Læsetid: 3 min.

Tyskland har brug for at tage sine hadforbrydelser alvorligt

Opholdstilladelser til ofre for flygtningefjendtlige angreb skal dæmme op for den stigende vold mod tyske flygtninge, foreslår tysk organisation og de tyske socialdemokrater. Mange voldsmænd har frit spil, da overfaldene er svære at opklare, lyder det fra offerrådgivere
3. april 2017

Volden mod flygtninge og ansatte på flygtningecentre i Tyskland er både stigende og bekymrende, mener Timo Reinfrank, daglig leder af Amadeu Antonio Stiftung i Berlin, der arbejder med forebyggelse af vold.

»Vi har brug for særlige statsadvokaturer, der kun skal arbejde med hadforbrydelser, og som skal fokusere på lokal forebyggelse,« siger han.

»Sammen med netværket af rådgivningscentre for ofre for højreekstremistisk vold kræver vi, at der gives opholdstilladelse til ofre for flygtningefjendtlige angreb. Det ville rette sig direkte mod de motiver og de mål, som angriberne har.«

Selvsamme forslag stillede de tyske socialdemokrater for nylig, men de konservative har ikke taget det til sig. Delstaten Brandenburg har imidlertid vedtaget ikke at tvangshjemsende voldsramte flygtninge, der ellers har stået til udvisning.

I over 3.500 tilfælde blev der i det forgangne år udøvet voldelige overfald på flygtninge i Tyskland. Det viser tal fra det tyske indenrigsministerium. Tallene kan blive endnu højere, når statistikkerne for sidste kvartal af 2016 gøres endeligt op. 

Ser man isoleret på overfald udført direkte mod asylcentrene, er der faktisk tale om et mindre fald i forhold til rekordåret 2015. Fra 1.031 overfald i 2015 til 988 i 2016. Men som noget nyt inddrager man i statistikkerne nu også overfald på flygtninge uden for selve asylcentrene og de flere hundrede overfald på folk, der arbejder med flygtninge.

Overfaldene i umiddelbar nærhed af de tyske asylcentre er ikke hidtil blevet registreret som særskilte hadforbrydelser – det kan være ved et busstoppested, lige foran et asylcenter eller på et fortov i nærheden. Men at medtage dem giver både et mere retvisende billede af volden og dokumenterer samtidig, at den ikke er aftagende, lyder vurderingen fra Amadeu Antonio Stiftung. I årevis har organisationen presset på for, at politiet også registrererer voldsoverfald i umiddelbar nærhed af asylcentrene. 

Sjældne domme

De tyske myndigheder har over flere år oplevet en stigning i antallet af overfald. I 2015 – året, hvor Tyskland åbnede grænserne for flygtninge – skete en femdobling i antallet af anslag mod asylcentre i forhold til 2014. Alene antallet af brandanslag blev tredoblet, viser officielle opgørelser.

De regionale forskelle er dog markante. Højborgen for tysk højreekstremistisk vold er Sachsens hovedstad, Dresden, hvor der i 2016 blev registreret 114 nye voldssager. Det viser en opgørelse fra offerrådgivningen RAA’s afdeling i Sachsen.

Selv om antallet af overfald i delstaten for første gang siden 2012 faldt i 2016 med omkring 10 procent til 437, er der sammenlagt flere fysiske ofre, oplyser RAA. I alt 41 flere ofre i 2016 end i 2015, hvor 654 personer blev offer for højreekstrem vold, fortæller Andrea Hübner fra RAA i Sachsen i en kommentar til nyhedsbureauet DPA.

Tre ud af fire voldsramte asylansøgere i Sachsen anmelder deres sag, vurderer RAA. Men selv om sagerne bliver anmeldt, sker det sjældent, at gerningsmænd dømmes. I en gennemgang af 157 ud af 199 voldsepisoder fra 2014, som Der Spiegel tidligere har foretaget, har det vist sig, at der sjældent rejses tiltale og afsiges domme.

På grund af utilstrækkelige beviser er kun 15 sager endt med dom – fra betinget fængsel og bøder til op mod fem års fængsel for mordforsøg, som da to mænd i 2016 blev dømt for at kaste en molotowcocktail mod en asylansøgerfamilies lejlighed i Mecklenburg-Vorpommern.

I Dresden er en sag begyndt mod syv mænd og en kvinde, der står anklaget for at have udført fem bombeanslag mod flygtningecentre i løbet af efteråret 2015.

Flygtninge i defensiven

Hos ReachOut, det berlinske rådgivningscenter for ofre for højreekstrem vold, siger rådgiver Helga Seyb, at de også lokalt i den tyske hovedstad kan mærke en stigning i antallet af overfald.

»To flygtninge blev eksempelvis overfaldet af otte mænd med stokke sent om aftenen. Overfaldsmændene bar masker, så der er ingen chance for, at ofrene nogensinde vil kunne genkende dem,« siger Helga Seyb og peger på et andet problem:

»Mange flygtninge kommer til os, men ønsker ikke at involvere myndighederne, fordi de er usikre på, hvordan det påvirker deres asylsag.«

»Det er derfor kun ved de mest alvorlige overfald – når ofrene eksempelvis må på hospitalet – at det ender med en anmeldelse,« siger Helga Seyb.

Flygtningene selv tager overfaldene meget forskelligt, lyder det fra ReachOut-rådgiveren. Mange flygtninge forsøger at nedtone overfaldene.

»Vi oplever ofte, at det voldelige overfald slet ikke er det, som ofrene er mest optaget af, for de har ofte andre, eksistentielle kriser. De forsøger at skubbe overfaldene til side og er mere optaget af, om de får asyl, om deres familie er berettiget til familiesammenføring, hvor de skal bo, og hvad de skal stille op med deres liv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu