Baggrund
Læsetid: 3 min.

Fortsat mystik om overgreb på civile i Mosul

Danmark vil suspendere sin støtte til Irak, hvis det kommer frem, at dansktrænede enheder har været involveret i overgreb på civile, lover udenringsminister Anders Samuelsen (LA)
Soldater fra den irakiske hær står vagt i Østmosul. 

Soldater fra den irakiske hær står vagt i Østmosul. 

Khalid Mohammed

Udland
3. maj 2017

Videofotografen opmuntrer en gruppe mænd i irakiske politiuniformer og filmer dem, mens de tæsker løs på fire mænd i civilt tøj.

»Godt gået – godt arbejde,« roser han, før man ser, at de fire mænd i civil bliver gennet ned ad en asfalteret vej, hvorefter tre af dem falder om, skudt med maskinpistoler.

Den blodige scene udspiller sig i en af de videoer, som i februar florerede på de sociale medier og angiveligt viste irakiske politifolk i gang med at mishandle og henrette civile fra Mosul, der var mistænkt for at tilhøre Islamisk Stat.

Andre lignende videoer viste angiveligt medlemmer af den irakiske hær og de såkaldte folkemilitser foretage lignende overgreb og summariske henrettelser. 

Alvorlige konsekvenser

Tre måneder senere er det endelig lykkedes Socialdemokratiet og Enhedslisten at få den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd om overgrebene, der er blevet kraftigt fordømt af både FN og diverse menneskeretsorganisationer – og gjort til genstand for en endnu ikke afsluttet irakisk undersøgelse.

Men på det forholdsvis korte samråd tirsdag eftermiddag lykkedes det hverken at få afklaret, om irakisk militær, politi eller regeringsmilister stod bag de konkrete blodige overgreb – eller blot at få afklaret, hvilken generel viden regeringen har om irakiske myndigheders overgreb.

Udenrigsministeren lagde ellers ud med at understrege, at regeringen tager »beskyldninger om overgreb på civile meget alvorligt«.

»Det er meget bekymrende, hvis irakiske styrker er involveret i den slags,« sagde udenrigsministeren og bedyrede, at det ville få store konsekvenser, hvis det på et tidspunkt skulle vise sig, at de styrker, Danmark træner, har været involveret i overgreb.

Træner folkemilits

Om den danske trussel kun omfatter konkrete enheder, som danskerne har trænet, var ikke fuldstændig klart. Men den omfatter i al fald den såkaldte A’ali al-Furat-brigade, som de danske jægersoldater træner og formentlig senere på året skal ud på militære operationer sammen med.

»Hvis der er beviser for uacceptabel adfærd, stopper al dansk støtte,« sagde ministeren, men skyndte sig at understrege, at han indtil videre »ikke har nogle rapporter om, at dansk-trænede enheder har været involveret i overgreb«.

Al-Furat-brigaden tæller ifølge amerikanske militærkilder omkring 200 mand fra 20 forskellige sunnistammer og indgår i de kontroversielle PMU-folkemilitser, der gentagne gange er blevet beskyldt for at fængsle, mishandle og dræbe mistænkte IS-tilhængere, blandt andet i forbindelse med befrielsen af Falluja og Ramadi sidste år.

Gentagne beskyldninger

De to oppositionspartier forsøgte derefter at få klarhed over, hvad regeringen mere generelt vidste om irakiske styrkers overgreb på civile, da menneskeretsorganisationer gentagne gange har peget på, at både den irakiske hær, det føderale politi, folkemilitserne og de kurdiske styrker er mistænkt for at mishandle og henrette fanger.

I oktober sidste år rapporterede flere medier f.eks. om videor, der angiveligt viste overgreb på børn og unge, som var flygtet fra IS-kontrollerede områder.

Amesty International har desuden dokumenteret, at civile, der flygter fra IS-kontrollerede områder, risikerer overgreb og drab.

Og så sent som i sidste uge gjorde Human Rights Watch opmærksom på, at et stort antal unge mænd er forsvundet, efter de er blevet tilbageholdt af enten irakiske regeringsstyrker eller de såkaldte folkemilitser.

Men heller ikke på dette område kunne ministeren give klare svar.

En mystisk sag

Selvom det ligeledes fremgik af samrådet, at udenrigsministeren ikke havde kendskab til nogen indberetninger fra danske soldater i Irak om eventuelle overgreb, kom han for skade at afsløre, at han i al fald havde kendskab til en ikke nærmere angivet »sag fra sidste uge«, som han dog først vil orientere om på fredag i Udenrigspolitisk Nævn.

Hækkerup var efterfølgende utilfreds med den store mangel på »substantielle informationer« på samrådet. Og Enhedslisten var forarget over, at den mystiske, konkrete sag kun ville blive forelagt i nævnet, der i modsætning til Forsvarsudvalget er omfattet af tavshedspligt.

»Det er en total uskik, at sådan en sag henvises til nævnet. Det var jo netop meningen med samrådet, at vi skulle have de her spørgsmål frem i offentligheden,« siger Nikolaj Villumsen.

Også Hækkerup ville gerne have haft den mystiske, konkrete sag frem i lyset på dagens samråd.

»Jeg havde jo håbet, at regeringen ville fortælle, hvad de rent faktisk ved om de her overgreb. Og hvad angår den konkrete sag, ville jeg bestemt også hellere have haft fuld offentlighed,« siger han

Ovenpå det tynde samråd bebuder Villumsen en række nye spørgsmål til regeringen, både om mulige indberetninger fra de danske styrker, om styrkernes indberetningspligt – og om den mystiske sag, som kun nævnet må høre om.

 

  

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Jensen

Endnu en gang er den danske stat og den danske befolkning blevet trukket ind i dubiøse militære operationer, anført af USA og en provisorisk, irakisk regering ... og endnu en gang skal den medfølgende kriminalitet undersøges baglæns - uden at nogen drages til reelt ansvar - mens krigsmaskinen ruller forlæns. Danmark er allieret med klodens suverænt mægtigste krigsforbryder - og så længe at dét er tilfældet vil omkostningerne for alle involverede parter blot stige og stige, mens denne verdens økonomisk mægtige tjener ind.

Henrik L Nielsen, Peter Andersen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Casper Fryd Rækjær

Det vil være interessant at vide, hvad den danske regering forstår som "civile". Fx tæller mænd på 16+ ikke med, når USA gør civile tab op. Hvordan tæller vores forsvar og UM?

Anders Jensen

Vi kan sgu da ikke kontrollere hvad de irakiske soldater gør efterfølgende.
Vi har leveret en service i form af uddannelse til diverse faggrupper.

Det svare til at vi skal være ansvarlige for hvad alle andre går og bruger deres uddannelse til!
Endnu en storm i et glas vand!

Casper Fryd Rækjær

@Anders Jensen: Irak har bedt Danmark om hjælp til at bekæmpe ISIL. Det har skiftende politiske flertal sagt ja til siden B122 (Herkulesflyet og våbenleverancer). Hvis det viser sig, at den danske støtte bliver misbrugt, så er det helt på sin plads at trække støtten.

Med mindre der er et flertal for at uddanne et andet lands soldater til at foretage overgreb på civile. Det må vi ikke håbe.

Henrik L Nielsen, Anders Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Casper jeg er enig i at støtten skal væk, hvis de ikke overholder de aftaler der er.

Henrik L Nielsen

Problemet er reelt større end om man blot skal trække støtten. Det vil være hamrende svært at bevise hvem, der var i politiuniformerne, hvilket vil gøre sanktioner mod dem man støtter rent hypotetiske for de overgreb de måtte udføre. De kan jo bare påberåbe sig 'falsk flag' hvorefter støtten fortsætter.

Derfor er spørgsmålet om man som nation overhovedet kan forsvare at gå ind i sådanne konflikter, hvor man alligevel ikke vil gå ind med egne soldater ved frontlinien - som minimum med embedded styrker ved dem man træner. Vil man støtte, så må det være fuldt ud, og med juridisk såvel som etisk ansvar, ellers må man holde sig væk.

Casper Fryd Rækjær

@Henrik L Nielsen: Det er virkelig svært at bevise noget i væbnede konflikter. Der bliver dog af og til fremlagt meget grundige rapporter, som kan danne grundlag for politiske beslutninger.

At gradbøje støtte, at gå halvt ind osv., det er den politiske virkelighed (i Danmark). Jeg er helt enig med dig i, at når man støtter, skal man gøre det fuldt og helt. Jeg vil endda argumentere for, at når man støtter, så GØR man det fuldt og helt. Man kan jo ikke sige, at et lille bidrag til en krig ikke bidrager til konflikten som sådan.

På den måde giver det heller ikke mening, når man, som nogle partier, først støtter noget og bagefter trækker sin støtte til fortsættelsen. Når fx Enhedslisten støtter våbenleverancer til Irak og bagefter afviser at uddanne soldater, skal vi så le eller græde? Trist er det i hvert fald.

Anders Jensen

Vi er rigtigt gode til at starte krige, vi er bare ikke så gode til alt det rod det skaber efterfølgende....