Læsetid: 3 min.

EU kan drage et lettelsens suk: Emmanuel Macron bliver Frankrigs næste præsident

I en tid præget af Brexit og Trump har de franske vælgere valgt en tidligere bankmand med et midtersøgende, proeuropæisk program som deres nye præsident
8. maj 2017

Frankrigs næste præsident bliver den 39-årige centrumpolitiker Emmanuel Macron.

Det viser prognoser søndag aften. Dermed kan tilhængere af EU drage et lettelsens suk.

På Twitter lykønsker EU-præsident Donald Tusk franskmændene for at »vælge frihed, lighed og broderskab over de falske nyheders tyranni«. EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, erklærer sig glad for, at »franskmændene har valg en europæisk fremtid.« Og den tyske kansler Angela Merkels talsperson kalder resultatet »en sejr for et stærkt, forenet Europa og det tysk-franske venskab«.

Mens Macrons modkandidat, højrenationalisten Marine Le Pen, ønskede at forlade Schengen og udskrive en folkeafstemning om det franske EU-medlemskab, er den kommende præsident stærk fortaler for det europæiske samarbejde, som han bl.a. ønsker udvidet til også at omfatte forsvarsområdet.

»Jeg vil forsvare Europa, det er vores civilisation, der er på spil,« siger Macron i sin sejrstale ifølge Le Monde.

»Jeg vil arbejde for at genetablere båndene mellem Europa og borgerne.«

Patrioter mod globalister

Ved Marine Le Pens valgaften i Bois de Vincennes brød salen ud i buh-råb, da det første resultat blev offentliggjort klokken 20, og Emmanuel Macrons ansigt tonede frem på tv-skærmene. »Marine la presidente!« råbte de lidt efter, mens tv-skærmene viste den jublende folkemængde, der fejrede Macrons sejr foran Louvre. Le Pen erkendte kort efter sit nederlag og sagde, at hun nu vil stille sig i spidsen for »patrioterne« i kampen mod »globalisterne« ved det kommende parlamentsvalg i juni.

»Jeg opfordrer alle patrioter til at slutte sig til os og tage del i den afgørende politiske kamp, der begynder i aften,« skriver hun på Twitter.

»Kampen fortsætter. Det er en skam, at Frankrig har valgt endnu fem års hollandisme,« siger Manon, der har været medlem af Front National i to år, til Information.

»Det positive er, at vi har en god position. Vi er partiet, der kæmper imod den forfærdelige føderalisme, ultraliberalisme og kommunitarisme, alt det er vi i opposition til.«

Komfortabel sejr

Ifølge prognoserne ser Macron ud til at have vundet en komfortabel sejr med omkring 65 procent af stemmerne. Den ser dog ikke ud til at være lige så massiv, som da Jacques Chirac i 2002 slog Marine Le Pens far, Jean Marie, med mere end 82 procent af stemmerne. Og søndagens valgdeltagelse ser ifølge avisen Le Monde ud til at have været den laveste for en anden runde i et fransk præsidentvalg siden 1969.

»Marine Le Pen kommer ind på tredjepladsen i denne anden runde efter Macron og de udeblevne og blanke stemmer,« skriver venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon, der har nægtet at anbefale nogen af de to kandidater, på Twitter.

Emmanuel Macron har tidligere været økonomiminister i Francois Hollandes socialistiske regering, men stillede op til præsidentvalget som kandidat for den nydannede bevægelse En Marche !.

Den kommende præsident betegner sig selv som hverken højre- eller venstreorienteret, og hans politiske program består af forslag håndplukket fra begge fløje.

Parlamentsvalg er afgørende

Han er tilhænger af frihandelsaftaler som CETA, lover markante lettelser af selskabsskatten, vil nedlægge 120.000 offentlige arbejdspladser og sænke de offentlige udgifter med 60 milliarder euro over fem år. Heraf skal hhv. 25 og 15 mia. komme fra besparelser på sociale ydelser og sygesikring.

Samtidig vil han bruge 15 milliarder euro på offentlige investeringsprogrammer, der skal opkvalificere unge og arbejdsløse, og han vil investere massivt i grøn energi.

Macrons muligheder for at gennemføre sin politik bliver dog først afgjort i juni, når der er valg til Nationalforsamlingen. Som fransk præsident har han ganske vist vidtgående beføjelser og kan bl.a. udpege landets premierminister, udskrive folkeafstemninger og styre landets forsvars- og udenrigspolitik.

Men uden et flertal i det franske parlaments to kamre vil Macron ikke kunne gennemføre sin politik om eksempelvis økonomi, velfærd og arbejdsmarked.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Magnus Falko

EU-systemet må naturligvis juble: Det blev en præsident, der opretholder skrønen om, at EU har patent på sandhed, mangfoldighed og mellemfolkelighed ... pyyyh! ;)

Det er symptomatisk, at Macron (ifølge simultantolkningen) fra 8:26 taler om sandhed "på jeres vegne" ... behøver vi, pøbelen, så ikke afsøge sandheden selv??: https://www.youtube.com/watch?v=MXuRtD8wXqw

David Henriksen

Jeg ved ikke om EU har patent på nogen sandhed. I øjeblikket virker det mere som om alle nationalisterne i den grd tager patent på den sandhed at deres egne stater kan meget bedre klare sig selv, udenfor EU. Hvilket jo er overordenligt hyklerisk, specielt for små åbne økonomier som bl.a. Danmark. Halvdelen af vores velstand kommer fra handel med andre lande, altså det moderne fy-ord globalisering. Meeen nationalisterne mener jo nok at vi får en masse klassiske produktionsjobs tilbage hvis bare vi lukker polakkerne og kineserne ude og kun køber Jolly Cola og køre Ellert.

Magnus Falko

Hej David, du skriver: "I øjeblikket virker det mere som om alle nationalisterne i den grd tager patent på den sandhed at deres egne stater kan meget bedre klare sig selv, udenfor EU."

Ak ja, nationalister forsøger i lige så høj og ulykkelig grad at tage patent. Men i både dit ovenstående citat og dine efterfølgende sætninger forekommer mig, at du har "købt" EU-patentet. Det er trættende altid at høre tilhængerflosklerne "klare sig selv" og "handel med andre lande", og det øger ikke min sympati for EU, tværtimod.

Hånden på hjertet: Hvor mange EU-modstandere og -skeptikere tror du ønsker at erstatte EU-medlemskabet med intet samarbejde, ingen samhandel, ingenting? Jeg kender ikke til sådan nogle mennesker, og jeg har været aktivt medlem af Folkebevægelsen mod EU i årevis. Nogle af de mest internationalt orienterede mennesker, jeg kender, har jeg lært at kende der. Gode David, det er måden at samarbejde på, der er spørgsmålet.

Jeg mener, at vi må gå helt andre veje end både EU, føderale tendenser og nationalisme. Der er ingen nemme og færdigkonstruerede facitter og pakkeløsninger (sådan nogle ville nok også skabe ufrihed), men jeg finder ideerne om den trefoldige samfundsorganisme meget interessante; http://falko.nu/rs/3.html

... Disse vidsynede ideer rummer rige muligheder for frihed under ansvar og blev skabt netop som en modvægt til nationalstaten, dens enhedskarakter (enhedsstaten) og dens tendens til imperialisme, modsætningsskabelse og magtkampe mellem verdens folk.

David Henriksen

Jamen jeg er da afgjort enig i at EU ikke er perfekt. Der er bare ikke en eneste nationalist på det Europæiske kontinenet som har en løsning på hvad for et samarbejde der skulle erstatte det. Og lad os også bare konstatere at 28 nationalistledere der skal sidde om et bord og blive enige om et "samarbejde" ALDRIG ville blive enige im noget som helst. På barnlig manér ville de alle sidde med armene over kors og skule vredt på deres sidekammerat. En flok demagoger der alle overvurdere deres egne landes styrke dramatisk.

Der er jo ingen grænser for Frankrigs styrke som respekteret verdensmagt når Le Pen massere den indre svinehunds testosteron niveau op i et helt unaturligt lejde.

Der er så mange kloge højrefløjspolitikere som tror det ligger lige til højrebenet. Det er bare ikke let at sidde 28 lande med forskellige interesser og blive enige med hinanden men det begriber de ikke. For de kan ikke fatte at hele verden ikke har lige præcist deres lands ønsker som højeste prioritet.

Naiviteten og faktafornægtelsen er de bedste kvalieter populisterne har og det efter min mening ret ynkeligt.