Valgkampen ender i skyggen af terror

PARIS – Mens de 11 kandidater til det franske præsidentvalg torsdag aften på direkte tv gjorde et sidste forsøg på at overbevise vælgerne om at stemme på sig, skete det, som mange havde frygtet og næsten forventet: På Champs-Élysées skød og dræbte en 39-årig fransk statsborger en politibetjent og sårede to andre betjente samt en forbipasserende civil kvinde, inden han selv blev dræbt af politiet.

Det resulterede i, at flere kampagnebegivenheder i løbet af i går blev aflyst og erstattet af pressemøder, hvor kandidaterne reagerede på angrebet.

I forhold til hvad Frankrig har oplevet de seneste år, var omfanget af torsdagens angreb begrænset. Ikke desto mindre var både Marine Le Pen og François Fillon ikke sene til at bruge det i valgkampen, endnu mens mange detaljer var uklare. Begge kandidater talte om en »krig«, som Frankrig befinder sig i.

»Gennem ti år og under regeringer fra både højre og venstre er alt blevet gjort for, at vi taber den,« sagde Front Nationals leder, Le Pen, og krævede øjeblikkelig udvisning af alle udlændinge på den såkaldte ’S-liste’ over personer, som ifølge myndighederne kan udgøre en fare for statens sikkerhed. Gerningsmanden bag torsdagens angreb var dog ikke på denne liste og havde ifølge den franske terroranklager ikke vist tegn på radikalisering.

Efter torsdag aften at have opfordret alle til at indstille valgkampen i respekt for politiet, stillede François Fillon sig fredag op og talte dunder mod »islamisk totalitarisme« og lovede at forlænge undtagelsestilstanden i lang tid.

Emmanuel Macron holdt også pressemøde, men var mindre skinger i sin retorik. Han erklærede sig »klar« til at »beskytte franskmændene« og opfordrede de andre kandidater til ikke at give efter og fortabe sig i en kamp om at byde højest.

Jean-Luc Mélenchon talte ligeledes om behovet for at holde hovedet koldt og ikke »give efter for panik«.

Frustrerede franskmænd

Terrortruslen mod Frankrig er alvorlig, og frygten for et angreb under valgkampen har været stor. Derfor overtog det relativt lille angreb med lethed dagsordenen på valgkampens sidste dag.

Men for franskmændene er et mindst lige så vigtigt spørgsmål, hvordan der kan rettes op på landets skrantende økonomi og høje arbejdsløshed. Det er et problem, som har plaget Frankrig i meget længere tid end terroren, og som har efterladt mange franske vælgere frustrerede og desillusionerede.

Det er denne frustration, som arbejderne på Whirlpools fabrik i Amiens giver udtryk for i dagens avis. Som Frédéric Chrantrelle, der har arbejdet på fabrikken i 21 år, men som næste år mister sit job, når produktionen flytter til Polen, siger: »Jeg har kun ét ønske: Jeg vil have, at en eller anden kommer og siger, at de vil give os købekraft, at de vil garantere vores job, at de vil få gang i landet.«

I dag står en tiendedel af Frankrigs befolkning uden job og uden en tro på, at i morgen bliver bedre end i går. Værst ser det ud for de unge, hvor knap hver fjerde er arbejdsløs, og hvor nogle har udsigt til et fattigere liv end det, deres forældre har haft.

En god del af frustrationen kan tilskrives skuffelsen over François Hollande som præsident. Det var Hollande, der i 2012 stod på taget af en lastbil i byen Florange og lovede at kæmpe for fyringstruede stålarbejdere. Det løfte indfriede han ikke. Det var Hollande, der lovede at nedbringe arbejdsløsheden inden udgangen af 2013. Den steg til gengæld og ligger stabilt på ti procent. Og det var Hollande, der lovede et opgør med EU’s sparepolitik. Det opgør udeblev.

Men fælles for de franskmænd, der lever en prekær tilværelse, er, at de føler sig forladt af en politisk ledelse, der ikke kan eller vil gøre noget for at forbedre deres tilværelse.

Tilsvarende har de franske præsidentkandidater det til fælles, at de står over for den samme enorme opgave, uanset hvem af dem der i morgen vinder nok stemmer til at gå videre til anden og afgørende runde af valget.

Terrortruslen skal bekæmpes, men en endnu større og sværere udfordring er økonomien. Hvis ikke Frankrigs næste præsident lykkes med at rette op på den og nedbringe arbejdsløsheden, har franskmændene intet vundet ved at vælge vedkommende.