Gør det nogen forskel, hvilken mullah der vinder det iranske valg?

»Vi går ikke ind for isolation. Vi går ikke ind for sanktioner. Vores fragtskibe skal bære det iranske flag. Vi vil ud og erobre verdensmarkedet.«

Præsident Hassan Rouhani er i gang med et af sine sidste valgmøder før dagens præsidentvalg. Stedet er Zanjan, en provinsby på størrelse med Aarhus i det norvestlige Iran.

Og det går ikke stille for sig.

»Vi vil ikke bygge en mur mellem Iran og verden. Vi går ind for fred, ikke for mure!« erklærer den 68-årige storfavorit med henvisning både til den amerikanske præsident Trumps isolationistiske dagsorden og til hans egne mere konservative rivaler, der mener, at Iran ikke behøver at bekymre sig om forholdet til omverdenen.

»Skal det iranske folk hver dag vågne og frygte nye sanktioner? Eller skal I vågne i forventning om et bedre liv,« spørger Rouhani til publikums jubel.

Et klart valg

Præsident Rouhanis budskab til de mange fremmødte tilhængere er håb. Og det ser ud til at være det, størstedelen af den iranske befolkning vil have. I hvert fald fører den tidligere atomforhandler stort i meningsmålingerne oven på en valgkamp, der ifølge iagttagere har været helt usædvanlig åben og farverig.

På vælgermøder over hele landet, i live-debatter på tv og ikke mindst på de sociale medier, har både kandidater og befolkningen ivrigt debatteret, hvilken vej Iran skal bevæge sig i de kommende år.

De seneste dage har flere af de mindst succesfulde kandidater trukket sig, og dagens valg står derfor mellem den reformvenlige Rouhani og hans eneste tilbageværende rival, den konservative tidligere statsanklager Ebrahim Raisi.

Den ene gamle, turbanklædte mullah over for den anden, kunne man fristes til at mene.

Men intet kunne være mere forkert, siger flere Iran-eksperter, som Information har talt med.

De beskriver de to kandidater som meget forskellige og understreger, at der vil være stor forskel på den kurs, som henholdsvis Rouhani og Raisi vil følge.

»Rouhani er gået til valg på løfter om øget åbenhed over for omverdenen, økonomisk vækst og mere politisk og personlig frihed, mens Ebrahim Raisi primært har advaret mod at give køb på de islamiske værdier og i øvrigt lovet at genindføre tidligere tiders statslige subsidier på fødevarer og udbetale kontanthjælp til de fattigste,« siger Janne Bjerre Christensen, Iran-ekspert og tidligere postdoc på Dansk Institut for Internationale Studier.

Det er to meget forskellige dagsordener, som iranerne vil mærke konsekvenserne af de næste fire år, mener hun.

»Hvis Rouhani fortsætter som præsident, har han lovet at få ophævet de sidste amerikanske sanktioner mod Iran, få gang i den økonomiske udvikling og øge den politiske frihed. Raisi derimod har ført en klart anti-vestlig kampagne, som lægger op til et Iran, der isolerer sig.«

Hassan Rohani

• Irans nuværende præsident.
• Moderat, centrumsorienteret.
• 68 år.
• Rouhani har været præsident siden 2013. Han har hovedansvaret for indgåelsen af den iranske atomaftale i 2015, der begrænser Irans atomprogram og har ført til ophævelsen af størstedelen af de internationale sanktioner mod landet.
• Hans centrale valgtemaer er mere åbenhed over for omverdenen, større personlig frihed samt bekæmpelse af korruption og velhavende statslige fonde og institutioner, der ikke betaler skat.

Utålmodig befolkning

Det største emne i den iranske valgkamp har helt klart været den økonomiske situation. Efter Iran underskrev atomaftalen i 2015 og størstedelen af de internationale sanktioner mod landet blev ophævet, er Irans olieeksport steget voldsomt og den galopperende inflation stort set stoppet.

Men arbejdsløsheden er stadig skyhøj.

Ifølge Claus Valling Pedersen, Iran-ekspert på Københavns Universitet, ligger den på omkring de 25 procent og er det mest presserende problem, den kommende præsident skal tage sig af.

»Rouhani har gjort alt det rigtige, men uanset hvad han gør for at få gang i hjulene, vil det ikke være nok. Det vælter ind med kontrakter fra udlandet, men det tager lang tid at få gang i væksten efter så mange år med sanktioner og usikkerhed,« siger han.

USA har desuden fortsat sanktioner mod Iran, som mange udenlandske europæiske firmaer fortsat er bange for at blive ramt af – især hvis USA’s uforudsigelige præsident Trump vælger at stramme dem yderligere.

Selv om der sker fremskridt, er mange iranere utålmodige og kræver svar af deres politikere, hvilket har været med til at skærpe valgkampen.

»Det er selvfølgelig godt for statskassen, at olieproduktionen er steget og det er godt for befolkningen, at inflationen er stoppet, men det skaber ikke mange jobs,« siger Claus Valling Pedersen.

Og arbejdspladser er netop det, Iran har allermest brug for på grund af sin meget unge befolkning.

Knap 30 procent af iranerne er mellem 18 og 29 år.

Det tavse flertal

Selv om Hassan Rouhani er storfavorit til at genvinde præsidenttitlen, er der alligevel spænding til det sidste.

De seneste meningsmålinger giver ham ganske vist 30 procent af stemmerne mod kun 13 til Raisi, men over 50 procent af vælgerne havde så sent som i tirsdags ikke bestemt sig for, hvilken kandidat, de vil stemme på i dag.

Og det kan betyde, at de to topkandidater kommer i et væsentlig tættere opløb, end de fleste havde ventet. Især hvis mange af de traditionelt konservative iranere på landet vælger at stemme og de systemkritiske unge, især i byerne, ikke kommer op af sofaen.

På sociale medier har både tilhængere og kritikerne af det islamiske system derfor kraftigt opfordret alle iranere til at stemme ved valget, også selv om de ikke går ind for nogen af de to topkandidater.

For systemet betyder en høj valgdeltagelse legitimitet og for kritikerne af det islamiske system, kan lav valgdeltagelse gavne den konservative fløj stort. Sådan som det bl.a. skete ved præsidentvalget i 2005, hvor valgdeltagelsen var helt nede på 65 procent og medvirkede til at bringe den ultrakonservative præsident Ahmedinejad til magten.

Ebrahim Raisi

• Konservativ, hardliner.
• 56 år.
• Raisi har haft en række topposter i det iranske retssysten, senest som statsanklager. Han er udpeget af Irans øverste leder Khamenei til at lede den magtfulde Astan Quds Razari fond, der bl.a. har ansvaret for Irans vigtige helligdom i Mashad.
• Hans valgtemaer har været forsvaret for Irans kulturelle og religiøse værdier samt kritik af regeringens åbning over for vesten og dens økonomiske politik.

De små skridt

Begge Iran-eksperter bekræfter, at valgkampen har været overraskende åben denne gang. 

Men det betyder ikke, at det iranske system er blevet demokratisk. Det er fortsat forbundet med stor risiko at kritisere systemet, og lederne af den såkaldte Grønne Bevægelse, der stod bag store folkelige protester i 2009, sidder stadig i husarrest. Det er også fortsat det religiøse Vogternes Råd, der godkender alle kandidater til landets valg. Og det er fortsat den øverste religiøse leder, Ayatollah Khamenei, der har det sidste ord i alle vigtige, politiske spørgsmål.

Men alligevel mener de to eksperter, at Iran er blevet et væsentlig mere åbent og liberalt samfund siden den islamiske revolution i 1979.

»Der er stadig lang vej til et reelt demokrati, men Iran er skridt for skridt blevet mere åbent og demokratisk i løbet af de 38 år, der er gået siden revolutionen,« siger Janne Bjerrre Christensen.

Og det er Claus Valling Pedersen enig i.

»Den åbenhed, vi har oplevet i forbindelse med denne valgkamp, ville i hvert fald være helt utænkelig i 80’erne« siger han. 

»Det iranske samfund bliver langsomt mere liberalt. Der har været tilbageskridt undervejs, men det går den rigtige vej. Og en sejr til Hassan Rouhani ved fredagens præsidentvalg vil være endnu et skridt i den retning.«