Læsetid: 8 min.

Generalsekretærs reformer skal beskytte FN mod Trumps nedskæringer

Den nye portugiske FN-chef, António Guterres, blev i sin tid som højkommissær for flygtninge kendt for sine eminente ledelsesevner og villighed til at strømline og reformere, selv om det kostede faste stillinger og irriterede nogle medlemslande. Nu har han fået sin sag for i et FN-bureaukrati, som Trump vil rydde op i
Den nye portugiske FN-chef, António Guterres, blev i sin tid som højkommissær for flygtninge kendt for sine eminente ledelsesevner og villighed til at strømline og reformere, selv om det kostede faste stillinger og irriterede nogle medlemslande. Nu har han fået sin sag for i et FN-bureaukrati, som Trump vil rydde op i

iBureauet/Mia Mottelson

15. maj 2017

Da den tidligere portugisiske premierminister og FN’s højkommissær for flygtninge, António Guterres, i oktober sidste år blev valgt af Sikkerhedsrådet til Ban Ki-moons efterfølger, regnede han sikkert med, at USA’s næste præsident ville blive FN-loyale Hillary Clinton.

I stedet er Guterres, der beskrives som en fænomenal dygtig manager, blevet stillet over for sit livs største opgave: At stoppe eller minimere den drastiske nedskæring af USA’s årlige bidrag til FN’s budget og FN’s underorganisationer, som præsident Donald Trumps budgetkontor bebudede i april måned. Det skal bl.a. ske gennem reformer af FN’s arbejdsgang og meningsfulde besparelser.

Guterres er klædt godt på til opgaven. Som chef for FN’s højkommisariat for flygtninge 2006-16 var han ansvarlig for godt og vel en fordobling af private donationer samt en decentralisering, der betød, at mangeårigt ansatte i hovedkvarteret i Genève blev flyttet ud til internationale brændpunkter.

I en tale til FN’s generalforsamling i 2013 oplyste Guterres, at en »strømlining« og »strukturel reform« af kommissariatet i løbet af fem år havde nedbragt de faste udgifters andel af UNHCR’s budget fra 14 til 9 pct. Det betød, at flere penge kunne blive viet til organisationens formål: at hjælpe flygtninge.

Men den nye generalsekretærs reformtiltag i højkommissariatet vil forslå som en skrædder i helvede, hvis præsident Trumps bebudede nedskæringer bliver til virkelighed.

I Trump-regeringens skitse til næste års finanslovforslag, der først bliver lagt frem i detaljeret form senere dette forår, lægges der op til besparelser på Udenrigsministeriets budget i størrelsesordenen 28 pct. Det kan især gå ud over udviklingsbistand og bidrag til FN, som er oplagte skydeskiver for konservative politikere i Kongressen.

Der har været ubekræftede forlydender om en halvering af USA’s støtte til FN-systemet i amerikansk presse, men det er nok at skyde over målet, mener Danmarks FN-ambassadør Ib Petersen.

»USA er en stor bidragsyder til FN, så vi er selvfølgelig meget bekymret for markante besparelser. Amerikanerne yder 22 pct. af det generelle budget og 28 pct. til de fredsbevarende styrker. Men det er værd at understrege, at ambassadør Haley har sagt, at USA vil have et stærkt og effektivt FN. Det indtryk får man også af Trumps udtalelser,« siger den danske diplomat.

USA's bidrag på otte mia. dollar

USA er med 8 mia. dollar om året FN’s største bidragsyder. Det faste bidrag til sekretariatet udgør 22 pct. af et budget på 2,5 mia. dollar. Det vil næppe blive reduceret, idetdet ville beskære USA’s indflydelse tilsvarende.

Besparelserne vil derfor være rettet mod FN’s underorganisationer, der alle lever af frivillige bidrag fra de enkelte medlemslande.

Blandt de i Kongressen populære organisationer hører UNHCR, hvis budgetUSA dækker med 40 pct. FN’s fredsbevarende styrker får halvdelen af sit budget fra USA. Verdensfødevareprogrammet modtager 1/3 af sit budget fra USA, og amerikanerne yder mere end noget andet medlemsland til UNDP’s og UNICEF’s administrative budgetter.

Indtil videre er FN’s befolkningsfond den eneste underorganisation, der har mistet sit tilskud fra USA’s udenrigsministerium. Nedskæringen på 35 mio. dollar hænger sammen med en modstand i det republikanske parti mod at støtte familieplanlægning og svangerskabsafbrydelse i udviklingslande.

Trump foreslår ’deal’

Ambassadør Petersen henviser til en tale, præsident Trump holdt i Det Hvide Hus i slutningen af april. Her havde han inviteret ambassadører fra de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet og deres ægtefæller til frokost. En tradition, som den nye præsident valgte at fastholde.

I talen hævdede Trump, at FN’s omkostninger »er løbet løbsk« og foreslog de tilstedeværende ambassadører en – for en forretningsmand – typisk »deal«.

»Hvis I løser konflikter, så vil budgetudgifter interessere mig mindre, for USA’s bidrag er småører i forhold til værdien af de vigtige opgaver, I kan løse i Sikkerhedsrådet … FN har et kæmpe potentiale, som jeg mener, det ikke lever op til. Jeg ser frem til den dag, hvor FN kan løse alle verdens konflikter. Men det sker desværre ikke lige nu,« beklagede Trump over for de 15 ambassadører.

Præsidenten var især opbragt over, at Sikkerhedsrådet ikke kunne blive enig om en resolution, der fordømte den syriske regering som den ansvarlige for et angreb med nervegas mod civile i april måned.

Den danske FN-ambassadør tolker Trumps udtalelser som et eksempel på, at præsidenten løbende vil tage op til vurdering, hvorvidt FN er en god forretning, som USA skal investere i.

»Giver ydelsen til FN et godt afkast? Hvis ikke, vil Trump lave om på det eller stoppe bidraget. Han vil have reformer, og der kan Danmark helt sikkert finde fælles fodslag med Trump-regeringen,« siger Ib Petersen.

iBureauet/Mia Mottelson

FN-ambassadøren fortsætter:

»I virkeligheden har Trump sagt pæne ting om FN. Alt hvad jeg hører fra mine kolleger og staben, der arbejder for generalsekretær Guterres, er, at denne regering ikke vil nedlægge FN. Den ved godt, at USA har brug for FN til at gøre noget, de ikke kan eller vil gøre selv.«

Trumps trusler er formentlig ikke tomme, om end det er Kongressen – og ikke præsidenten – der i sidste instans bestemmer, hvor mange penge der skal bevilges til FN i det næste finansår. Og ingen regner med, at de republikanske lovgivere vil skære så dybt, som Trumps budgetskitse lægger op til.

Ikke desto mindre er udsigten til betydelige besparelser på FN’s budget et koldt styrtebad for den nyslåede generalsekretær.

 »Guterres ville virkelig være på spanden, hvis Trump gennemførte de bebudede nedskæringer,« siger José Alberto Lemos, en portugisisk journalist, der har fulgt FN’s generalsekretær, siden han startede sin politiske karriere i det socialistiske parti i Portugal i 1980’erne. Lemos er USA-korrespondent for landets offentlige radiokanal, Radio Renascença.

»Det er derfor, han er gået i et slags partnerskab med USA’s FN-ambassadør Nikki Haley om at finde besparelser gennem reformer. Han håber at kunne bruge sin diplomatiske tæft og overtalelsesevner til at få hende over på sin side.«

Strømlining af FN's sekretariat

Foreløbig har Guterres hyret flere nye ledende medarbejdere på 38. etage i FN-bygningen på First Avenue i New York. Der er blevet nedsat et styrelsesudvalg, som består af chefer fra hele FN-systemet. De mødes en gang om ugen for at træffe ’tunge’ afgørelser i samråd med generalsekretæren. Et underudvalg har fået til opgave at tage de ’lette’ beslutninger.

Dette forløb lyder som en naturlig beslutningsgang, men er i virkeligheden en betydelig forbedring i forhold til en tung og ueffektiv procedure under forgængeren Ban Ki-moon.

Herudover har Guterres søgt at leve op til et valgløfte om at bringe flere kvinder ind på FN’s topposter.

Den nigerianske diplomat og bistandsekspert, Amina Mohammed, er hyret som vicegeneralsekretær. Maria Luiza Ribeiro Viotti fra Brasilien er kabinetchef og Kyung-wha Kang fra Sydkorea særlig politisk rådgiver.

Pardannelse

Det er tydeligt, at USA’s ambassadør og generalsekretæren har sammenfaldende interesser. Guterres ser Nikki Haley, tidligere guvernør i South Carolina og en voksende politisk stjerne i det republikanske parti, som en dørvogter, der kan åbne døre i Washington, D.C. for generalsekretæren, hvis politiske kontaktnet inden for Trump-regeringen er begrænset.

Guterres har en enkelt gang været på besøg i Det Hvide Hus for at møde sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og blev ved den lejlighed uformelt præsenteret for præsidenten. Men samtalen med Trump varede kun i nogle få minutter.

Ifølge Lemos søgte Guterres om et møde med udenrigsminister Rex Tillerson under den årlige sikkerhedskonference i München i februar, men blev afvist.

På den anden side ser Haley den portugisiske ekspolitiker som en leder, der er villig til at rydde op i FN-bureaukratiet og i nogle situationer tage et opgør med ansættelsesprivilegier, medlemslandene hævder at besidde.

»En af grundene til, at Guterres forlod portugisisk politik i 2001 var klientelismen. Så snart et parti vinder magten, fordeles posterne og goderne til familie, venner og partiloyale. Den slags hader han. Så jeg tror, han vil prøve at slå ned på den samme uskik i FN’s sekretariat,« siger den portugisiske journalist José Alberto Lemos.

Men det er ifølge den britiske FN-ekspert Richard Gowan ved European Council on Foreign Relations lettere sagt end gjort.

»Guterres er under et voldsomt politisk pres. Han skal finde besparelser, men en gennemgribende reform af organisationen er ensbetydende med at skabe sig fjender blandt de faste medarbejdere og i Sikkerhedsrådet. Ingen ved, hvordan han gør det,« siger Gowan, der også er adjungeret lektor på Columbia University i New York.

Ifølge briten har en manglende gennemsigtighed om reformernes indhold og besparelsernes omfang har skabt udbredt nervøsitet blandt personalet i FN-bygningen.

»Folk kritiserer generalsekretæren for at holde alle kort tæt på kroppen. De ved, at han eliminerede stillinger i UNHCR’s hovedkvarter i Genève og frygter, han vil gøre det samme i New York. Hvad er det, han egentligt har kørende med Nikki Haley, spørger de.«

Selv om Guterres endnu ikke har lagt kortene på bordet tyder meget på, at hans argument lyder som følger: ’Det er bedre, at FN’s topledelse selv strømliner organisationen og skærer fedtet væk, fremfor at USA skærer vilkårligt, hvilket kunne få en ødelæggende effekt.’

Færre fredsbevarende missioner

På opfordring af USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, er Sikkerhedsrådet fornylig begyndt at efterse alle 16 fredsbevarende FN-missioner, når deres mandat skal fornyes hver sjette eller tolvte måned. Formålet er at vurdere, om de udsendte styrker –der mest kommer fra Bangladesh, Pakistan, Nepal, Fiji-øerne og flere afrikanske lande –opfylder formålet med missionen.

Indtil videre er FN-missionen i Congos Demokratiske Republik, MONUSCO, blevet beskåret med 500 ud af en styrke på 7.000 soldater. Missionen i Haiti er derimod blevet fornyet ligesom UNMISS i Sydsudan, som ellers er raget uklar med den siddende præsident og derfor ikke fungerer optimalt. UNMISS’ væsentligste opgaveer at beskytte mellem 100.000 og 200.000 civile mod overgreb.

Men FN’s og AU’s 10 år gamle fælles fredsstyrkei Darfur, UNAMID, står for skud. Flere medlemmer af Sikkerhedsrådet, herunder USA, vurderer, at de henimod 10.000 soldater ikke længere formår at beskytte civilbefolkningen mod centralregeringens overgreb. UNAMID's skæbne vil blive afgjort inden sommerferien i juli.

Afvikling af fredsmissioner

Når det kommer til stykket, bliver det ikke let for Trump-regeringen at beskære sit bidrag til FN. Mange af underorganisationerne nyder tværpartisk opbakning i Kongressen.

FN-ambassadør Nikki Haley har derfor først valgt at få Sikkerhedsrådet til at efterse de 16 fredsbevarende FN-missioner med henblik på at nedlægge eller beskære dem, som ikke længere opfylder deres formål.

»Der har været en tilbøjelighed i Sikkerhedsrådet til bare automatisk at forlænge nogle missioners mandat hver sjette eller tolvte måned uden noget klart strategisk formål,« siger den britiske FN-ekspert Richard Gowan.

iBureauet/Mia Mottelson

Danmark og andre europæiske lande er villige til at omvurdere nogle FN-missioner.

»Måske er der nogle, der kan lukkes ned, fordi de har kørt i mange år. Men de fredsbevarende styrker er og forbliver en kernefunktion af FN, og det stiller USA heller ikke spørgsmåltegn ved,« siger FN-ambassadør Ib Petersen.

Generalsekretær António Guterres ved fra sine mange rejser i Afrika som højkommissær for flygtninge meget om FN's styrker. Hans opfattelse skulle være, at FN i sit arbejde bør investere mere i at gå ind og forebygge konflikter, der ofte ender med at kræve indsættelse af fredsbevarende missioner.

Men for generalsekretæren er risikoen ved at gå for hårdt efter FN-missioner og strukturelle reformer er, at han efterlader et indtryk af en pardannelse mellem ham og den amerikanske FN-ambassadør.

»Hvis Trump gennemtrumfer en drastisk nedskæring af USA’s bidrag, risikerer Guterres at blive hængt ud i Den Tredje Verden for at fremlægge besparelser i portugisiske klæder,« advarer Richard Gowan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Emil Eiberg-Jensen

Den tidligere portugisiske premierminister og FN’s højkommissær for flygtninge, António Guterres, som FNs ny generalsekretær bliver sandsynligvis et kæmpe flop...

I António Guterres, tid fra 2005 til 2016 som FN’s højkommissær for flygtninge, er antallet af flygtninge fordoblet fra ca 30 millioner til over 60 millioner, på grund af overbefolknings forskyldte konflikter og borgerkrige...

At forestille at antallet af de globale nutidige og fremtidige ofre for verdens overbefolkning, skulle blive mindre med António Guterres som FNs general sekretær, - og Donald Trump som USAs præsident, er kun overfladiske avis redaktørers fordrukne fantasi...

Se UNHCR Population Statistics Database, - klik på årstallene og se antallene af flygtninge øverst på siden:
http://popstats.unhcr.org/en/overview

Se World Population Review om overbefolkningens hastighed i konfliktlande:
http://worldpopulationreview.com/countries/

Hold hovedet koldt og hjertet varmt hvis antallet af overbefolknings ofre skal ned...