Læsetid: 9 min.

Doughnut-modellen: En ny økonomisk model for det 21. århundrede

Vækstøkonomien fremmer hverken menneskelig velfærd eller bæredygtighed, mener den britiske økonom Kate Raworth. Hun foreslår derfor en radikalt ny model for økonomien, hvor succeskriteriet ikke er stigende vækstkurver, men bedst kan beskrives med ... en doughnut
Vækstøkonomien fremmer hverken menneskelig velfærd eller bæredygtighed, mener den britiske økonom Kate Raworth. Hun foreslår derfor en radikalt ny model for økonomien, hvor succeskriteriet ikke er stigende vækstkurver, men bedst kan beskrives med ... en doughnut

Jakob Dall

23. maj 2017

Da Connie Hedegaard spørger den britiske økonom Kate Raworth, om ikke det er rigtigt forstået, at hun vil have os til at diskutere, hvilken vækst vi skal have, snarere end for eller imod vækst, svarer Raworth:

»Jeg synes, vi skal forholde os agnostisk til vækst.«

Med det mener hun, at spørgsmålet om vækst eller ej er sekundært.

Det handler om at »designe en økonomi, der fremmer menneskelig velfærd, uanset om det får bruttonationalproduktet til at gå op, ned eller holde sig stabilt,« skriver Kate Raworth i sin helt nye bog The Doughnut Economy, der er strøget direkte ind på bestsellerlisten i Storbritannien.

Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og for den grønne fond KR Foundation, stillede sit spørgsmål ved Kate Raworths forelæsning i København forleden, hvor økonomen skildrede sin model for en økonomi for det 21. århundrede.

En model, der gør radikalt op med det herskende økonomiske paradigme, som bygger på 150 år gammelt tankegods, og som ifølge Raworth i dag er brudt sammen.

Konfronteret med spørgsmålet om vækst siger Kate Raworth, at hun ikke bryder sig om det negativt ladede udtryk degrowth – på dansk modvækst eller afvækst – men hellere vil, at vi forholder os til følgende, når spørgsmålet om vækst som mål bringes på bane:

  • Vækst baseret på hvad?
  • Vækst for hvem?
  • Vækst til hvilken pris?
  • Vækst hvor længe?

Kate Raworth mener således ikke, vi har brug for vækst, der baserer sig på fossile brændsler, eller som ikke går til jordens fattige befolkninger, eller som betyder, at vi samtidig mister værdier, der gøres op i andet end penge.

Dertil kommer spørgsmålet, hvor længe endnu vi som mennesker overhovedet vil have behov for vækst? Og hvor længe evnen til vækst egentlig vil bestå?

»I en række lande er væksten i dag meget lav, og de seneste år er det blevet et mainstreamspørgsmål blandt økonomer, om økonomien fortsat vil vokse. IMF taler om ’flad vækst’, en spøjs form for vækst, og den hidtidige antagelse om tre pct. BNP-vækst som normaltilstand er bristet. Når mainstream-økonomer skal lave forudsigelser om økonomiens udvikling, er det ikke længere let at få øje på, hvor væksten skal komme fra,« siger Kate Raworth til Information.

»Så hvis vi ikke temmelig snart skaber en ny model, kan vi bringe os selv ud i økonomisk kollaps og i en økonomi præget af knaphed, som fremkalder angst og dermed samfundsmæssig splittelse og konflikt.«

Kate Raworth, som på billedet ses sammen med Informations journalist, læste økonomi på Oxford University for 25 år siden, men var så flov over at kalde sig økonom i en verden, hvor den herskende økonomi svigtede klodens nødstedte og undergravede naturgrundlaget, at hun vendte faget ryggen. Nu er hun vendt tilbage for at gøre op med det herskende paradigme

Jakob Dall

Økonomen, der gik ud og kom hjem

Kate Raworth læste økonomi på Oxford University for 25 år siden, men var så flov over at kalde sig økonom i en verden, hvor den herskende økonomi svigtede klodens nødstedte og undergravede naturgrundlaget, at hun vendte faget ryggen.

I stedet kastede hun sig over arbejde med den virkelige verdens økonomiske udfordringer. Hun arbejdede med kvinders mikrovirksomheder i Zanzibar, hun tog ansættelse hos FN’s udviklingsprogram, UNDP, og hun blev medarbejder gennem 10 år i bistandsorganisationen Oxfam – alle steder oplevede hun ved selvsyn, hvordan det globale økonomiske system opererer uretfærdigt og til skade for bæredygtigheden.

»Jeg indså gradvist det indlysende: At jeg ikke bare kunne vende ryggen til økonomien, eftersom den former den verden, vi lever i, og bestemt også havde formet mig, selv om jeg havde lagt afstand til den.«

Så Kate Raworth er vendt tilbage til økonomien, nu med tilknytning til både Oxford og Cambridge University, og med et budskab om en helt ny model, doughnutøkonomien, der gør radikalt op med neoklassisk mainstreamøkonomi.

Mandag offentliggjorde De Økonomiske Vismænd en kronik, hvori de anførte, at OECD ikke overbevisende dokumenterede en sammenhæng mellem stigende ulighed og lavere økonomisk vækst. Arkivfoto
Læs også

»Nogle gange er den bedste måde at protestere på at foreslå noget nyt,« siger Raworth og læner sig op ad den afdøde amerikanske systemteoretiker Buckminster Fuller:

»Man ændrer aldrig tingene ved at bekæmpe den eksisterende orden. For at ændre noget må man bygge en ny model, der gør den eksisterende model overflødig.«

Kate Raworth tror meget på styrken af billeder, når viden og budskaber formidles, og verdensbilleder dannes. Som eksempel henviser hun til, hvordan det blev starten på en ideologisk revolution, da Nicolaus Kopernicus i 1543 tegnede et i bogstaveligste forstand nyt verdensbillede med Solen – ikke Jorden – som centrum for planeterne.

På samme måde defineres vores syn på økonomien af de billeder, vi udsættes for.

»Billederne af økonomien sidder fast i vores visuelle cortex som en slags intellektuel graffiti, der præger vores tænkning og måden, vi handler på,« siger hun.

Raworths forslag er, at vi begynder at anskue økonomien som en doughnut.

Jakob Dall

Doughnutmodellen

Doughnutøkonomien kan beskrives som et handlingsrum defineret af to koncentriske cirkler. Den ydre cirkel er bestemt af de såkaldte planetære grænser, dvs. af det miljømæssige råderum videnskaben har estimeret, og som f.eks. fortæller, at vi allerede har overskredet råderummet for klimabelastning, pres på biodiversiteten, belastningen med kvælstof og fosfor m.m.

Den indre cirkel definerer det sociale fundament, som økonomien skal kunne sikre i form af føde, energi, sundhed, bolig, men også social lighed, politisk indflydelse, beskæftigelse, fred og retfærdighed m.m.

Økonomen skal altså være stor nok til at dække alle menneskers legitime behov, men samtidig ikke større end at den kan sikre det naturgivne livsgrundlag, vi er afhængige af. Mellem de to grænseflader – altså mellem doughnuttens indre og ydre cirkel – findes det sikre handlerum for en økonomi, der er bæredygtig og socialt retfærdig, dvs. en økonomi hvor mennesker kan trives.

Det er mildest talt ikke det billede af økonomien, der i dag formidles på universiteternes økonomiske institutter og i de økonomiske lærebøger, påpeger Raworth.

»Der undervises efter lærebøger fra 1950’erne, baseret på teorier fra 1850’erne – det peger mod katastrofer,« siger hun.

De katastrofale billeder

En af de figurer, økonomistuderende møder fra start, beskriver markedet som et lukket system, hvor arbejde og kapital flyder fra husholdninger til erhvervsliv, hvorfra varer og serviceydelser flyder tilbage. Samtidig flyder lønninger til husholdningerne, hvorfra penge flyder retur til erhvervslivet i form af forbrug. Et nydeligt, sluttet kredsløb, hvor intet synes at kunne gå galt.

»Det er et billede af markedet, der sætter sig på de studerendes nethinde som et billede af verden. Men reelt er det absolut tavst om hele den levende verden – miljøet, ressourcerne, energien. Denne tavshed hævner sig.«

Kate Raworth vil have diagrammet erstattet af en figur, der viser økonomien som den reelt er: Et undersystem indlejret i samfundet, der igen er indlejret i planetens livsnærende systemer.

Doughnutøkonomien forklaret:

Kate Raworths doughnutmodel kan beskrives som et handlingsrum defineret af to koncentriske cirkler.Den ydre cirkel er bestemt af de såkaldte planetære grænser, dvs. af det miljømæssige råderum videnskaben har estimeret.Den indre cirkel definerer det sociale fundament, som økonomien skal kunne sikre i form af føde, energi, sundhed, bolig, men også social lighed, politisk indflydelse, beskæftigelse, fred og retfærdighed m.m.

iBureauet

En lige så klassisk figur fra lærebøgerne er den, der viser sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel. Med stigende udbud af en vare falder prisen, hvorfor efterspørgslen stiger. Hvor priskurven og efterspørgselskurven krydser hinanden, findes den ligevægtspris, markedet automatisk vil indstille sig på. Og det hvad enten ’varen’ og dens pris vedrører sko eller arbejdskraft til salg. Et enkelt system, der hele tiden søger mod ligevægt og opfører sig så pænt og forudsigeligt som den newton’ske fysik, økonomerne så gerne vil efterligne.

Læs også

»De generelle ligevægtsteorier dominerede makroøkonomiske analyser gennem anden halvdel af det 20. århundrede og helt op til den finansielle krise i 2008,« anfører Raworth.

I dag er teorien og modellen bag i dyb krise, fordi den er alt for simpel og f.eks. har overset finanssektorens forstyrrende indflydelse på den idealiserede ligevægtsdannelse. Søgende økonomer kaster sig derfor nu over nye discipliner som kompleksitetsøkonomi, evolutionsøkonomi og adfærdsøkonomi i erkendelse af virkelighedens meget mere komplekse karakter.

Kate Raworth vil have det forsimplede udbuds- og efterspørgselsdiagram i lærebøgerne skiftet ud med figurer, der illustrerer de mere komplekse, ofte uforudsigelige feedbackmekanismer, der accelererer eller hæmmer givne processer i økonomien.

Stakkels Simon Kutznets

En tredje type figurer er de såkaldte Kutznets-kurver – opkaldt efter økonomen Simon Kutznets – der grundlæggende siger: ’Det må blive værre, før det kan blive godt.’

Kutznets-kurven viser en graf, der stiger blødt mod et toppunkt for derefter gradvist at falde. Den bruges f.eks. til at sige, at når personindkomsten stiger, så vil uligheden først stige, fordi nogle bliver hurtigt rige, men derefter vil den aftage, fordi rigdommen smitter af på de fattigere og løfter alle. Eller kurven siger, at når indkomsten stiger, så vil forureningen først stige, fordi vores forbrug, bilkørsel etc. stiger, men efter et vist punkt er samfundet blevet så rigt, at der bliver råd til at gøre noget ved det, og så falder forureningen i takt med fortsat indkomstvækst.

»Det mønster holder ikke. Ikke engang på lokalt niveau,« siger Kate Raworth og henviser til London, hvor luftforureningen fra trafikken er så voldsom som nogensinde.

»Og vent ikke på, at økonomisk vækst reducerer uligheden, for det gør den ikke. Skab i stedet en økonomi, som er designet til omfordeling.«

Raworth gør opmærksom på, at stakkels Simon Kutznets, der i 1950’erne stod fadder til denne type kurver, selv advarede mod at gøre dem til dogmer.

»Han erkendte åbent, at hans forklaring kom meget tæt på rent gætteri, baseret på fem pct. empirisk information og 95 pct. spekulation, heraf noget formentlig farvet af ønsketænkning.«

Alligevel er også Kutznets-kurver en del af mainstream-økonomiens fortsatte dogmatik.

Ingen plan for landing

Det var også Simon Kutznets, der på anmodning opfandt BNP-målet, altså bruttonationalproduktet der giver tal for den økonomiske omsætning i samfundet, og hvis grænseløse vækst er blevet idealet for økonomisk politik.

»Kutznets så selv alle manglerne ved BNP-målet og advarede. Han påpegede f.eks., at BNP kun ser på strømmene af penge gennem systemet, ikke på beholdningerne,« siger Raworth.

Hun fortæller, hvordan vækstøkonomien, målt via BNP, i en af de centrale lærebøger er blevet sammenlignet med et fly, der først varmer motorerne op, så har take-off og endelig når til flyvning i stor højde og høj hastighed. Økonomiens modne stadie præget af masseforbrug.

Fremtiden byder ikke på økonomisk fremgang og optimisme, som Lars Løkke Rasmussen ellers forsikrede os om i nytårstalen. Stabile opsving hører fortiden til
Læs også

»Problemet med denne sammenligning i lærebogen er, at et fly nødvendigvis må lande på et tidspunkt. Men der er ingen landingsplan for vækstøkonomien. Hvad sker der, når fascinationen af materiel ekspansion ophører?«

»De enkelte figurer knyttet til mainstreamøkonomien er absurde, men når de kædes sammen, leverer de en fantastisk basis for at konstruere historien om vækst. I dag har vi brug for en ny historie baseret på nye billeder,« siger Kate Raworth og foreslår bl.a. BNP-vækstgrafen erstattet med hendes egen doughnut.

Mirakeltro

– Hvis du siger disse ting til f.eks. en dansk finansminister, vil han formentlig sige, at du tror på mirakler. Der var heller ikke mødt nogen finansminister eller andre ministre op for at høre din forelæsning i dag.

»Mainstreammagten arbejder med sit eget sprog og sine egne rammer, og hvis man præsenterer den for noget udefra, går den ikke ind i det, fordi den føler sig udfordret. Men når mennesker begynder at sige: ’Vi er ikke imponerede, når I fortæller os, at BNP vokser, for vi ser, at det ødelægger miljøet og kun kommer højindkomstgruppen til gavn. Vis os i stedet en model, der er bæredygtig og skaber større lighed’, ja, så vil finansministeren ikke mere være så selvsikker.«

»Derfor er det så vigtigt, at vi skaber nye billeder af, hvordan en sådan anden økonomi kan se ud. Jeg tror absolut på mirakler, når blot man har en stærk vision om den verden, man gerne vil skabe, og som mennesker kan forstå og bakke op bag. Tænk på Mahatma Gandhi, en lille mand i lændeklæde, der sagde til den britiske imperiemagt, at den skulle forlade Indien. Han havde styrke, fordi han havde en vision, som folk stillede sig bag, og som til sidst fik magten til at trække sig.«

»Netop nu, med Brexit i Storbritannien, Trump i USA osv., hvor vi står i fare for at glide ind i en meget farlig udvikling, er mennesker så meget desto mere opsatte på at finde en ny positiv fortælling om verden, som de kan være med til at skabe og være en del af.«

– Dine tanker om en ny, bæredygtig økonomi er tæt på, hvad økologiske økonomer som Herman Daly og andre har sagt og skrevet i snart 30 år?

»Det er helt rigtigt. Hvad jeg søger, er at kombinere en række ideer, som har været i spil i årtier, til en ny syntese, så de danner et samlet bilede. Disse ting må siges igen og igen og på nye måder i et sprog, der passer til tiden. Derfor gør det mig så vred, at studerende, der i dag begynder på økonomi på universiteterne, stadig præsenteres for billeder og tanker baseret på teorier fra 1850’erne.«

»Nye ideer synes altid at komme for tidligt, men pludselig sker der et skift i omstændighederne – klimakrise, ressourcekrise, øget ulighed, et skræmmende skred mod populisme – som gør, at disse ideer med ét giver mening og får gyldighed. Det giver mig håb,« siger den britiske økonom.

Video

Kate Raworth har lavet en serie videoer på sin YouTube-kanal Doughnut Economics. Se med her (videoerne er alle på engelsk):

Doughnut Economics

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Maaløe
  • Ejvind Larsen
  • Søren Roepstorff
  • Nikolaj Svennevig
  • ingemaje lange
  • odd bjertnes
  • Anne Schøtt
  • Britt Kristensen
  • Ole Steensen
  • Jakob Trägårdh
  • Jørgen Wassmann
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • ulla enevoldsen
  • Finn Hansen
  • Flemming Berger
  • Troels Holm
  • Jørgen Vogelius
  • Henrik Leffers
  • Tue Romanow
  • Olav Bo Hessellund
  • Randi Overgård
  • Torben Arendal
  • Ruth Gjesing
  • Bo Stefan Nielsen
  • Tom Andreæ
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Svendsen
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
  • Aksel Gasbjerg
  • Curt Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Erik Maaløe, Ejvind Larsen, Søren Roepstorff, Nikolaj Svennevig, ingemaje lange, odd bjertnes, Anne Schøtt, Britt Kristensen, Ole Steensen, Jakob Trägårdh, Jørgen Wassmann, Bjarne Bisgaard Jensen, ulla enevoldsen, Finn Hansen, Flemming Berger, Troels Holm, Jørgen Vogelius, Henrik Leffers, Tue Romanow, Olav Bo Hessellund, Randi Overgård, Torben Arendal, Ruth Gjesing, Bo Stefan Nielsen, Tom Andreæ, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Aksel Gasbjerg, Curt Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Med det mener hun, at spørgsmålet om vækst eller ej er sekundært.

Det handler om at »designe en økonomi, der fremmer menneskelig velfærd, uanset om det får bruttonationalproduktet til at gå op, ned eller holde sig stabilt,« skriver Kate Raworth i sin helt nye bog..."

Netop dette er en meget anerkendt mainstream-økonomisk tankegang - som eksempelvis tidligere overvismand Niels Kærgård er inde på i denne 7 år gamle kronik i Information. Det vigtige for såvel velfærd som miljø er ikke hvor meget der produceres og forbruges, men hvad og hvordan man bruger resurserne:

https://www.information.dk/debat/2010/05/hvordan-maales-oekonomisk-vaeks...

Det burde dogmatiske modstandere af økonomisk vækst nok tage til sig.

Curt Sørensen

Fin artikel med en skarp kritk af mainstream økonomiens ideologiske ortodoksi og med en seriøs analyse af de globale problemer med vækst og økologi. En god korrektion iøvrigt også til artiklen i Information for et par dage siden "Kynisk at smide uuddanelsesmidler efter den kreative klasse" hvor forfatteren argumenterede for en generel nedbarbering af de hummanistiske uddanelser og for et samfund af erhvervsidioter helt fokuseret på konkurrence og uhæmmet økonomisk vækst

Olav Bo Hessellund, Lars Løfgren, Bettina Jensen, Trond Meiring, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, ingemaje lange, kjeld jensen, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Finn Hansen, Jørgen Vogelius, Torben Arendal, Ruth Gjesing, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne Lintrup

Guf med så klar tale og forklaring om en alternativ økonomisk tænkning, som modspil og argumenteret ud fra mainstream og mantraet "vækst, vækst, vækst..."

Steen K Petersen, Ejvind Larsen, kjeld jensen, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Jørgen Wassmann, Allan Stampe Kristiansen, Torben Arendal, Ruth Gjesing, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Endelig noget realisme i økonomisk tankegang. Planeten har fortjent bedre en den neoliberale virkelighedsflugt. Interessant timing i of med at den såkaldte LAFFER-curve, som er ræsonnement bag amerikanernes vanvittige skattesystem er blevet gjort offentligt til grin som ren ønsketænkning.

Ejvind Larsen, kjeld jensen, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Kate bosworth tydeliggør hermed forhåbentlig endelig for alle, at mht økonomisk tænkning, dvs teorien bag administrationen af vores fælles overlevelsesressourcer, lever vi i den mørke middelalder på speed.

Det er ikke bare dumt og mærkeligt, at de ansvarlige ledere i vores såkaldt oplyste tid ikke kan få øje på, at alt er en interagerende helhed med iboende lovmæssigheder, som det tjener os bedst at respektere og samarbejde med, dette ubevidste slaveri for de lavere instinkter truer også menneskehedens og planetens overlevelse. Så lad os håbe, at denne kvinde med fornuftens stemme lykkes at trænge igennem til de formørkede mainstreamøkonomer, som docerer efter teorier udviklet i 1850 !!!!

Man skulle tro, at det vi bevidner, er et advarende scifi lærestykke om, hvor galt det kan gå, når menneskets reptilhjerne med dumhed og grådighed får lov at bestemme, men det er ikke et mareridt, vi kan vågne af, tørre angstens sved af panden og sige pyha, godt vi ikke gik i den fælde.

Det er bevidstheden, som må vågne, og det er jo i gang - på den måde ramte kuznet teorien alligevel noget rigtigt med den indlysende antagelse, at aktion skaber reaktion og i dette tilfælde, at idiotien bliver så tydelig, at magtfulde og ansvarlige mennesker til sidst vågner til dåd. Lad os håbe, det er i tide, og at vi ikke befinder os i historiens afslutning. I det kosmos, vi kan få øje på, er vores planet en helt unik og sårbar oase, og det er nu, vi må seriøst i gang med at passe på den.

Olav Bo Hessellund, Martin Rønnow Klarlund, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ken Sass, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Stephen Hawking giver Jorden 100 år før den er rabundus. . Forhåbentlig får Kate Raworth og ligesindede en hel del mere ørenlyd inden da!

Torben K L Jensen, Olaf Tehrani, kjeld jensen, Britt Kristensen, Britta Hansen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Jesus gjorde sit. Hvad kom der ud af det. Vi sender soldater til Estland.
Raworth gør sit og får sine disciple. Hvad kommer der ud af det.
Sålænge hele verdens økonomiske principper ikke ændres til en sammenhæng med klodens sundhed, sker der intet afgørende.
"Buckminster Fuller:
»Man ændrer aldrig tingene ved at bekæmpe den eksisterende orden. For at ændre noget må man bygge en ny model, der gør den eksisterende model overflødig.« "

Jens Voldby Crumlin

En bæredygtig økonomi kræver et grundlæggende anderledes pengesystem.
Vores nuværende pengesystem er designet til at udbrede en stadig mere ødelæggende kapitalistisk vækst. Der er brug for systemer af komplementære valutaer der i sig har en indbygget dynamik i forhold til at skabe social og økologisk bæredygtighed. Der er meget inspiration at hente i Bernard Lietaers bog Fremtidens penge

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Udmærket artikel. Blot underligt at ordet "kapitalisme" overhovedet ikke nævnes.

Torben K L Jensen

Vi har allerede et alternativ til det eksisterende - "Bit-coin" der opererer uden om det traditionelle Bank-uvæsen og kapitalfonde. En virtuel valuta der absolut ikke kan manipuleres og at den tales ned er vel en naturlig reaktion. Hvis "Bit-coin" blev den nye internationale valuta ville ting som olie og alle andre råstoffer kunne handles i en verdensomspændede fælles valuta. Passer perfekt til tanken om doughnut- økonomien.

Randi Christiansen

Vi kunne også stemme med fødderne og lave vores egen bank

Henrik Brøndum, Steffen Gliese, ulla enevoldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja torben, hvis det bare var så vel - nej, det er systemets, ikke folkets, bank

Nike Forsander Lorentsen, ulla enevoldsen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det kan det blive,Randi -hvis det bliver lovpligtigt at alle skal have en løn-konto i Nationalbanken i stedet for den lovpligtige konto i privatbanker.

Mads Glud, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og at "Udbetaling Danmark" bliver forvaltet af nationalbanken.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, men det er jo stadig systemets bank forstået på den måde, at nationalbankdirektøren har stor indflydelse på pengepolitikken - jeg kan ikke lige gennemskue detaljerne, men fx da kronen var under pres, foretog nationalbanken nogen manøvrer for at beskytte kronen. Det var sikkert fornuftigt nok i den givne situation men viser, at banken er systembundet.

Eva Schwanenflügel

Randi, der var et angreb på den danske krone for at få Nationalbanken til at devaluere valutaen.
Derfor gik der voldsomt gang i seddelpressen. Vi er bundet til Euroen, derfor kunne vi ikke devaluere.
Så vidt jeg har forstået. . Så ja, banken er i høj grad systembunden.

Pia Nielsen

Problemet er pengeskabelsen.
Jeg undrer mig over hvordan vi er havnet i en situation hvor det reelt er det private bankvæsen der står for pengeskabelsen (digitale penge). Hvis man spørger en bankmand får man at vide at Nationalbanken regulerer udlån ved hjælp af renten. Men hvordan kan Nationalbanken gøre det når renten er nul eller der omkring. Der er ganske enkelt kaos i det økonomiske system det er efterhånden ret tydeligt. Tiden må være moden til et paradigmeskift.

Mads Glud, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

“Who controls the food supply controls the people; who controls the energy can control whole continents; who controls money can control the world.”
-Henry Kissinger

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Hyggeligt med endnu en runde landsbyromantik, jeg skal faktisk ud og cykle lidt rundt og udkanten i weekenden, og vil nyde nogle stråtækte bondehuse og lytte til en ko der brøler nu og da.

Randi Christiansen

Jamen så nyd musikken på den synkende skude henrik - husk åndedrætsværn skulle du i den landlige idyl rende ind i et gylleudslip.

Nike Forsander Lorentsen, Flemming Berger, Henrik Brøndum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

" Det sikre og retfærdige råderum for menneskeheden ", står der i bagværket.
Det er ikke økonomi, men natur. Raworth stoppede jo sit økonomistudie, da hun opdagede blindgyden.
Nu er den indre cirkel større end den ydre. Doughnutten er uvirkelig , den er negativ, pist væk !
Danmark er et billede af situationen. Et fattigt land i Afrika overholder Doughnut- loven - forudsat at en stor økonomi ikke "stjæler" dette lands natur. Men det hjælper jo intet, andet end isoleret set at være modellen , som hele verden skal bruge.
På en måde har befolkningstallet kun betydning for hastigheden mod afgrunden.
Som jeg sagde d.23. - 16.03 - vi ved det, men vi reagerer ikke på det.
Doughnutten er en illusion.

Touhami Bennour

Dette system forudsætter mere frihed i handel, men det går konkurrence staten imod. Vesten slipper ikke monopol og hegemoni for "enhver pris". Det bliver ikke en gave eller frit. Men det er muligt at det kommer. Det er nødvendigt. De arabiske lande kender noget af det system ( producere hvad ?),ikke alt produceres for velfærd desværre de er gået fra. Ikke alt produceres efter behov, ex. Alle arabiske lande producer dadler men de spiser mindre og mindre af det. De giver det til dyr osv. Men Egypten producere dadler også af nød, der bor mange mennesker i landet, Her velfærd spiller en rolle. Egypten producere 21% af verden produktion af dadler, verden størst.

Søren Kristensen

Føler lige trang til at gentage mig selv, fra forleden:
BNP er bare et andet ord for omsætning, mens det egentlig interessante er hvor meget der er på bundlinjen, målt i LPB, livskvalitet pr. borger.

I øvrigt er der nogen der siger universet har form som en doughnut.

Jacob Mathiasen

Uden en voksende økonomi, men med en voksende befolkning er det ret indlysende, hvilken vej det vil gå for folk i almindelighed. Især da man empirisk kan konstatere at alle landes skatte lovgivninger og økonomiske systemer støtter op om at skabe gode muligheder for rige til at undgå beskatning og staten primært går efter hr. og fru Hansen.

Philip B. Johnsen

@Poul Schou
Lad os håbe økonomer lære og forstå, at konstant fortsat økonomisk vækst er skadeligt.

Som et træ så overlever samfundet kun ved når fuldvoksent behovsmætte og modnet, så stopper væksten, kun da kan samfundet, som træet, leve rigt og længe.

Intet andet giver mening, så lære det.

Philip B. Johnsen

@Poul Schou
“Ved “bæredygtig økonomisk vækst” forstås en udvikling, hvor der er økonomisk vækst samtidig med, at samfundsvelfærden ikke er faldende over tid.

I en verden med endelige naturressourcer kræver bæredygtig vækst, at der er tilstrækkelige substitutionsmuligheder mellem natur og menneskeskabt kapital.

Ofte skelner man mellem et stærkt og et svagt bæredygtighedsbegreb.

Svag bæredygtighed bygger på en antagelse om, at naturkapital kan erstattes af andre kapitaltyper, mens stærk bæredygtighed går ud fra en antagelse om, at der kun er begrænsede muligheder for at erstatte natur med menneskeskabt kapital.

Skillelinjen mellem stærk og svag bæredygtighed hænger derfor snævert sammen med spørgsmålet om substitutionsmulighederne

Denne skelnen har blandt andet betydning for relevansen af begrebet ægte opsparing.

Ægte opsparing er ændringen i den samlede nationalformue i bred forstand inklusive ændringer i f.eks. naturkapital og humankapital i løbet af en periode (f.eks. et år).

Positiv (eller i det mindste ikke negativ) ægte opsparing er en indikation af, at økonomien er bæredygtig i forhold til et svagt bæredygtighedsbegreb.”
Fra De Økonomiske Råd 2015.

Det er en god pointe enda fra din egen arbejdsplads ‘Ægte opsparing’

Fakta er, at ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende traditionel vækst økonom, har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Pseudo økonomi er ikke overraskende, det faktisk interesse felt, traditionelle vækstøkonomer beskæftiger sig med, det er ikke vanskeligt at få øje på i den virkelige verden med gældsætningsproblematikkerne i fysisk form og ingen ægte politisk interesse for, at ville tilbagebetale gælden.

“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/

@Eva Schwanenflügel (og Randi Christiansen), presset gik ikke på en devaluering, men det modsatte: en revaluering. Ellers ville det jo heller ikke have hjulpet at starte seddelpressen...!

Det står mig ikke lige klart, hvad I mener med, at Nationalbanken er "systembundet". Ved I det selv?

@Pia Nielsen, det er nok muligt, at du ikke kan forstå det, men systemet med private banker, der står for den væsentligste del af pengeskabelsen, under kontrol fra en centralbank (Nationalbanken), fungerer aldeles udmærket - og har gjort det i flere hundrede år. Nationalbanken har alle de fornødne redskaber til effektivt at styre inflation, renter, pengemængdeudviklingen og kronens internationale værdi (kurs i forhold til de "store" valutaer, væsentligst EUR, når det er Danmark, vi taler om).

At der skulle være "kaos i det økonomiske system" er en total misforståelse, som formodentlig skyldes manglende forståelse for de grundlæggende økonomiske mekanismer.

@Søren Kristensen, nej, uanset hvor mange gange, du gentager din fejlagtige påstand ("BNP er bare et andet ord for omsætning") - så er den stadig forkert. BNP er udtryk for værditilvækst (det er faktisk fortjenesten, bundlinjen, om du vil - ikke omsætningen).

BNP er værdien af den samlede produktion (svarende til "omsætningen" +/- lagerudsving) minus værdien af de anvendte råstoffer. Det er et af de vigtigste nationalregnskabstal, og FN (!) har opstillet principperne for BNP-opgørelsen, som anvendes i stort set alle lande.

Det er forholdsvist uhensigtsmæssigt, hvis du forsøger at ændre definitionen på BNP - og du får heller ikke held med det.

Dit selvopfundne - men ikke definerede endsige statistisk målelige - begreb LPB lyder da spændende, men så længe det hverken er defineret stringent eller statistisk måleligt, er det uanvendeligt.

I øvrigt er der masser af mennesker, der siger både mærkelige og ukorrekte ting.

Randi Christiansen

Jens@ - med systembundet menes, at banken agerer på de eksisterende præmisser.

Sandt nok forstår jeg meget lidt af mainstreamøkonomernes latin, men dog så meget, at den ikke fungerer til fordel for mennesker og deres omgivelser.

Og derfor vinder tankerne bag økologisk økonomi frem. Du kan hurtigt orientere dig i de to artikler desangående, som jeg linkede til dig om laissez faire økonomi.

@Randi Christiansen, systembundet.. Jamen det ville da være uacceptabelt, hvis institutioner, virksomheder eller personer ikke opererede indenfor de eksisterende præmisser! Skulle vi indføre et lovløst anarki i stedet for at være "systembundne"?

Det er sgu da totalt uacceptabelt, hvis nogen - som fx Danske Bank Estland - agerer udenfor de eksisterende præmisser!

Hvis du ikke kender noget til mainstreamøkonomi - eller rettere økonomi i det hele taget, så burde du nok overveje en lidt mere afdæmpet stil. Det er da lidt dristigt, at kritisere noget, man ikke forstår!

Som tidligere skrevet: Jeg har orienteret mig i de to artikler - de er fagligt løsagtige og énsidige. Det er politiseren mere end det er økonomi - er det i øvrigt ikke det samme du (i det tilfælde ufunderet) beskylder "mainstreamøkonomi" for?