Læsetid: 5 min.

Frankrigs muslimer er konservative, men stemmer på venstrefløjen

Hvis franske muslimer stemte i overensstemmelse med deres værdier, ville mange af dem stemme på højrefløjen. Det siger den franske essayist Hakim El Karoui, der samtidig afviser ideen om, at der findes ét muslimsk samfund i Frankrig, som repræsenterer en samlet stemme i valget
Muslimer beder i Paris-forstaden Clichy la Garenne den 31. marts 2017 i protest mod lukningen af et bederum og for at sætte fokus på deres ønske om at få en moske i byen, der har en stor muslimsk befolkning.

Muslimer beder i Paris-forstaden Clichy la Garenne den 31. marts 2017 i protest mod lukningen af et bederum og for at sætte fokus på deres ønske om at få en moske i byen, der har en stor muslimsk befolkning.

Christophe Ena

5. maj 2017

PARIS – Der findes ikke et samlet muslimsk samfund i Frankrig, og derfor eksisterer der heller ikke en såkaldt muslimsk stemme ved det franske præsidentvalg. Mange franske muslimer stemmer slet ikke ved valget, og hvis de gør, stemmer de med tanke på deres sociale og økonomiske situation og ikke i overensstemmelse med deres religion og værdier.

Det siger den franske essayist Hakim El Karoui, der i en rapport for tænketanken Institut Montaigne sidste år for første gang kortlagde, hvem de franske muslimer er, og hvad der optager dem.

»Der er ikke noget muslimsk samfund forstået som et samfund, der handler som en samlet gruppe,« siger Hakim El Karoui.

Tidligere har muslimer dog hovedsageligt stemt på venstrefløjen, og ved første runde af det igangværende præsidentvalg var Jean-Luc Mélenchon den kandidat, der fik flest muslimske stemmer.

»Den muslimske befolkningsgruppe er mindre rig end resten af befolkningen, og der er stadig en tydelig sammenhæng mellem social status, og hvordan man stemmer,« siger Hakim El Karoui.

Men i virkeligheden burde de franske muslimer slet ikke stemme på venstrefløjen.

»Egentlig burde de stemme på højrefløjen, hvis de stemte efter deres værdier. De er meget konservative. Men højrefløjskandidaterne er imod dem, og de kan ikke stemme på Front National, så de stemmer på venstrefløjen. Selv om det ikke hænger sammen.«

Franske muslimer har ifølge Hakim El Karoui et konservativt syn på forholdet mellem mænd og kvinder, og godt halvdelen er imod sex før ægteskabet. Desuden er halvdelen af de franske muslimer af den opfattelse, at en hustru skal adlyde sin mand, mens to tredjedele mener, at en arbejdsløs person ville kunne finde et job, hvis vedkommende ville.

»Den sociale gruppe, der ligger tættest på de franske muslimer, er de franske konservative katolikker, og de stemmer ikke på venstrefløjen. Det er derfor, jeg mener, at muslimers stemme ikke afhænger af deres religion, men af deres sociale status og nok også det faktum, at de har immigrantbaggrund.« 

Sådan stemte Frankrigs muslimer i præsidentvalgets første runde.

Sort-hvid debat

I månederne op til, at den franske præsidentvalgkamp for alvor gik i gang, var det forventningen, at national identitet og islams rolle i Frankrig ville blive centrale emner i lyset af de seneste års terrorangreb og Front Nationals fremgang i meningsmålingerne. For Hakim El Karoui var det en »glædelig overraskelse«, at det ikke er gået således.

»Vi har talt mere om François Fillons jakkesæt, om Europa og euroen og om nye politiske skel, der ikke længere handler om højre mod venstre, end vi har talt om islam. Det er godt, for det er som regel et mareridt, når man taler om islam i en politisk valgkamp. Situationen er kompleks, men den politiske debat er sort-hvid.«

Ofte handler den politiske diskussion om islam enten om muslimske kvinders hovedbeklædning eller om halalmad. Hakim El Karoui ser begge fænomener som eksempler på, at islamisme vinder frem i Frankrig, hvor det for 30 år siden var umuligt at opstøve halalmad. Der er derfor tale om vigtige emner. Men det nytter på den anden side ikke noget, hvis den politiske diskussion kun kredser om de to spørgsmål, siger han.

»Det hjælper islamisterne med at forklare, at resten af befolkningen ikke bare er imod islamisme, men imod islam. Derfor synes jeg personligt, at det er glædeligt, at islam ikke har været på toppen af dagsordenen i valgkampen.«

Betyder det så, at der ikke er problemer med islam i Frankrig i dag? På ingen måde, siger Hakim El Karoui.

»Først og fremmest har muslimer et meget dårligt image blandt den franske befolkning. Det skyldes hovedsageligt to ting: for det første terrorangreb begået i islams navn og for det andet manglen på en reaktion fra franske muslimer efter angrebene. Generelt set er der i den franske befolkning en oplevelse af, at muslimerne ikke ønsker at assimilere sig, at de vil forfølge deres egen vej, og at nogle af dem er imod franske værdier,« siger Hakim El Karoui og tilføjer:

»Det næste er så, at dette image ikke er voldsomt langt fra virkeligheden.«

Islamister er populister

Undersøgelsen af de franske muslimer, som Hakim El Karoui stod bag, afviste og bekræftede en række fordomme.

For det første viste undersøgelsen, at franske muslimer udgør omkring seks pct. af den voksne befolkning, hvilket ifølge Hakim El Karoui er langt mindre, end de fleste franskmænd tror. Flertallet af de franske muslimer er desuden født i Frankrig, og tre fjerdedele af dem er franske statsborgere.

Til gengæld bor den muslimske befolkning meget koncentreret og udgør over halvdelen af beboerne i nogle forstæder til de store byer. Franske muslimer er samtidig lavere uddannet end resten af befolkningen, selv om der er en middel- og overklasse på vej.

Og så viser undersøgelsen, at mens der er et stille flertal, der praktiserer islam uden at være på kant med franske normer og værdier, så eksisterer der også et mindretal, særligt blandt de unge, der er fundamentalistisk og opfatter islamiske regler som hævet over franske regler. For mange i denne gruppe bruges islam som en form for oprør.

Hakim El Karoui mener, at islamister, som tilhører denne gruppe, har fællestræk med populister.

»De benytter sig af de samme redskaber som andre populister. De taler om ’os’ mod ’dem’ og siger: ’I er folket, og de er eliten, som er imod jer’. Ligesom Donald Trump taler om folket mod eliten. Det er det samme fænomen,« siger han og peger på, at mange af de samme sociale skel eksisterer hos såvel islamister som højrenationale populister.

»I jo højere grad du er ung, lavt kvalificeret og bor i et kvarter med et højt antal immigranter, desto mere sandsynligt er det, at du vil være tiltrukket af fundamentalisme. Og naboen til denne unge franske muslim (som tiltrækkes af fundamentalisme, red.), han er kristen og stemmer på Front National.«

Alene på slagmarken

Mens islam endnu ikke har fundet en stabil plads i det franske samfund, er islamismen til gengæld på fremmarch, siger Hakim El Karoui, der ikke mener, at islamisterne får nok modspil.

»Der er en ideologisk slagmark, ikke mellem islam og Vesten, men internt i islam mellem islamister og resten af muslimerne. Problemet, også i Frankrigs tilfælde, er, at islamisterne er alene på denne slagmark. Det forklarer en del omkring islams image i Frankrig. For franskmændene ser kun islamisterne, de ser ikke muslimerne,« siger Hakim El Karoui.

Det skyldes til dels, at velintegrerede muslimer holder sig ude af debatterne.

»De ønsker ikke at involvere sig i muslimske spørgsmål. For de er integrerede, og for dem er éns tro en privatsag.«

Men det skyldes også, at Frankrig ikke har ordentlige nationale institutioner, som evner at repræsentere den muslimske befolkning og engagere sig effektivt i den førnævnte ideologiske kamp, mener Hakim El Karoui.

»Vi er nødt til at hjælpe imamer, teologer, islamologer og andre eksperter med dyb viden, som kender historien, religionen og dens traditioner, ikke kun i Frankrig, men over hele den vestlige verden, vi er nødt til at hjælpe dem med at blive hørt af unge mennesker og resten af den vestlige befolkning. For i Koranen og i de islamiske tekster kan man finde alt, hvad man har brug for, for at bekæmpe islamisme. Det er et spørgsmål om fortolkning.«

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu