Læsetid: 4 min.

1. maj-demoer: Et slag for mangfoldighed og mod højredrejning i Europa

I gårsdagens Information spurgte vi, hvor international arbejdernes kampdag fortsat er. I dag kan vi konstatere, at modstanderen i tre europæiske kernelande har vidt forskellige ansigter. Fra tyskernes kamp mod prekære ansættelsesformer over italienernes kamp mod mafiaen til franskmændenes kamp mod – ja, alle
Informations korrespondenter giver et indblik i, hvordan 1. maj forløb i hhv. Tyskland, Italien og Frankrig.

Informations korrespondenter giver et indblik i, hvordan 1. maj forløb i hhv. Tyskland, Italien og Frankrig.

Manu Fernandez

2. maj 2017

Tyskland

Berlin er og bliver en arbejderby – i hvert fald i sin selvforståelse. Og 1. maj er som det naturligste i verden hellig- og lukkedag i hele byen.

Med strålende sol og sambatrommer var arrangørerne fra det tyske LO derfor forholdsvist tilfredse med fremmødet: 14.000 glade demonstranter, der på deres spraglede faner især kritiserede liberaliseringen af det tyske arbejdsmarked, prekære ansættelsesformer og dumpinglønninger.

»Det her er et megavigtigt signal for solidaritet og mangfoldighed og mod den spaltning, vi oplever i højredrejningen af Europa,« lød det fra Detlev Bading fra fagforbundet Ver.di til Information.

»Vi kæmper samtidig for at opretholde status quo: rimelige arbejdsbetingelser og et job, man kan leve af. Huslejerne stiger og stiger her i Berlin, men vores løn står stille. Jeg er bange for, at den tyske middelklasse knækker midt over.«

På formiddagens rute fra Det Røde Rådhus til Brandenburger Tor gik fagforeningerne først, efterfulgt af partier som SPD og De Grønne samt en række højlydte kommunistiske fraktioner af bl.a. marxister og leninister, der i forskellige blandingsforhold kræver alle former for sexisme, nationalisme og undertrykkelse afskaffet.

Demonstration i Berlin 1. maj. 

Michael Sohn
Ritzau Foto

I det berlinske mediebillede har kampen for fair arbejde og social retfærdighed dog spillet en birolle. I dagevis har fokus ligget på frygten for venstreekstremistiske optøjer under »fejringen af 30-året for Kreuzbergs revolutionære 1. maj«, som plakater i ugevis har inviteret til under mottoet »mod gentrificering, fortrængning og udvisning«.

Netop 1. maj 1987 blev urmyten om den vestberlinske venstrefløjs modstand mod systemet og kapitalismen grundlagt i et voldsorgie i Kreuzberg: 36 butikker blev plyndret, og et ukendt antal biler og et supermarked blev brændt af i en suppe af tåregas, barrikader og politifælder. I årtier derefter var brostenskast og kampe med politiet nærmest et folkloristisk ritual 1. maj.

Mandag eftermiddag er der nærmere tætpakket feststemning i det centrale Kreuzberg omkring Oranienstrasse, hvor mere end 30.000 mennesker i løbet af aftenen og natten forventes til den årlige gadefest ’Myfest’ med artister, caipirinha, street food og øredøvende musik.

Mange butikker og banker har barrikaderet deres vinduer som et praj om, hvad der venter, mens cirka 5.400 betjente er meldt klar til at lægge en dæmper på den berlinske revolutionsromantik.

Italien

Den 1. maj holder den italienske fagbevægelse hvert år en demonstration på et symbolsk sted i landet.

I år var hovedforbundene samlet på Portella della Ginestra, en højslette i nærheden af Palermo, hvor der blev begået en massakre for 70 år siden. Uden varsel blev folkemængden, som dengang lige efter krigen var samlet på arbejdernes festdag, beskudt fra bjerget. 13 omkom, 30 blev såret. Omstændighederne er aldrig blevet helt afklaret, selv om det politiske motiv klart var at skræmme befolkningen væk fra det voksende kommunistparti – ligesom mafiaen dræbte flere sicilianske fagforeningsledere i efterkrigstiden.

Derfor er Portella della Ginestra den første – nogle mener konstituerende – af en række helt eller delvist uopklarede forbrydelser siden republikkens indførelse:

»Fra dengang i 1947 er mafiaen aldrig holdt med at påvirke Italiens udvikling,« siger forkvinden for parlamentets antimafiaudvalg, Rosy Bindi fra regeringspartiet PD, til La Repubblica: »Den har altid spillet en rolle, når nogen har villet afbryde en forandringsproces eller en lyst til demokrati.«

Ifølge eurostats seneste rapport er ungdomsarbejdsløsheden på 58,7 procent i Calabria, på det italienske fastlands sydspids, hvor landets for tiden stærkeste mafiaorganisation, la ’Ndrangheta, har sit udspring. Kun to steder i EU, de spanske enklaver i Nordafrika, Ceuta og Mellila, er ungdomsarbejdsløsheden højere. De syditalienske regioner udgør et lavtlønsområde på størrelse med Grækenland og Portugal tilsammen, som de fleste unge er tvunget til at forlade for at uddanne sig og finde arbejde.

1. maj-koncert foran Laterankirken i Rom arrangeret af italienske fagforeninger. 

Giorgio Onorati
Ritzau Foto

Ifølge formanden for det (eks)kommunistiske hovedforbund CGIL, Susanna Camusso, repræsenterer massakren på Portella della Ginestra den økonomiske overklasses forsøg på at bremse demokratiseringen af arbejdet, fordeling af landbrugsjorden og understrege arbejdstagernes underlegenhed:

»Derfor handler dagen om at sætte arbejdet og personernes værdighed øverst og understrege, at der gøres for lidt for at give de unge arbejde og håb,« siger Camusso.

Frankrig

Det er et splittet Frankrig, der i disse uger vælger landets næste præsident, og det var også en splittet fransk fagbevægelse, der mandag fejrede arbejdernes internationale kampdag.

Mens nogle fagforeninger brugte 1. maj til tilskynde vælgerne til at stemme på Emmanuel Macron, nægtede andre at støtte ham og opfordrede blot til at »spærre for« Marine Le Pen. Og så var de demonstrationer, der opfordrede vælgerne til hverken at stemme for Le Pen eller Macron.

Kampdagen stod i kontrast til de massive demonstrationer og den tilnærmelsesvise nationale enhed, der opstod, sidste gang Front National gik videre til anden runde i et præsidentvalg. I 2002 gik 1,3 millioner franskmænd således på gaden 1. maj, efter at fagforeningerne i fællesskab havde indkaldt til demonstrationer mod Front National.

Men i går marcherede fagforeningerne ikke i fælles front. For nok er de enige om at være imod Marine Le Pen. Men de er ikke enige om, hvorvidt det betyder, at de skal støtte Emmanuel Macron.

Over 5000 demonstranter mødte op på Rue de Rennes 1. maj. 

Kevin Niglaut
Ritzau Foto

Frankrigs største fagforening, CFDT, afholdt demonstration mandag formiddag og opfordrede her vælgerne til at stemme på Emmanuel Macron.

»Hvis ikke vi ønsker det xenofobiske, racistiske og autoritære land, som Marine Le Pen lover, er vi nødt til at stemme på Macron. Det betyder ikke, at CFDT støtter hans program. Det er et andet spørgsmål, som vi vil tage stilling til den 8. maj,« sagde CFDT’s formand, Laurent Berger, til France 24.

Men en række af Frankrigs andre fagforeninger med bl.a. CGT i spidsen marcherede mandag eftermiddag med budskabet om at »spærre for« Marine Le Pen. Men de nægtede at opfordre til at stemme på Emmanuel Macron.

Samtidig havde tilhængere fra venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchons bevægelse, ’La France Insoumise’ indkaldt til demonstration under parolen: »Hverken Le Pen eller Macron«.

Politiet var massivt til stede under kampdagen som følge af den fortsatte terrortrussel. Det kom til enkelte sammenstød med demonstranter, der bl.a. kastede med molotovcocktails og sårede tre betjente.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu