Læsetid: 6 min.

Først kom demokratiet, så kom intolerancen

En beskidt valgkamp er kulmineret i fængslingen af en kristen indonesisk toppolitiker, som er anklaget for blasfemi. Det har sat den religiøse og etniske tolerance på prøve i landet med verdens største muslimske befolkning
Blasfemidommen mod den indonesiske guvenør Ahok har ført til voldsomme reaktioner. Umiddelbart efter udbrød spontane demonstrationer i Jakartas gader. Demonstranter og observatører mener, at kendelsen er et udtryk for pres fra rabiate muslimske grupper mod guvenøren, der ikke alene er kristen, men også er etnisk kineser – et mindretal, der udgør knap tre millioner af landets 250 millioner indbyggere.

Blasfemidommen mod den indonesiske guvenør Ahok har ført til voldsomme reaktioner. Umiddelbart efter udbrød spontane demonstrationer i Jakartas gader. Demonstranter og observatører mener, at kendelsen er et udtryk for pres fra rabiate muslimske grupper mod guvenøren, der ikke alene er kristen, men også er etnisk kineser – et mindretal, der udgør knap tre millioner af landets 250 millioner indbyggere.

Dita Alangkara

16. maj 2017

JAKARTA – »Jeg er grundlæggende bekymret for, om de religiøse kræfter, der er blevet sat fri, kan kontrolleres igen. Det er min overbevisning, at de fleste politiske partier står samlet om et forsvar for Indonesiens tradition for tolerance og religionsfrihed – men den store lakmusprøve kommer nu.«

Reaktionen fra Danmarks ambassadør i Indonesien, Casper Klynge, kommer efter, at guvernøren i landets hovedstad, Jakarta, i sidste uge blev idømt to års ubetinget fængsel for blasfemiske udtalelser under det guvernørvalg, han to måneder forinden havde tabt.

Ved domsafsigelsen konkluderede de fem dommere, at guvernøren »bevidst og besnærende havde begået blasfemi«, og »at tiltalte ikke følte nogen skyldfølelse over, at hans handlinger havde medført vrede og såret mange muslimers følelser«.

Den tydeligvis chokerede guvernør, Basuki Tjahaja Purnama, bedre kendt som Ahok, blev straks efter eskorteret ind på bagsædet af en politibil og kørt i fængsel, hvor han har opholdt sig lige siden.

Dommen har ifølge den danske ambassadør »sendt chokbølger gennem hele landet«, og umiddelbart efter udbrød spontane demonstrationer i Jakartas gader. Demonstranter og observatører mener, at kendelsen er et udtryk for pres fra rabiate muslimske grupper mod Ahok, der ikke alene er kristen, men også er etnisk kineser – et mindretal, der udgør knap tre millioner af landets 250 millioner indbyggere.

Splittet i mangfoldighed

Indonesien fremhæves ofte som en usandsynlig nation. Og med sine tusindvis af øer, de 700 talte sprog og 300 etniske grupper hedder landets motto meget passende ’Forenet i mangfoldighed’.

Mottoet ligger i forlængelse af den sekulære kongstanke: Pancasila, hvor troskabet til nationen rangerer over religionen. Det betyder, at selvom 87 procent af befolkningen er muslimer, er Indonesien ikke et muslimsk land – men blot det land med flest muslimer.

Af samme grund er landet siden demokratiseringen blevet fremhævet som et skoleeksempel på sameksistens. Forestillingen om det tolerante Indonesien er imidlertid forfejlet, mener professor Tim Lindsey, leder af Centre for Indonesian Law, Islam and Society ved Melbourne Universitet.

Læs også

»Der har i mine øjne i lang tid eksisteret en misforståelse af, at Indonesien er ’Islams smilende ansigt’. Det har været vigtigt for Vesten at profilere landet på denne måde, men fortolkningen er misledende,« siger professoren.

Han kalder den seneste udvikling for en sejr for »radikale islamiske agitatorer« og mener, at guvernørvalget statuerer et klart signal til landets minoriteter om ikke at forsøge at indtage prominente hverv. Og årsagen til udviklingen er ifølge professoren entydig:

»Demokratiet har åbnet en platform for politisk islam. Demokratiseringen har derfor været en stor succes for de radikale muslimske bevægelser i at profilere deres budskab, og det så vi tydeligt under guvernørvalget.«

Blasfemianklagen mod Ahok

Ahok indsættes som guvernør i Jakartas hovedstad i 2014.

Ved et vælgermøde i efteråret går Ahok på scenen, hvor han siger, at indbyggerne ikke bør lytte til de imamer, der med henvisning til Koranens vers 51 siger, at muslimer ikke må stemme på ikke-muslimer.

Citatet bliver hurtigt eksponeret på de sociale medier i stærkt manipulerede versioner.

4. november går op mod 150.000 demonstranter på foranledning af blandt andet Hizb-ut-Tahrir på gaden med det formål at få Ahoh fængslet.

Demonstrationerne vokser de efterfølgende uger med op mod trekvart million på gaden i december – den største i nyere Indonesisk historie.

Samme dag, til en kollektiv fredagsbøn af radikale imamer, deltager Ahoks tidligere allierede, landets præsident Jakowi.

Ahok taber guvernørvalget i februar med 43 procent af stemmerne.

Tirsdag den 9. maj idømmes Ahok to års ubetinget fængsel, til trods for at blasfemianklagen mod ham var frafaldet.

Ahok anker øjeblikkeligtdommen.

Demonstrationerne

Netop valgkampen tænker Ahok formentligt tilbage på fra sin fængselscelle. Ved et vælgermøde i efteråret sagde han, at vælgerne ikke bør lytte til imamer, der siger, at muslimer ikke må stemme på ikke-muslimer. Ahoks erklæring gik efterfølgende viralt på de sociale medier i stærkt manipulerede versioner.

Snart efter fyldte et menneskehav af vrede demonstranter Jakartas gader. Demonstrationerne blev arrangeret af radikale muslimske grupper som Hibz-ut-Tahrir, og fra megafoner spredtes budskabet om, at blasfemisten Ahok burde fængsles.

Unge Wirya Adiwena var på grund af afstand forhindret i at deltage i demonstrationerne, men havde flere gode venner, som deltog. Han mener, at observatører og medier i dag overreagerer, når de siger, at landets tolerance er udfordret. Ifølge Adiwena var demonstrationerne et talerør for røster, der blev undertrykt under diktaturet.

»De af mine venner, der deltog i demonstrationerne, er progressive demokrater, der går 100 procent ind for demokrati og menneskerettigheder. Samtidig var de meget begejstrede efter demonstrationerne – for første gang oplevede de et frirum, hvor de kunne udtrykke sig selv og deres tro,« siger Adiwena, som til daglig arbejder for Habibie Center, en NGO der promoverer demokrati i Indonesien.

»Personligt mener jeg ikke, at demokratiseringen af Indonesien er gennemført endnu – vi har store diskussioner foran os. Blandt andet om vores nation fortsat skal bygge på Pancasila eller måske islam. Valgkampen viste, at vi bliver nødt til at starte en bredere debat – det er den eneste måde, vi kan finde ud af, om her virkelig eksisterer intolerance,« siger han.

Etniske kinesere er bange

I februar tabte Ahok så guvernørvalget. Efter nederlaget dæmpede hans politiske modstander kritikken af ham, og i retssalen mente anklageren ikke længere, at Ahok burde dømmes efter den hårde blasfemiparagraf, men en mildere paragraf, der højest ville give en betinget dom.

At dommen blev hårdere end anklageskriftet kom derfor som en stor overraskelse. Kendelsen bekymrer samtidig landets kinesiske minoritet, der ikke har glemt Indonesiens egen krystalnat i 1998, hvor kinesisk-indonesere fik deres forretninger ødelagt, og 1.100 blev myrdet på grund af den Sydøstasiatiske finanskrise.

Den hårde dom fik efterfølgende forfatter og kinesisk-indoneser Maggie Tiojakin til i The Economist at fastslå, at hun ikke kender »en eneste kinesisk-indoneser, der ikke frygter, at historien kan gentage sig«.

Forfølgelsen af kinesisk-indonesere startede helt tilbage i 1960’erne, hvor landets mangeårige diktator Sukarno indledte en brutal udrensning af politiske modstandere – nærmere bestemt kommunister, hvor de etniske kinesere ofte blev set som loyale over for Maos Kina.

Ifølge Sandra Hamid, leder af Asia Foundations i Indonesien, har indoneserne det seneste årti oplevet en tydeligere skillelinje for, hvad det vil sige at være en rettroende muslim.

»Polariseringen i samfundet er vokset og har grundlagt ’et os og et dem’. Og splittelsen bliver hjulpet på vej af en politisk dagsorden, der føder en muslimsk identitet, som omsættes til stemmer. Forskellen på i dag og tidligere valgkampe er, at identiteten ikke kun kommer til udtryk retorisk, men også gennem manifestationer,« siger hun og nævner blasfemianklagen mod Ahok som eksempel.

Fra blasfemiloven blev indført i 1965 og frem til demokratiets indførelse i 1998, blev loven brugt 12 gange. Fra 1998 og frem til i dag overstiger det tal 100. Hamid forklarer, at det selvfølgelig er et udtryk for en større retslig frihed under demokratiet.

Moderate muslimer ekskluderes

Sandra Hamid undersøger for tiden, hvordan de sociale relationer er under forandring som følge af landets politiske udvikling.

Og ifølge hende er det langtfra kun minoriteter som den kinesiske, der diskrimineres. Hun bruger begrebet exclusivism og siger, at splittelsen i samfundet også rammer de muslimske miljøer internt, hvor mere moderate muslimer ekskluderes i trossamfundene, fordi de ikke er ’ordentlige muslimer’.

En af dem er Sita Supomo. Hun er selv muslim, og under valgkampen plejede hun sin døende mor, der siden 1998 har stemt på Ahoks parti.

»Jeg har aldrig oplevet så meget had,« siger Supomo, når hun tænker tilbage på tiden omkring valgkampen. Hun beskriver, hvordan hun dagligt passerede den lokale moske i det sydlige Jakarta, hvor hun bor. Moskeen havde ligesom mange andre fastgjort et banner over entréen, der sagde, at imamerne ikke ville bede for de mennesker, der ville stemme på blasfemisten Ahok.

»Jeg ved jo inderst inde godt, at det bare er et banner, og at det ikke havde nogen indflydelse på min mors død, men det gjorde ondt – og det gør det stadig. Det gør ondt som muslim at gå forbi ens lokale moske, der ikke vil bede for ens syge mor, fordi hun har en anden politisk overbevisning,« siger Supomo, der ikke vil sætte sine ben i moskeen igen.

Ahok ankede øjeblikkeligt dommen i sidste uge, og i sin fængselscelle venter han nu på, at sagen kommer for højesteret. Danmarks ambassadør, Casper Klynge, mener endnu ikke, at kongstanken Pancasila er truet. Han oplever fortsat, at partierne står sammen om de grundlæggende værdier, den usandsynlige nation bygger på.

»Hvis man skal prøve at være en lille smule positiv, så er situationen et wakeupcall, hvor folk er blevet klar over, at der findes nogle kræfter i Indonesien, der skal tøjles for at holde sammen på landet og bevare tolerancen.«

Forenet i mangfoldighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu