeddelelse opfordrer EU’s repræsentant Franz-Michael Mellbin til omgående reformer, også i toppen af det afghanske sikkerhedsapparat.

»Der skal ske noget, og det skal være nu,« lyder opfordringen fra den danske topdiplomat.

Afghanske oprørsgrupper

Taleban

  • Hvem: Taleban er en primært afghansk, pashtunsk gruppe, som opererer i mange afghanske landsdistrikter, hvor dens enheder angriber NATO og de afghanske sikkerhedsstyrker.
  • Hvor: Gruppen findes over det meste af landet, men er særlig stærk i den sydlige og østlige del af landet.
  • Leder: Hebatullah Akhundzada.
  • Mål: Gruppens mål er få alle udenlandske styrker ud af lande, at vælte den afghanske regering og omdanne Afghanistan til en islamistisk stat.
  • Anslået styrke: 25.000-35.000.

Haqqani-netværket

  • Hvem: Haqqani-netværket er en regionalt orienteret, afghansk gruppe militante islamister med Haqqani-familien i spidsen.
  • Hvor: Gruppen opererer fra Pakistan samt de østlige provinser Khost, Paktia and Paktika, og har gennemført en række spektakulære angreb, især i Kabul. Bekæmper NATO’s styrker og de afghanske sikkerhedsstyrker og er allieret med Taleban og Al-Qaeda.
  • Leder: Sirajuddin Haqqani
  • Mål: Gruppens mål er at få alle udenlandske styrker ud landet.
  • Anslået styrke: 3.000-12.000

Islamisk Stat Khorasan

  • Hvem: ISK er den afghanske grenaf den globale terrororganisation Islamisk Stat. Den består primært består af pakistanske, usbekiske og afghanske islamister, som kæmper mod NATO, de afghanske sikkerhedsstyrker og Taleban.
  • Hvor: Gruppen er især aktiv i den sydlige del af Nangahar-provins samt i Kunar.
  • Leder: Abu Bakr al-Baghdadi.
  • Mål: At vælte den afghanske regering og indføre et islamistisk kalifat.
  • Anslået styrke: 600-3.000.

Al-Qaeda

  • Hvem: Al-Qaeda er en globalt orienteret islamistiske terrorgruppe, som angriber vestlige mål i og uden for den islamiske verden.
  • Hvor: Gruppen findes i en lang række lande, heriblandt Afghanistan.
  • Leder: Ayman al-Zawahiri
  • Mål: At fjerne alle vestlige tropper og al vestlig indflydelse fra den islamiske verden og indføre et islamistisk kalifat.
  • Anslået styrke: 25-100 (i Afghanistan).

Kilder: Reuters, Afghanistan Analysts Network, Stanford University, New York Times, Foreign Policy Magazine m.fl

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her