Læsetid: 5 min.

Striden om gasimport og kaviardiplomati i en syditaliensk olivenlund

Hvorfor er det vigtigt hurtigst muligt at kunne importere gas fra Aserbajdsjan med en rørledning under Adriaterhavet og gennem et af de smukkeste landskaber i Syditalien? Det skylder EU-Kommissionen og Italiens regering svar på, mener demonstranter i Apulien
Striden om den trans-adriatiske rørledning handler i første omgang om 231 oliventræer. De skal graves op for at rydde et område nær stranden til byggepladsen, men demonstranter har blokeret vejene for at forhindre, at træerne bliver transporteret væk.

Striden om den trans-adriatiske rørledning handler i første omgang om 231 oliventræer. De skal graves op for at rydde et område nær stranden til byggepladsen, men demonstranter har blokeret vejene for at forhindre, at træerne bliver transporteret væk.

Claudio Longo/Ritzau Foto

22. april 2017

Siden begyndelsen af marts har en olivenlund i det sydøstlige Italien dannet ramme om voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. Årsagen til konflikten er en planlagt gasrørledning under Adriaterhavet, som skal forsyne de italienske forbrugere med energi fra Aserbajdsjan.

Ligesom modstanderne af Nord Stream 2-rørledningen under Østersøen advarer om, at denne forsyningslinje vil øge Ruslands geostrategiske indflydelse i forhold til EU, påpeger tilhængerne af Trans Adriatic Pipeline (TAP), at adgangen til gas fra Aserbajdsjan vil mindske afhængigheden af russiske leverancer.

Projektet er således blåstemplet af EU-kommissionen, selv om efterspørgslen på gas har været faldende siden 2010, og selv om det egentlig er i strid med EU’s egen målsætning om ikke at udvikle ny infrastruktur til fossile brændstoffer, der kan risikere at bremse omstillingen til bæredygtig energi.

Den italienske regering har givet gasrørledningen status som et projekt af strategisk interesse for nationen, hvilket betyder, at det er fritaget for en række af de miljøvurderinger, som ellers påhviler anlægsarbejder. Men en gruppe indbyggere i den lille by Melendugno på Salento-halvøen, hvor rørledningen efter planen skal gå i land, har startet en protestbevægelse, som gør alt for at forhindre, at projektet bliver til virkelighed.

Først i april beordrede en forvaltningsdomstol aktiviteterne på byggepladsen indstillet, indtil den har behandlet en klage fra Puglia-regionen, som hævder, at projektet vil ødelægge mange års indsats for at tiltrække miljøbevidste turister:

»Endelig er der en dommer, der hører, hvad alle her på egnen siger,« udtaler Melendugnos borgmester, Marco Potì, til La Repubblica som reaktion på suspenderingen af arbejdet, »nemlig at dette anlægsprojekt er uforeneligt med dette område.«

Bestikkelse og afpresning

Striden handler i første omgang om 231 oliventræer. De skal graves op for at rydde et område nær stranden til byggepladsen, men demonstranter har blokeret vejene for at forhindre, at træerne bliver transporteret væk.

For at forbinde rørledningen med det nationale forsyningsnetværk skal den føres gennem den sydlige del af Puglia-regionen. Hvis rørledningen i stedet gik i land i industrikvarteret i Brindisi, 55 km længere mod nord, ville det enestående landskab med de ældgamle oliventræer i Salento blive skånet. Men regeringen i Rom insisterer på, at projektet ikke må forsinkes yderligere og har således tilsidesat regionens krav om en grundigere miljørisikovurdering.

De lokale protester har dog også øget interessen for gasrørledningens internationale kontekst. Et tidligere medlem af Deputeretkammeret i Rom, Luca Volontè, er ved retten i Milano sigtet for korruption og hvidvaskning af penge.

Ifølge anklagemyndigheden har Volontè, der har repræsenteret Italien i Europarådet, modtaget 2,39 mio. euro fra en lobbyist fra Aserbajdsjan, camoufleret som honorarer for konsulentydelser i dertil indrettede firmaer. En rapport Europarådets udsending – den tyske socialdemokrat Christoph Strässer, der blev nægtet indrejse i Aserbajdsjan – hævdede, at der var mindst 85 politiske fanger i den tidligere sovjetrepublik, hvor Alieyev-familien – først Heydar og siden 2003 hans søn, Ilham – har hersket uafbrudt i 23 år.

Året inden havde tænketanken European Stability Initiative (ESI) udgivet en rapport om »kaviardiplomati«, som Aserbajdsjan beskyldes for at bruge til at påvirke internationale beslutninger. Termen dækker over en potent blanding af bestikkelse og afpresning. I januar 2013 var usædvanligt mange nationale repræsentanter mødt op i Strasbourg, da et flertal i Europarådet nedstemte Strässers rapport:

»Luca Volontè spillede en afgørende rolle ved at få den konservative gruppe til at stemme imod min rapport,« siger Strässer til Italiens statslige tv-selskab, Rai, og tilføjer: »Europarådet er en organisation, der promoverer menneskerettigheder. Men lande som Rusland og Tyrkiet har jo en anden opfattelse af rettigheder. Og så er der kaviardiplomatiet.«

Skjulte interesser

Som følge af afstemningen i Europarådet valgte EU-Kommissionen i juni 2013 at give sin støtte til gasrørledningen under Adriaterhavet. Projektet er den sidste etape af den såkaldt sydkaukasiske gaskorridor, der siden 2006 har ført metangas fra Aserbajdsjan gennem Georgien til Tyrkiet og nu skal fuldendes med forbindelsen via Grækenland og Albanien og videre under havet. 

To måneder efter EU’s godkendelse fløj Italiens daværende regeringsleder, Enrico Letta, til Aserbajdsjans hovedstad, Baku, for at underskrive en aftale med Ilham Alieyev. Det er dog ikke den italienske stat, men private investorer, der står for at realisere projektet:

»Hvis det er sandt, at gasrørledningen er af strategisk interesse for mange nationalstater, hvorfor er det så private virksomheder, der planlægger, hvor, hvordan og med hvem man skal lave et så bekosteligt og kontroversielt anlægsarbejde?« spørger ugemagasinet L’Espresso i en artikel om de økonomiske interesser bag TAP.

Ifølge L’Espresso står det store schweiziske energiselskab Axpo bag firmaet Egl Produzione Italia, som tilbage i 2004 fik de første EU-tilskud til at undersøge muligheden for en gasrørledning under Adriaterhavet. Direktøren for Egl Produzione Italia, som ikke længere eksisterer, var en schweizer ved navn Raffaele Tognacca, som nu er indehaver af finansvirksomheden Viva Transfer i Lugano.

Tognacca beskyldes for at have modtaget halvanden million euro i kontanter fra en syditaliensk mafiaklan og overført dem til deres kokainleverandører i Sydamerika: »Et skoleeksempel på hvidvaskning af mafiapenge,« mener anklagemyndigheden i Rom.

Nu hedder entreprenøren TAP AG, som Axpo kontrollerer i samarbejde med italienske, aserbajdsjanske, spanske, belgiske og britiske energiselskaber. Det er registeret i den schweiziske kanton Zug, hvor virksomheder nyder godt af en udstrakt grad af forretningshemmelighed. Samtidig har de såkaldte Panama Papers afsløret, at Aliyev og hans familie kontrollerer et helt netværk af oversøiske selskaber.

Begrænsede gasreserver

Argumentet om, at rørledningen vil gøre EU mindre afhængig af Putins gas, holder ifølge Simon Pirani fra instituttet for energistudier ved universitetet i Oxford ikke. TAP-rørledningen skal efter planen tages i brug i 2020, men ifølge Piranis beregninger er gasfelterne i Aserbajdsjan snart udtømte:

»Det virker mere sandsynligt (…), at Aserbajdsjan ikke vil have overskydende gas til eksport og stadig selv have brug for at importere små mængder russisk gas,« skriver Pirani i en rapport fra 2016.

Således kan EU-landene paradoksalt nok komme til at importere gas fra Rusland gennem rørledningen, advarer Pirani. Projektets repræsentant i Italien hævder derimod, at Aserbajdsjan vil fortsætte med at øge gasproduktionen.

Demonstranterne i Melendugno, som har forhindret oliventræerne i at blive kørt væk, kræver, at denne uenighed om selve rationalet bag projektet i det mindste bliver afklaret først. Og de undrer sig over, at regeringen i Rom har så travlt.  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu