Angrebet i Sankt Petersborg metro fandt sted, netop som Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, var på statsbesøg, og sikkerhedsniveauet i byen var skærpet.
»Det ligner en magtdemonstration, at man slår til lige netop under præsidentens besøg, under hans optræden,« mener Kirill Rogov, der er en hyppig brugt politisk kommentator ved en række russiske medier.
14 mennesker har nu mistet livet, og halvtreds er såret som følge af angrebet mandag eftermiddag, hvor en russisk statsborger med kirgisisk baggrund sprængte sig selv i luften.
En hjemvendt Syrienskriger havde ifølge avisen Kommersant sat de russiske efterretningstjenester på sporet af den celle, der udførte angrebet. Men det var angiveligt ikke lykkedes at danne sig et overblik over netværket eller dets planer inden angrebet.
Omkring 4.000 russiske statsborgere kæmper på oprørernes side i Syrien, og det samme gør omkring 5.000 mennesker fra de øvrige tidligere sovjetstater, udtalte præsident Putin i februar 2017.
Hvis der kan etableres en forbindelse fra Ruslands militære operationer i Syrien til angrebet i Sankt Petersborg, vil det komme yderst ubelejligt for regeringen, mener Kirill Rogov.
»Operationen i Syrien er ikke populær i Rusland, og opbakningen til den er faldet meget. Operationen forekommer russerne at være en unødvendig indblanding i noget, der ikke kommer dem ved,« siger han.
Hjemmedyrket terror
Det er første gang i syv år, at en russisk storby er ramt af, hvad, man formoder, er islamistisk terror. Sankt Petersborg er ikke tidligere blevet ramt, men det er ikke første gang, at man forsøger at begå terror i »den nordlige hovedstad», som byen også kaldes.
I november 2016 berettede avisen Moskovskij Komsomolets, at efterretningstjenesten havde pågrebet syv personer fra Usbekistan og Kirgisien og beslaglagt våben og sprængstoffer. De anholdte tilstod at have planlagt angreb mod to indkøbscentre i byen. I samme sag blev tre unge mænd fra Tadjikistan senere anholdt i Moskva, angiveligt også med konkrete terrorplaner og sympatier for Islamisk stat. En af de anholdte havde kæmpet i Syrien.
Den islamistiske terror har imidlertid ulmet i Nordkaukasus gennem længere tid. I 2014 blev 15 mennesker dræbt ved et terroranslag i Tjetjenien. Så sent som i marts i år tog Islamisk Stat ansvaret for et angreb mod en russisk militærenhed i regionen. Terrorangreb har også kostet menneskeliv i naborepublikken Dagestan, hvor Islamisk Stat ifølge Moskovskij Komsomolets har taget ansvaret for fire terrorangreb mod militærkollonner.
Flere gæstearbejdere
Islam er Ruslands næststørste religion. I en undersøgelse fra 2012 betegnede 6,5 procent af russerne sig som muslimer. Det er knap 10 millioner mennesker.
Antallet af muslimer i Rusland menes midlertid at være steget kraftigt siden da, dels på grund af befolkningstilvækst i Nordkaukasus, men især på grund af indvandring fra Centralasien, der — efter et lille dyk i 2014 — igen er begyndt at stige.
I et interview til Bloomberg i februar udtalte økonom ved Carnegie Foundation Andrej Movtjan, at gæstearbejdere udgør omkring 15 procent af den russiske arbejdsstyrke. Særligt restaurationsbranchen er ifølge Movtjan helt afhængig af disse gæstearbejdere, som kommer primært fra Tadjikistan, Usbekistan og Kirgisien.
Nationalitet får ingen betydning
Gerningsmanden bag mandagens terrorangreb menes netop at komme fra Kirgisien. Det vil imidlertid næppe få den store betydning, mener Kirill Rogov.
»Kazakhstan og Kirgisien indgår i toldunionen (sammen med Rusland, Hviderusland og Armenien, red.), de er altså partnerlande. Sandsynligvis vil denne person — hvis det viser sig at være en fra Centralasien — blive udråbt som og måske rent faktisk være radikal islamist. I det tilfælde vil hans statsborgerskab eller oprindelse ikke have nogen særlig betydning.«
»Noget andet er, at hvis det bliver bekræftet, at efterretningsvæsnet havde kendskab til terrorplanerne, men ikke formåede at forhindre angrebet, så vil der formentligt rulle hoveder i FSB,« mener Kirill Rogov.
Efter terrorangrebet er forventningen, at regimet vil øge efterretningstjenesternes beføjelser yderligere, siger kommentator og docent ved Det Russiske Præsidentielle Akademi for Nationaløkonomi og Offentlig Administration, RANEPA, Jekaterina Sjulman, til russisk TVRain.
Kirill Rogov er enig.
»Terrorangreb har altid været en anledning for Vladimir Putin til nye tiltag på den indenrigspolitiske arena, som kun formelt har noget med terror at gøre: tiltag imod politiske konkurrenter, indskrænkning af rettigheder, styrkelse af de autoritære insitutter. Det er nærmest en obligatorisk reaktion. Han bruger altid terroranslag til det, og sådan bliver det formentligt også denne gang. Under dække af terrorangrebet vil der blive foretaget nye stramninger,« spår Kirill Rogov.
