Fotografiet af den ny franske regering viser en politisk slagmark

Præsident Emmanuel Macron er 39 år gammel og den yngste leder, Frankrig har haft siden Napoleon Bonaparte, der satte kejserkronen på sit hoved, da han var 35.

Det undlader ingen kommentator med respekt for sig selv at nævne.

Men der er efterhånden mere end bare alderen, der berettiger sammenligningen af de to.

Selv sejrherren ved Waterloo, Hertugen af Wellington, anerkendte Napoleons sublime strategiske evner, hvor han med fælder, baghold og nye konstellationer overraskede fjenden.

Ser man på Macrons vej til magten – og lidt frem – synes han at overskue den politiske slagmark på lige så suveræn vis. Sammensætningen af den første Macron-regering er ingen undtagelse.

Tjek. Tjek. Tjek ...

Nu foreligger i bogstavelig forstand fotografiet af premierminister Édouard Philippes nye regering, der blev udnævnt onsdag med en dags forsinkelse. Først skulle alle parter nemlig gennemgå tjek af straffeattest og skatteforhold. At højne moralen i det politiske liv var et af Macrons store løfter, især til midterpolitikeren François Bayrou, der sluttede sig og sit parti, Modem, til Macron under præsidentkampagnen på betingelse af, at det blev et stort tema. Tjek.

Regeringen blev fotograferet officielt torsdag i anledning af første ministerråd. Fotografiet er ikke taget uden for Élyséepalæet, som det i årtier har været kutyme, men indenfor på en trappe og med et begrænset antal pressefotografer tilstede. Emmanuel Macron styrer fortsat sit image og har lovet at være en Jupiter-præsident. Den slags fotograferes ikke i kulissen, mens der rettes på tøjet. Tjek.

På fotoet står Macron forrest med den nyudnævnte premierminister Édouard Philippe et lille skridt bag sig. På nogle af billederne klapper Macron – eller gnider han sig i hænderne? I hvert fald er meget lykkedes: Philippes regering opfylder stort set alle de mange løfter, Macron gav under valgkampen.

For det første er det en stærkt formindsket regering med 18 ministre og fire statssekretærer i modsætning til de 38 medlemmer af den tidligere regering. Tjek.

Balancen mellem fløjene i fransk politik er også perfekt. Fra venstrefløjen er der fire tidligere socialister og to fra det yderste venstre (Parti Radical de Gauche). Fra højre tre fra Modem og tre fra republikanerne.

Disse 11 kendte politikere opvejes så af 11 spritnye ansigter hentet ind fra civilsamfundet. Det var også et af Macrons løfter. Vigtig er den nye arbejdsminister, Muriel Penicaud på 62, som kommer til at stå for den omstridte reform af arbejdsmarkedet og har erfaring fra både det private erhvervsliv og den offentlige administration. Tjek.

Lige mange mænd og kvinder havde Macron lovet. 11 af hver. Tjek.

Trofaste støtter

Ser man lidt bedre efter, krakelerer billedet dog en smule, og Macrons bagvedliggende strategi tegner sig.

For det første, er der stort set kun mænd på fotografiets forreste række, som også er regeringens første række. Af de seks vigtigste ministerposter er kun én besat af en kvinde. Det er Sylvie Goulard, ’hærminister’, som det nu hedder i stedet for forsvarsminister. Hun ses længst ude til venstre, en brændende EU tilhænger, som mange havde forestillet sig på posten som udenrigsminister. Nu står hun i spidsen for den hær, Macron ønsker skal knyttes tættere til EU.

Hvad angår lighed mellem kønnene, må den tidligere Valls-regering siges at have gjort det bedre med flere kvindelige ministre i toppen. Det gælder også hudfarve. Ud over sportsministeren, den tidligere olympiske mester i fægtning, Laura Flesse, er der ikke meget melanin at hente i Macrons regering. Flesse er placeret i midten af fotografiet, med et stort smil, for at fylde lidt mere.

Til gengæld er det interessant at se på de herrer, Macron har ved sin side. Her ses især trofaste støtter, og det er faktisk det modsatte af, hvad Macron lovede. Han havde lovet, at ministre udelukkende skulle ansættes på kompetencer. Den socialistiske borgmester for Lyon, den 69-årige Gérard Collomb, som sætter sig i stolen i indenrigsministeriet, har støttet Macron fra dag ét. Justitsministeriet går til François Bayrou på 65, der som den eneste partileder sluttede sig til Macron under valgkampen.

Jean Yves Le Drian, 69, tidligere socialistisk forsvarsminister står yderst til højre på billedet og er sidste levn fra Hollande-tiden i toppen af regeringen. Han var forudset til at forblive på posten, men nu skal hans erfaring fra Frankrigs brændpunkter i stedet bruges på udenrigsministerposten.

Økologisk superhelt

Og hvem er så gutten uden slips, der i rangordenen er placeret som nummer tre i regeringen, og næsten står ved siden af Macron? Det er såmænd Nicolas Hulot, 62, Frankrigs økologiske superhelt. Siden han i 1980’erne fløj verden rundt i helikopter og rapporterede om naturen til tv fra hele verden, har han været en ekstremt populær forsvarer af økologi. Hele tre tidligere præsidenter har forsøgt at få ham med i deres regering. Hulot har sågar selv stillet op til præsidentvalg, men opgav igen. Den socialistisek Ségolene Royal havde håbet at bevare sin post, men Hulot er et langt bedre kort.

Her begynder man for alvor at ane Macrons strategi.

Under præsidentvalgkampen fik Macron smadret venstrefløjen. Men talte han overhovedet om økologi? Det gjorde han, men kun i en enkelt sætning hist og pist. Økologien lod han venstrefløjens kandidater Hamon og Mélenchon om, mens han selv trak Valls vælgere til sig.

Men nu skal Macron – i sit forsøg på om tre uger at vinde parlamentsvalget – bruge stemmer fra alle dem, der vil have økologi. Macron har allerede den grønne Cohn Bendit på sin side og har nu formået at hapse den mest populære økologiske vælgermadding, der kan opdrives i Frankrig.

Med et socialistparti i ruiner med en tilslutning på kun omkring 6 pct. af stemmerne, synes vælgernes mulighed for at få indflydelse på klimaet at gå gennem Macron. Også selvom det kan virke som at skulle løse cirklens kvadratur at få Hulots atomkraftmodstand til at gå op med for en premierminister, der er tidligere topleder inden for Areva, et fransk multinationalt selskab med fokus på atomkraft. Men den tid den sorg – og den tid kommer måske først efter næste valgrunde.

Højrefløjen afvæbnet

Macron har nu anvendt sine knusende strategiske evner over for højrefløjen og rejst en glat mur, de hamrer imod. Ikke alene er premierminister Édouard Philippe tidligere republikaner. På alle poster, der har med økonomi at gøre, er der nu placeret højrefløjsmænd.

Den tidligere præsidentkandidat Bruno Le Maire, 48, der efter primærvalget støttede Fillon, men trak sin støtte, da skandalerne ramlede ned over ham, er blevet finansminister. Den kun 34-årige republikaner Gérald Darmanin sidder med de offentlige budgetter. Macron har hentet så meget gods ind fra højre, at der nærmest intet er at gribe ud efter hos republikanerne, nu hvor kampagnen op mod parlamentsvalget er i gang.

Onsdag afholdt François Baroin, der leder republikanernes parlamentsvalgkampagne, og Alain Juppé, hvis føl er blevet premierminister, et fælles pressemøde for at klargøre partiets linje. Det var regnvejr, og de så slukørede ud.

De var ikke engang enige om, hvordan de skulle forholde sig til den nye regering. Baroin er nu i færd med at ekskludere samtlige af de republikanske politikere, som er gået i regering, mens Juppé til gengæld ikke udelukkede, at republikanerne kan arbejde sammen med den nye regering, f.eks. om arbejdsmarkedsloven. Premierministeren er fra deres egne rækker, den økonomiske politik ligner deres egen, så hvordan give substans til deres eget parti?

Første omgang af valget til det franske parlament står den 11. juni. Indtil nu synes den eneste, der har overblik over, hvordan de andre bevæger sig at være Emmanuel Macron.

Så ganske vist er der en fin række aktører, som også er med på det nye ministerbillede. Men det er først og fremmest den politiske slagmark, fotografiet af den nye franske regering viser.